Forum - Forum-tråd: De bedste julefilm : En top 25 julekalender!

De bedste julefilm : En top 25 julekalender!

  • ★★★★★★1

    Låge nr 16.

    Klaus (2019)

    youtu.be/taE3PwurhYM

    Og så tager vi ellers et ordentligt spring frem i tid med den magiske kane og vinker dermed farvel til en legendarisk animations og Julefilm uden dog at forlade denne hyggelig og charmerende genrehybrid, som for nylig fik endnu en klassiker tilføjet i form af den debuterende instruktør Sergio Pablos illustrerede værk, der bød på en forfriskende anderledes vinkel på skabelsesberetningen om vores allesammens muntre gave-uddeler, også bedre kendt som Santa Claus.

    ---

    På det Royale Post Akademi i Gammelstrup har samtlige elever og lærere efterhånden fået nok af den arrogante og dekadente umulius Jesper Johansson (Jason Schwartzman), der kun er tilstedeværende på den højtagtede uddannelse takket være hans families sociale status og i særdeleshed hans faders position, som leder af den fashionable institution.

    Men alting har en ende og da hans overbærende fader endegyldigt mister tålmodigheden, forfremmes den lidt for magelige Jesper chokeret til postbud og beordres herefter  afsted til det afsidesliggende og kuldegysende Smædekøbing langt ude nord på i håbet om, at det barske job kan få ham til at tage ansvar for sit liv. Samtidig får han yderligere kniven for struben, da faderen informerer ham om, at han skal have nået at sende 6000! breve gennem systemet inden Jul, for hvis ikke det sker vil Jesper nemlig miste hele sin arv og status.

    Pænt meget deprimeret over udsigten til det ultimative skodjob tager Jesper afsted mod det kolde og gustne nord og ankommer oven på en regnvåd færgetur endelig til Smædekøbing, der umiddelbart lader til at være en skummel soveby. Efter at den drilske færgemand og kusk har narret Jesper til at hive i torvets klokkespil, finder han dog hurtigt ud af - da han havner midt i et brutalt slagsmål - at han befinder sig i en bindegal landsby, hvor de to klaner Ellingboerne og Krummerne er midt i en borgerkrig.

    For at komme væk derfra igen hurtigst muligt tager Jesper alle midler i brug og forsøger at poste en bette knægts tegning. Men under et besøg hos den gamle legetøjsmager Klaus (J.K. Simmons) - der bærer på en dyb sorg -  bliver brevet væk og så er gode råd dyre for det fortvivlede postbud. Misæren viser sig dog at være held i uheld og knægten får i stedet et stykke legetøj af Klaus, som plaster på såret. Rygtet spredes hurtigt til de andre børn i byen og straks griber Jesper chancen til at få børnene til at skrive breve til Klaus.

    Inden længde er byen næsten vendt på den anden ende og fyldt med glæde samtidig med, at mængden af breve bare vokser og vokser. Men helt så nemt skal det selvfølgelig ikke vise sig at være og da først Jesper forelsker sig i den tidligere skolelærer Alva (Rashida Jones) og i byen generelt - samtidig med at onde kræfter fra de to klaner ønsker at destruere den nye lykke - begynder fremtiden at se mere og mere sort ud for det ellers så håbefulde postbud.

    ---

    Der er bare et eller andet behageligt magisk og herligt forfriskende i en moderne tidsalder ved at se en animationsfilm som er tegnet i hånden, for det giver unægtelig fortællingen en helt særlig stemning, der er uimodståelig charmerende og som dufter yderst betagende af nostalgi og barndommens store fascination af et godt gammeldags eventyr, hvilket lige præcis er det som "Klaus" er definitionen på.

    Den gammeldags tegnestil med de karikerede figurer, samt brugen af skygger og lys, minder på mange måder om Disneys storhedstid med deres håndtegnede klassikere, hvilket er noget af et kado til Sergio Pablos og hans team, der dog også sætter deres helt eget europæiske touch på det både fortryllende og farefulde univers om Julemandens, i dette tilfælde, opfindsomme og herligt alternative oprindelse.  

    Historiens hovedperson postbudet Jesper Johanssons dannelsesrejse ud i at blive et bedre og uselvisk menneske med Julens traditionelle budskaber som baggrundstæppe, er ligeledes yderst kreativt tænkt og udført, alt imens han både skal håndtere to gustne banders årtier lange klan krig og sine egne egoistiske interesser parallelt med en stormende forelskelse i filmens skrappe og skæppeskønne heltinde Alva, samt det at han også skal agere forbillede for den bette Samer pige Margu, der ser ham som byens frelser.

    Stemmearbejdet er desuden fremragende for alle parters vedkommende og helt genialt er det at caste Jason Schwartzman som det lettere kvabsede og verdensfjerne postbud, der er ude hvor han næsten ikke kan bunde, hvilket er en type roller han har spillet til perfektion i adskillige live-action film. J.K. Simmons er ligeså super karismatisk som altid som den halvgnavne Klaus der langsomt bløder op, og som Alva er Rashida Jones herlig fandenivoldsk og rap i replikken.

    "Klaus" er derfor på mange måder et utrolig underholdende og behageligt selskab, som jeg er sikker på, og som årene går, vil stå som en af de helt store Julefilms-klassikere på animations fronten.

    Det er alt for sjældent at der laves noget nyt som allerede fra første gennemsyn har klassiker potentiale som julefilm  - men helt enig; Klaus har alt det der kræves.

    Wayne16-12-20 22:41

  • ★★★★★1

    Det er alt for sjældent at der laves noget nyt som allerede fra første gennemsyn har klassiker potentiale som julefilm  - men helt enig; Klaus har alt det der kræves.

    Ja, man fornemmer hurtigt, at den film bare har noget helt særligt over sig. Den burde også have vundet Oscaren, men tabte desværre til "Toy Story 4". Ikke at det er nogen dårlig film overhovedet, men "Klaus" er bare bedre og langt mere original i sin historie-fortælling. :) 

    NightHawk17-12-20 11:08

  • ★★★★★★1

    Ja, man fornemmer hurtigt, at den film bare har noget helt særligt over sig. Den burde også have vundet Oscaren, men tabte desværre til "Toy Story 4". Ikke at det er nogen dårlig film overhovedet, men "Klaus" er bare bedre og langt mere original i sin historie-fortælling. :) 

    Det er jo en skandale - Toy Story 4 er bare en i rækken, fin kvallitet - det er Pixar selvfølgelig - mens Klaus vil noget mere...

    Wayne17-12-20 11:25

  • ★★★★★1

    Det er jo en skandale - Toy Story 4 er bare en i rækken, fin kvallitet - det er Pixar selvfølgelig - mens Klaus vil noget mere...

    Jeg tænker også lidt, at det måske kan have noget at gøre med Oscar akademiets gammeldags syn på Netflix og at det muligvis har spillet ind på afgørelsen. Det er dog blot en teori. :) 

    NightHawk17-12-20 12:10

  • ★★★★★★1

    Jeg tænker også lidt, at det måske kan have noget at gøre med Oscar akademiets gammeldags syn på Netflix og at det muligvis har spillet ind på afgørelsen. Det er dog blot en teori. :) 

    Lige den del bliver de nødt til at ændre på, hvis de skal have et kvallificeret felt til den næste uddeling :-)

    Wayne17-12-20 12:19

  • ★★★★★1

    Lige den del bliver de nødt til at ændre på, hvis de skal have et kvallificeret felt til den næste uddeling :-)

    Ja, det er de nærmest tvunget til efterhånden. :) 

    NightHawk17-12-20 12:27

  • ★★★★★★1

    Ja, det er de nærmest tvunget til efterhånden. :) 

    Jeg synes allerede der var tegn på forandring i akademiet, ved den seneste uddeling. Parasite - bedste film, overhovedet (på trods af at den ikke er engelsksproget), og Marriage Story (Netflix) med i feltet - med en bedste birolle som resultat.

    Wayne17-12-20 12:33

  • ★★★★★★1

    Klaus var en rigtig fin julefilm, som vitterligt hører til noget af det bedre på af Netflix's egne (ikke at det siger meget måske).

    T. Nielsen17-12-20 12:35

  • ★★★★★1

    Jeg synes allerede der var tegn på forandring i akademiet, ved den seneste uddeling. Parasite - bedste film, overhovedet (på trods af at den ikke er engelsksproget), og Marriage Story (Netflix) med i feltet - med en bedste birolle som resultat.

    Det er helt rigtigt, at der er sket en udvikling hos akademiet, men man kan ikke ligefrem sige, at det går specielt stærkt, og bag kulissen er det stadig min fornemmelse, at der bliver rynket på næsen af Netflix, selvom det ikke er ligeså slemt, som det har været. :)

    NightHawk17-12-20 14:35

  • ★★★★★★1

    Det er helt rigtigt, at der er sket en udvikling hos akademiet, men man kan ikke ligefrem sige, at det går specielt stærkt, og bag kulissen er det stadig min fornemmelse, at der bliver rynket på næsen af Netflix, selvom det ikke er ligeså slemt, som det har været. :)

    De fleste aktive (forfattere, producere, skuespillere, kamerafolk - osv. osv.), har jo også fundet ud af at det er en væsentlig arbejdsplads for fremtiden - så det kommer nok til at gå hurtigt nu.

    Wayne17-12-20 14:41

  • ★★★★★0

    Klaus var en rigtig fin julefilm, som vitterligt hører til noget af det bedre på af Netflix's egne (ikke at det siger meget måske).

    Jeg har ikke set alt, af Netflix egne produktioner på animationfronten, men hvis jeg så alligevel skulle komme med en hurtig vurdering, så synes jeg klart, at "Klaus" ligger på et meget højere niveau end resten. I min anmeldelse sammenligner jeg sågar "Klaus" niveau med de bedste af de gamle Disney klassikere, der også var håndtegnet. :)

    NightHawk17-12-20 14:43

  • ★★★★★0

    De fleste aktive (forfattere, producere, skuespillere, kamerafolk - osv. osv.), har jo også fundet ud af at det er en væsentlig arbejdsplads for fremtiden - så det kommer nok til at gå hurtigt nu.

    Det tror jeg bestemt også, at det gør. 

    NightHawk17-12-20 14:44

  • ★★★★★1

    Låge nr 17.

    Love Actually (2003)

    youtu.be/H9Z3_ifFheQ

    I dagens program i den store Julefilms-tråd står den på en munter, skæppeskøn og uforbeholden omgang romantiske forviklinger og bankende hjerter for fuld udblæsning, sirligt samlet af kærlighedens og hyggens mester Richard Curtis i sofistikeret og kandiseret form af en række vidunderlige vignetter, pakket ind i gavepapir og røde sløjfer helt i Julens ånd. 

    ---

    En lille uge inden Juleaftensdag har den poetiske højtid lagt sig som en omfavnende dyne om den engelske hovedstad London, men det er langtfra alle der mærker den vanlige stemning af magi og næstekærlighed, der plejer at flimre i luften som små hjertevarme krystaller. For den afdankede rocksanger og dekadente liderbuk Billy Mack (Bill Nighty) tænker mere på et comeback på hitlisterne og et billigt knald end noget andet og ænser overhovedet ikke, at hans selvopofrende manager og bedste ven Joe (Gregor Fisher) slider og slæber for at få Macks liv til at hænge sammen.

    Andetsteds i den pulserende storby har den underskønne og umiddelbart lykkelige Juliet (Keira Knightley) og hendes kærlige mand Peter (Chiwetel Ejiofor) netop overstået deres bryllupsceremoni, foreviget på video af Peters bedste ven Mark (Andrew Nichols), da der efterfølgende kommer skæbnesvangre skår i glæden. For da Juliet et par dage efter vil mindes den smukke dag med videoen, opdager hun at Marks fokus udelukkende har været rettet mod hende. Da han senere konfrontere hende med sine undertrykte følelser, må Juliet også selv indse at kærlighedens væsen er en svær størrelse at håndtere.

    At der så småt er ved at komme fugt i fundamentet og tomgang i de ægteskabelige rutiner, må den aldrende Harry (Alan Rickman) - der er chef for et større designfirma - også sande, da han lader sig forføre af sin unge sexede sekretær, der ikke lægger fingre imellem hvad hun godt kunne tænke sig at pakke ud og vise frem fra hendes godtepose. Selv om de velduftende Julegodter er ganske tillokkende, må Harry alligevel lægge bånd på sig selv, da han begynder at få dårlig samvittighed over for sin hustru Karen (Emma Thompson), der loyalt har støttet ham gennem tykt og tyndt.

    Mens Julen nærmer sig med hastige skridt og sneen begynder at dale engleblidt ned over de mange hustage i London, er der ligeledes gang i de romantiske forviklinger på Downing Street nr 10, hvor premierministeren David (Hugh Grant) må indse, at han er faldet pladask for hans yngre assistent Natalie (Martine McCutcheon), der også modsat er dybt betaget af den smækre statsmand.

    Kærligheden imellem dem bliver dog snart sat på en hård prøve, da den amerikanske præsident (Billy Bob Thornton) kommer på et politisk visit og forsøger at score Natalie, hvilket David ikke vil finde sig i. Og så må den forelskede premierminister spørge sig selv hvad der er vigtigst - diplomatisk rygklapperi eller ægte kærlighed.

    ---

    Det er svært ikke at være meget imponeret over, hvordan det på mesterlig vis er lykkedes for instruktør og manuskriptforfatter Richard Curtis at holde styr på det omfattende persongalleri og de mange små historier, der nøjsomt og med stor detaljegrad er flettet sammen med hinanden. For det har uden tvivl ikke været nogen dans på roser at skulle få de utallige brikker til at falde på plads som et perfekt puslespil og alligevel er det store romantiske mix af Julegodter - der i alt tæller 10 små fragmenterede historier om kærlighed i en Juletid - faktisk utrolig let at følge.

    Efterhånden som trådene folder sig ud og der kommer mere og mere fut i de forskellige romancer, affærer og flirterier opstår der nemlig en fælles forståelse og forbindelse med de 10 historier ved det, at karaktererne på den ene eller anden måde er i relation til hinanden, hvilket giver det store kærligheds og Juletema en helt igennem smuk, forførende lattermild og rørende symbiose og romantisk slagside, der går lige i hjertet på den mest romantiske og hyggelige måde, man kan forestille sig.

    Blandt det omfattende ensemble cast vignetter  - der også tæller Liam Neeson, Colin Firth, Laura Linney, Martin Freeman og Rowan Atkinson - er den ene af mine to absolutte favoritter romancen mellem Keira Knightley - der aldrig har været smukkere end her - og Andrew Nichols karakterer Juliet og Mark. Afslutningen herpå - udelukkende med musik og cue cards - er måske lige lovlig sukkersød, men det er jeg egentlig ret ligeglad med og jeg nyder hvert eneste sekund af den uforbeholdne kærlighed, der er imellem dem.

    Ovre i den humoristiske afdeling af romantikken er det gode gamle Hugh Grant, der fejer benene væk under mig hver eneste gang med hans herlige og periodevis løsslupne udgave af den engelske premierminister, som vist aldrig har fremstået mere festlig, end han gør her.

    Hugh Grant er en mester ud i kikset men utrolig charmerende flirteri, men det er hans flabede comeback mod Billy Bob Thorntons vamle præsident og så den nu efterhånden ikoniske dansescene - hvor Grant giver den fuld gas - der gør hans præstation og denne vignet til noget helt specielt i min bog.

    youtu.be/aUm2K6eDuMU

    Hvis man står og mangler en romantisk komedie med et Juletema, er "Love Actually" selvsagt et mere end oplagt valg og derfor en film man bestemt bør give en chance her i Juledagene.

    NightHawk17-12-20 20:42

  • ★★★★★★1

    Dejlig og varm film. En behagelig overraskelse da jeg så den.

    T. Nielsen17-12-20 20:51

  • ★★★★★1

    Dejlig og varm film. En behagelig overraskelse da jeg så den.

    Ja, det er en skøn tone, han formår at ramme Richard Curtis med sine romantiske komedier, og i "Love Actually" sidder filmen lige i hjertet. En helt igennem smuk hyldest til kærligheden og Julen på én og samme tid. :) 

    NightHawk17-12-20 21:03

  • ★★★★1

    Nu kan jeg ikke holde min mund længere. Jeg har ikke kommenteret ret meget på denne tråd, eftersom jeg ikke er speciel vild med julen eller julefilm. Jeg kan godt lide super sjove film som Bad Santa eller Bad Moms Christmas, men klæbrige romantiske julefilm får jeg røde knopper af.

    Derfor havde jeg ikke forventet, at Love Actually ville være noget for mig. Jeg satte mig dog alligevel til at se den sidste Jul, da det jo nærmest er et must at kende den.

    Puha, det var en kamp at komme igennem den. Tåkrummende banal og klistret sukkersød, og jeg var især irriteret på den lille møgunge, som jeg bare havde løst til at slå :-).

    Bagefter beroligede jeg mig med, at det nok bare var fordi, jeg "kun" er en mand, og at det primært må være kvindelige fans af romantiske komedier, som elsker denne film.

    Men jeres kommentarer fortæller en anden historie - nemlig at voksne mænd også falder i svime over filmen. Det skal I selvfølgelig have lov til. Men det går over min ringe forstand, at folk, der har set tusindvis af film, og som generelt har en god kritisk sans, kan hylde dette forfærdelige bras...

    Ja ja, det er december, det er snart Jul, og vi skal være positive. Men jeg havde altså lige brug for et "rant".

    Især fordi hele min familie (3 stk. piger) har proklameret, at de rigtig skal hygge sig med Love Actually fredag aften. Så kan jeg bare sidde alene for mig selv og se en drengerøvsfilm. Jeg tror, at jeg vil begynde at gense alle Star Trek filmene forfra...

    S. Rico17-12-20 23:01

  • ★★★★★★3

    Jeg er nok bare ikke så meget “mand” som dig og det lever jeg egentlig fint med. Jeg kan også lide Dirty Dancing.

    T. Nielsen17-12-20 23:25

  • ★★★★★★3

    Låge nr 17.

    Love Actually (2003)

    youtu.be/H9Z3_ifFheQ

    I dagens program i den store Julefilms-tråd står den på en munter, skæppeskøn og uforbeholden omgang romantiske forviklinger og bankende hjerter for fuld udblæsning, sirligt samlet af kærlighedens og hyggens mester Richard Curtis i sofistikeret og kandiseret form af en række vidunderlige vignetter, pakket ind i gavepapir og røde sløjfer helt i Julens ånd. 

    ---

    En lille uge inden Juleaftensdag har den poetiske højtid lagt sig som en omfavnende dyne om den engelske hovedstad London, men det er langtfra alle der mærker den vanlige stemning af magi og næstekærlighed, der plejer at flimre i luften som små hjertevarme krystaller. For den afdankede rocksanger og dekadente liderbuk Billy Mack (Bill Nighty) tænker mere på et comeback på hitlisterne og et billigt knald end noget andet og ænser overhovedet ikke, at hans selvopofrende manager og bedste ven Joe (Gregor Fisher) slider og slæber for at få Macks liv til at hænge sammen.

    Andetsteds i den pulserende storby har den underskønne og umiddelbart lykkelige Juliet (Keira Knightley) og hendes kærlige mand Peter (Chiwetel Ejiofor) netop overstået deres bryllupsceremoni, foreviget på video af Peters bedste ven Mark (Andrew Nichols), da der efterfølgende kommer skæbnesvangre skår i glæden. For da Juliet et par dage efter vil mindes den smukke dag med videoen, opdager hun at Marks fokus udelukkende har været rettet mod hende. Da han senere konfrontere hende med sine undertrykte følelser, må Juliet også selv indse at kærlighedens væsen er en svær størrelse at håndtere.

    At der så småt er ved at komme fugt i fundamentet og tomgang i de ægteskabelige rutiner, må den aldrende Harry (Alan Rickman) - der er chef for et større designfirma - også sande, da han lader sig forføre af sin unge sexede sekretær, der ikke lægger fingre imellem hvad hun godt kunne tænke sig at pakke ud og vise frem fra hendes godtepose. Selv om de velduftende Julegodter er ganske tillokkende, må Harry alligevel lægge bånd på sig selv, da han begynder at få dårlig samvittighed over for sin hustru Karen (Emma Thompson), der loyalt har støttet ham gennem tykt og tyndt.

    Mens Julen nærmer sig med hastige skridt og sneen begynder at dale engleblidt ned over de mange hustage i London, er der ligeledes gang i de romantiske forviklinger på Downing Street nr 10, hvor premierministeren David (Hugh Grant) må indse, at han er faldet pladask for hans yngre assistent Natalie (Martine McCutcheon), der også modsat er dybt betaget af den smækre statsmand.

    Kærligheden imellem dem bliver dog snart sat på en hård prøve, da den amerikanske præsident (Billy Bob Thornton) kommer på et politisk visit og forsøger at score Natalie, hvilket David ikke vil finde sig i. Og så må den forelskede premierminister spørge sig selv hvad der er vigtigst - diplomatisk rygklapperi eller ægte kærlighed.

    ---

    Det er svært ikke at være meget imponeret over, hvordan det på mesterlig vis er lykkedes for instruktør og manuskriptforfatter Richard Curtis at holde styr på det omfattende persongalleri og de mange små historier, der nøjsomt og med stor detaljegrad er flettet sammen med hinanden. For det har uden tvivl ikke været nogen dans på roser at skulle få de utallige brikker til at falde på plads som et perfekt puslespil og alligevel er det store romantiske mix af Julegodter - der i alt tæller 10 små fragmenterede historier om kærlighed i en Juletid - faktisk utrolig let at følge.

