Indikator skriver, at deres limited edition-udgave af Night Tide allerede er udsolgt og beklager, at de ikke har været i stand til at advare om det inden. Den udkom for blot to måneder siden, og det er dermed den af deres udgivelser, der er udgået hurtigst.
Jeg havde selv planlagt at bestille den med, da de havde udsalg i sidste måned, men jeg glemte det undervejs. Jeg overvejede kort, om jeg skulleskrive og spørge, om de kunne nå at putte den med, men jeg droppede det igen, fordi jeg regnede med, at jeg sagtens kunne nå at bestille den en anden gang. Indicator plejer jo netop at være gode til at advare, når der kun er få eksemplarer tilbage. Men ingen regler uden undtagelser åbenbart.
Heldigvis kan den stadigvæk fås hos amazon.co.uk og enkelte andre steder.
Det var egentligt planen, at Indicator skulle have offentliggjort deres juni-udgivelser i går. Men pandemien gør alting usikkert, og derfor tør de ikke sætte dato på, hvornår de kommer rigtigt i gang igen.
Som et plaster på såret, så har de afsløret nogle af de titler, vi kan vente fra dem i løbet af i år:
Brittania Hospital (Lindsey Anderson, UK, 1982)
Buffalo Bill and the Indians - or Sitting Bull's History Lesson (Robert Altman, US, 1976)
Diary of a Mad Housewhife (Frank Perry, US, 1970) - satire der fik den fantastiske titel Konen er gal på dansk.
I, Monster (Stephen Weeks, UK, 1971) - Jekyll/ Hyde-historie fra Hammer-konkurrenten Amicus. Det bliver spændende at se, om de også inkluderer 3D-udgaven.
Ishtar (Elaine May, US, 1987)
Someone to Watch Over Me (Ridley Scott, US/UK, 1987)