Riqon - tre ting:
1) Hvis påstanden er, at Gud har åbenbaret sig i Biblen, så kan man ikke bruge Biblen til at sige noget om Guds eksistens. Det er en cirkelslutning: Gud har skabt Biblen - Biblen siger, at Gud findes. Jesus og Helligånden er jo også beskrevet i Biblen, og derfor kan man heller ikke sige, at Jesus er bevis på Gud. Rent argumentationsteoretisk er det ikke et argument. I forhold til Jesus, så er jeg ganske overbevist om, at han har levet, men det siger ikke så meget om, om han virkelig var Guds søn. (jeg så for i øvrigt en forfærdelig dokumentar på et tidspunkt, der fandt steder nævnt i Biblen, og så brugte de det til at sige, at Biblen var sand). Historikerne er generelt enige om, at vi ved utrolig lidt om Jesus liv.
Jeg har haft flere argumentationsfag på universitetet, da jeg studerede retorik, og som jeg ser det, så er der rent "argumentationsteoretisk" ikke tale om cirkulær argumentation, bare fordi man siger at Gud har åbenbaret sig i Bibelen. Jo, det bliver cirkulært, hvis du siger at "jeg tror på Bibelen, fordi Bibelen siger den er sand", men den fælde er der jo ikke nogen i denne tråd, som har været så tåbelig at hoppe i. :)
Jeg tror på Bibelen, fordi jeg mener, den har et holdbart historisk grundlag. Her er min indgangsvinkel som Bruces og Benways særligt Det nye Testamente og personen Jesus. Via historisk rationale kommer jeg frem til, at han var troværdig, og at apostlene også var det. Jeg konkluderer i første række at han opstod fra de døde, og sekundært lytter jeg så til hvad de siger for at forklare hændelsen. De siger blandt andet, at Bibelen er Guds ord. Jeg når derfor (længere nede i processen) frem til, at de har ret i dette. På intet tidspunkt i dette resonnement har der været tale om noget cirkulært, hvor en konklusion har bygget på noget senere.
Jeg ved ikke hvordan det er blevet gjort i den "forfærdelige" dokumentar du har set, men kan sige at hvis de går ud fra at Bibelen er Guds ord i udgangspunktet for at bevise at den er det, så er det selvsagt cirkulært. Hvis de derimod behandler dem som skrifter med en agenda og bruger historiske metoder til at vurdere påstandene i dem, og så ud fra det konkluderer, at de alligevel er troværdige, og derefter resonnerer sig frem til, at de sandsynligvis også er inspireret af Guds ånd, så er sagen en helt anden.
Det bliver kort sagt for simpelt at sige, at man ikke kan bruge Bibelen. Bibelens skrifter må tillades en 'fair hearing' og vurderes på samme grundlag som man ville vurdere andre skrifter. Det samme ville jeg sige om en skrift som Koranen eller Mormons Bog - bøger som jeg til gengæld vil mene, at man let kan hive fra hinanden på samme grundlag.
2) Jeg ved ikke, hvad ateister siger om Big Bang - de siger sikkert en masse forskellige. Ateister kan også tro på energier og alt muligt andet ikke-videnskabeligt. Mit ideal er imidlertid den videnskabelige metode. Jeg foretrækker ikke et evigt univers - jeg foretækker heller ikke et Big Bang - jeg foretrækker ikke noget specielt. Universet er, som den er, uanset hvad jeg synes. Fysikerne og kosmologerne har en masse bud på, hvaad der er sket. Parallelle universer, multiverse og 11 eller 26 dimensioner er helt tilladt indenfor de fysiske love. Det er også muligt, at vores Big Bang er en af en uendelig række af Big Bang, og at vores univers på et tidspunkt igen vil kollapse. Det ved vi ikke.
Nu har du selv inddraget "Big Bang" i snakken og jeg opfattede det som om du tænkte (og det er muligt at jeg misforstod dig), at det talte for en specifik konklusion om Gud, navnligt at han ikke kunne eksistere, hvis "Big Bang" er sandt. Det var dette jeg kommenterede på.
Jeg ser selv alle argumenterne til fordel for en singularity, alene det at universet udvider sig, men det har ikke rigtig noget at sige for min tro på Guds eksistens. Alligevel ser jeg det er blevet et kort, som nogen trækker frem i forsøg på at modbevise Gud i dag, selv om det lige så godt kan bruges modsat.
3) Lawrence er hardcore ateist - men han er også en veltrænet og dygtig kosmolog, der har forsket i universets skabelse. Something from nothing kommer af, at nothing er ustabil, som han siger. Den totale sum af energi i verden (og alt er i sidste ende blot energi) er 0...det er tosset fysisk, men matematisk holder det. Denne video er 5 minutter - her han forklarer han grundlæggende sin bog, A Universe From Nothing: https://www.youtube.com/watch?v=4nCGywFr_00
Ja, jeg er bekendt med hans resonnement (selv om jeg ikke er fysiker), "at nothing er ustabil". Men som sagt, hvis det har egenskaber (ustabilitet), så er der ikke virkelig tale om nothing, hvad han jo også selv indirekte indrømmer, når han siger at "nothing really is something". Det vil sige at Lawrence, drevet af sin ateisme, bruger "nothing" forkert det meste af tiden. Han adresserer ikke det ældgamle filosofiske spørgsmål om hvorfor der er "noget" snarere end "ingenting", og han forklarer heller ikke hvordan alting er kommet ex nihilo, fordi det "ingenting" som han snakker om i virkeligheden er "noget".
Kort sagt: Lawrence snakker ikke reelt om "nothing". Derfor er hans observationer ganske irrelevante. Han er på en måde ikke gået langt nok tilbage i sin forskning.