    Efterhånden som trådene folder sig ud og der kommer mere og mere fut i de forskellige romancer, affærer og flirterier opstår der nemlig en fælles forståelse og forbindelse med de 10 historier ved det, at karaktererne på den ene eller anden måde er i relation til hinanden, hvilket giver det store kærligheds og Juletema en helt igennem smuk, forførende lattermild og rørende symbiose og romantisk slagside, der går lige i hjertet på den mest romantiske og hyggelige måde, man kan forestille sig.

    Blandt det omfattende ensemble cast vignetter  - der også tæller Liam Neeson, Colin Firth, Laura Linney, Martin Freeman og Rowan Atkinson - er den ene af mine to absolutte favoritter romancen mellem Keira Knightley - der aldrig har været smukkere end her - og Andrew Nichols karakterer Juliet og Mark. Afslutningen herpå - udelukkende med musik og cue cards - er måske lige lovlig sukkersød, men det er jeg egentlig ret ligeglad med og jeg nyder hvert eneste sekund af den uforbeholdne kærlighed, der er imellem dem.

    Ovre i den humoristiske afdeling af romantikken er det gode gamle Hugh Grant, der fejer benene væk under mig hver eneste gang med hans herlige og periodevis løsslupne udgave af den engelske premierminister, som vist aldrig har fremstået mere festlig, end han gør her.

    Hugh Grant er en mester ud i kikset men utrolig charmerende flirteri, men det er hans flabede comeback mod Billy Bob Thorntons vamle præsident og så den nu efterhånden ikoniske dansescene - hvor Grant giver den fuld gas - der gør hans præstation og denne vignet til noget helt specielt i min bog.

    youtu.be/aUm2K6eDuMU

    Hvis man står og mangler en romantisk komedie med et Juletema, er "Love Actually" selvsagt et mere end oplagt valg og derfor en film man bestemt bør give en chance her i Juledagene.

    Den har så meget kant, at den ballancerer mellem katastrofe og komedie. Heldigvis går det som vi håber, uden at den bliver for sød. Nok den julefilm med flest ikoniske øjeblikke. Jeg bliver aldrig træt af at se den. Britisk romcom på det højeste niveau. 

    Wayne17-12-20 23:33

  • ★★★★★★1

    Jeg er nok bare ikke så meget “mand” som dig og det lever jeg egentlig fint med. Jeg kan også lide Dirty Dancing.

    Du kan lide alt , der er dirty :-D

    Wayne17-12-20 23:32

  • ★★★★★★1

    Du kan lide alt , der er dirty :-D

    Busted:)

    T. Nielsen17-12-20 23:33

  • ★★★★★★2

    Busted:)

    Nu kommer min afsløring - jeg synes godt om Bridget Jones Dagbog. Hudflet mig bare S. Rico ;-)

    Wayne17-12-20 23:38

  • ★★★★★★2

    Nu kommer min afsløring - jeg synes godt om Bridget Jones Dagbog. Hudflet mig bare S. Rico ;-)

    Jeg elskede Notting Hill:D

    T. Nielsen17-12-20 23:53

  • ★★★★0

    Jeg er nok bare ikke så meget “mand” som dig og det lever jeg egentlig fint med. Jeg kan også lide Dirty Dancing.

    Den har jeg faktisk aldrig fået set. Musikken er god, så måske jeg snart skal give den en chance.

    Jeg kan såmænd sagtens sætte pris på romantiske komedier, hvis bare personerne er likeable. Elsker eksempelvis de fleste Sandra Bulluck film, fordi Sandra er - MEGET - likeable i hendes unge dage.

    S. Rico17-12-20 23:57

  • ★★★★1

    Nu kommer min afsløring - jeg synes godt om Bridget Jones Dagbog. Hudflet mig bare S. Rico ;-)

    Jamen, den er jeg også glad for. 2'eren var til gengæld virklig ringe. 3'eren har jeg aldrig fået set. Er den god?

    S. Rico17-12-20 23:59

  • ★★★★1

    Den har så meget kant, at den ballancerer mellem katastrofe og komedie. Heldigvis går det som vi håber, uden at den bliver for sød. Nok den julefilm med flest ikoniske øjeblikke. Jeg bliver aldrig træt af at se den. Britisk romcom på det højeste niveau. 

    Ja ja, just rub it in :-)

    S. Rico18-12-20 00:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen