Trailer: "The Zone of Interest": Første stemningsfulde trailer til Jonathan Glazers grufule KZ-drama

Glazers kritikerroste krigsfilm var blandt favoritterne til Guldpalmen i Cannes.

Den nok mest omtalte film under årets filmfestival i Cannes var Jonathan Glazers "The Zone of Interest". Filmen var nomineret til Guldpalmen og adskillige andre priser i Frankrig, hvor den rejste hjem med den prestigefyldte Grand Prix-pris.

Men først nu – flere måneder senere – har vi fået den første stemningsmættede teaser til filmen, og den kan ses herunder.

Læs også: "Oppenheimer" er nu den finansielt mest succesfulde film nogensinde om 2. verdenskrig

"The Zone of Interest" foregår under 2. verdenskrig og følger nazi-kommandanten Rudolf Höss og hans familie, som forsøger at stable en idyllisk tilværelse på benene, alt imens rædslerne i KZ-lejren Auschwitz udspiller sig lige ved siden af.

Filmen er allerede blevet skamrost af talløse kritikere for dens rystende, sobre skildring af menneskelig apati over for usigelige rædsler.

"The Zone of Interest" er både skrevet og instrueret af engelske Jonathan Glazer, der har lavet musikvideoer for store navne som Massive Attack og Radiohead, og som har uforglemmelige filmperler som gangster-dramaet "Sexy Beast" og sci-fi-gyseren "Under the Skin" på CV'et.

"The Zone of Interest" udkommer i de danske biografer den 11. januar, og traileren kan ses her:

Kommentarer

"The Zone of Interest": Første stemningsfulde trailer til Jonathan Glazers grufule KZ-drama

  • ★★★★★0

    Jeg kan ikke rigtig sige, at jeg "glæder" mig til at se en film, der tydeligvis er gennemsyret af menneskelig ondskabsfuldhed, men jeg er helt VILDT nysgerrig. Er vild med Glazer. Men puha, den kommer til at gøre ondt, kan man bare mærke.

    The Insider17-10-23 15:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen