Forum - Forum-tråd: Heads-up - go'e filmtilbud mv.

Heads-up - go'e filmtilbud mv.

  • ★★★★0

    Indicator vil også være med. Deres eneste udgivelse i september bliver:

    Universal Noir #2 - en limited edition boks med fem film noir-film: Lady on a Train (1945), Time Out of Mind (1947), Singapore (1947), A Woman's Vengeance (1948), An Act of Murder (1948) og The Lady Gambles (1949).

    thomsen24-06-23 16:42

  • ★★★★1

    Et lille tip:

    Rarewaves.com ser ud til at have tilbud på en del ældre udgivelser fra BFI. Bl.a. kan man finde en en del af deres BFI Flipside-serie til kun £7,90 per styk - det er næsten halv pris. 

    thomsen27-06-23 16:33

  • ★★★★0

    Severin Films har startet deres årlige sommerudsalg i dag. Det løber frem til på tirsdag.

    Der er 50% på en stor del ældre udgivelser, dog ikke bokse.

    De sender til DK, men der er lidt usikkerhed om, hvorvidt de er med i IOSS. De svarede for nylig en, der spurgte om det på Facebook, at det var de. Men det fremgår ikke af deres hjemmeside, og det er nok et spørgsmål om, hvor vidt de overhovedet ved, hvad det er. Jeg ville som udgangspunkt forvente at komme til at betale moms og gebyr på alting.

    Forsendelsen er, som altid, lidt pebret - især når man sammenligner med Vinegar Syndrome, som tager $18 for at sende til DK med FedEx - uanset mængde (og som oven i købet er toldsikre). 

    Severin har dog indført, at hvis man køber for mere end $200, så betaler man max. $25 for international forsendelse.

    Som noget helt nyt har de også kopieret Vinegar Syndromes fantastiske tiltag med, at man gratis kan tilføje til sin ordre, hvis man vil købe mere under udsalget. På den måde slipper man for at skulle betale for fragt flere gange.

    For at tilføje til sin tidligere ordre skal man bruge koden addtomyexistingorder i feltet med Discount Voucher or Gift Card-boksen, når man går til betaling. 

    thomsen30-06-23 19:03

  • ★★★★0

    Lidt om de nye udgivelser fra Severin (advarsel! Wall-of-text!):

    Severin udgiver som sædvanlig også nogle nye ting her under udsalget. Denne gang får vi hele otte nye blu-ray og UHD-udgivelser:

    Nightmare (aka. Nightmares in a Damaged Brain, 1981) - sleazy slasher-/ seriemorderfilm om en psykiatrisk patient, der stikker af og krydser USA på en fem dage lang mordturné. 

    Nightmare er en af de mest berygtede, såkaldte "video nasties" - altså den gruppe af film, som den britiske formiddagspresse førte kampagne imod i midten af 1980'erne, og som førte til, at den og en stor række andre film blev direkte forbudt på VHS i landet.

    Den britiske pornoproducent og filmdistributør David Hamilton-Grant blev sågar idømt seks måneders fængsel for at være i besiddelse af 200 kopier af filmen (han blev dermed den sidste, der blev dømt frihedsstraf under den britiske obscene publications act.

    Filmen har været udsendt på BD før, i en fin version af Code Red. Den amerikanske BD-udgave er dog for længst udgået og ryger for op mod $200 brugt. På trods af at Code Red markedsførte deres version som uklippet, så fandt fans af filmen også hurtigt ud af, at den stadigvæk manglede enkelte sekunder i forhold til en sjælden, gammel, hollandsk vhs-udgave.

    Massacre Video skrev for et par år siden, at de arbejdede på en komplet udgave, men nu kommer den altså fra Severin i stedet.

    Og Severin har rullet hele arsenalet ud.

    Nightmare kommer i en tre-disk-udgave med 1 x 4K UHD og 2 X BD. 

    Filmen er med på både UHD og BD, og Severin har fået foretaget et nyt 4K scan fra internegativet og fyldt ud med materiale fra diverse udenlandske prints for at skabe den mest komplette udgave nogensinde.

    Derudover er der naturligvis et væld af extras. Severin genbruger de fleste extras fra den gamle BD fra Code Red, men har også fået produceret en enorm mængde selv.

    Der er naturligvis kommentarspor og interviews med instruktøren, de medvirkende, forskellige filmfolk og sågar et interview med effekttroldmanden Tom Savini, hvis navn blev misbrugt til at markedsføre filmen, selvom han kun havde meget lidt at gøre med den.

    BD-disk nummer to fokuserer udelukkende på den før omtalte, britiske producent og distributør David Hamilton-Grant. Det er måske en smule tendentiøst, når han trods alt kun stod for at distribuere Nightmare på vhs i UK. Men fans af britisk (s)exploitation vil uden tvivl finde det interessant. Vi får en spillefilmslang dokumentarfilm om manden og hele fire af hans produktioner.

    Derudover er der det sædvanlige slipcover og et hæfte med et essay af Nathaniel Thompson fra mondo-digital.com.

    Prisen er i den helt dyre ende = $55 (!), som ser ud til at være det nye leje for Severins prestigeudgivelser. 

    Vi så samme pris under Black Friday sidste år, hvor Severin udsendte Dario Argentos Four Flies on Grey Velvet på 4K UHD/ BD, og her var undskyldningen, at man have skullet betale to forskellige rettighedshavere for at kunne udgive filmen. 

    Det lader dog til, at Severin har lugtet, at (nogle) folk er villige til at betale laserdiskpriser, selv for snuskede, gamle exploitation-film, så længe de bare er sjældne nok, og arbejdet ellers er gjort ordentligt. I hvert fald holder flere af deres nye titler samme prisleje.

    Det gælder også næste nyhed, nemlig Lucio Fulcis The Psychic (aka. Murder to the Tune of the Seven Black Notes, 1977).

    The Psychic går for at være en af Lucio Fulcis bedste gialli (altså voldelige, italienske mordmysterier) og har længe været til at få på BD. I USA blev den udsendt i en limited edition tilbage i 2019 af Scorpion Releasing, der jo blev drevet af broren til ejeren af Code Red. Den blev senere genudsendt i en billigere udgave i samarbejde med Kino og er i mellemtiden udgået. 

    En engelsk BD er udkommet hos Shameless, og selvom de er kendt for at være lidt af et katastrofeselskab med masser af kvalitetsproblemer, så skulle deres BD faktisk stå endnu bedre en de amerikanske.

    Jeg havde selv den engelske BD i kurven i sidste uge og skulle lige til at bestille den, da Severin annoncerede, at filmen var på vej fra dem. Lucky me!

    Severins udgave af The Psychic byder på hele fire diske: 1x 4K UHD med filmen i et nyt 4K-scan fra det originale negativ, 2 x BD med film og mere end fem timers extras, inkl. den spillefilmslange dokumentarfilm Fulci Talks (2021). Desuden er der også en cd med filmens groovy'e soundtrack af Fabio Frizzi (i mine ører et af de bedste gialli-soundtracks overhovedet), et hæfte med et essay af filmskribenten Stephen Thrower og et slipcover. Prisen er (igen) $55.

    Tredje nyhed er The Last Horror Film (1982) - igen en film, der har haft flere tidligere udgivelser på dvd og blu-ray. 

    The Last Horror Film genforener Joe Spinell og Caroline Munro to efter, at de spillede sammen i William Lustigs famøse horrorfilm Maniac (1980). Filmen er skudt guerilla-style under Cannes-festivalen i 1981 og handler om en forstyrret taxi-chauffør (Spinell), der drømmer om at blive den nye horror-auteur og og begynder at forfølge en kendt horrorstjerne (Munro). 

    Der er to diske - en 4K UHD med filmen og kommentarspor samt en BD med filmen, kommentarspor og nogle interviews og video-features. 

    The Last Horror Film har fået et nyt 4K-transfer fra det originale negativ, og man har fundet yderligere scener i en kopi hos det franske filmarkiv. 

    Udover de to diske får man også en bog på 100 sider med et langt interview med instruktøren og producentens erindringer. Dertil et "forbudt" slipcover, som Severin har valgt kun at antyde, men som ser ud til at have titlen Maniac II, som filmen ulovligt blev markedsført som på nogle vhs-kopier. Prisen er rørende - "kun" $49!

    Bad Biology (2008) - den seneste film af Frank Henenlotter, som nogle måske kender fra outrerede undergrundstitler som Basket Case (1982) og Brain Damage (1988). Som sædvanligt overskrides masser af grænser - her i en historie om en morderisk nymfoman, der spontant føder mutantbabyer. Hun render ind i en fyr, hvis penis bogstaveligt talt har sin egen vilje - og sød musik opstår (eller noget). 

    Filmen går ikke ligefrem for at høre til blandt Henenlotters bedste, men det har ikke holdt Severin tilbage fra at give den hele armen. 

    Igen er der to diske - en 4K UHD med et nyt 4K-transfer fra det originale negativ og en BD med masser af extras. 

    Derudover prøver Severin noget nyt og udsender Bad Biology er noget, der mest af alt ligner en forvokset udgave af de tyske media-books. De to diske er pakket i en bog på 96 sider med fotos fra filmen. Prisen er $49. 

    Private Crimes (1993) - her er endeligt noget, der ikke har været udsendt før. Private Crimes er en italiensk miniserie på fire afsnit og i alt seks timer. 

    En kendt forretningsmand findes myrdet, og under forsøget på at opklare mordet afdækker en ambitiøs journalist og en politimand den lille bys mørke og bizarre hemmeligheder.

    Private Crimes bliver kaldt for Twin Peaks udsat for italiansk giallo-film og forener den smukke genrefavorit Edwige Fenech i hovedrollen som journalisten med instruktøren Sergio Martino 20 år efter, at de sammen lavede de klassiske gialli Your Vice is a Lockeed Room ... og All the Colors of the Dark (begge 1972). 

    Serien af produceret af Fenechs eget produktionsselskab, og Severin har fået foretaget nye 2K-scans af RAI-TVs originale 16mm-filmmateriale. Det hele kommer på to blu-rays, inkl. nogle extras, bl.a. det første interview med Edwige Fenech i mange år. Prisen er noget mere rimelig, nemlig $28. 

    Derefter kommer der hele to gamle sexploitation-film af den famøse og myreflittige Jesús (Jess) Franco:

    The Sexual Story of O (1984) og The Inconfessable Orgies of Emmanuelle (1982).

    Begge er de første udgivelser i HD overhovedet. De indeholder de sædvanlige interviews med Franco-eksperten Stephen Thrower samt interviews med Franco selv og webstore-ekslusive slipcovers. 

    Prisen er $25 per film.

    Sidste nyhed er den spanske eventyrfilm for børn og barnlige sjæle - Journey to the Center of the Earth (1977). 

    Filmen er naturligvis baseret på Jules Vernes kendte historie og instrueret af Juan Piquer Simón, der ellers mest er kendt for den vilde, spanske slasher-film Pieces. Men her går han altså efter et noget andet publikum.

    For første gang har man lavet et nyt transfer fra det originale negativ, og extras består af interviews med instruktørens datter, en medvirkende og filmens co-forfatter.

    Prisen er kun $20. 

    --

    Alle nyhederne er forudbestillinger og udkommer først i august. I forvejen advarer Severing om, at de kommer til at bruge hele juli på at sende deres nye store boks med Black Emmanuelle ud, og at varer fra udsalget derfor først vil begynde at blive sendt ud i august. 

    thomsen30-06-23 19:59

  • ★★★★0

    Lidt tanker omkring Severins udsalg.

    Jeg overvejer meget frem og tilbage omkring de nye titler. 

    Jeg er egentligt lidt chokeret over, at de har skruet priserne SÅ højt op, og jeg synes, at de presser citronen lidt for hårdt.

    På den anden side har jeg jo som regel ikke de helt store problemer med at betale lignende priser for Second Sights udgivelser. Seconds Sights udgivelse af den originale Motorsavsmassakren for nylig kostede jo præcis det samme.

    Så måske har mine kvaler mere at gøre med, at jeg ikke synes, at man får nok, eller at produktet ikke er lækkert nok i forhold til prisen. Hos Severin får man som oftest kun et tyndt slipcover og et hæfte med et enkelt essay, hvor Second Sight jo skaber en helt anden fornemmelse af kvalitet med deres tykke slipbokse, postkort (der for mig er ligegyldige) og tykke hæfter eller bøger. I Motorsavsmassakrens tilfælde fik vi jo en hel indbundet bog på næsten 200 sider med nye essays oveni + de seks art cards.

    Men måske er jeg uretfærdig? Severin har jo i flere af tilfældene her selv stået for de nye transfers og restaureringer, og de har også produceret en hel del unikt ekstramateriale.

    Jeg overvejer lidt frem og tilbage.

    Jeg tænker umiddelbart, at jeg helt sikkert skal have bestilt The Last Horror Film

    Det skyldes primært, at det er den eneste af udgivelserne, der lader til at være virkeligt limited. Severin har nemlig skrevet på SoMe, at den er udgivet på licens fra Troma, og de har samme type licens med den, som de havde med Combat Shock for nogle  år tilbage. Combat Shock havde de kun fået lov til at trykke få eksemplarer af (1000-2000), og de blev stort set alle solgt kort efter udgivelsen.

    Jeg er også meget lun på både Nightmare og The Psychic.  Men dem overvejer jeg, om jeg tør at vente med.

    Jeg vil helt sikkert gerne have den italienske tv-serie Private Crimes, men den kan vente til engang, hvor den er kommet på udsalg.

    Mest er jeg nok skuffet over, at der ikke er nogle bokse med på udsalget. Jeg har nemlig længe haft kig på fire af deres bokse, som jeg gerne vil have hjem til samlingen (The Euro Crypt of Christopher Lee, Vol. 2, The House of Psychotic Women, Danza Macabra og Violent Streets: The Umberto Lenzi/ Tomas Milian Collection).

    Det er lidt underligt, at deres bokse konstant er lidt billigere hos eksterne forhandlere, og nogle gange endda kan købes med ekstra rabat.

    Men så sparer jeg da det i denne omgang.

    I stedet har jeg tænkt mig at samle nogle af de lidt ældre ting op, som jeg er sprunget over. Jeg skal fx have Dario Argentos krigskomedie (!) The Five Days, der udkom i en flot restaureret udgave sidste Black Friday, og så skal jeg helt sikkert også have den italienske tv-serie The Devil's Game, der bl.a. indeholder Mario Bavas sidste produktion. Der ryger nok et par mere i kurven, alt efter om jeg springer Nightmare m.m. over eller tager dem med. 

    thomsen 1-07-23 10:33

  • ★★★★1

    Et lille heads-up:

    Grindhouse Releasing holder udsalg fra i dag og til og med den 4. juli med 50% af vejledende udsalgspris (MRSP) på de fleste ting.

    De sender faktisk gerne til DK. De er selvfølgelig ikke toldsikre, og man skal lige tjekke efter ved hver enkelt ting, for nogle af de titler, som har andre rettighedshavere i EU, vil de ikke sende uden for USA og Canada. 

    En af de mere spændende titler, som de ser ud til gerne at ville sende til DK, er Impulse (1974)

    Impulse er en amerikansk exploitation-film med selveste Captain Kirk, William Shatner, i hovedrollen som en afsporet gigolo, der udnytter rige kvinder og har svært ved at styre sine morderiske tendenser. 

    Filmen er instrueret af William Grefe, som for et par år siden fik en flot boksudgivelse af nogle af sine film fra Arrow.

    Der er tale om en deluxe to-disk-udgivelse med en hel ny 4K-restaurering og en masse interessante extras. Bl.a. er der et kommentarspor med instruktøren, et live-show med Shatner fra 2022, iforskellige interviews, materiale fra William Grefes arkiv og hele to bonusfilm. Man får også et hæfte, et slipcover og et portræt, der er personligt signeret og nummeret af William Grefe selv.

    Ifølge Grindhouse vil deluxe-udgaven, inkl. autograf, kun kunne købes hos Grindhouse selv, og der vil kun blive lavet 2000 nummererede kopier. 

    Impulse udkommer ca. den 12/8 og kan forudbestilles nu til $33,71 (normalprisen er $44,95). 

    thomsen 1-07-23 10:57

  • ★★★★0

    Arrow har annonceret deres line-up for september, og der er et par overraskelser iblandt:

    Carlito's Way (1993) - 4K UHD-BD combo (!) - Brian de Palma og Al Pacino genforenes i denne thriller om en hårdkogt gangster (Pacino), der forsøger at holde sig på måtten efter at være kommet ud af fængslet, men finder ud af, at det er svært at undslippe sit miljø. 

    Som noget nyt udsender Arrow en to-disk-udgave, hvor man får filmen både på 4K UHD og BD. Som sædvanligt er der både helt nye og gamle extras. Den limited edition har desuden vendbart cover, et slipcover, en plakat og et hæfte med. Udkommer 25-26/9 i både UK og USA. 

    Borsalino (1970) - fransk gangsterfilm, der udkom to år før The Godfather, og har ikoniske Alain Delon og Jean Paul Belmondo i hovedrollerne som gangstere i 1930'ernes Marseille.

    BD med nye kommentarspor og interviews samt limited edition hæfte, plakat og postkort. Udkommer kun i USA den 8/9.

    Blood and Black Lace (1964) - Mario Bavas mesterlige mordmysterie, der foregår omkring et italiensk modehus. Handlingen er ren nonsens. Jeg har set den mange gange nu (inkl. to gange på 35mm), og jeg kan stadigvæk ikke huske, hvem der er morderen. Men det er ikke en film, man ser for historien. Man ser den for stilen! 

    Bavas brug af stærke, primærfarvede lyskilder skabte skole og inspirerede en hel generation af filmskabere, der fulgte efter - ikke mindst Dario Argento. 

    Arrow anfører, at Blood and Black Lace har fået en hel ny 4K-restaurering baseret på det originale negativ. Extras ser umiddelbart ud til at være identiske med den eksisterende blu-ray. Men som noget nyt udkommer den bl.a. som 4K UHD med HDR!

    Det er en stor overraskelse, fordi både Kino og Arrow tidligere har droppet de fleste af deres Mario Bava-udgivelser for et par år siden. Dengang sagde rygtet, at de italienske rettighedshavere havde lavet nye 4K-restaureringer af alle Bavas film, men at de simpelthen forlangte for mange penge for dem til, at det kunne svare sig at beholde licenserne - også selvom man kun ville nøjes med at udgive dem på almindelig blu-ray.

    I den mellemliggende tid har vi kun set et to 4K-udgivelser af Bavas film i hele verden, i Tyskland og i Frankrig. 

    Men måske er priserne faldet, eller også er markedet bedre for 4K-udgivelser nu? Det er i hvert fald spændende at se, at Arrow gør forsøget, for Bavas farverige film er selvskrevne til Dolby Vision/ HDR.

    Blood and Black Lace udkommer i tre forskellige limited editions - en 4K UHD limited edition med nyt artwork; en webshop-exclusive Arte Originale-udgave i 4K UHD, som har den originale, italienske filmplakat på forsiden, og som kun kan købes direkte hos Arrow, og endeligt en limited edition blu-ray-udgave.

    Alle tre udgaver indeholder limited vendbart cover, en plakat, seks postkort og en 60 siders booklet med essays. 

    Blood and Black Lace udkommer kun i UK den 18/9.

    Ring/ Ringu (1998) - det var næsten til at forudse, at Arrow ville opgradere deres blu-ray af Hideo Nakatas fremragende, japanske skrækfilm. 

    Arrow har tidligere udsendt Ring/ Ringu som del af en fin boks, der også indeholdt flere sequels. Denne gang får vi dog kun den originale film. Til gengæld har Arrow selv stået fra at restaurere filmen fra bunden baseret på et nyt 4K-scan af det originale negativ, naturligvis i Dolby Vision/ HDR. 

    Extras ser ud til at være identiske med blu-ray'en. 

    Ring udkommer i to forskellige 4K UHD limited editions: den "almindelige" limited edition, der har samme artwork, som den eksisterende blu-ray, og en Arrow Exclusive-udgave med filmens japanske plakat på forsiden, som kun kan fås direkte fra Arrow.

    Begge limited editions indeholder vendbare covers, plakat og hæfte med essays samt et slipcover.

    Ring 4K UHD limited edition udkommer den 18-19/9 i både UK og USA. 

    The Psycho Collection - den anden store overraskelse i annonceringen er denne boks, der indeholder alle fire Psycho-film: Hitchcocks originale Psycho fra 1960, Psycho II (1983), Psycho III (1986) og Psycho IV: The Beginning fra 1990.

    Det ser umiddelbart ud til, at disken med Psycho er en eksisterende version. Det bliver spændende at se, om den kommer den til at indeholde den uklippede version med lidt længere scener, der først dukkede op i Tyskland for få år siden, og siden blev udgivet i resten af verden på 4K UHD. Og lige så vigtigt, forhåbentligt indeholder den også det originale mono-lydspor og ikke det nedmixede moderne spor, som Universal i første omgang forsøgte at spise kunderne af med. Som nogle måske husker, så var Universal nødt til at sende erstatningsdiske ud i USA og i UK. Men de stoppede hurtigt med det i UK, og folk i resten af verden fik slet ikke adgang til den korrekte disk.

    Psycho II, III og IV har alle fået helt nye restaureringer fra deres originale negativer, og der er masser af nye extras.

    Boksen udkommer i to versioner - en 4K UHD-udgave med Dolby Vision/ HDR og en almindelig blu-ray-udgave. 

    Begge kommer i første omgang som limited editions med vendbare covers, ni postkort, plakater fra alle filmene og en 120 siders bog med essays. 

    The Psycho Collection udkommer kun i UK den 25/9.

    The Prodigal Son (1980) - Klassisk kung-fu-film fra Hong Kong, instrueret af Sammo Hung og regnes for at være en af Hungs bedste film.

    Nye 2K-restaureringer af både den originale HK-biografudgave samt en version til videomarkedet. To kommentarspor, interviews og featurettes om bl.a. Wing Chun. 

    Limited edition blu-ray med slipcover, vendbart cover, plakat og hæfte.

    The Prodigal Son udkommer kun i USA og Canada den 12/9.

    thomsen 1-07-23 15:02

  • ★★★★0

    Vinegar Syndrome holder igen subscriber week. Det betyder, at man i denne uge har mulighed for at betale en mindre formue ($610!) og så får man alle det næste halve års udgivelser fra VS leveret løbende med FedEx, toldfrit naturligvis. Prisen svarer til, at man betaler udsalgspris (dvs. 50% af SRP) for hver udgivelse. 

    Det er værd at bemærke, at det kun gælder udgivelser under selve Vinegar Syndrome-banneret. Udgivelser fra et af deres mange sub-labels hører ikke med. Som abonnent får man dog en kode, så man kan købe dem med 50% rabat (i forhold til den vejledende udsalgspris). Det samme gælder for udgivelser fra alle partner-labels.

    Jeg har seriøst overvejet det, men jeg kan ikke rigtigt gennemskue, om det kan betale sig for mig. Der er en hel del af udgivelserne i hovedlinjen, som ikke siger mig noget. Men dem kan man selvfølgelig altid sælge fra.

    Jeg har dog lagt mærke til, at en meget stor andel af det, jeg har købt fra dem i år, har været enten fra et sub-label eller et partner-label. 

    Jeg kan ikke regne ud, om det ville kunne betale sig for mig at abonnere alene pga. den rabat, som det ville give mig til alle udgivelserne fra sub- og partner-labels eller ej. Pt. køber jeg nemlig en stor del af dem til fuld pris, fordi partner-labels ofte laver limited editions i meget, meget små oplag, så man skal være hurtigt ude, hvis man vil være sikker på at få dem.

    thomsen 3-07-23 15:36

  • ★★★★0

    Mere om Vinegar Syndrome. De har selvfølgelig også lige udgivet nogle nye ting her i juli, og samtidigt er der kommer en række nyheder fra deres partner-labels:

    Gorgo (1961) - VS - britisk/ irsk/ amerikansk co-produktion kendt som "den britiske Godzilla." Modsat det danske indslag (Reptilicus, hvis nogen virkelig skulle være i tvivl), så skulle denne her faktisk høre til de bedste ikke-japanske filmi genren. 

    2-disk 4K UHD og BD med nyt transfer fra det originale negativ. 

    Terror at Tenkiller (1986) - VS - regional slasher-film fra Oklahoma, der har et meget tvivlsom ry. Men det plejer jo ikke at forhindre Vinegar Syndrome, og den har sikkert også noget kult-appeal. 

    2-disk 4K UHD og BD med nyt 4K-transfer fra filmens 16mm-negativ og bl.a. en helt ny baggrundsdokumentar. 

    Delirium (1972) - VS - en ud af flere film med denne titel. Her er der tale om Renato Polsellis super sleazy'e, italienske giallo, som længe har været efterspurgt på blu-ray.

    Instruktøren er nok mest kendt for at have lavet den første moderne, italienske horrorfilm, den ret lunkne vampyrhistorie The Vampire and the Ballerina (1960). Men Deliriums blanding af gotisk skræk og seksuelt ladet slasher skulle være med til at gøre det til Polsellis bedste film.

    Regionsfri (!) BD-udgave med nyt transfer og restaurering fra filmens originale 35mm negativ. Extras består bl.a. af nogle spændende interviews med Polsellis datter og med manuskriptforfatteren Ernesto Gastaldi om hans samarbejde med instruktøren, samt et ældre interview med stjernen Mike Hargitay (aka. Mr. Jayne Mansfield), der aldrig har været vist før. Desuden får man et ældre video-transfer af en alternativ amerikansk version.

    Psycho Girls (1986) - VS - sjælden canadisk slasher-film, der skulle være fuld af blod og over-the-top-humor. 

    BD med nyt transfer fra filmens interpositiv samt kommentarspor og en række interviews.

    The Demon Rat (1992) - fra VSA - Vinegar Syndrome Archive, der er et sub-label dedikeret til film, man kunne finde på hylderne i de amerikanske videobutikker. 

    Mexicansk øko-horror om forurening, der skaber kæmperotter.

    Regionsfri BD med nyt scan og restaurering fra filmens 16mm-negativ + tre interviews. Første BD-udgave i verden! 

    --

    Fra de forskellige partner-labels udkommer:

    Adjust Your Tracking: The Untold Story of the VHS Collector - VHSHITFEST - 10 års jubilæumsudgave og blu-ray-debut af denne dokumentarfilm, der er sammensat er mere end 100 interviews med samlere, filmfolk, distributører og ejere af videoforretninger, som alle deler en glæde ved formatet og fortæller om, hvordan det ændrede deres liv.

    regionsfri 2-disk-udgave med timevis af forlængede interviews i forhold til den gamle dvd-udgave, kommentarspor, nye opdateringer fra samlerne m.m.

    Dirty Money (1972) - Canadian International Pictures, et sub-label dedikeret til canadisk film, fra arthouse til såkaldt canuxploitation, har her restaureret en klassisk, fransk-canadisk kriminalfilm om et hjemmerøveri, der går helt galt for de medvirkende. Filmen er instrueret af Denys Arcand, som senere vandt en Oscar for sin The Barbarian Invasions. Dirty Money er inspireret af 1940'ernes B-film og holder en sorthumoristisk tone, der skulle pege frem mod Coen-brødrenes Blood Simple

    Regionsfri BD med nyt transfer fra det originale negativ samt interviews og kommentarspor.

    Fake it So Real (2011) - Factory 25 - dokumentar der følger en gruppe "blue collar"-wrestlere i North Carolina op til weekendens store show. 

    Falcon Lake (2022) - Yellow Veil Pictures - YVP har gjort sig bemærket de sidste par måneder med flotte udgivelser af en række polske kunstfilm på grænsen til genrefilm, og med Falcon Lake befinder de sig i samme spændingsfelt. Det er en fransk-canadisk kunst-/ genrefilm, der blander kærlighedshistorie med spøgelsesfilm, om en teenagedreng, der oplever den første bittersøde kærlighed, da han under en ferie møder og forelsker sig i en lidt ældre pige.

    Full Time (2022) - Music Box Films - prisvindende og usædvanlig fransk hverdagsthriller. Julie har fart på. Hun er alenemor til to børn i en parisisk forstad og pendler dagligt med toget ind til centrum, hvor hun arbejder på et femstjernet hotel. Men en togstrejke vælter hele læsset, og Julie har svært ved at nå alt det, hun skal. Hun har svært ved at nå ind tik sit arbejde i tide, så hun ikke bliver fyret. Hun har svært ved at nå den jobsamtale, som hun håber kan skaffe hende et bedre liv, og hun har svært ved at nå at hente sine børn fra deres pasningsordning. Julie er presset til grænsen, og hun må bryde flere og flere regler for at nå alting i sin kamp mod uret. 

    The Harbinger (2022) - XYZ Films - ny og velomtalt horrorfilm om en kvinde, der rejser til NY for at hjælpe sin veninde, der plages af skrækkelige mareridt. Hun opdager, at mareridt kan spredes til andre, og det samme kan den dæmon, der forårsager dem. 

    The Heart is Deceitful Above All Things (2004) - Asia Argentos anden film som instruktør, baseret på en kontroversiel bog, der påstod at være en sand historie, men året efter viste sig at være frit opfundet. Jeremiah er seks år og bor hos en kærlig plejefamilie, da hans unge, biologiske mor, spillet af Asia Argento selv, en dag pludseligt kommer forbi og fjerner ham. Hun lever en omflakkende tilværelse som sexarbejder, og det varer ikke længe, før Jeremiah selv bliver introduceret for alkohol, stoffer, seksuelt misbrug og sin mors dybt religiøse familie. Det hele er skildret med en stjernespækket besætning, der består bl.a. Winona Ryder, Peter Fonda, Marilyn Manson, Jeremy Renner, Lydia Lunch m.fl.

    Filmen er ydermere kontroversiel, fordi skuespilleren, der spillede Jeremiah, under #metoo-debatten senere beskyldte Asia Argento for at have groomet ham som barn, inden de indledte et kortvarigt seksuelt forhold, da han var 17 år gammel. 

    The Hole in the Fence (2021) - Altered Innocence - en gruppe mexicanske drenge befinder sig på en afsidesliggende kostskole, hvor de gennem fysisk, moralsk og religiøs træning opdrages til at blive en del af morgendagens elite. Men en dag finder en af børnene et hul i hegnet, og det sætter gang i en række hændelser og ender i en brutal Fluernes Herre-agtig gruppementalitet. Filmen hudfletter de sociale skel i nutidens Mexico og er delvist baseret på virkelige begivenheder.

    Midnite Spares (1983) - Umbrella Entertainment - ozploitation om en gruppe køregale australiere, der begynder at stjæle biler, men ikke alene kommer i karambolage med et forbrydersyndikat, men også med de korrupte politifolk, der beskytter dem. Masser af svedige biljagter og stunts. 

    Once a Moth (1976) - Kani - en filippinsk  sygeplejerske bor tæt på en amerikansk militærbase og drømmer om at komme til USA. Stille, filippinsk protestfilm om de mange tusinde asiatiske arbejdere, der som møl tiltrækkes af den amerikanske drøm, men ender med at brænde op. 

    The Outwaters (2022) - ETR Media - surrealistisk, nærmest psykedelisk, kosmisk horror i found footage-stilen, om en gruppe amerikanske unge, der under en vandretur i Mojave-ørkenen oplever "noget". Hvad det "noget" så end er, står vist ikke helt klart - måske apokalypsen, måske noget helt andet. The Outwaters skulle være et sansebombardement, som at opleve verden indefra et psykotisk sammenbrud. Den skulle være virkeligt flot,og meget langsom uden at give noget ved dørene, så det er klart ikke en film for alle og enhver. Den har fået overvejende god kritik, men til gengæld svømmer IMDB over af en- og tostjernes anmeldelser. 

    Den limited edition blev lynhurtigt udsolgt her i weekenden, så nu er der kun standardudgaven tilbage. 

    The Pied Piper (1986) - Deaf Crocodile fortsætter med spændende og oversete film fra den gamle østblok. Her er der tale om en dukkeanimationsfilm, baseret på den klassiske historie om Rottefængeren fra Hammeln. Det hele fortælles i en blanding af gotisk og ekspressionistisk stil, der trækker på lige dele af gamle skrækfilm og Dr. Caligari og vækker minder om den mere berømte landsmand Jan Svankmajers værker. Helt ny restaurering med masser af extras.

    Rimini (2022) - Big World Pictures - ny film af østrigske Ulrich Seidl, om en tidligere popstjerne, der tilbringer sin karrieres efterår ved den italienske sø Rimini. Her finansierer hans sit liv og sin spillegæld ved at underholde busfulde af tysktalende turister og udføre seksuelle ydelser for kvindelige fans, indtil en hans datter en dag dukker op.

    Der følger bl.a. en cd med soundtracket med som bonus.

    The Tortured Soul Trilogy (1992-2004) - Saturn's Core - opsamling med tre, amerikanske, regionale indie-horrorfilm skudt direkte på video. Masser af extras. Den limited udgave er allerede udsolgt. 

    Uranian Dreams: Two Homosexual Films by Eloy de Iglesia (1977-1978) - Altered Innocence - opsamling med de to første åbent homoseksuelle film fra Spanien, der naturligvis var stærkt kontroversielle ved premieren i det katolske land. Der følger to videoessays med som extras. 

    Video Diary of a Lost Girl (2012) - AGFA - Ved siden af deres udgivelser af ældre genrefilm, så har AGFA (American Genre Film Archive) også skabt sin en niche med fokus på nyere, amerikanske SOV-produktioner (dvs. skudt på video). Video Diary of a Lost Girl blander kærligheden til genrefilm med en unik, håndlavet VHS-æstetik til en absurd, eksperimenterende horrorkomedie om kvindelig dæmon. Hun arbejder i en videobutik og har hver fuldmåne sex med en ny fyr, som hun så bagefter dræber i henhold til traditionen. Men så render hun ind i reinkarnationen af et af sine tidligere ofre og begynder at kæmpe mod sin skæbne. 

    Igen en film, hvor den limited edition lynhurtigt blev udsolgt, og hvor nogle folk er pænt sure over, at AGFA kun har trykt 1000 kopier med slipcover. Til AGFAs forsvar skal det dog siges, at deres SOV-udgivelser plejer at sælge væsentligt langsommere end de gamle ting, skudt på rigtig film.

    Wakaliwood Supa Action Volume 1 (2010, 2016) - AGFA - endnu en SOV-udgivelse fra AGFA, dog med en meget anderledes baggrund. "Wakaliwood" er centrum for filmproduktionen i Uganda og for en boomende videoindustri. Her spytter selvlærte og entusiastiske filmfolk den ene no-budget-produktion ud efter den anden på billige videokassetter til en enorm befolkning, der hungrer efter underholdning, men ikke har nogle biografer at gå i. Filmene er ofte lavet med amatører både foran og bagved kameraet, vilde og håbløse effekter og skudt guerilla-style i ghettoen, og hvad de ikke har i professionalisme vejer de op med hjertet. 

    Denne opsamling indeholde to typiske Wakaliwood-produktioner med masser af extras. Den har været udsendt før, men genudgives nu, fordi AGFA i mellemtiden har skiftet til Vinegar Syndromes distributionsfirma i stedet for deres gamle. Derfor er der også et limited edition slipcover. 

    Herudover har VS også fået tre nye filmbøger ind fra The Film Desk, bl.a. to om den iranske instruktør Kiarostami.

    Forsendelse til DK koster $18, uanset hvor meget man køber, og VS håndterer tolden.

    thomsen 4-07-23 16:31

  • ★★★★0

    Et lille heads-up i forbindelse med VS subscriber week til dem, der ikke har opdaget.

    VS gentager successen fra subscriber week i januar og har hver dag i ugen nye spændende tilbud, der kun gælder et døgn. De er lidt dyrere end i januar, hvor priserne var helt nede på $10 per film i anledning af deres ti års jubilæum. Denne gang ligger prisenre på $14 for en udgivelse med slipcover og $20-35 for bokse.

    I går kunne man bl.a. købe Forgotten Gialli, Vol. 4-boksen og den første Doris Wishman-opsamling til halv pris.

    I skrivende stund kan man bl.a. Dario få Argentos Trauma, Bigfoot-skrækfilmen Shriek of the Mutilated og en slags arthouse-version af Dr. Strangelove i form af koldkrigs spionfilmen The Unknown Man of Shandigor - alle til $14 (ca. 97 kr.) i deres limited edition. 

    Kl. 18 skifter udvalget igen, og i dag er tilbuddet en række standardudgaver (uden slipcovers) til $12 per styk.

    Som en ekstra bonus får man 5 x bonuspoint for alle tilbudskøb i hele ugen. Bonuspointene kan veksles til rabatkuponer, genoptryk af udgåede slipcovers og sågar et lommelærkesæt med VS' logo på, hvis man er til den slags.

    En lille nyhed er, at VS har fjernet alle sexploitation og hardcore sexfilm fra hjemmesiden. Planen er at skille dem ud med deres egen hjemmeside, som skal åbne i august. VS har varslet et udsalg for at tømme lageret af alle de gamle sextitler, som så vil genudkomme under et nyt label. 

    Det har selvfølgelig fået nogle af puristerne til at råbe højt. Vinegar Syndrome blev nemlig i sin tid startet med fokus på at redde og restaurere netop gammel sexploitation og klassiske pornofilm og har kun gradvist udviklet sig til det, det er i dag, hvor vægten ligger mest på horror, exploitation og vilde genrefilm fra hele verden. 

    En del af forklaring skal nok findes i, at det har skabt unødig forvirring, at man ikke kunne købe sexfilmene gennem deres app, men kun finde dem direkte på hjemmesiden, pga. bl.a. Apples salgspolitik. 

    Nu bliver der så rene linjer, og man vil stadigt kunne kombinere ordrer og spare på portoen mellem de to hjemmesider. 

    thomsen 4-07-23 16:48

  • ★★★★0

    Lige et par hurtige nyheder fra det store udland ...

    Radiance Films har annonceret deres oktober-udgivelser, og de ligger op til Halloween.

    Den største nyhed for mig er den komplette udgave af Ricardo Fredas The Horrible Dr Hichcock fra 1962 (og ja, titlen er stavet rigtigt). 

    Den engelske scream queen Barbara Steele (Black Sunday) spiller hovedrollen som en ung kvinde, der ankommer til sine nye ægtemands hjem. Ægtemanden, en læge, har en forkærlighed for nekrofili og er kommet til at slå sin tidligere hustru ihjel ved at være lidt for ivrig med bedøvelsen for at få hende til at ligge helt stille. Hvad den nye viv ikke ved er, at han planlægger at anvende hendes krop til at genoplive sin forrige kone. 

    Som man nok kan regne ud, er vi helt ude i det mørke, dybt perverse og grænseoverskridende. 

    The Horrible Dr Hichcock udkom midt under den gotiske italienske skrækfilms storhedstid, i kølvandet på engelske Hammer Films store successer, og kan bedst betragtes som en endnu mere fræk, italiensk tvilling til de i forvejen (dengang) provokerende engelske film.

    Filmen har været svær at komme til at se i sin originale udgave i årtier. 

