Paramounts nye satsning nu da Terminator er halvdød.
Pamela Anderson slutter sig til "Baywatch"-filmen
Brystbomben Pamela Anderson, der var med til at gøre tv-serien "Baywatch" populær i 90'erne, har sluttet sig til den nye film baseret på serien. Det har Dwayne Johnson offentliggjort på sin Instagram-konto.
Johnson skriver samtidig: "Hun introducerede os til CJ Parkers verden og blev en af de mest ikoniske karakterer i en generation – i den mest succesfulde tv-serie nogensinde. Det er en fornøjelse at byde Pamela Anderson (så smuk som nogensinde) velkommen til vores 'Baywatch'-cast. Vi kunne ikke have lavet filmen uden dig. Velkommen hjem."
Det vides endnu ikke, hvor stor Pamela Andersons rolle er, eller om der muligvis blot er tale om en cameo.
Da serien om de slanke, men kurvede damer og muskuløse solbrune strandløver første gang løb over skærmen i 1989, var den sjovt nok ikke nogen succes og blev annulleret efter første sæson. Den blev dog genoplivet i 1991 og kørte indtil 2000. Nu 48-årige Pamela Anderson sluttede sig til seriens 3. sæson og nåede at medvirke i 111 afsnit.
"Baywatch" er sat til at få premiere herhjemme 11. maj til næste år.