Forståeligt. Det er sgu også svært at finde på ord, der ikke allerede er blevet sagt million gange om de store klassikere.
Brunos top 50
★★★★0
★★★★0Herligt at se disse lister igen :)
- ★★★★★★0
Mangler at se:
- Batman Beyond: Return of the Joker
- Batman: Mask of the Phantasm
- Black Dynamite
- Christiane F. - Wir Kinder vom Bahnhof Zoo (nej, har aldrig set den i tysk - vi så en eller anden film om en kedelig person, der boede i kedelige DDR med kedelige billeder på de brune, kedelige vægge...den var meget, meget kedelig)
- Feuchtgebiete
Men hvis Feuchtgebiete er Wetlands, så er den på min imaginære to-see-liste.
- ★★★★★★0
Hov, jeg kom fra at skrive her. De sidste par dage har været fyldt med lidt andre ting.
Skelo, jep. Det er den.
- ★★★★★★0
Nå, lad os gøre det! Jeg var jo ikke så kvik, at jeg smed min liste i omvendt rækkefølge, men det bliver det så i denne omgang.
50: Feuchtgebiete
Nok bedst kendt som Wetlands pga. den internationale opmærksomhed, som filmen fik, ikke mindst pga. hovedpersonens tilgang til kropshygiejne. Kigger man på resten af min liste, er det nok ret tydeligt, at jeg godt ka' li' coming-of-age-historier, eller ungdomsfilm, som man vist normalt kalder dem på dansk. Og det er hvad Feuchtgebiete er, en virkelig god ungdomsfilm med en herlig Carla Juri i hovedrollen som Helen. Det er i særdeleshed Carla Juris præstation, der har gjort at filmen er havnet på min top 50 og nok også fordi jeg aldrig helt har rystet rebellen helt ud af kroppen på mig selv, så jeg kan sagtens identificere mig med Helen, selvom hun er kvinde og selvom jeg aldrig helt har stået i en situation, hvor jeg har været delt imellem to forældre. Samtidig taler kropshygiejne-emnet til mig, fordi selvom der selvfølgelig er dele der er småulækkert, synes jeg at det er herligt, at der skubbes lidt til den mærkelige forestilling der er, om at piger er perfekte prinsesser, som aldrig prutter eller bliver beskidte.
49. Le SamouraïOm Le Samouraï har en klassikerstatus, er jeg lidt i tvivl om, men den har vel i hvert fald en eller anden form for kultstatus og det er en film, som en række filmskabere har hentet ret meget inspiration fra. Jeg har svært ved at sætte finger på præcis hvorfor jeg kan lide filmen så meget som jeg kan, bortset fra at den lugter af noir og er virkelig cool.
48. Das Boot
Den bedste ubådsfilm til dato og Wolfgang Petersens bedste stykke arbejde. Vi taler om Director's Cut, hvilket nok ikke er superklart, da der jo også er en biografudgave og en tv-serie-udgave til rådighed. Das Boot er noget specielt, fordi næsten 20 år før Tyskland for alvor begyndte at gøre op med deres fortid, med film som Der Untergang og The Baader Meinhof Complex, var der en film/serie om en flok soldater, der gør deres pligt i krigstid og ikke nødvendigvis er enig i den politiske situation i Tyskland, men bare gerne vil nå hjem igen. Samtidig er der ikke en eneste anden ubådsfilm, der på samme måde fanger den virkelig ubehagelige og klaustrofobiske stemning, som Das Boot gør. Man sidder næsten åndeløs, men dybvandsbomberne kommer tættere og tættere på.
47. Before MidnightSandt at sige, kan (eller bør) man ikke se Before Midnight, uden at have set de to første film i serien, som handler om to mennesker liv. 18 år (tror jeg det er) efter den første film, dropper vi ned i disse to menneskers liv for tredje gang. De to hovedpersoner er begge omkring de 40 nu, har et par børn sammen og står i den situation, at parforholdet er hverdag, kærligheden ikke helt flammer på samme måde som da de var i 20'erne og det har sine lejlighedsvise nedture. Hvorfor Linklater kan få totalt hverdagsting og kærlighed til at virke både interessant og ægte, forstår jeg ikke helt, men det er det og de to hovedrolleindehavere er fantastiske.
46. Ben-Hur (1959)Den tredje filmatisering af Lewis Wallace' bog, eller, et remake af et remake og en klassiker. Chuck Hesten, vanvittigt mange extras og et ræs i Colosseum - der er sgu ikke så meget at sige, som ikke allerede er blevet sagt. :)
45. Get Carter (1971)Britisk gangsterfilm med en usympatisk og hardcore Michael Caine i hovedrollen, der smadrer sig igennem sin hjemby, for at rette op på nogle ting og måske undervejs finde en lille smule frelse for sig selv og sit voldelige liv. I disse dage, hvor Caine jo nærmest er indbegrebet af en engelsk gentleman, er det virkelig interessant se ham i en rolle, der ligger så fjernt fra det billede. Det er en kombination af netop Caine og den ret gritty historie, der får mig helt op at ringe. Og så er der jo Britt Ekland!
44. 12 Angry Men (1957)You know it, you love it. Det' en klassiker!
43. Christiane F. - Wir Kinder vom Bahnhof ZooI de "go'e gamle dage" i 80'erne, var man ikke så fandens bange for at skræmme børn lidt. Da jeg gik i skole, var der virkelig meget fokus på alt hvad der havde med narko at gøre, selvom jeg boede i en lille prutby på Lolland, hvor ingen med garanti kunne skaffe noget der var mere farligt end lightergas. Så for at skræmme os fra at tage narko (og blive børneludere), viste de os Christiane F. - jeg skal ærligt sige, at bogen er bedre end filmen og at det nok mest er nostalgien der taler, når filmen er havnet så langt oppe. Men jeg tror at det har meget med at gøre, at der var en vis tillid til, at vi unger kunne tåle at se noget, der reelt ikke helt var lavet til os, hvilket sikkert også var derfor vi fik When the Wind Blows senere hen, en herlig opløftende historie om et ægtepar der går til grunde efter atomkrigen. Et gensyn for et par år siden, viste dog at Christiane F. er en god film, den har gode skuespillere og er et ret grimt billede af hvor slemt det stod til i 70'erne og er godt krydret med musik af Bowie.
42. Double IndemnityEndnu en klassiker med fabelagtig dialog.
41. Ghost in the Shell
Sci-fi er mit jam og Ghost in the Shell er ikke blot når sci-fi er bedst, men ligger også ret tæt på cyberpunk, som jeg var voldsomt glad for engang. En film der stiller spørgsmålstegn ved hvad man betragter som menneskeligt, hvad man betragter som levende, hvor musikken er fremragende, animationen er i top og der er så meget stemning, at man næsten kan bruge den som tandsmør. www.youtube.com/watch
Det værste ved filmen er nok, at den gang på gang har fået tvivlsomme udgivelser på både dvd og blu-ray. Selv den britiske BD, som jeg ejer nu (og som ikke er den kætteriske version 2.0), har lidt spøjse undertekster, men har man set filmen et par gange, er det ikke noget, der er alt for generende. Og jeg holder ikke vejret i spænding, når det kommer til liveaction-udgaven.
De 10 næste film følger i morgen, regner jeg med.
- ★★★★0
Hvorfor kan du bedst lide trilogiens sidste Before-film?
- ★★★★★★1
Jeg tror det er fordi, de fleste film om kærlighed handler om forelskelsen, men den Before Midnight handler om hvad der sker, når man er 8-10 år inde i parforholdet, forholdet er blevet hverdag og når der er andet der kræver opmærksomhed, end tosomheden.
For en person, der ikke selv vil have børn, er det et ret interessant indblik i sådan en hverdag.
★1Fed liste, Bruno. Som de andre også nævner, så er det ekstremt lækkert at se, at der ikke gives en fuck i temaer eller lignende - det er ren og skær subjektiv filmsmag og en liste direkte fra filmhjertet. Det er befriende at se. Der er virkelig mange på din liste jeg ikke har set, så jeg glæder mig til at læse dine beskrivelser og tilføje film til min må-se-liste. :)
- ★★★★★★0
Hov, jeg havde helt glemt at komme videre her. Det må jeg kigge på i aften, og tak! :)
★0Jeg savner (som i vold-savner!) sgu The Lord of the Rings på din liste, min neger! Nok både fordi, det er min yndlingsfilm, og fordi jeg ved, du har stor kærlighed til PJ's Middle Earth! :)
Men der er flere rigtig skønne titler, og det varmer virkelig mit hjerte med Batman: The Dark Knight Returns - som også er min Batman-favorit. Og at Shaun of the Dead figurerer der ... Mmmmm-hm! <3 Disse to er også sikre titler her, hvis jeg nogensinde bliver ikke-rådvild nok til at få styr på min personlige liste!
- ★★★★★★0
evermind, yes, men som jeg skrev i første indlæg, stod jeg overfor enten at "snyde" ved at smide alle tre titler sammen som én film, hvilket er sådan jeg ser serien i dag. Eller ved at bruge tre pladser ud af de 50 på Lord of the Rings, hvilket jeg synes ville være synd. Så hellere bruge plads på lidt andre titler. :)
- ★0
Jep, det afhænger selvfølgelig også af de kriterier, man sætter for sin liste. Babo valgte selvfølgelig max én film pr. instruktør, mens jeg nok ville vælge den (efter min mening) bedste film i en given franchise/serie til at repræsentere denne. F.eks. The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring på vegne af trilogien. Sådan er det jo forskelligt, hvordan vi tilgår det, men jeg ville simpelt hen heller ikke bruge X antal pladser på dele af samme filmserie.
- ★★★★★★0
39. Where Eagles Dare
Jeg aner ikke hvor mange gange, jeg har set Where Eagles Dare, men det er godt nok mange gange efterhånden. Udover at være en virkelig god krigsfilm med masser af vidunderlig dialog, så er Richard Burton the man. Clinten er en veteran på dette tidspunkt i sin karriere, men Burtons karisma overstråler Clintens i enhver scene, som de to er sammen i. Nå ja, så er det jo oss' en klassiker.
38. RoboCop (1987)
RoboCop står virkelig stærkt i min hukommelse, fordi det var en film jeg så i slutningen af 80'erne på vhs første gang og var nok ikke helt gammel nok, fordi den jo er så blodig som den er. Da jeg genså den på dvd mange år senere, gik det op for mig hvor meget af det blodige, jeg faktisk var gået glip af fordi vhs-udgaven var 4:3. Samtidig gik det også op for mig, at Verhoeven havde puttet en god portion samfundskritik ind i en blodig actionfilm. På mange måder, er den jo stadig superaktuel i dag, da Detroit jo stille og roligt er ved at falde fra hinanden - noget der faktisk gør sig gældende for et par andre af Verhoevens film.
37. Fear and Loathing in Las Vegas
Der var engang, hvor Johnny Depp var med i gode film, det er nu ved at være ret længe siden, men heldigvis har vi stadig hans bagkatalog. Fear and Loathing in Las Vegas er en Gilliam-film, men langtfra en typisk én af slagsen, da han kom ind meget sent i processen. Det er dog lykkedes ham at i dén grad visualisere den massive omgang galskab, man kan finde i bogen Fear and Loathing in Las Vegas, hvor dele er sandhed, men man er ikke sikker på hvilke dele. Depp er helt fantastisk som Duke, Hunter S. Thompsons alter-ego og ligner faktisk manden. Sammen med en næsten uigenkendelig Benicio Del Toro, bevæger de to sig igennem en absurd historie, som i virkeligheden ikke rigtigt har et formål, mens de indtager kilovis af stoffer. Det er helt sikkert den absurde historie, der taler til mig, sammen med de to fantastiske præstationer af hovedrolleindehaverne og det er en film, som jeg jævnligt smider i afspilleren, samt den vistnok eneste film, hvis kommentarspor, jeg har lyttet til.
36. The Godfather: Part II
Hvad gør 2'eren bedre end den første, da de to første Godfather-film jo begge betragtes som klassikere? For mig er det kombinationen af Vitos historie og Michaels "fald". I den første film er Michael den gode søn, ham der ikke vil have noget med familiens forretning at gøre og Vito ser helst, at han ikke bliver involveret. Samtidig virker Michael som en god person, men i løbet af Godfather 2, ser man mere og mere af hans menneskelighed forsvinde, og man ser at han er en slags kombination af Sonny, men med sin fars kontrol - han har et vildt bæst gemt i sig, men det bliver kun lukket ud, når det tjener forretningen. Det er nok også en af Al Pacinos bedste præstationer, fra dengang hvor han ikke piskede rundt på settet og råbte og skreg, som han gør i dag.
35. Planet of the Apes (1968)Again with the sci-fi! Yes, og en sci-fi-klassiker med selveste Chuck Heston, fra før han blev småskør. Der er sgu ikke så meget at sige, andet end at det er virkelig god sci-fi, som der jo stadig bygges videre på den dag i dag. Det er ikke alle filmene i serien, der har været lige gode (tv-serien var vist heller ikke), men den første film er badass. En original historie, fantastiske effekter og en slutning, som alle kender i dag, men helt sikkert var et massivt plot-twist i 68.
34. SnatchSnatch er nok ikke det mest oplagte valg på listen, men det kommer nok ned til, at filmen dels er så fandens watchable, den er uendeligt citérbar, fyldt med spøjse eksistenser og fremragende skuespillerpræstationer. Og så fik Vinnie Jones endelig lov til at spille den bølle, som han er i virkeligheden - jeg ved ikke meget som fodbold, men ham kender jeg trods alt. www.youtube.com/watch
33. Back to the FutureDet' en fucking klassiker!
32. Monty Python and the Holy GrailDet' oss' en fucking klassiker!
31. The Bourne Identity (2002)Det er mit indtryk, at de fleste nok er mest glade for de to sidste film i serien, men Identity er min favorit. Det er første gang vi rigtigt ser Damon som actionhelt og hans præstation som Bourne, er helt i top. Udover Damon, er Franka Potente også helt i top, som det perfekte modspil til Bourne, som hun på én gang er tiltrukket af, men udmærket ved, at hun burde holde sig langt fra mig. Dertil kommer action, som for det meste føles autentisk, inkl. den bedste biljagt i serien (yeah, I said it!), hvor der sker noget højest mærkeligt - bilerne går i stykker som biler ville gøre i virkeligheden og ingen af dem eksploderer. Dén, sammen med resten af serien, ryger jævnligt på afspilleren.
30. Sideways
Ligesom andre film på listen, er det især dialogen i Sideways, der gør at jeg kan gense filmen igen og igen. Paul Giamatti er fantastisk i rollen som den sørgelige lærer med en forfatter i maven. I starten af filmen, fremstår Miles som en ret usympatisk person, men stille og roligt får historien og Giamatti overbevist os om, at han i virkeligheden ikke er et dumt svin, men bare en virkelig sørgelig mand, der er ved at ramme bunden. Og det er Giamattis film, hans præstation af Miles, som hæver filmen op til noget ganske specielt. Ikke at resten af skuespillerne ikke er gode, fordi det er de og så skal man sgu lade være med at drikke Merlot!
★★★★★0At Depp og Del Toro ikke engang var nomineret til Oscars for Fear And Loathing, vil jeg altid udtrykke min utilfredshed overfor.
David Lund21-09-16 21:46
- ★★★★0
Godt, at du kom videre. En god portion klassikere, hvor Godfather 2 naturligvis er den bedste. Og så enkelte klassikere, jeg personligt finder fine nok, men altså lidt overvurderede: Back To Future, Where Eagles Dare, The Planet of the Apes.
RoboCop er nok instruktørens bedste. Rigtig underholdende film, selvom den er lidt stivbenet på actionfronten.
Bourne Identitet er jeg også fan af, altså serien. Jeg havde ønsket denne her havde en bedre afslutning, som f.eks Supremacy. Men som det er, er det bare en rigtig god actionfilm.
Sideways er fed.
Fear and Loathing er i manges øjne good fun og den er også fin, selvom jeg personligt ikke finder så stor glæde i den igen.
Det var vist.......det :)
- ★★★★0
At Depp og Del Toro ikke engang var nomineret til Oscars for Fear And Loathing, vil jeg altid udtrykke min utilfredshed overfor.
Oscar? Arh!!
- ★★★★★0
Oscar? Arh!!
Jeg synes sgu det er nogle formidable præstationer! Depp rammer Thompson så perfekt, at man knap nok kan kende forskel. Del Toro er ligeledes helt perfekt forskruet. I den perfekte verden havde de fået en nominering hver - Depp som hovedrolle, Del Toro som birolle.
David Lund21-09-16 22:10
- ★★★★0
Absolut fine, men jeg var nu glad for dem, som blev indstillet det år :)
- ★★★★★0
1999 var et vildt Oscar år, ja. Endnu mere vildt, at Shakespeare In Love var nomineret og tilmed vandt så meget. Personligt kunne jeg bedre li' Depp end Tom Hanks og Edward Norton, og Del Toro var en del mere interessant end Billy Bob Thornton - so there =)
David Lund21-09-16 22:25
- ★★★★0
Vi er vist enige om Shakespear In Love var den forkerte vinder. Resten er jeg slet ikke enig med dig i.
- ★★★★★★0
Jeg elsker Fear and Loathing! Har set den virkelig,virkelig mange gange kl. lort om natten. Så thumbs up til den :)
Shakespeare In Love er en af de dårligste Oscar-vindere generelt...jeg vil gå så langt som til at sige en af de dårligste oscarnominerede nogensinde...
- ★★★★★★0
29. The Time Machine (1960)
Ja sgu, sci-fi igen og igen en klassiker. Filmen har visse svagheder, men disse opvejes af en virkelig god historie og et effektarbejde, der stadig holder over 50 år senere. Men altså, hvem er ikke fan af en god omgang matte painting? Ligesom en del andre film på listen, havner den så højt, fordi det er en film, jeg kan se igen og igen, uden at blive træt af den.
28. Batman Beyond: Return of the Joker
Der er masser af Batman på listen, men denne er lidt speciel, fordi man faktisk bør have set i hvert fald de første par afsnit af Batman Beyond-serien, for at være klar på hvem der er hvem, da man ikke rigtigt får Terry McGinnis' skabelseshistorie i filmen.
For at give lidt kontekst til dem der ikke kender Batman Beyond, så foregår den i en knapt-så-fjern fremtid, hvor Bruce Wayne er blevet for gammel til at være Batman. Jeg fanboy'er lige et kort øjeblik og refererer til tv-serien, hvor man ser Wayne i sin sidste optræden som Batman. Under en kamp med en række kriminelle, får Wayne et hjerteanfald og griber til at true en kriminel med en pistol. Hans dårlige helbred og brugen af det "værktøj", som dræbte hans familie, får ham til at opgive masken og det er en scene, som i dén grad fanger essensen af hvad jeg betragter som den "rigtigste" Batman.
År efter støder McGinnis på den nu særdeles gamle Wayne og de to nedkæmper en flok Jokerz (en bande som er inspireret af den nu afdøde Joker). Waynes hjerte giver ham problemer og McGinnis hjælper ham ind i Wayne Manor og finder ved en tilfældighed indgangen til Bathulen. Det bliver startskuddet på en ny Batman, hvor man finder lidt af den samme dynamik som der var mellem Wayne og Alfred, men Wayne er læremesteren og stadig detektiven, mens McGinnis er protegéen. Det er samtidig et af de få tilfælde, hvor det er lykkedes at lave en Batman, som ikke er Bruce Wayne og som DC-fans ikke bare accepterer, men også elsker.
Filmen dropper os ind i Batman Beyond-universet, hvor vi hurtigt finder ud af, at Joker er vendt tilbage fra graven og historien er utvivlsomt et af de mørkeste kapitler i Batman-universet, hvor vi igennem historien finder ud af hvad der er sket med Joker, hvad der skete med Tim Drake, Robin, samt hvor meget Wayne har skubbet sine nærmeste allierede fra sig igennem alle disse år. Stemningen i filmen understreges mesterligt af Mark Hamill, som allerede på dette tidspunkt var en veteran i Joker-rollen, men besluttede sig for at nedetone sin præstation, hvilket giver den mest skræmmende Joker på film til dato.
27. The Nightmare Before Christmas
Der er sgu nok ikke så meget at sige om denne - det er en klassiker indenfor animation med et helt fantastisk soundtrack, som jeg engang kunne synge med på fra start til slut, fordi jeg har lyttet så meget til det. Jeg var også blandt de første der så filmen i Danmark, fordi jeg så den på den hedengangne Copenhagen Film Festival i 1993, men der skulle gå næsten et år, før jeg kunne dele oplevelsen med andre.
26. Black DynamiteBlack Dynamite er i sig selv en virkelig sjov film og kan uden problemer ses af alle. Dette er desværre noget, som ofte bliver glemt, når man laver spoof/parodier i dag og hvad der var med til at gøre bl.a. Zucker, Abraham, Zucker-filmene til succeser i sin tid. Men hvis man så beslutter sig for at se en masse blaxploitation, som jeg gjorde for nogle år siden, bliver oplevelsen så meget bedre, fordi det hæver filmen fra en god komedie til at være en spoof-klassiker, fordi den gør det så fandens godt. Den rammer alle beats og trækker både fra de mere seriøse film som Shaft, til de virkelige skrækkelige film som Dolemite, og gør det helt organisk og man får aldrig fornemmelsen af, at filmskaberne indirekte forsøger at råbe "HUSKER I DENNE SJOVE SCENE FRA DENNE FILM".
25. Invasion of the Body Snatchers (1978)Invasion of the Body Snatchers er blevet genindspillet et utal af gange og 78-udgaven er også et remake. Uden at gå alt for meget ind i en sammenligning med originalen, formår 78-udgaven at tage stemningen fra originalen og lave en reel videreudvikling til noget, der er endnu mere skræmmende. Båret af et virkelig godt cast, inkl. en særdeles savvy Nimoy og brugen af en fjende som mere er psykisk end fysisk skræmmende, gør dette remake til en horrorklassiker i mine øjne.
24. The Thing (1982)
Hey, endnu et remake! Det er Carpenter, den ligger på op 250 på IMDb, den har Kurt Russell med et stort fuldskæg. Du har ikke brug for flere argumenter.
23. Iron ManIron Man er den bedste live-action superheltefilm til dato. Jep, det' fakta. Den formår at være en af de filmatiseringer af tegneserier, som har løbet igennem årtier, som kommer tættest på originalmaterialet og på en måde, der giver mening i dag og på film. Den har RDJ i hovedrollen, en mand der ikke bare ligner Tony Stark, men har den personlige ballast der gør, at han på mange måder minder om Stark personlighedsmæssigt. Samtidig er den en milepæl i superheltesammenhæng, da man ofte følte i tidligere superheltefilm, at man var lidt pinlig over materialet og forsøgte at forme det, så det blev mere "seriøst" på mange måder, fra X-Men i sort læder (og et direkte stik til yellow spandex i den første film) til Nolans Batman, hvor man forsøgte at være superseriøs. Iron Man er seriøs, men den er også samtidig sjov OG den omfavner sit materiale på en måde, der ikke rigtigt var set før. At den så samtidig blev starten på det massive bæst, kendt som MCU i dag, er jo bare et plus.
22. Kids
Vi følger en flok unge i en dags tid, hvor tiden går med at skate, drikke sig stiv, stjæle, ryge hash, komme i slagsmål og knalde på kryds og tværs. Hvis filmen havde handlet om 18-årige, havde der sikkert ikke været et problem, men her er tale om unge helt ned til omkring de 11-12 år. Filmen skabte en masse ballade i 1995 og efter at have tænkt lidt over det, tror jeg faktisk at den ville skabe endnu mere ballade i dag, fordi på de 20+ år der er gået, er man blevet endnu mere kropsforskrækket, der er endnu mere fokus på at blive rystet over børns seksualitet og sådan noget som voldtægt. Selvom filmen ikke er et ubetinget behageligt bekendtskab, kan jeg identificere mig med ungerne deri, fordi selv ude i små byer i Danmark, sker/skete sådan noget og man behøvede ikke engang at være blandt "dårlige" børn, bare blandt børn der keder sig og hvor forældrene ikke har tid til at holde øje med hvad der sker.
21. The Incredibles
En af de bedste superheltefilm til dato, som ovenikøbet ikke er baseret på en tegneserie, selvom den selvfølgelig har hentet rigtig meget inspiration fra Fantastic Four. Selvom det "bare" er en animationsfilm og selvom den er sjov, behandler den nogle ret seriøse emner, som familieforhold, at føle sig lidt værdiløs og udsigten til at miste sine børn. Jeg synes ikke altid, at mainstream amerikanske animationsfilm er gode til at tale til både børn og voksne, derfor har jeg ikke mange af dem i min samling, men The Incredibles gør det og gør det helt fantastisk.
20. Shaun of the Dead
Havde det ikke været for denne film, havde jeg udråbt Black Dynamite til at være den bedste spoof/parodi til dato, men Shaun of the Dead løber med den titel. Den gør præcis det samme som Black Dynamite, den formår at tale til folk, som ikke har set 10.000 zombiefilm først, at være hylende morsom og have nogle skræmmende scener. Wright, Frost, Pegg og en række andre i filmen havde et solidt samarbejde fra tidligere produktioner og en kærlighed til materialet, og det kan mærkes. De to efterfølgende film i Cornetto-trilogien er måske ikke ligeså solide som Shaun of the Dead, men det er sgu oss' svært at overgå en præstation som denne.
- ★★1
"hvem er ikke fan af en god omgang matte painting?"
Babo?
- ★★0
Herligt at se disse lister igen :)
Ja, Bruce. Så mangler vi bare din egen opdaterede liste! ;-)
- ★★★★★★1
"hvem er ikke fan af en god omgang matte painting?"
Babo?
Babo har jo alt for travlt med at bekymre sig over hvor Chris Pratts karrierer på vej hen, til han har tid til film med matte painting:-D
T. Nielsen22-09-16 13:41