Forum - Forum-tråd: Det vi aldrig havde set komme...

Det vi aldrig havde set komme...

  • ★★★★0

    Jeg voksede op i 80erne (indsæt selv den der sang). Da var vores Star Wars figurer fra Kenner. Mickey Mouse var at finde som nummer to historie i Anders And & co og man kunne blande en pose slik, der varede det bedste af en weekend for en blank 10er.

    Nu er verden anno 2015/6 noget helt andet, som ingen havde set komme. Hvad er jeres WTFs ifm det billede vi har på det hele i dag?

    Jeg havde ikke set at Disney ejede SW, og at Lego havde rettighederne på legetøj på alt fra SW til BttF osv. Selv Indy..

    Jeg siger ikke at det er skidt som sådan, men der var førhen ting, der var mejslet i sten, og det er some what erroderet væk nu. Tror der er noget der hedder The Blade Runner Curse, men det er jo ikke helt det samme. Hvad er jeres syn på dette?

    davenport20-12-15 19:54

  • ★★★★0

    Jeg voksede op i 90'erne, og jeg havde nok ikke set for mig, at Lucasarts (apropos SW og Indy) ville stoppe med at lave fede RPG-spil som Monkey Island og Day of the Tentacle of Indiana Jones, osv..

    Og en hjemmeside som Facebook kan stadig overraske mig, altså det faktum at en så stor del af verdens befolkning i dag har brugere på én og samme hjemmeside, udviklet af en akavet amerikansk knægt, og at den primært handler om at poste billeder af hvad man spiser til middag og at pleje sit image ved at skrive politiske korrektheder, som andre så kan tilkendegive at de synes godt om. Medievirkeligheden er generelt ganske fucked up.

    Og så havde jeg heller ikke set for mig, at en side som Filmz.dk skulle udvikle sig til det usmagelige populistiske bras, som det er tilfældet. 

    Når det gælder mit eget liv, så havde jeg nok ikke troet, jeg skulle gifte mig med en norsk kvinde og forlade fædrelandet. Omvendt har jeg nu også svært ved at se for mig, hvor jeg skulle bo i Danmark, hvis jeg flyttede "hjem" igen. 

    Riqon20-12-15 20:06

  • ★★★★0

    Ja, FB har nærmest dræbt andre medier. Tror vi ville have et helt andet set-up ift Filmz/Moovy i dag, hvis det ikke var for FB. Det har ligesom taget over på alt der lugter af mediasammenhold, nærmest fordi det er så let og tilgængelig.

    IRL troede jeg nok heller ikke jeg ville stå med tre børn og en almindelig brun hund og være 40 og fed. (Jo fed, men ikke 40 for fanden!)

    davenport20-12-15 20:13

  • ★★0

    Jeg havde nok ikke lige set det komme, at jeg ville være så lidt millionær i en alder af 32 :(

    gi-jones20-12-15 21:49

  • ★★★★0

    Nope, kender det! Sagde også altid, at jeg ville have lavet den første mill før jeg blev 30.. Det gjorde jeg som sådan også, men de var bundet i et firma, og skattevæsnet røvpulede mig efterfølgende. (Det var dog lovligt, jeg var bare uoplyst)

    Den dag i dag er jeg bare tilfreds, hvis jeg kan præstere en nogenlunde habil rejsning...

    davenport20-12-15 22:51

  • ★★3

    Jeg  voksede op i slutningen af 1960'erne (som jeg ikke har nogen minder fra) og begyndelsen af 1970'erne; altså et tidspunkt hvor musik var noget man hørte på vinylplade, kassettebånd eller i radioen. 

    Som teenager lyttede jeg til ABBA, Elvis Presley og The Sweet. I mine sidste skoleår var disse dog blevet afløst af Kraftwerk, Depeche Mode og Yazoo. I slutningen af 1980'erne havde vi i DK nået det punkt hvor alt udkom på CD i stedet for vinylplade - noget jeg så som en virkelig positiv udvikling, for jeg hadede at mine plader altid blev ridsede meget hurtigt, uanset hvor godt jeg passede på dem.

