Podcast: Episode #50 - Oppenheimer, Barbie og Mission: Impossible 7

Moovy Podcast går sommerens storfilm i møde med anmeldelser af Barbenheimer-fænomenet og Tom Cruises seneste dødstrodsende stunt.

Efter at have ladet op til Christopher Nolans "Oppenheimer" med en rangering af alle mesterinstruktørerns film såvel som en episode om 70mm-filmformatet er dagen endelig kommet. Dine værter, Joachim Jelle og Mikkel Abel, skal anmelde "Oppenheimer" – og to andre storfilm!

Der er blevet sagt meget om "Oppenheimer", men det er Greta Gerwigs lyserøde pastelverden, som har været det helt store samtaleemne over sommeren. De sprødeste pink outfits fandt vej til premieren, da Margot Robbie, Ryan Gosling og legetøjsfirmaet Mattels "Barbie" endelig kom til live.

HØR OGSÅ: EPISODE #49 - FRA VÆRST TIL BEDST: CHRISTOPHER NOLAN (M. PETER SKJØTT)

I skyggerne har verdens måske sidste filmstjerne opholdt sig: Tom Cruise på en umulig mission. Hans hyppigt udsatte "Mission: Impossible - Dead Reckoning Part One" (skulle man have brugt tiden på at udarbejde en mere spiselig titel?) har nu endelig kæmpet sig frem til biograferne, og det skal fejres.

Derfor kan du nyde et par dybdegående anmeldelser, der vender Ryan Goslings komiske talent, Margot Robbies skønherlige Barbie, Tom Cruises rolle som den sidste filmstjerne og Christopher Nolans måske bedste film.

0:12:16 - Anmeldelse af "Mission: Impossible - Dead Reckoning Part One"

0:38:27 - Anmeldelse af "Barbie"

1:05:20 - Anmeldelse af "Oppenheimer"

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Episode #50 - Oppenheimer, Barbie og Mission: Impossible 7

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen