Bekræftet: "Star Wars"-serien "Ahsoka" får en sæson 2

Anakin Skywalkers lærling er klar på flere galaktiske eventyr.

Der er godt nyt til fans af "Star Wars"-serien "Ahsoka", der udkom på Disney+ sidste efterår: Eventyret om Anakin Skywalkers tidligere lærling, Ahsoka Tano, får en sæson 2.

Nyheden kommer i kølvandet på meldingen om, at Lucasfilm har en "The Mandalorian"-biograffilm i støbeskeen

Dave Filoni, der sidste år blev kreativ chef for Lucasfilm, skal stå bag udviklingen af den kommende sæson, hvori Rosario Dawson vender tilbage i den titulære hovedrolle som den forhenværende jedi-ridder.

Se også: Mark Hamill møder omsider sin "Star Wars-mor", Natalie Portman – se billedet

Vi kan også forvente, at Lars Mikkelsen vil være at finde på rollelisten i den nye sæson. Danskeren portrætterede nemlig "Ahsoka"-seriens altoverskyggende skurk: Den iskolde og blåhudede strateg, Storadmiral Thrawn. 

Til gengæld vender Ray Stevenson desværre ikke tilbage. Skuespilleren, der modtog stor ros for sin rolle som den mørke jedi, Baylan Skoll, døde som tidligere rapporteret pludseligt sidste forår.

"Ahsoka"-serien gjorde sig bl.a. bemærket ved, at Hayden Christensen dukkede op i rollen som Ahsokas tidligere læremester i skikkelse af selveste Anakin Skywalker/Darth Vader. Christensen portrætterede oprindeligt den voksne Anakin i George Lucas' prequel-trilogi. 

Ud over 2. sæson af "Ahsoka" kan "Star Wars"-fans også se frem til Disney+-serierne "The Acolyte" og "Star Wars: Skeleton Crew" samt ikke mindst 2. sæson af "Andor"

Kommentarer

Bekræftet: "Star Wars"-serien "Ahsoka" får en sæson 2

  • ★★★★2

    Fedt - men jeg var nu også blevet ret så skuffet, hvis der ikke kom en sæson 2.

    Til gengæld trist at høre det med Ray Stevenson. Den nyhed var gået min næse forbi. Jeg elskede hans rolle i Rome. Og havde det ikke været for den fremragende Rome, så var den blodige Spartacus serie næppe blevet lavet.

    S. Rico10-01-24 12:19

  • ★★★★★★0

    Fedt - men jeg var nu også blevet ret så skuffet, hvis der ikke kom en sæson 2.

    Jeg synes egentlig også at jeg havde hørt det for nogle måneder siden.

    Til gengæld trist at høre det med Ray Stevenson. Den nyhed var gået min næse forbi. 

    Det vidste jeg heller ikke - gad vide hvordan de lige skriver sig ud af det?

    Wayne10-01-24 12:32

  • ★★★2

    Baylan har en skrækkelig ulykke og må nu bære en maske.

    NSF10-01-24 12:45

  • ★★★★★★0

    Baylan har en skrækkelig ulykke og må nu bære en maske.

    Ja, han kan vel arve et af Darth's gamle outfits.

    Wayne10-01-24 13:04

  • ★★★★★1

    Han kan blive en Mandalorian.

    The Insider10-01-24 13:16

  • ★★★★★★1

    Han kan blive en Mandalorian.

    Ha - jeg tænkte præcist det samme først - det blev bare til et noget bøvlet plot i mit hoved <3

    Wayne10-01-24 15:09

  • ★★★0

    Blev Baylan ikke bare tilbage på planeten da de andre fløj derfra - og det er så det?

    Gormanden10-01-24 15:19

  • ★★★0

    Fedt - men jeg var nu også blevet ret så skuffet, hvis der ikke kom en sæson 2.

    Til gengæld trist at høre det med Ray Stevenson. Den nyhed var gået min næse forbi. Jeg elskede hans rolle i Rome. Og havde det ikke været for den fremragende Rome, så var den blodige Spartacus serie næppe blevet lavet.

    Ja Rome var fed :)

    Kan Spartacus anbefales og hvor kan den ses?

    Gormanden10-01-24 15:20

  • 0

    Fedt - men jeg var nu også blevet ret så skuffet, hvis der ikke kom en sæson 2.

    Til gengæld trist at høre det med Ray Stevenson. Den nyhed var gået min næse forbi. Jeg elskede hans rolle i Rome. Og havde det ikke været for den fremragende Rome, så var den blodige Spartacus serie næppe blevet lavet.

    De skriver i end credits i det første afsnit: “For our friend, Ray”.

    ccbj11-01-24 11:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen