Forum - Forum-tråd: Heads-up - go'e filmtilbud mv.

Heads-up - go'e filmtilbud mv.

  • ★★★★0

    Jeg har vist kort nævnt det før, men det ser desværre ud til, at der er udbredte problemer med "disc rot" blandt de titler, Warner sendte ud på dvd i perioden 2006-2009. 

    Kort fortalt ser det ud til, at bindelaget, der limer de forskellige datalag sammen, opløses, og afspillerne derfor kan have svært ved at læse indholdet. Det kan vise sig som alt fra, at film "fryser" undervejs, ekstramateriale vil ikke spille, en film på en disk med flere film vil spille, mens den anden ikke vil, til at disken slet ikke vil vise menuen osv.

    Modsat klassisk disc rot, hvor diskene får en bronzegylden farve pga. oxydering, så skulle det ikke umiddelbart være at se på disken, og man kan kun finde ud af det ved at prøve.

    Desværre rammer det åbenbart en del af de gamle bokse, hvor Warner endnu ikke har udsendt alle filmene på blu-ray.

    Et medlem på blu-ray.com har gjort et stort benarbejde med at finde ud af, hvor udbredt problemet er. Som sagt ser det primært ud til at ramme udgivelser fra 2006-2009, som er produceret på en bestemt fabrik. Han har foreløbigt fundet 105 bokse, som folk har rapporteret problemer med, og 202 individuelle diske (hvoraf nogle i boksene). 

    Her er en video på YouTube, han har produceret om emnet.

    Her er en masterlist over alle de titler, han er stødt på, der kan have problemet:

    Master List of Rotted Warner Home Video DVDs.docx - Google Docs

    Her er hans tekniske info om problemet:

    Warner Home Video Rotted DVDs technical information.docx - Google Docs

    thomsen 5-11-21 13:30

  • ★★★★★★0

    hmm, jeg har Errol Flynn TCM Spotlight WWII Adventures. Må hellere tjekke den.....

    T. Nielsen 5-11-21 13:36

  • ★★★★0

    Jeg har har vist kun denne:

    The Exorcist - The Complete Anthology- Dominion: Prequel to The Exorcist fails at the layer change.

    Men det er da også hårdt nok, når det nu lige er den :( 

    Åkepool 5-11-21 17:22

  • ★★★★0

    Jeg har heldigvis solgt godt ud af mine dvd'er og opgraderet meget af det, jeg var interesseret i. 

    Umiddelbart har jeg kun Hitchcock Signature Collection stående, hvor der åbenbart er flere film, der kan være ramte, og så Val Lewton-samlingen.

    Det er lidt kedeligt med Hitchcock-samlingen, for boksen er rigtig flot, og flere af blu-ray-udgaverne har alligevel ikke meget bedre transfers, så derfor har jeg beholdt den. 

    De fleste af Val Lewton-filmene er heldigvis udkommet på BD nu, men vi mangler stadigvæk et par stykker. 

    Jeg har også den famøse Hollywood Legends of Horror, hvor alle diskene skulle være i fare for helt at holde op med at fungere (den originale boks indeholder nogle af de sjældne to-sidede diske, med en film på hver side, som man senere gik væk fra igen). Heldigvis er min udgave en senere genudgivelse på dvd-r fra Warner Archive, så nu behøver jeg ikke længere at ærgre mig over, at jeg aldrig fik købt "den rigtige" version med separate covers til hver disk. 

    thomsen 5-11-21 19:06

  • ★★★★★0

    Tror jeg har nogle signature collection. Det går sgu nok, hvis de ryger. Måske også Forbidden Hollywood vol. 1. Resten er også fra Warner Archive

    Guldager 5-11-21 19:35

  • ★★★★0

    Severin rykker for alvor for tiden, hvis man da ellers er til de mere obskure ender af filmhistorien. 

    Forleden annoncerede de to nye titler til januar:

    Don't Go in the House (1979) - en af de mere berygtede film fra den famøse, engelske liste over "video nasties" - den række af film, som de engelske myndigheder slog hårdt ned på og forbød totalt på video tilbage i 1980'erne. 

    Stemningsmæssigt er det en ond, ond film på linje med William Lustigs Maniac (1980) tilsat en morder med pyromanitendenser. 

    Don't Go in the House har tidligere været ude på BD i Tyskland (biografudgaven) og i en forlænget udgave på BD fra Scorpion. Den sidste fik en del høvl, for selvom fans var glade for at se de ekstra minutter, så blev de også fortønede over, at lydsporet var nedtonet og manglede en del bandeord.

    Det sidste ser ud til at have en god grund, for ifølge Severin er den længere udgave klippet til tv.

    Severins nye 2-disk BD kommer til at indeholde et nyt 2K-transfer fra det originale negativ, både biografudgaven og den forlængede tv-udgave samt et såkaldt integral cut, der indeholder så meget som muligt fra begge versioner.

    Dertil masser af nye extras, nye interviews og tre kommentarspor med instruktør, producent, skuespiller og genreeksperten Stephen Thrower (Nightmare USA). 

    Don't Go in the House udkommer den 25/1 med et limited edition slipcover. 

    Rygterne vil vide, at Arrow sidder på de engelske rettigheder til filmen, og at Severin og de har arbejdet sammen på denne udgave.

    --

    Delirium (1979)

    Endnu en "video nasty." Instruktøren Peter Marris nuppede tilsyneladende nogle optagelse fra en ikke-færdiggjort konspirations-thriller og tilføjede et nyt plot med en psykopatmorder og skabte dermed en efter sigende beskidt og grum proto-slasher om vietnam-veteraner og skjorteklædte selvtægtsmænd. 

    Severin har restaureret den eneste biografkopi, der har overlevet. Ekstramaterialet består af to interviews med instruktøren og SFX-manden. 

    Udkommer den 25/1

    --

    Udover de to titler til januar udgiver Severin også en række nyheder til deres traditionelle Black Friday-udsalg sidst på måneden. I går afholdt de et event, hvor de viste en række film, der alle skulle udkomme på BD i den forbindelse. Flere af dem har været udgivet før, men kommer nu i nye restaureringer, mens andre aldrig har været udsendt på blu.ray.

    De titler, der blev afsløret, var:

    The Bloody Pit of Horror/ Il boia scarlatto (ITA, 1965)

    Massimo Pupillos bindegale pastiche over periodens italienske gotiske horrorfilm.

    En forfatter, hans forlægger, dennes sekretær, en fotograf og fem modeller finder den ideelle location for et photoshoot til forfatterens næste horror-historie - et forfaldent slot. Slottet viser sig at være beboet af en tidligere skuespiller. Skuespilleren er i første omgang afvisende, indtil han opdager, at hans eks-forlovede, forlæggerens sekretær, er blandt selskabet. Det viser sig dog hurtigt, at skuespilleren er småskør og tror, at han er en reinkarnation af en berygtet bøddel, Den Blodrøde Skarpretter, fra det 17. århundrede, som må forsvare slottet mod alle indtrængende. 

    Filmen er fuld af ikke særlig skjulte homo-erotiske undertoner. Den Blodrøde Skarpretter, spillet af bodybuilderen Mickey Hargitay, render konstant rundt i bar overkrop, og alle hans håndlangere er iført stramme sømandsstribede trøjer (hello sailor!). Det hele er så overdrevet, at det er svært at tro, at filmen er ment seriøst, og derfor fremstår den også mest af alt netop som en pastiche på nogle af de elementer, der gjorde den italienske gotiske skrækfilm populær. Med andre ord: Jeg elsker den! 

    The Bloody Pit of Horror har tidligere været ude i en flot dvd fra Something Weird, der desværre kun indeholdt den klippede amerikanske udgave samt en virkelig grim, men komplet version fra Alpha Video. Der er senere også udkommet komplette og pænere udgaver i Tyskland og Frankrig, men kun med tysk eller fransk lyd. 

    Severin har endnu ikke meldt noget ud om, hvorvidt vi får den fulde udgave, og hvis vi gør, om den indeholder det fulde engelske lydspor. Det er nemlig ikke med på nogle af dvd-udgaverne, men det findes på en kopi af en gammel, australsk tv-visning af den uklippede version, der har været i omløb som bootleg i mange år.

    --

    Night of the Demon (1983) - (ikke at forveksle med den mere kendte Night of the Demons) - en meget efterspurgt bigfoot-horror, som aldrig har været ude på BD før.

    House at the Edge of the Park (1980) - tidligere udsendt af Code Red, men mon ikke vi får et nyt transfer?

    Black Candles (1982) - har også været ude før fra Code Red.

    The Halfway House (2004) - ser ud til at være en ret ligegyldig horror-komedie.

    Ballad in Blood (2016) - Ruggero Deodatos seneste spillefilm, der desværre ikke skulle være ret god.

    Pintu Terlarang (The Forbidden Door, 2009) - noget så sjældent som indonesisk horror!

    thomsen 7-11-21 14:50

  • ★★★★0

    Severin har offentliggjort specs for deres blu-ray af The Bloody Pit of Horror (Il boia scarlatto, ITA, 1965), som de udgiver til Black Friday:

    “THE BELOVED CLASSICK FROM THE GOLDEN AGE OF ITALIAN HORROR…A breathtaking blend of cheesecake, pop art and Sadian excess.” -Frank Henenlotter, director of The BASKET CASE TrilogyThe most insane post-peplum psycho-sexual classic in Italian horror history just got even better: When the crew of a saucy photoshoot breaks into an abandoned castle, they will unleash the madness of the male-body-obsessed owner (muscleman Mickey Hargitay in the WTF? performance of his career) who is possessed by the vengeful spirit of a 16th century torturer. Walter Brandt (THE PLAYGIRLS AND THE VAMPIRE) and Femi Benussi (HATCHET FOR THE HONEYMOON) co-star in thishair-raising orgy of sadism – also known as THE CRIMSON EXECUTIONER – from director Massimo Pupillo (TERROR-CREATURES FROM THE GRAVE) and the screenwriters of KILL, BABY... KILL! with special effects by future Oscar® winner Carlo Rambaldi (E.T.), now scanned in eye-stabbingly stunning 2K from the original uncut negative recently discovered in a Rome lab vault.Special

    Features for Bloody Pit of Horror:

    *Exclusive Slip Cover

    *Audio Commentary With Filmmaker David DeCoteau And Film Historian David Del Valle

    *Alternate Opening Sequences

    *Trailer

    Feature Specs for Bloody Pit of Horror:

    *Aspect ratio: 1.85:1

    *Audio: English Mono, Italian Mono

    *Subtitles: English

    *Closed Captions: English SDH

    *Region: All

    Ekstramaterialet ser en smule tyndt ud. Jeg havde gerne set, at Severing havde inkluderet nogle af de alternative versioner, om så bare i SD, fordi de efter sigende skulle indeholde en smule unikt materiale. Den første amerikanske udgave omarrangerer også en del scener.

    Når det er sagt, så er det her stadigvæk meget mere, end jeg nogensinde har turdet at håbe på. Vi får ikke alene den fulde italienske version (den længste) i et splinternyt transfer fra det originale negativ, men også både det engelske og det italienske lydspor. 

    Den bliver bestilt "day one" for mit vedkommende.

    thomsen10-11-21 13:30

  • ★★★★0

    Nå, der er  en grund til, at ekstramaterialet på The Bloody Pit of Horror ser en smule tyndt ud. Severin har nemlig skrevet, at denne lille video ikke blev færdig til tiden, og derfor har de valgt at lægge den gratis op på YT:

    DEEP SCARLET: Interview with Roberto Curti and Massimo Pupillo an BLOODY PIT OF HORROR || Featurette - YouTube

    Det er et fint interview med den italienske filmhistoriker Roberto Curti som har skrevet flere virkeligt gode bøger på engelsk om italiensk horror, giallo og kriminalfilm, og det indeholder oven i købet dele af et telefoninterview med instruktøren Massimo Pupillo. 

    Derfor er det også fuldstændigt tåbeligt, at Severin har droppet det for, antageligt for at have disken klar til deres Black Friday-udsalg den 26/11. Det er selvfølgelig fint, at de gør det gratis tilgængeligt. Men jeg foretrækker nu at have mine extras på disk. 

    thomsen16-11-21 14:00

  • ★★★★1

    Lidt smånyt:

    Second Sight tager nu imod forudbestillinger på deres kommende limited editon-udgivelse af Session 9

    Den udkommer den 27/12, og udover den sædvanlige tykke slipcase og hæftet med nye essays om filmen, får vi også et ekstra nyt kommentarspor og 5-6 nye interviews oveni de gamle extras.

    --

    Synapse har taget fusen på alle ved at annoncere, at de til marts udsender den berygtede svenske rape-revenge-film Thriller på blu-ray.

    Det er ikke noget, nogen havde set komme, for Synapse har i årevis sagt, at der ikke var nogen stor sandsynlighed for en blu-ray-udgivelse. Ikke fordi de ikke gerne ville, men fordi den svenske instruktør har ry for at være stort set umulig at arbejde sammen med.

    Da Synapse udsendte filmen på dvd for over ti år siden, beskyldte instruktøren dem således for at udsende en piratkopi, muligvis fordi han havde udlejet de amerikanske rettigheder til et andet selskab, som så havde videreudlejet dem til Synapse. Jeg har hørt lignende historier fra chefen for et dansk label, der forsøgte at udgive den på dvd tilbage i 00'erne før alle andre. 

    For fire år siden blev Thriller restaureret fra sit originale negativ af det svenske filminstitut, og selv i den forbindelse havde de svært ved at få lov til at vise filmen. Vist blev den dog - også i København, hvor vi endda fik lov til at være i selskab med filmens stjerne Christina Lindberg.

    Instruktøren Bo Arne Vibenius og hans søn har allerede været ude igen og kaldt Synapses udgivelse for en ulovlig kopi. Det er værd at bemærke, at de samtidigt forsøger at sælge verdensrettighederne til filmen (angiveligt for 100.000 Euro). 

    Synapse har svaret, at de har rettighederne, og at de ikke anvender den svenske restaurering. Det gættes derfor på, at de anvender et internegativ eller en interpositiv kopi, som skulle befinde sig i MGM's varetægt, og som de også anvendte til deres dvd-udgave. 

    Det seneste nye er, at Vibenius og søn nu påstår at have solgt rettighederne til et andet amerikansk selskab. Så det bliver spændende, om Synapse faktisk kan bevise, at de har rettighederne, om vi får to konkurrerende udgivelser, eller om vi ender i en situation som med Arrows udgave af Django, der blev holdt tilbage, fordi Blue Underground også havde rettighederne til filmen. 

    thomsen16-11-21 13:59

  • ★★★★0

    Er der nogen der har oplevet at få sine pakker fra Amazon.co.uk taget i told/moms for nyligt? Jeg har netop modtaget min første bestilling fra dem i lang tid, og den gik uden problemer igennem med den billigste standard-levering. Er det helt sikkert fremover at købe derfra? Eller var jeg bare heldig?

    Kruse16-11-21 14:13

  • ★★★★0

    Er der nogen der har oplevet at få sine pakker fra Amazon.co.uk taget i told/moms for nyligt? Jeg har netop modtaget min første bestilling fra dem i lang tid, og den gik uden problemer igennem med den billigste standard-levering. Er det helt sikkert fremover at købe derfra? Eller var jeg bare heldig?

    Jeg har på intet tidspunkt hverken med den dyreste eller billigste metode fået mine pakker taget i tolden. Så hvis det skulle være held, så må jeg være den mest heldige person i verden. Eller sagt på en anden måde, så er jeg efterhånden fuldstændig overbevist om, at det er ganske sikkert at købe fra Amazon.UK. :)

    NightHawk19-11-21 16:25

  • ★★★★0

    Lidt smånyt:

    Second Sight tager nu imod forudbestillinger på deres kommende limited editon-udgivelse af Session 9

    Den udkommer den 27/12, og udover den sædvanlige tykke slipcase og hæftet med nye essays om filmen, får vi også et ekstra nyt kommentarspor og 5-6 nye interviews oveni de gamle extras.

    Det lyder super fedt med "Session 9". Jeg glæder mig meget til et gensyn med filmen på BD. :) 

    NightHawk19-11-21 16:28

  • ★★★★0

    Lidt problemer med diske:

    Eureka har lige udsendt den klassiske spaghettiwestern The Great Silence, og folk har opdaget et par små, grønne, digitale glitches i filmen. De er ikke tilstede i den amerikanske udgave, så noget er åbenbart gået fejl for Eureka. De kommer og forsvinder dog på et splitsekund, så spørgsmålet er, om det er nok til, at Eureka vil gøre noget ved det.

    Criterion har lige udgivet Citizen Kane, og her er der åbenbart problemer med blu-ray-disken, hvor kvaliteten skulle falde eller blive mørkere undervejs. 

    Criterion har skrevet på deres blog, at de er gået i gang med at lave erstatningsdiske, og at de håber at have dem klar inden årets udløb. Amerikanske kunder skal sende deres diske tilbage til Criterion. Der er umiddelbart intet nyt om, hvordan ikke-amerikanske kunder skal forholde sig. 

    thomsen23-11-21 16:28

  • ★★★0

    Er der nogen gode Black Friday deals derude som man bør holde øje med?

    CDON har 10 for 1000 (4K) hvilket er fedt nok, men udvalget er bare ikke enormt.

    gi-jones23-11-21 20:39

  • ★★★★0

    Det seneste nye er, at Vibenius og søn nu påstår at have solgt rettighederne til et andet amerikansk selskab. Så det bliver spændende, om Synapse faktisk kan bevise, at de har rettighederne, om vi får to konkurrerende udgivelser, eller om vi ender i en situation som med Arrows udgave af Django, der blev holdt tilbage, fordi Blue Underground også havde rettighederne til filmen. 

    Nå, men vi kom ikke til at vente så længe, før sløret blev løftet for, hvem det mystiske, andet, amerikanske selskab var.

    Vinegar Syndrome skriver nemlig i dag på deres hjemmeside, at det er dem, der har købt rettighederne til Thriller

    De skriver, at de får lavet en ny restaurering fra det originale 16mm-negativ, og at de vil udgive Thriller på både BD og UHD til maj.

    Jeg tænker sådan umiddelbart, at det nok er lidt reklamesnak, for hvorfor skulle de lave en hel ny 4K-restaurering, når det svenske filminstitut fik foretaget en i 2017, der også var baseret på negativet. Omvendt så kan man jo sige, at hvis nogen har muligheden for at gøre sådan noget hurtigt, så er det netop VS, for de er kendt for at være et af de eneste af de små labels, der ejer deres egen filmscanner. 

    Lige så spændende er, at VS andetsteds allerede har meldt ud, at de arbejder på nye interviews og andet ekstramateriale til udgivelsen.

    Der er altså lagt i kakkelovnen til ballade mellem Synapse og VS. 

    thomsen26-11-21 14:41

  • ★★★★1

    Der er Black Friday-udsalg hos både Vinegar Syndrome og Severin i denne weekend.

    Begge har 50% på vejledende udsalgspris på de fleste titler, der er over et halvt år gamle. 

    VS udsender som sædvanlig også nogle nye film, bl.a. Flesh for Frankenstein (UHD, BD og 3D BD), Alien rip-off'et Creature med Klaus Kinski og Dario Argentos første amerikanske film Trauma, og for samlerne er der nogle nye eksklusive slipcovers til enkelte af deres gamle releases.

    Severin udsender bl.a. Bigfoot-slasheren Night of the Demon, Ruggero Deodatos brutale House on the Edge of the Park (inkl. ny spillefilmslang baggrundsdokumentar om Deodato) og min personlige favorit, The Bloody Pit of Horror, en vanvittig, sleazy, pastiche over gotiske skrækfilm. 

    Severin gør sig ikke i nye slipcovers til gamle udgivelser, men går til gengæld fuldt ind på merchandise i form af t-shirts, klistermærker, nøgleringe og andet gejl. Denne gang kan man bl.a. købe en ultra-limited håndlavet Bigfoot-maske fra Night of the Demon, en lille figur af Bigfoot med en penis i hånden (man skal se filmen for at forstå) og en signeret udgave af FAB Press' nye bog om Deodato (den kan dog også bestilles signeret af Deodato direkte fra forlaget i UK).

    Hverken VS eller Severin er tilmeldt IOSS, så man kommer til at betale moms og gebyr. De plejer dog at være gode til at skrive en lavere værdi på pakkerne af sig selv.

    --

    Arrow har også lige startet endnu et udsalg. Sidste gang skrev de til folk, at man blot skulle sende kvitteringen for betaling til dem, hvis man kom til at betale moms, så ville de refundere beløbet. Der står dog stadigvæk ikke noget om det på hjemmesiden, så det er på egen risiko.

    Jeg har efterhånden en del ting, jeg gerne vil bestille fra Arrow. Men jeg har hørt, at deres indpakning ikke skulle være særlig god længere. Og da deres kundeservice er elendig (hvis man får en smadret ting i posten, tilbyder de som regel blot en symbolsk voucher som erstatning i stedet for at bytte), så har jeg ikke turdet at gøre forsøget.

    --

    Shout/ Scream Factory har også udsalg på bokse i denne weekend, med en del gode tilbud. De sender dog ikke til DK, så man skal gennem en re-shipper. 

    thomsen27-11-21 13:12

  • ★★★★0

    Deepdiscount ser endeligt ud til at have fået styr på IOSS. I hvert fald dukker der nu en ny linje op med "Vat/ GST 25%", når jeg går til kurven og vælger DK som modtagerland.

    Det har længe fungeret for de fleste andre europæiske lande, og i forrige måned kom Sverige også med på listen, så det var ved at være på tide.

    Jeg har læst nogle tyskere have problemer med dem (og søsterfirmaet Wow-HD) ind imellem, men i en dedikeret tråd inde på blu-ray.com, er de alle sammen enige om, at fejlen ligger hos det tyske postvæsen, som ikke altid tjekker IOSS-data. Jeg har læst flere svenskere bestille uden problemer, så mon ikke det samme gælder for os? 

    Jeg har tænkt mig at gøre forsøge, så snart de har refunderet mig for min sidste ordre.

    Jeg håber, at det virker, for DD plejer at have nogle gode udsalg og ofte nogle rabatkuponer oveni.

    thomsen28-11-21 16:18

  • ★★1

    Deepdiscount ser endeligt ud til at have fået styr på IOSS. I hvert fald dukker der nu en ny linje op med "Vat/ GST 25%", når jeg går til kurven og vælger DK som modtagerland.

    Det har længe fungeret for de fleste andre europæiske lande, og i forrige måned kom Sverige også med på listen, så det var ved at være på tide.

    Jeg har læst nogle tyskere have problemer med dem (og søsterfirmaet Wow-HD) ind imellem, men i en dedikeret tråd inde på blu-ray.com, er de alle sammen enige om, at fejlen ligger hos det tyske postvæsen, som ikke altid tjekker IOSS-data. Jeg har læst flere svenskere bestille uden problemer, så mon ikke det samme gælder for os? 

    Jeg har tænkt mig at gøre forsøge, så snart de har refunderet mig for min sidste ordre.

    Jeg håber, at det virker, for DD plejer at have nogle gode udsalg og ofte nogle rabatkuponer oveni.

    Jeg har bestilt fra dem to gange i denne måned, og de er ankommet uden problemer.

    Mikkel Abel28-11-21 16:58

  • ★★★★0

    Jeg har bestilt fra dem to gange i denne måned, og de er ankommet uden problemer.

    Fedt! Godt at høre! Så vil jeg holde øje med de gode udsalg. De plejer fx at have Warner Archives' udgivelser på tilbud i flere måneder i træk engang i foråret, og så kan man som regel kombinere det med en af deres rabatkuponer. :-)

    thomsen28-11-21 17:46

  • ★★1

    Fedt! Godt at høre! Så vil jeg holde øje med de gode udsalg. De plejer fx at have Warner Archives' udgivelser på tilbud i flere måneder i træk engang i foråret, og så kan man som regel kombinere det med en af deres rabatkuponer. :-)

    Ja, de kører ofte nogle virkelig skarpe priser - især også på 4K. Måtte have Maniac Cop 2 og 3 hjem. :) 

    Mikkel Abel28-11-21 21:28

  • ★★★★0

    Er der nogle her, der har erfaring med Odd Enterprises?

    Overvejer at købe et par titler der, men er usikker på om de er okay. Det er en enkeltmandsbutik, der kun har eksisteret siden april i år, så vidt jeg kan se.

    Åkepool 6-12-21 17:11

  • ★★★★★0

    Er det Oddshop?

    Den er helt fin

    Guldager 6-12-21 17:13

  • ★★★★0

    Hvis det er Oddshop, så kender jeg også flere, der har brugt dem. Og har kun hørt godt om dem. 

    thomsen 6-12-21 17:39

  • ★★★★0

    Er det Oddshop?

    Den er helt fin

    Hvis det er Oddshop, så kender jeg også flere, der har brugt dem. Og har kun hørt godt om dem. 

    Det ved jeg ikke. Jeg så et par opslag på DBA fra dem og der hedder de Odd Enterprises. Og det er det navn jeg søgte på og fandt de oplysninger jeg skrev før.

    Jeg tjekker lige oddshop ud. Er den dansk, for det er Odd Enterprises?

    Edit: Jeg fandt en slags pladeshop, når jeg søgte på Oddshop?

    Åkepool 6-12-21 17:49

  • ★★★★★0

    Det her er Oddshop: oddshop.dk/

    Han hedder vist Michael og sender fra Sønderjylland.

    Guldager 6-12-21 18:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen