Det lyder måske paradoksalt, men selvom jeg ikke er den store fan af scenen, så havde det måske faktisk gavnet helhedsindtrykket, hvis den var forblevet (måske i en liiiidt forkortet udgave) i den færdige film.
Pattinson og Keoghan er dygtige skuespillere, og de leverer varen, men der er lidt for meget "Ondskabens øjne" LIGHT over det her, hvor dialogen er så fandens forudsigelig ("ååååh, Batman, du og ham den onde har såååå meget tilfælles, og åååååh Batman, hvor jeg dog eeeelsker at more mig med dig, vi er så ens, du og jeg, ååååh!"), og hvor man lærer intet nyt af betydning, men den havde gjort den SKRÆKKELIGE scene med Jokeren til sidst i filmen langt mindre enerverende, fordi karakteren nu i det mindste var blevet etableret mere eller mindre ordentligt tidligere i historien. Men altså... som Kruse siger, så skulle de bare have droppet Jokeren helt og lige ladet ham få en breather.