Kanon nyhed, tak :)
Steven Spielbergs anmelderroste "West Side Story"-remake lander på Disney+ i næste måned
Den nye udgave af musical-klassikeren har netop modtaget hele syv Oscar-nomineringer.
Disney har annonceret, at Steven Spielbergs nyfortolkning af musical-klassikeren "West Side Story" udkommer på Disney+ den 2. marts. Det bliver således den første af Spielbergs mange fremragende film, der finder vej til den populære streaming-tjeneste.
"West Side Story" er netop blevet nomineret til syv Oscars - herunder i kategorierne Bedste film og Bedste instruktør.
Læs også: Sådan! Danske "Flugt" skriver Oscar-historie med tre Oscar-nomineringer
På trods af flotte anmeldelser floppede Spielbergs første musical ved billetlugerne. Premieren i december fandt sted, lige før omikron-varianten lukkede al verdens biografer ned, og samtidig løb Marvels "Spider-Man: No Way Home" med det meste af publikums opmærksomhed i samme periode. I skrivende stund har musicalen indspillet 64 mio. dollars på verdensplan.
Den 27. marts finder vi ud af, om Spielbergs remake af "West Side Story" løber med de helt store Oscar-statuetter ved årets uddeling og dermed gøre Robert Wises original fra 1961 kunsten efter.
Inden da kan den nye udgave som nævnt allerede opleves på Disney+ fra og med den 2. marts.