    Hvad jeg IKKE havde forestillet mig, var den situation vi har idag: En digital tidsalder, hvor streaming og ulovlig digital kopiering gør det vanskeligt for musikere at leve af at sælge deres udgivelser (såvel fysiske som digitale). Jeg kommer aldrig nogensinde til at forstå folk, som ikke foretrækker at have musik og film på et fysisk medie, som de kan tage ned fra hylden og sætte på en cd- eller dvd-afspiller.

    Og så havde jeg heller ikke forestillet mig, at jeg ville ende med at være gift for anden gang ... og bo 164 km væk fra det sted jeg blev født!

     

    BN21-12-15 10:12

  • ★★★0

    BN

    Jeg savner selv at gå ned i blockbuster (og andre filmbutikker) og hyggekigge lidt og holde titlerne i hånden. Men det er ikke alle der er vokset op med det, så jeg vil sagtens kunne forstå den nye generation, som er introduceret til streamning osv. De er ikke på samme måde vant til at samle og en stor filmsamling fylder pænt meget i et hjem. Vi kan ikke benægte, at tingene også er blevet nemmere. Det er dyrt at være storsamler. 

    Babo21-12-15 11:00

  • ★★0

    Synes stadig det er småligt og forstår ikke disse personers tanke gang, der står nede i Bluecity`s kæmpe udsalg hvor der er 70% på stort set alt eller man kan købe 10 film for 50 kr, og alligevel er der et brokkehoved, der skulle købe 12 film, men ville ikke betale for de sidste 2, da han ikke kunne få dem til 5 kr pr stk, men skulle i stedet af med HELE 9 kr pr stk.

    Eller dem som bruger krafter på at åbne de låste covers, for at stjæle fx Terminator 3. Er det dem som ikke kan finde ud af at downloade ulovligt, der tager et brækjern ind under jakken og går ned til Bluecity for at stjæle film der? Et brækjern skal de da næsten bruge for at åbne de låste covers.

    MOVIE100021-12-15 15:11

  • ★★★★0

    Julehandelen er generelt et meget dystert sted. En forfærdelig tid for butiksansatte. 

    http://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/butiksansatte-faar-jule-skaeldud 

    Riqon21-12-15 23:27

  • ★★★★1

    Da jeg lærte om "aldrig igen" i 1970'erne og 80'erne, og så murens fald, troede jeg ikke, vi nogensinde ville se de dårlige tider vende tilbage. Nu står vi her igen, med omsiggribende jødehad. Med en verdensbefolkning, som er langt ringere oplyste indenfor humaniora end i min ungdom. Med et FN Menneskerettighedsråd med jordens største donor til terror som formand. Med et Danmark, som fjerner flag fra Tibetaktivister. Med en patriot som Snowden, som er uønsket verden over pga at oplyse om ulovligheder. Med en verden, hvori der udføres bestialskheder vi ikke har siden i samme omfang siden nazismen og kommunismens fremtog. Hvor FN, EU og Nato ser til og lader slyngelstater få vetoret.

    Hvor den eneste oplysthed tilbage, kommer fra den tidligere østblok.

    Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at vesten ville glemme oplysningstidens idealer i min levetid og gøre Europa klar til borgerkrige og en fremtid, hvis mage vi aldrig vil håbe på at se. Jeg havde aldrig troet, at generationen efter mig, ville blive sluppet løs i verden, så dårligt rustet.

    I det mindste turnerer Bruce endnu.

    Bruce21-12-15 23:34

  • ★★★★0

    Det er jødernes egen skyld! De skulle ALDRIG have gjort det de gjorde mod Kristus! (Ja, JC, verdens første søn af en tømrer!)

    davenport22-12-15 01:15

  • ★★★0

    Bruce - du er godt klar over, at der er færre krige end nogensinde før og færre, der dør i krig, kvinders rettigheder bliver bedre, færre dør af sult, flere bliver bedre uddannet, barnedødeligheden er faldet og fattigdommen i Afrika er faldene?

    Generelt er verden et bedre sted end den nogensinde har været.

    Jeg har ikke hørt om nogen forestående europæisk borgerkrig...

