Får Dunkirk vibes her og forhåbentlig Mendes tilbage i topform. Ser forrygende ud. Utroligt Deakins stadig kan imponerer med cinematografi.
Trailer: Episk trailer til Sam Mendes´ 1. Verdenskrigsfilm "1917"
Storfilmen af den Oscar-vindende instruktør har Benedict Cumberbatch og Colin Firth på rollelisten.
Første intense trailer til krigsfilmen "1917" er nu frigivet og kan ses herunder.
Det er manden bag 007-filmene "Skyfall" og "Spectre" samt Oscar-vinderen "American Beauty", Sam Mendes, der nu byder på episk krigsdrama i "1917".
Under 1. Verdenskrig bliver to unge britiske soldater ved navn Schofield og Blake pålagt en dødsensfarlig mission, der kan være med til at forhindre angrebet på 1600 soldater – herunder Blakes egen bror.
Krigsdramaet kan opleves i de danske biografer fra 23. januar 2020, og mon ikke vi har en seriøs Oscar-kandidat i vente?