Brugeranmeldelse: Pinocchio (1940)
Ud over de smukke, magiske, sjove og underholdende momenter – og de er mange – så har filmen også en alvorsfulhed, der klæder den.
Disneys anden tegnefilm i spillefilmslængde er en gennemført smuk produktion, hvis streg og farver nærmest fremstår helt perfektionistiske og fejlfri.
Historien om dukken, der så gerne vil være en levende dreng, fortælles samtidig også rigtigt godt med mange voldsomt mindeværdige øjeblikke. Som fortælling har den også sine moraler og pointer, og de er såmænd både rigtige og gode, men de kan så også fremstå en bet pædagogisk korrekte. Pegefingeren løftes tydeligt.
Det gør så ærligt mindre, da den slags kan være lettere at sluge i tegnede familieeventyr, og når vi så også får en dejlig varm og rørende slutning, hvor der serveres god patos, som også kun tegnefilm helt kan tillade sig det, så føles det bare næsten rigtigt.
Ud over de smukke, magiske, sjove og underholdende momenter – og de er mange – så har filmen også en alvorsfulhed, der klæder den, og scenen, hvor en dreng forvandles til et æsel, fremstår den dag i dag vitterligt skræmmende og er ét af de mindre børnevenlige øjeblikke i de samlede Disney-klassikere. Mine piger hoppede i hvert fald op og skulle sidde inde hos mig dér.
Derudover var de fanget af den fra start til slut, så atter kan man tale om en stærk familiefilm med staying power.