Er hun ikke lidt pat-fattig ift. hvordan Croft ser ud? Det kilder ikke så meget i pjorsen, synes jeg...
Seje billeder viser Alicia Vikander fyre den af som Lara Croft
Tilbage i 1996 udkom videospillet "Tomb Raider", og det blev hurtigt en spilsucces. Helt så godt gik det ikke med filmene, selvom det blev til et par stykker med Angelina Jolie i hovedrollen som den atletiske arkæolog. Siden er spilserien blevet rebooted, og derfor er det måske ikke så overraskende, at en ny film, baseret på det nye spil, også er på vej.
Alicia Vikander skal, som vi tidligere har rapporteret, spille Lara Croft i den nye film, som instrueres af norske Roar Uthaug, der for et par år siden imponerede med sin lille katastrofefilm "Bølgen". Manuskriptet udfærdiges af ukendte Geneva Robertson-Dworet.
Nu har Daily Mail spioneret lidt på produktionen og kan vise de første billeder af Vikander som Lara Croft. Billederne viser Vikander i fuld vigør, sveddryppende og muskusløs, for det meste hængende i liner (som dog næppe vil være at se i filmen). Bedøm selv, om hun lever op til spilhelten, på dailymail.co.uk.
Filmen har premiere i marts 2018.