    Guldager22-12-15 10:14

  • 0

    En forestående europæisk borgerkrig har jeg nu hørt om, men det er først om 20-30 år dvs Indianer Jones 12 skal først komme, Luke er død i Star Wars 17. Jurassic park 13 flopper kolosalt :)

    Geekalot22-12-15 10:28

  • ★★★0

    Ok, jeg har også hørt nogen tale om den, men ingen har sagt noget fornuftigt eller rigtigt :)

    Guldager22-12-15 10:30

  • ★★★★0

    Ork jo Skeloboy det har jeg. Du ved godt, at mellemøsten efter det arabiske forår ligger i ruiner ikke sandt? At Libyen og Syriens fald har introduceret en bevægelse, hvis menneskelige bestialskheder i discipliner som afhuggede lemmer, drukning, brændning, overkørsel af tank, brændning af børn, korsfæstning af børn, homoseksuelle som kastes ud fra høje bygninger, kan nydes i HD, som rendyrket PR? Derudover florerer pædofili, sexslaveri i stor stil. At denne bevægelse gennem migration nu formodes at have fået fodfæste på det europæiske kontinent? At sympatien for denne bevægelse er uhørt stor blandt bevægelsens målgruppe i Europa? At potentialet for terror i Europo nu er på højeste niveau nogensinde med alle landes beredskab i højste niveau? At mere end 92% af al terror i verden involverende døde, udgår fra denne religiøse målgruppe? At der er stoppet så meget terror gennem sikkerhedstjenesters arbejde, at dette tal nærmere ville være 99%, hvis halvdelen af disse aktioner ikke var forhindret?

    Du er klar over, at den bevægelse formentlig støttes økonomisk af lande som Saudi Arabien og Tyrkiet, som er vores allierede ? Du er klar over konsekvenserne af den migration vi ser pt i Europa, hvor jødehad, vold og voldtægter ruller over kontinentet som en tsunami alle steder, hvor den givne religion tager til i andel af den samlede befolkning? 

    Du er klar over, at denne religiøse bevægelse i tiltagende stil radikaliseres forholdsmæssigt ifht. hvor mange der er? Du er klar over, at 2/3 af alle bevægelsens religiøse disciple i Europa, er tilhængere af en ortodoks form, som skal have fortrinsret for demokrati og som skal tillade afstraffelsesmetoder som stening og afhuggede lemmer, for ikke at tale om diskrimination af kvinder, som er at sidestille med den apartheid vi har set i Sydafrika og sydstaterne?

    Du er klar over, at den migration vi ser til Europa pt er INTET mod hvad vi har i vente. Et land som Nigeria har i dag 200 mio og forventes med befolkningseksplosionen i Afrika in mente, at være 500 mio i 2050. Vi snakker en befolkningsforøgelse af ét land på 35 år, som svarer til halvdelen af Europas. 

    Du er klar over, at Tyrkiet har stoppet sekulariseringen og langsomt er ved at fjerne friheder og rettigheder for at islamisere staten? Du er klar over, at den udvikling også nu er igang i Indonesion (250 mio) hvor 150.000 nu er blevet udkommanderet for at beskytte kristne?

    Tillad mig ikke at dele din optimisme for fremtiden. Hvis man kigger isoleret på Sverige, Tyskland, Frankrig, England, Holland, Belgien og Norge, så truer vestens kulturradikale migrationspolitik nu med at erodere sammenhængskraften i disse lande. Resultatet er højreekstremisme, når lederne ikke vil lytte til befolkningen, men handler henover hovederne. Resultatet er mistro til EU. 

    Der er ingen hokuspokus i dette. Det er sket i Europa før, men desværre er historiekendskabet pt. ret så lavt, så man gør sig ikke i erfaringer med totalitær ideologi mere. Kun i Østeuropa, hvor minderne stadig er i fuld erindring. Den højreekstremisme er pt. på nippet til at kappe over i civilmodstand. Det er ikke sket i stor stil endnu. Der har du din ro og optimisme pt. Når den først går igang, så vil borgerkrigene i Europa komme.

    Bruce22-12-15 10:48

  • ★★★★0

    Den europæiske borgerkrig kommer vel først efter diverse kriser.

    Kina reddede verdensøkonomien midlertidigt ved at gøre det, som USA har gjort tidligere: en masse lån og investering. Nu er landet fuld af spøgelsesbyer som konsekvens og står overfor sit eget krak. Når det kommer, så er vi alle selvfølgelig på spanden, og ting, vi tidligere har taget for givet, kommer til at koste penge, som ikke findes.

    Så er der naturligvis energikrisen, når vi ikke er klar til at omstille os til andre energikilder end olie, og så er det pludselig farvel til både billige flyrejser, men også bilen og strømslugerne i hjemmet.

    Klimakrisen er som bekendt allerede over os. Stiger temperaturen 2 grader (som det forventes vil ske), så ligger København (og mange andre byer) under vand om 10 år. Masseindvandringen og flygtningestrømmen vi ser lige nu er også en slags konsekvens af klimaforandringerne. Det er især tørke, der har forårsaget urolighederne i Syrien, fordi så store dele af befolkningen pludselig ikke kunne dyrke jorden, og derfor stod uden arbejde og mulighed for selvforsørgelse. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over i et diktatur, som var uretfærdigt nok i udgangspunktet, men som folk klarede at leve under. 

    Så hvad som end overrasker os i dag, så tror jeg, vi står overfor nogle større overraskelser om en generation, når resultaterne af vores overforbrug og generelle fornægtelse kommer til at ramme os. Men hey, vi har mindre AIDS end tidligere. Juhuu. 

    Riqon22-12-15 10:48

  • ★★★★0

    Jeg har et rigtig godt forslag til en god begyndelse

    STOP BEFOLKNINGSEKSPLOSIONEN!!!

    Jeg har også et godt forslag til at følge op.

    Lad være med at bruge tusinder af mia af dollars på at forsøge at modvirke klimaforandringerne på den mindst effektive måde. USA ville sætte en mand på månen indenfor 10 år i 60'erne. Hvor stor en bedrift det var ved vi i dag, hvor man studerer de gamle raketter for at få viden om, hvordan fanden de gjorde. 

    Min pointe er, at joint venture forskning med nærmest uendelige ressourcer, vil kunne frembringe meget bedre resultater langt hurtigere og den forskning vil samtidig gavne hele menneskeheden. Jeg har sjældent oplevet en klode, som handler mere som en høne med hovedet oppe i røven end nu. Hvordan blev vi dog så store tilhængere af følelsesporno på bekostning af rationalitet? 

    Jeg ser folk som kalder sig humanister, men som ikke kender definitionen heraf, at en humanist er rationel, som handler på baggrund af beviser og empiri. Jeg har aldrig set så mange humanister, som entydigt afsværger sig kildekritik og påberåber sig retten til at agere udfra følelser.

    Survival of the fittest my ass.

    Bruce22-12-15 10:59

  • ★★★0

    Alt hvad du siger ændrer ikke på, at verden samlet set er et bedre sted i de fleste henseende. Det er selvfølgelig svært at sige til en syrisk flygtning, men som helhed er verden et bedre sted.

    Og din konklusion med hensyn til en borgerkrig er da netop bundet i følelser og holdninger, ikke empiri.

    Guldager22-12-15 11:26

  • ★★★★0

    Jeg er rigtig glad på verdens vegne, Sydamerika, Asien, Afrika etc. at verden er blevet et mere sikkert sted og fattigdom er faldet.

    Pt. er mine bekymringer ikke globale, men lokale og vedrører sig Europa, som pt. står i en situation ikke ulig den Europa befandt sig i tidligt i sidste århundrede. At forhold kickstartede ekstremisme, som efterfølgende førte til at kontinentet blev sat i brand.

    Du kan godt forsøge at forsikre mig om, at alt er godt på 78. etage i tårn 1 i World Trade Center, mens etagerne nedenunder brænder. Vi er her endnu. Men det vil være at udelukke information blot for at have et par minutters koncensus mere, hvor vi ikke bekymrer sig. En anden mulighed var at agere, inden lokummet brænder helt ned. 

    Men det er da så absolut et legitimt standpunkt, at krydse fingrene og håbe på det bedste :)

    Bruce22-12-15 11:32

  • ★★★0

    Nu er det ikke ligefrem, det jeg gør. Jeg holder netop følelser helt ude af det, og derfor kommer jeg ikke med nogle større konklusion.

    Flygtningestrømmen er ikke et problem - radikalisering er, fordi islam i sig selv er ikke og kan ikke være årsag til terrorisme. Det er logik101. Muslimske sekter, grupperinger etc er ikke det samme som islam generelt. Vi har masser af plads til mange, mange flere mennesker i Europa, hvis vi sørger for, at de bliver en del af samfundet(og jo, det vil en stor del af dem gerne).

    Guldager22-12-15 11:40

  • ★★★0

    For i øvrigt forstår jeg ikke, hvorfor den massive flygtningestrøm skal være et europæisk problem og være så massiv en byrde for de omkringliggende lande. Hvis FN kunne finde ud af noget, burde FN fordele flygtningene over hele verden i stedet.

    Guldager22-12-15 11:43

  • ★★★0

    Og ja, Saudi Arabien især er et stort problem for at øst og vest kan eksisterer sammen, for det tror jeg virkelig godt, vi kunne gøre. Men det hele er jo fedtet ind i olie, alliancer, udspringer af Israel/Palæstina(jeg er på ingens side - de er begge retards), og nu koldkrigslignende pseudokrige i Syrien.

    Guldager22-12-15 11:47

  • ★★★★0

    Ja, i de gode gamle dage havde vi kun nært forestående atomkrig og primært europæiske terrorgrupper, som fedtede rundt over det hele. :)

    Jeg er ret meget af den overbevisning, at verden ikke står værre end tidligere, det primære skift er, at vi næsten kun får dårlige nyheder præsenteret i medierne, hvilket skræmmer folk. I "gamle dage" var det meget langt væk, at RAF sprang en bankdirektør i luften eller besatte en ambassade. Det var også meget langt væk, når hizbollah besatte et fly og fedtede rundt i det i en periode. Jo, der var hele tiden en trussel i baghovedet der hed øst mod vest, men vi blev ikke tæppebombet med information om hvor slemt det stod til i hele verden konstant, fordi der var kun aviser og to tv-kanaler.

    Bruno22-12-15 12:32

  • ★★★★0

    Din logik101 ved du, at jeg ikke deler :) Jeg deler ikke dit syn på, at islam ikke kan være årsag til terrorisme. Selvfølgelig kan det det, hvis der er tale om en politisk islamfortolkning, som netop finder retfærdiggørelse af terror i koranen gennem dennem uomtvisteligt mange passager i hadither og suraer, der  promoverer eller opfordrer til had og jihad mod jøder, homoseksuelle og vantro. 

    Din/jeres tro på, at terror i islams navn udgøres af en lille brøkdel af en flig af tosser er forlængst skudt til hjørne af undersøgelse på undersøgelse, som dokumenterer, hvor mange, som reelt er tilhængere af radikal islam, ikke mindst sympatiserer med ISIS. I Frankrig alene sympatiserer 16% med ISIS, 24% af alle unge mellem 18-24 år.

    http://www.newsweek.com/16-french-citizens-support-isis-poll-finds-266795

    Hvordan I kan få jer selv til at fortsætte med at gå med skyklapper i en verden fuld af beviser for det modsatte, er mig uforståeligt. Jeg kan kun forklare det som enten udtryk for en enorm frygt, for naivitet eller for enhver pris at stå i opposition til de religionskritiske røster, som under ét irrationelt betegnes som værende højreekstreme. Jeg kan i den grad bekræfte, at også i Enhedslisten, Socialdemokraterne etc. er en den samme kritiske tilgang tilstede. Hvis vi følger nogen, så er det Karl Marx og dennes ord om, at religion er opium for folket.

    Alle undersøgelser og analyser siger samstemmende, at tilhængerne af en ortodoks fortolkning af islam tager til, ikke mindst grundet en årtier lang indsats med at sprede wahabisme og salafisme (udgået fra Det Muslimske Broderskab skabt i Egypten i 1923) gennem Saudi Arabiens og Qatars verdensomspændende net af donationer af moskéer og undervisningsmateriale.

    Jeg vil vædde en hat på, at du HELLER ikke, kan argumentere mod tidligere imam Ahmed Akkaris bog "Min afsked med islamismen" og hans insiderinformation omkring, hvad der foregår i moskéer og i muslimske friskoler af radikalisering. Han havde første parket til det hele. Jeg er blevet kaldt islamofob af ganske mange og blokeret af Zenia Stampe og andre for netop at bede dem om, at argumentere for islamofobi begrebets validitet med henvisning til informationerne i Ahmed Akkaris bog.

    Informationer som blot konkluderer, hvad vi allerede har kendt fra England fra to dokumentarer lavet med skjult kamera, som for 6-7 år siden påviste, at mere end 2000 moskeer i England er udklækningsanstalter for radikalisering. 

    I Danmark så vi i en undersøgelse for et par måneder siden, som dokumenterede, at tilhængerne af ortodoks islam var taget til, hvilket bekræftede den tyske tænketank WZB's analyse om fundamentalisme i Europa, hvor 2/3 af muslimer foretrækker sharia fremfor demokrati.

    http://www.gatestoneinstitute.org/4092/europe-islamic-fundamentalism

    Også fra egne rækker siges der, at situationen er ude af kontrol og at moskeer i Danmark mister grebet om danske unge.

     

    http://www.rights.no/2015/02/danske-moskeer-mister-grepet-om-unge-muslimer/

    På det personlige plan står jeg nu med  familiemedlemmer i Gøteborg, hvor nogle emigrerer næste år. Byen er simpelthen blevet en voldskedel, som Malmø og Stockholm. 51.000 svenskere udvandrede i 2014. Ifølge svenske BRA (pendant til dansk statistik) voldtages 100 om dagen i Sverige, når man inkluderer det, som hedder mørketal, hvad der vil sige anmeldelser, som IKKE meldes.

    Jeg linker til svensk feministisk side, som normalt ikke gør sig i den slags politisk ukorrekte henseender.

    https://feministisktperspektiv.se/2014/01/14/minst-hundra-valdtakter-sker-varje-dag/

    Har vi plads til mange flere i Europa? Ja, hvis de migranter, som kom hertil, havde et norm- og værdisæt som var kompatible med demokratiske friheder og rettigheder, som vi vægter højt her på kontinentet så ja, så kunne vi tage mange flere. Det er desværre bare ikke generelt de mennesker, som kommer hertil. Statistikkerne viser med al tydelighed, at majoriteten af dem som kommer her, ender i parallelsamfund, ghettoer og på varige overførselsindkomster. Statistikkerne viser, at de og deres efterkommere især er 2-300% mere kriminelle end etniske danskere. Dette stillet overfor det faktum, at asiatere og deres efterkommere kun er 17% så meget kriminelle som etniske danskere. Og nej. Der er faktisk korrigeret. Som dansk statistik skriver i deres undersøgelse

    "Danmarks Statistik har renset deres kriminalitetsindeks for de såkaldte socioøkonomiske faktorer. Der er ligeledes korrigeret for alderssammensætning, fordi der normalt vil være en større kriminalitet i populationer med mange unge. Tallene er altså umiddelbart sammenlignelige."

    http://www.altinget.dk/artikel/hoejere-kriminalitetsrate-hos-muslimske-grupper

    Lad os endelig tage flere kristne og ateister hertil og hjælpe muslimerne i nærområderne, hvor de er i nærheden af de samfundssystemer, som de sætter så stor pris på og som de insisterer på, at de vil forsøge at viderebringe og implementere her. 

    Oplysning virker kun på folk, som har et incitament til at lade sig oplyse. 

    Bruce22-12-15 12:39

  • ★★★2

    Skulle det måske ikke køres over i en anden tråd?

    Kruse22-12-15 12:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen