Anmeldelse: Nordsøen
Eksplosiv katastrofefilm er blandt årets bedste skandinaviske biografoplevelser.
Norge har de seneste år haft stor succes med katastrofefilm. "Bølgen", "Skælvet" og "Tunnelen" har leveret en malstrøm af menneskeligt drama, action og thriller på højt niveau og nu er turen kommet til den norske økonomis eksistensgrundlag olieplatforme med "Nordsøen". Resultatet er rent ud sagt én af de bedste skandinaviske film, man kommer til at se på et dansk biograflærred i år.
Sofia har sammen med sin kollega udviklet et undervandskamera, der kan komme dybt under havets overflade og potentielt redde menneskeliv ved katastrofer. Da hendes kæreste Stian, som arbejder på en af de store norske olieplatforme i Nordsøen, fanges under en nedfalden del af platformen, vil Sofia gøre alt for at redde ham. Da oliefirmaet mener, at det er for farligt at sende flere redningsaktioner afsted, må Sofia klare ærterne selv. Dette samtidig med, at et kæmpemæssigt oliespild sig spreder sig og regeringen må tage affære, før naturkatastrofen breder sig til resten af verden.
Trods den underholdende præmis, er det en dybt seriøs historie, vi har med at gøre. Der er langt fra tyske Roland Emmerichs underholdende katastrofefilm-bagkatalog, når oliespild og eksploderende platforme folder sig ud. For naturkatastrofer er horrible for menneske- og dyreliv, hvad "Nordsøen" sætter spot på. Og ikke mindst de helte som redder folk og sætter en stopper for naturens ødelæggelse. Det gør "Nordsøen" med bravour. Og gør det, uden at blive kvalmende eller patetisk
.
Det mærkes, hvordan instruktør John Andreas Andersen kan amerikanske forbilleder til fingerspidserne. Uden at miste troværdigt og menneskeligt drama. Actionscener fra det bedste Michael Bay kan levere af eksplosioner, til Emmerichs sans for underholdningsfilm som "Independence Day". Plus der er smurt et tykt lag politisk thriller ovenpå herlighederne, der trækker på politiske konspirationsthrillers i stil med Oliver Stone. På papiret en rodebunke, men det fungerer upåklageligt på sin helt egen facon.
Norsk film har ikke samme budgetter som i Hollywood. Men hvad de har haft af penge udnyttes til fulde. De kæmpemæssige eksplosioner på platformen er urovækkende og vanvittige intense. Man føler virkelig med vores hovedpersoner, når de fanges i det flammende inferno klaustrofobiske skakter. Pusten mistes undervejs. Dét er tegn på en vellykket katastrofefilm. Alle skuespillerne gør det upåklageligt. Jeg vil dog gerne fremhæve Kristine Thorp som Sofia. Hendes karakter er en kliché, men hun gør alt for at løfte rollen som forelsket heltinde, der vil gøre alt for at redde sin elskede. Rutinerede Bjørn Floberg er fantastisk som slesk chef for sikkerheden på platformen og fungerer ud fra filmens effektive præmisser. Der smøres tykt på, men når man er så investeret i historien, gør det ikke noget.
"Nordsøen" er et miskmask af menneskeligt drama, action og politisk thriller. Klicheerne står i kø og der smøres tykt på. Men det fungerer på alle filmkunstens præmisser. Det er underholdende, intenst og rørende og absolut én af de bedste biografoplevelser i forsommeren. Den norske katastrofefilm er bare kjempebra håndværk på alle parametre.