    I mange år var den eneste mulighed en bootleg på vhs baseret på en gammel, australsk visning tilbage i slut-1980'erne.

    Tilbage i 00'erne blev den så udgivet på dvd i Italien, i en ret flot version, der virkelig lod den farverige fotografering komme til sin ret. Desværre havde den italienske dvd hverken engelske undertekster eller engelsk lydspor. Jeg importerede den alligevel blot for at få den at se. Senere var der folk, der var så fiffige, at de lavede en bootleg ved at tage billedet fra den italienske dvd og synkronisere det med det engelske lydspor fra den gamle australske tv-visning. Den version blev byttet ivrigt og kunne findes på diverse ulovlige sites.

    Olive Films udsendte en Blu-ray-udgave i USA i 2016. Den havde det engelske lydspor, men desværre var der tale om den omklippede og forkortede amerikanske udgave.

    Den komplette italienske version udkom på BD i Tyskland. Men igen manglede det engelske dub, og der var kun tyske undertekster til det italienske lydspor.

    Nu udkommer den så endeligt fra Radiance Films.

    Radiance Films version kommer på to diske og indeholder filmen i tre versioner - den komplette eksportudgave på 87 minutter, kendt som The Terrible Dr. Hichcock, den forkortede, amerikanske version på 77 minutter og den originale italienske version (også på 87 minutter) med fuld engelsk dub under titlen Raptus: The Secret of Dr. Hichcock. Alle tre versioner er baseret på et nyt 2K-transfer fra filmens originale negativ, foretaget her i 2023.

    Ekstramaterialet udgøres bl.a. af et nyt kommentarspor af den allestedsværende Kat Ellinger, et nyt interview med manuskriptforfatteren Ernesto Gastaldi, et visuelt essay om figuren Bluebeard i gotisk horror og et interview om nekrofili og "taboo gothic". Som sædvanligt er der et vendbart cover og et hæfte med essays, bl.a. af Tim Lucas. 

    --

    Næste film er Visible Secret (2001), en Hong-Kong-kinesisk horrorkomedie af Ann Hui, om en pige, der er søvngænger og har evnen til at se ånder.

    Der er både nye og gamle extras, bl.a. en festivalsamtale med instruktøren, og som noget nyt annoncerer Radiance som en såkaldt "single pressing" på 2000 eksemplarer. Det betyder, ifølge dem selv, at de kun har aftalt begrænsede rettigheder til filmen, og at den ikke vil blive genoptrykt i en standardudgave, når de 2000 kopier er solgt.

    --

    Tredje film i Halloween-måneden er den amerikanske surrealistiske, drømmende indie-zombiefilm Messiah of Evil (1973), som tidligere er blevet annonceret. 

    Messiah of Evil er lavet af Willard Huyck og Gloria Katz, som senere skrev manuskripterne til bl.a. American Grafitti og Indiana Jones and the Temple of Doom. Den har opnået lidt af et kultomdrømme - ikke mindst fordi den i årevis var umulig at komme til at se i en ordentlig udgave, indtil Code Red reddede den fra glemslen for henved ti år siden.

    Nu har Radiance overtaget rettighederne og fået lavet et helt nyt 4K-transfer fra det bedste overlevende filmmateriale. Messiah of Evil bliver deres første luksusudgave, der udsendes i 3000 kopier i både USA og UK. Alle indeholder masser af nye extras, inkl. en helt nyt dokumentarfilm om filmen og ældre interviews med filmfolkene, en tyk booklet på 80 sider, og så kommer det hele i en solid slipcase a la Arrow. 

    --

    Sidste film er ikke annonceret endnu, men nævnes blot som en "mysteru Italian horro title" og italiansk gotisk horror fra et endnu ikke offentliggjort nyt partner-label.

    Jeg tænker umiddelbart, at der kan være tale om Polsellis Monster of the Opera (1964), som sidste år blev annonceret skulle komme fra et nyt engelsk label. Den er dog i mellemtiden udkommet som en del af Severins boks Danza Macabra for et par måneder siden. 

    thomsen 5-07-23 17:20

  • ★★★★0

    Endnu en lille nyhed:

    Australske Umbrella Entertainment udgiver hele Nicolas Winding-Refns Pusher Trilogi på blu-ray den 23/9.

    Det bliver i form af en solid slipboks, hvor hver film får sin egen disk, og så er der en booklet, to plakater og otte postkort med som ekstra lir.

    Pusher Trilogy Collector's Edition (Blu-Ray +Book +Rigid case +Slipcas (umbrellaent.com.au)

    Det skulle være første gang, at filmene udkommer samlet med engelske undertekster. 

    thomsen 5-07-23 17:20

  • ★★★★0

    En lille heads-up:

    Hvis man gik glip af Severins limited edition 4K UHD/ BD-udgave af Dario Argentos Four Flies on Grey Velvet sidste år til Black Friday, så kan den faktisk stadigvæk fås.

    Man skal blot maile til Severin og spørge efter den. 

    Så sender de en invoice, som man kan betale.

    Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan med lige den titel.

    De skrev allerede under udsalget sidste år, at den kun ville være tilgængelig under lige netop det Black Friday-udsalg.

    Men Severin er jo berygtet for at lave den slags små finter for at skubbe til folks FOMO. 

    De gjorde fx noget lignende med deres udgivelse af Blood on Satan's Claw for nogle år siden. Og selvom den aldrig har kunnet købes i almindeligt salg i deres webshop, så er den dukket op til salg under stort set hvert eneste udsalg lige siden.

    Derfor havde jeg og mange andre også forventet, at Four Flies ville dukke op til udsalget sidste weekend.

    På Severins hjemmeside var der dog kun et enkelt eksemplar på tilbud pga. smadret cover. Det stod oven i købet som udsolgt. Men så var der en note nedenunder om, at man kunne skrive efter et nyt eksemplar i stedet.

    Hvorfor det skal være sådan, er der ingen andre end Severin, der ved. Måske havde de kun rettighederne til at sælge den lige på det udsalg. Måske har de kun få eksemplarer tilbage, som de så gemmer til conventions og tilfældige ordrer over mail, eller måske kan de bare godt lide at være mystiske.

    Jeg kan i hvert fald bekræfte, at det virker at skrive til dem. For jeg har lige fået dem til at tilføje et eksemplar til min salgsordre, når den bliver sendt engang i næste måned.

    Hvis man er Argento-fan, så er den den udgave, man skal have. Der er fire diske med filmen i både director's cut og eksportudgaven i helt nye 4K-restaureringer på både 4K UHD og BD samt en ekstra BD med extras og en cd med soundtrack. 

    Der findes en fransk 4K UHD fra Carlotta, som også har det engelske lydspor. Men i forhold til Severins udgave mangler man eksportudgaven, masser af extras og soundtracket. Carlottas og Severins udgaver er de eneste, der har den originale, italienske director's cut i fuld 4K overført fra det originale negativ. Alle eksisterende blu-ray-udgaver anvender ældre transfers med SD-inserts fra video i nogle af scenerne. 

    thomsen 6-07-23 14:20

  • ★★★★0

    Jeg spammer lige med lidt mere nyt fra Vinegar Syndrome.

    Endnu et af deres partner-labels har valgt at forlade samarbejdet med VS' distributionsselskab OCN.

    Denne gang er det Culture Shock, der trækker stikket - et lille label, der har fokuseret på exploitation og horror, fortrinsvis fra 1980-90'erne, og mange af dem skudt direkte på video.

    Derfor kan man også finde en del af deres udgivelser billigt hos VS for tiden.

    I forvejen er Terror Vision og Fun City smuttet og er startet op for sig selv.

    Det har naturligvis fået folk til at spekulere i, om der er kurrer på tråden mellem de forskellige partner-labels og VS. Men den ene bagmand fra Culture Shock postede i går i en gruppe på FB, at det ikke havde noget på sig. De havde været rigtigt glade for samarbejdet, men gik nu i en anden retning, hvor det gav mere mening at fortsætte for sig selv.

    Et bud kunne være, at det giver god mening for et nyt, lille label at samarbejde med VS, fordi det giver en en masse øget opmærksomhed. Men der kan også være nogle begrænsninger, for hvor stor man kan blive, når det først kommer op at køre. For de fleste partner-labels gælder det, at de typisk udgiver en enkelt film, max. to om måneden. Og nogle af de labels, der nu har forladt samarbejdet, har tydeligvis ambitioner om at udgive meget mere.

    Der skulle altså ikke være sure miner, og alle tre ex-partner-labels, Terror Vision, Culture Shock og Fun City, vil fortsætte med at udgive ting, blot i en anden sammenhæng nu.

    VS har heller ikke ligget på den lade side og har i mellemtiden gaflet to andre partner-labels.

    Den ene er Art Label, der er helt nye og er startet af en tidligere medejer af Culture Shock. De vil fokusere på oversete, mere kunstneriske film.

    Den anden er den mere kendte filmdistributør IFC, som har besluttet sig for igen at ville forsøge sig med at udgive film på fysiske medier og har valgt at gøre det i samarbejde med VS. 

    Begge udsender deres første udgivelser til december.

    Især IFC er interessante, fordi VS åbent skriver, at alt er på bordet, og det kan betyde nye transfer og udgivelser af film, som de tidligere har udsendt, men som fx aldrig er blevet opgraderet til Blu-ray. Et eksempel kunne være zombiefilmen Pontypool, der aldrig er udkommet på andet end dvd i USA.

    I forvejen har VS for nylig afsløret, at de har indgået en stor aftale med Paramount. Vi kommer derfor nok til at se flere kendte og måske mainstream-agtige titler i programmet fremover. 

    thomsen 7-07-23 14:36

  • ★★1

    Jeg spammer lige med lidt mere nyt fra Vinegar Syndrome.

    Endnu et af deres partner-labels har valgt at forlade samarbejdet med VS' distributionsselskab OCN.

    Denne gang er det Culture Shock, der trækker stikket - et lille label, der har fokuseret på exploitation og horror, fortrinsvis fra 1980-90'erne, og mange af dem skudt direkte på video.

    Derfor kan man også finde en del af deres udgivelser billigt hos VS for tiden.

    I forvejen er Terror Vision og Fun City smuttet og er startet op for sig selv.

    Det har naturligvis fået folk til at spekulere i, om der er kurrer på tråden mellem de forskellige partner-labels og VS. Men den ene bagmand fra Culture Shock postede i går i en gruppe på FB, at det ikke havde noget på sig. De havde været rigtigt glade for samarbejdet, men gik nu i en anden retning, hvor det gav mere mening at fortsætte for sig selv.

    Et bud kunne være, at det giver god mening for et nyt, lille label at samarbejde med VS, fordi det giver en en masse øget opmærksomhed. Men der kan også være nogle begrænsninger, for hvor stor man kan blive, når det først kommer op at køre. For de fleste partner-labels gælder det, at de typisk udgiver en enkelt film, max. to om måneden. Og nogle af de labels, der nu har forladt samarbejdet, har tydeligvis ambitioner om at udgive meget mere.

    Der skulle altså ikke være sure miner, og alle tre ex-partner-labels, Terror Vision, Culture Shock og Fun City, vil fortsætte med at udgive ting, blot i en anden sammenhæng nu.

    VS har heller ikke ligget på den lade side og har i mellemtiden gaflet to andre partner-labels.

    Den ene er Art Label, der er helt nye og er startet af en tidligere medejer af Culture Shock. De vil fokusere på oversete, mere kunstneriske film.

    Den anden er den mere kendte filmdistributør IFC, som har besluttet sig for igen at ville forsøge sig med at udgive film på fysiske medier og har valgt at gøre det i samarbejde med VS. 

    Begge udsender deres første udgivelser til december.

    Især IFC er interessante, fordi VS åbent skriver, at alt er på bordet, og det kan betyde nye transfer og udgivelser af film, som de tidligere har udsendt, men som fx aldrig er blevet opgraderet til Blu-ray. Et eksempel kunne være zombiefilmen Pontypool, der aldrig er udkommet på andet end dvd i USA.

    I forvejen har VS for nylig afsløret, at de har indgået en stor aftale med Paramount. Vi kommer derfor nok til at se flere kendte og måske mainstream-agtige titler i programmet fremover. 

    Pontypool, købte jeg for noget tid siden på BD tysk udgave med original engelsk lydspor. Dog kunne den godt trænge til engelsk tekst som minimum, Så hvis den bliver udgivet i USA med tekst, køber jeg den nok.

    I øvrigt et fedt og anderledes take på zombie genren...den kan snildt anbefales med en sublim og for en sjælden gangs skyld Stephen McHattie i en stor hovedrolle...

    Ryder666 7-07-23 16:35

  • ★★★★0

    Sidste film er ikke annonceret endnu, men nævnes blot som en "mysteru Italian horro title" og italiansk gotisk horror fra et endnu ikke offentliggjort nyt partner-label.

    Jeg tænker umiddelbart, at der kan være tale om Polsellis Monster of the Opera (1964), som sidste år blev annonceret skulle komme fra et nyt engelsk label. Den er dog i mellemtiden udkommet som en del af Severins boks Danza Macabra for et par måneder siden. 

    Radiance har annonceret deres nye partner-label og den sidste titel i deres oktober line-up. Og det bliver ikke Monster of the Opera, som jeg gættede på ovenover. 

    Deres nye samarbejdspartner er Raro Video fra Italien.

    Raro er videoafdelingen for filmdistributionsselskabet Minerva, og de har i hvert fald udgivet film på disk siden 00'erne.

    Jeg stødte selv på dem første gang, dengang jeg begyndte at interessere mig for de hårdkogte italienske kriminalfilm fra 1970'erne. Nogle af de bedste kunne man kun få på dvd direkte fra Italien, og Raro var specielle idet de, som et af de eneste labels dernede, ofte puttede engelske undertekster på deres film (dog ikke på ekstramaterialet). 

    For omkring ti år siden oprettede Raro så et amerikansk underselskab, som skulle stå for direkte at udsende deres titler på blu-ray derovre.

    Det gik knap så godt. Raro USA blev berygtet for at annoncere ting og tage imod forudbestillinger for så at tage måneder, i nogle tilfælde endda år, før de rent faktisk leverede.

    Raro tog konsekvensen og indgik en distributionsaftale med Kino, som lige siden har stået for at sælge deres titler i USA, og det har heldigvis været nogenlunde problemfrit.

    Og dog, for Raro har altid haft problemer med kvaliteten. Størstedelen af deres blu-rays er baserede på gamle masters fra dvd-tiden, og kompressionen hører oveni gerne til i den dårligste ende. 

    Det er en skam, for Raro har faktisk ret mange gode titler i kataloget, bl.a. film af Fellini, alle Fernando Di Leos fede kriminalfilm samt et par virkeligt gode, gamle, gotiske skrækfilm. 

    Der er dog også gode nyheder.

    For det første ser det ud til, at Raro er begyndt at give deres titler nye transfers. Fx har de lige udsendt Fernando Di Leos Caliber 9 (Milano Calibro 9, 1972) på BD i USA med en helt ny 4K-overførsel (Arrows gamle britiske BD fra 2015 var baseret på et 2K-transfer). 

    For det andet, så annoncerer Radiance Films følgende:

    "We are delighted to announce a multi-title, multi-year agreement with Raro Video to represent the label in the UK with a range of titles commencing in October 2023.
    Each new Raro Video release will be created in collaboration with Radiance and include newly designed artwork, newly encoded masters and include legacy and newly created extras."

    - Radiance Films pressemeddelelse

    Radiance Films og Raros samarbejde kommer altså ikke til at bestå i, at de blot tager de amerikanske udgivelser og overfører dem 1:1 til det britiske marked. I stedet vil de sammen producere helt nye masters, og diskene vil både indeholde de gamle extras (fra de amerikanske og italienske udgivelser), men også helt nye ting.

    Det gør jo det hele noget mere spændende.

    Første udgivelse er som sagt annonceret, og det bliver en engelsk blu-ray-udgave af Giorgio Ferronis Night of the Devils fra 1972.

    Ferroni er kendt for en lang række italienske genrefilm, fra spaghettiwesterns over peplum og agentfilm til gotisk horror. Der er senest kommet en super flot udgave af hans klassiske skrækfilm Mill of the Stone Women (1960) fra Arrow i UK.

    Night of the Devils er en gotisk vampyrfilm og er baseret på den samme novelle af Tolstoj, som Boris Karloff-historien i Mario Bavas klassiske antologifilm Black Sabath

    Som lovet byder den nye, engelske BD på både gamle og nye extras i forhold til den nu 10 år gamle amerikanske BD:

    • High Definition digital transfer from the original camera negative presented with Italian and English audio options
    • Uncompressed mono PCM audio
    • Audio commentary by Alan Jones and Kim Newman
    • “The Devils Among Us” - Archival interview with actor Gianno Garko (20 mins)
    • “The Angel and the Devils” - Archival interview with actor Agostina Belli (24 mins)
    • “The Child of Darkness” - Archival interview with actor Cinzia de Carolis (12 mins)
    • “Celestial Light” - Archival interview with camera operator Nino Celeste (17 mins)
    • “Fear and Jazz” - Archival interview with composer Giorgio Gaslini
    • Archival interview with critic and horror expert Chris Alexander
    • Original trailer
    • Image gallery
    • New and improved English subtitle translation
    • Reversible sleeve featuring artwork based on original posters
    • Limited edition booklet with new writing by Rachael Nisbet and archival writing by Chris Alexander
    • Limited edition of 3000 copies, presented in full-height Scanavo packaging with limited edition booklet and reversible sleeve

    Så, altså Night of the Devils med ny (og forhåbentlig bedre) komprimering, alle de gamle extras, plus nyt kommentarspor med Alan Jones og Kim Newman, nye undertekster og et hæfte med to nye essays. 

    Jeg har aldrig fået købt den gamle udgivelse fra Raro USA, men jeg er frisk på at give dem en chance, nu hvor Radiance er inde over kvalitetskontrollen.

    Jeg tænker, at jeg vil forudbestille hele Radiance Films oktober-bundle, der består af deres egne udgivelser af Messiah of Evil, Visible Secret og The Horrible Dr Hichcock samt Raros Night of the Devils. Man sparer 10% ved at forudbestille, hvilket betaler en pæn del af portoen, og så skulle det jo være Limewood Media, der står for at håndtere al forsendelse for Radiance. Det er dem, der også pakker og sender for bl.a. Indicator.

    Jeg håber virkeligt, at samarbejdet betyder, at vi får nye og bedre versioner af alle Fernando Di Leos film samt Antonio Margheritis klassiske skrækfilm The Long Hair of Death med Barbara Steele. De fortjener alle bedre, end det man kan få nu. 

    thomsen14-07-23 11:51

  • ★★★★1

    Så har Criterion annonceret deres udgivelser i oktober. Og efter et par lidt magre år går de denne gang all in på horror i Halloween-måneden:

    Don't Look Now (1973) - 4K UHD/ BD-combo eller kun BD - 3/10

    Videodrome (1983) - 4K UHD/ BD-combo - 10/10

    Tod Browning's Sideshow Shockers - Freaks (1932), The Unknown (1927) og The Mystic (1925) - BD - 17/10

    The Others (2001) - 4K UHD/ BD-combo eller kun BD - 24/10

    Nanny (2022) - BD - 31/10

    Der er et par store overraskelser i blandt.

    Der var nok ikke mange, der havde regnet med, at vi skulle se Nicolas Roegs okkulte skrækfilm Don't Look Now (Rødt chok) fra Criterion igen.

    Criterion udsendte den på en flot BD helt tilbage i 2015. Men den udgik for flere år siden, da de mistede rettighederne. I mellemtiden er der blevet lavet et endnu bedre 4K-transfer, som Studio Canal sendte ud på både BD og 4K UHD i Europa, og som Paramount selv udgav på BD i USA for et par år siden. Derfor forventede de fleste også, at hvis vi skulle se en amerikansk 4K-udgivelse, så ville den komme fra Paramount selv.

    Men Paramount har tilsyneladende åbnet op igen for de små labels. Flere af dem har skrevet om nye kontrakter på det seneste (bl.a. Vinegar Syndrome), og nu får vi altså Roegs mesterværk tilbage under Criterions banner.

    Videodrome er en mindre overraskelse. Det har været en oplagt kandidat til en opgradering, og Criterion har haft den uafbrudt i deres katalog siden starten af 00'erne. Det overraskende er, at den nye restaurering, som fik premiere på en filmfestival sidste år og udkom på 4K UHD og BD fra Arrow Video, faktisk er udført af Arrow selv. Og Arrow har påstået, at den var "exclusive." 

    Det kan være, at det kun var for en begrænset periode, eller også har de to indgået en aftale, for nu udkommer den altså på 4K UHD fra Criterion. Resten af indholdet er identisk med den eksisterende Blu-ray fra Criterion. Der er kun tilføjet et nyt 4K-transfer med HDR, godkendt af Cronenberg selv.

    Den helt store overraskelse er selvfølgelig Tod Browning-opsamlingen.

    Browning er en lidt overset figur. Han gik til i alkohol og er i dag stort set kun kendt for at have instrueret Dracula for Universal i 1931 og dermed kickstartet hele horrorgenren på film.

    Men før Dracula, i stumfilmstiden, var han faktisk lidt af en stjerneinstruktør, der stod bag en længere række film. Han blev især berømt for sit samarbejde med Lon Chaney, som på det tidspunkt blev regnet for en af de allerstørste karakterskuespillere.

    Freaks var MGM's forsøg på at hoppe med på Universals succes med de nye horrorfilm. De lokkede Tod Browning til sig med en pose penge, frisk fra kassesuccessen med Dracula, og gav ham nogenlunde frie hænder.

    Resultatet blev en af de nok mest berygtede og kontroversielle film, der nogensinde er kommet fra et stort Hollywood-studio.

    Handlingen foregår i et cirkus, og Brownings sympati er meget klar. Filmens virkelige freaks er de flotte, "normale" mennesker og ikke de vanskabte sideshow-artister. Det var stik modsat Hollywoods gængse måde at farve tingene, hvor heltene oftest var renskurede, flotte og bar hvide hatte, mens skurkene var undermennesker, beskidte og lasede. 

    Filmen var en skandale! Ikke mindst fordi Browning havde insisteret på at hyre virkelige sideshow-artister i rollerne som titlens freaks. Der var ikke alene dværge og skæggede damer, men også siamesiske tvillinger, folk født uden arme og ben eller med mikroencephali, der gav dem små hoveder (og hjerner). 

    Amerikanerne (og for den sags skyld, resten af verden) havde aldrig set noget lignende på det hvide lærred, og klagerne strømmede ind. Aviserne var fulde af beskrivelser om biografgængere, der besvimede, kastede op eller sågar, i et enkelt tilfælde, påstod, at synet havde provokeret en spontan abort! filmen blev stærkt censureret eller direkte forbudt i store dele af USA, og det gik ikke meget bedre i resten af verden. 

    MGM forsøgte at forsvare sig med, at Freaks jo sympatiserede med titelfigurerne, men lige lidt hjalp det. Til slut endte man med at udleje filmen på en 25 års kontrakt til en kendt exploitation-showmand. 

    Brownings karriere kom sig aldrig rigtigt, og efter enkelte andre film, trak han sig helt tilbage til bunden af en flaske, hvor han opholdt sig indtil sin død i 1962. Han nægtede efter sigende nogensinde at diskutere sine film igen.

    Efter den hårde modtagelse levede Freaks en omflakkende tilværelse blandt de amerikanske drive-in-biografer. Men i løbet af 1960'erne blev den taget op igen af den nye ungdoms- og modkultur, som så den som et symbol på klassekamp. 

    Herhjemme fik den først premiere i 1972, og siden er dens omdømme blot vokset og vokset.

    Derfor har Freaks også i mere end et årti været en af de mest efterspurgte titler på blu-ray. Hver gang Warner (som ejer  MGM's gamle bagkatalog i dag) eller Warner Archive har taget imod spørgsmål eller forslag fra deres kunder, er den dukket op.

    For omkring fem år siden skrev Warner Archive, at man arbejdede på den, men at man ledte efter bedre filmmateriale. Lige så længe har der været rygter om, at Criterion skulle have fået lov til at udgive den.

    Nu sker det så endeligt, og filmen har fået en ny 2K-restaurering fra det bedste materiale, man har kunnet finde. Der er stadigvæk tale om den samme forkortede version, som vi har kendt siden 1960'erne, hvor der mangler alt mellem seks og helt op til tyve minutter, alt efter hvem man spørger. De originale optagelser og fraklip er desværre forsvundet for længe siden.

    Men til gengæld har Criterion samlet nogle virkeligt gode extras. Der er et helt nyt kommentarspor af David J. Skal. Skal er kendt for at have skrevet den nok bedste biografi om Tod Browning (som i øvrigt bliver genoptrykt senere i år) og den definitive bog om Brownings Dracula og dens vej fra bog til film. 

    Men herudover får vi bl.a. et nyt video-essay, der gennemgår den oprindelige, nu tabte, slutning ud fra manuskriptet og de få stillbilleder, der har overlevet. David J. Skal har i dag lovet på FB, at der vil komme flere billeder, der aldrig har været offentliggjort før, og at han også går gennem de scener, der mangler i dag.

    Boksens film nummer to er helt sikkert mere ukendt, men for fans af Tod Browning og Lon Chaney er der tale om en mindst lige så stor nyhed som Freaks.

    The Unknown (1927) er måske den bedste film, som Browning og Chaney lavede sammen. Igen foregår det i et cirkus, hvor "Armløse Alonzo" (Lon Chaney) lever at kaste knive med sine fødder. Alonzo er forelsket i sin assistent, smukke Joan Crawford i sin første store rolle. Hendes fortid gør, at hun ikke kan bære tanken om, at en mand skal røre ved hende, og derfor holder hun også af den handicappede cirkusartist. Men Alonzo er slet ikke så armløs, som han påstår. Han er i virkeligheden en eftersøgt morder og binder hver dag sine arme op på ryggen for at skjule sin identitet. 

    The Unknown kan ses som en forgænger til hele bodyhorrorgenren med sit fokus på forandring og skamfering af kroppen, og slutningen er nærmest pervers i de tragiske længder, som Alonzo går for at erklære sin kærlighed. 

    Filmen blev i årtier regnet for at være tabt, indtil lederen af det franske filmarkiv i 1968 fandt en ukomplet kopi, ironisk nok i en bunke af filmruller, der var blevet mærket som "ukendte," fordi man ikke vidste, hvad de indeholdte.

    Det er den udgave, som vi har kendt indtil nu, og som tidligere har været udsendt på dvd fra Warner. 

    Men for få år siden fandt man endnu en ukomplet kopi i et tjekkisk filmarkiv, og ved et usandsynligt held viste det sig, at de to kopier hver især stort set indeholdt, hvad den anden kopi manglede.

    Sidste år blev The Unknown så restaureret af The George Eastman Museum, og efter sigende skulle den nye udgave være mere end 10 minutter længere end den hidtil kendte og være stor set komplet.

    Det er nok passende, at Brownings og Chaneys måske bedste film sammen ender som en del af The Criterion Collection.

    Den sidste film i opsamlingen er The Mystic fra 1925. Det er nok den mindst kendte film i samlingen, alene fordi den aldrig har været udgivet på noget videoformat før. Her følger man en igen nogle gøglere, der forsøger at svindle penge fra den amerikanske overklasse ved hjælp af en falsk spåkone - et emne, der var ret populært i tiden efter Første Verdenskrig og blev brugt i flere film.

    Opsamlingen indeholder to nye kommentarspor af David J. Skal (til Freaks og The Unknown), en introduktion til The Mystic af samme, et ældre program om Freaks samt flere nye video-essays om bl.a. Brownings pre-code-produktioner.

    Jeg glæder mig også til 4K UHD-udgaven af Alejandro Amenábars The Others med Nicole Kidman. I mine øjne er det en af de bedste spøgelsesfilm, der er lavet i nyere tid. Criterion byder på et helt nyt transfer, godkendt af instruktøren, ældre extras, samt bl.a. et nyt making-of-program med helt nye interviews med både instruktøren og Kidman. 

    The Nanny er den eneste film på listen, som jeg ikke kender. Den følger en ung senegalesisk kvinde, der arbejder hos og bliver udnyttet af et hvidt amerikansk overklassepar i New York, mens hun savner sin egen søn, som hun er adskilt fra. Hun plages af syner og voksende indestængt vrede, der enten kan ødelægge hende eller sætte hende fri. 

    Criterion skriver, at The Nanny er den eneste horrorfilm nogensinde, der har vundet juryens Grand Prize på Sundance-filmfestivallen. 

    thomsen18-07-23 16:48

  • ★★★★0

    Indicator har også annonceret deres titler i oktober. De fortsætter deres udgivelsesrække af Jean Rollins film:

    Lips of Blood (Lèvres de sang, 1975) - limited edition - 4K UHD eller BD - et fotografi af et forfaldent slot vækker gamle barndomsminder hos Frederick om et møde med en mystisk kvinde, og han beslutter sig for at undersøge nærmere. 

    En af Rollins mest populære film, der indeholder alle hans fantastiske kendetegn: ruiner, afsidesliggende strande, forladte kirkegårde, mystiske tvillinger og kvindelige vampyrer.

    Indicator har som sædvanligt lavet en lækker pakke med både ældre og en stor bunke helt nye extras, en tyk slipcase og et hæfte på 80 sider. 

    Lige som de andre Rollin-udgivelser udkommer den i to forskellige limited editions - en med blu-ray og en med 4K UHD med Dolby Vision HDR.

    Fascination (1979) - limited edition - 4K UHD eller BD - en tyv op flugt gemmer sig på et afsidesliggende slot og tager to kammerpiger som gidsler. Men da først hans medsammensvorne og dernæst slottets aristokratiske ejere dukker op, udvikler det hele sig til et dekadent orgie af vold, sex, rituel bloddrikning og kannibalisme. 

    Endnu en god pakke med masser af nye og gamle extras, en 80 siders booklet og en tyk slipcase, og igen skal man vælge, om man vil have den limited edition med BD eller med 4K UHD (eller evt. købe dem begge). 

    Begge titler udkommer den 23/10 og kan forudbestilles med 10% rabat lige nu ved at bruge koden "bundle" (gyldig indtil annonceringen af november måneds udgivelser).  

    thomsen20-07-23 12:51

  • ★★★★1

    Eureka har annonceret deres udgivelser i oktober i dag. 

    Som sædvanlig (efterhånden) er der noget for fans af asiatiske actionfilm. Men dem der er til den mere klassiske filmkunst har også noget godt i vente:

    From Beijing With Love (1994) - Hong Kong-kinesisk James Bond-parodi med komikeren Stephen Chow i hovedrollen som en martini-drikkende slagter. 

    Kantonesiske og engelske lydspor, engelske undertekster, ældre interviews med bl.a. Stephen Chow og nye interviews med andre medvirkende. Limited edition booklet og slipcover (2000 kopier). Udkommer den 23/10.

    Beach of the War Gods (1973) - Akira Kurosawas De syv samuraier udsat for kinesisk wuxia-sværdkampsaction. Japanske røvere plyndrer små kinesiske kystbyer. Men en omvandrende sværdkæmper gør modstand og samler et lille hold af krigere for at tage kampen op. 

    Ny 2K-restaurering, lydspor på mandarin og engelsk, nye kommentarspor og interviews samt et ældre interview med instruktøren. Limited edition booklet og slipcover (2000 kopier). Udkommer den 23/10.

    Pandora's Box (1929) - limited edition boks - Louise Brooks (Diary of a Lost Girl) i sin ikoniske rolle som den prostituerede Lulu, som med sit frisind og sin seksualitet spreder kaos i sit kølvand.

    Pandora's Box blev stærk censureret og nogle steder endda helt forbudt i sin samtid, men er siden blevet anerkendt som en af de helt store titler i den tidlige tyske stumfilmskunst. G.W. Pabst har instruereret.

    Pandora's Box har været svær at få fat på længe. Criterion udsendte en flot dvd i 00'erne, men mistede rettighederne, og det eneste andet alternativ har været en tysk blu-ray, der udkom for nogle år siden, men som desværre kun havde tyske tekster. Fans af både tysk film, stumfilm og Louise Brooks har sukket længe efter en ny udgivelse, og nu kommer den så endeligt.

    Eureka skriver, at deres udgivelse er baseret på "den definitive 2K-restaurering". Der er formentligt tale om den samme tyske restaurering fra 2009 (digitaliseret i 2011), som den tyske BD er baseret på. Den findes ikke nogen nyere restaurering, og der skulle heller ikke være nogen på vej - i det mindste er det en nyere restaurering end den, som Criterion anvendte i sin tid.

    Der er engelske undertekster til de tyske mellemtekster, et nyt kommentarspor og tre nye video-essays om filmen. Derudover en limited edition 60 siders booklet med essays og en hardcase (3000 kopier).

    --

    Oktober bliver frygtelig dyr for mit vedkommende. Der er allerede annonceret fire af de titler, jeg har håbet på og ønsket mig længst: The Terror of Dr Hichcock fra Radiance, Tod Brownings Freaks og den stort set komplette udgave af The Unknown fra Criterion og nu altså Pandora's Box.

    Jeg tør slet ikke at tænke på, hvad vi kan vente fra labels som Arrow, Severin og Vinegar Syndrome i oktober, men jeg håber lidt at de to sidste holder på krudtet frem til deres store årlige udsalg på Black Friday i november. Ellers bliver min bankmand nok lidt knotten.

    thomsen20-07-23 22:07

  • ★★★★0

    Et lille heads-up:

    Rarewaves.com har 10% rabat frem til på mandag, hvis man bestiller for mere end £15. Brug koden RWJULY10 ved kassen.

    Jeg er selv begyndt at bruge rarewaves.com en del på det seneste som alternativ til amazon.co.uk.

    De titler, jeg kigger på fra fx BFI og Eureka, er ofte lige en tand billigere hos rarewaves.com, og så hjælper det også en del, at rarewaves kun tager £3,50 i porto til DK uanset mængde, hvor minimumsportoen hos amazon.co.uk efterhånden er steget til lige under de £10. 

    De er selvfølgelig med i IOSS, og jeg har ikke oplevet nogle problemer med dem

    Hvis nogen ikke har lavet en konto hos dem og har lyst til at give dem et skud, så kan man bruge dette link:

    www.rarewaves.com/account/register

    Det skulle gerne give en ekstra 10%-rabatkupon til senere brug. Jeg får til gengæld 100 point til loyalitetskontoen (man får point for hvert køb og kan bl.a. veksle dem til rabatkuponer). 

    thomsen28-07-23 12:14

  • ★★★★0

    Arrow har løftet sløret for deres titler i oktober:

    US only - The Desperate Hours (1955) - limited edition BD - klassisk hårdkogt film noir af William Wyler (Roman Holiday, Ben-Hur). Humphrey Bogart spiller hovedrollen som den kriminelle Griffin, der er undveget fængslet sammen med to kumpaner. De tre fanger på flugt invaderer et hjem og holder en familie som gidsler, mens de venter på, at Griffins kæreste skal dukke op med nogle penge, hun har gemt for dem. Da kæresten ikke dukker op som aftalt, begynder nerverne at hænge uden på tøjet, og tiden trækker ud.

    Filmen blev optaget i det store VistaVision-format, og derfor har Arrow betalt for et nyt 6K-transfer fra det originale negativ. Extras består af et nyt kommentarspor, to nye video-essays, et audio-interview med William Wylers datter. Limited edition slipcover, vendbart cover og booklet.

    Udkommer den 17/10 i USA. 

    US only - Witness (1986) - 4K UHD limited edition eller blu-ray limited edition - Peter Weirs nyklassisk thriller med Harrison Ford som en politimand, der får til opgave at passe på en lille dreng, der har været vidne til et mord, og må gemme sig blandt den dybt religiøse amish-sekt. Sød musik opstår mellem drengens amish-mor og Ford, og imens forsøger morderne at få has på vidnet. 

    Nyt 4K-transfer med Dolby Vision HDR, to nye kommentarspor, nyt video-essay og nyt interview samt en lang rælle ældre extras. Limited edition slipcover, vendbart cover, plakat, postkort og 60 siders hæfte.

    Kan købes i USA enten som 4K UHD limited edition eller som almindelig blu-ray LE fra den 24/10.

    US only - The Iron-Fisted Monk (1977) - BD limited edition - Sammo Hung både instruerer og spiller i denne klassiske kung-fu-film fra Hong Kong. 

    2K-restaurering af den originale, ucensurerede version. Originale lydspor på kantonesisk og mandarin samt det originale eksportlydspor på engelsk og et nyere dub, der blevet til filmens dvd-premiere. Kommentarspor med Frank Djeng og to ældre interviews, bl.a. med Sammo Hung.

    Limited edition byder på et slipcover, et vendbart cover, en to-sidet plakat samt en booklet.

    Udkommer i USA den 24/10.

    UK only - The House by the Cemetery (1981) - 4K UHD eller BD limited edition - den tredje film i italienske Lucio Fulcis såkaldte "Gates of Hell"-trilogi. En ung familie flytter på landet for at finde ro, men kælderen gemmer på en frygtelig hemmelighed.

    4K-restaurering fra det originale negativ, foretaget af Blue Underground. Masser af extras i form af både gamle og nyere kommentarspor, interviews, video-essays osv. 

    Limited edition indeholder et slipcover, vendbart cover, to-sidet plakat, seks postkort og en 60 siders booklet.

    The House by the Cemetery udkommer i UK den 9/10 i tre forskellige versioner: BD limited edition, 4K UHD limited edition og 4K UHD Arte Originale LE. Den sidste er en variant, der har den originale italienske filmplakat på slipcoveret i stedet for den "almindelige" limited editions nye artwork. Den kan kun købes direkte fra Arrows webshop.

    UK Only - Hellraiser - Quartet of Torment (1987-1996) - 4K UHD limited edition eller BD limited edition boks - Arrows forrige luksusudgave af Clive Barkers klassiske horrorfilm, Hellraiser: The Scarlet Box, har efterhånden otte år på bagen, og den får nu en velfortjent opdatering. Hvor den gamle boks indeholdt de første tre film i serien, har Arrow denne gang udgivet, så vi også får den fjerde del, Hellraiser: Bloodline (1996) med. Det skulle samtidigt være den sidste film i serien, der fik rigtig biografpremiere - de resterende kom direkte ud på video. 

    Alle fire film - Hellraiser (1987), Hellbound: Hellraiser II (1988), Hellraiser III: Hell on Earth (1992) og Hellraiser: Bloodline (1996) har fået helt nye 4K-restaureringer med transfers direkte fra de originale negativer, foretaget af Arrow selv. Vi må så håbe, at de får rettet den forkerte framing i del III denne gang (hvor man i glimt kunne se film-crew og kulisser), som de ellers hårdnakket holdt fast i sidst var korrekte. 4K UHD-udgaven byder naturligvis på Dolby Vision HDR. 

    Der er de originale (lossless) stereo-lydspor og DTS  HD-MA 5.1 til alle filmene.

    Ekstramaterialet er overvældende, og der er både nye og gamle kommentarspor, video-essays, rundbordsdiskussioner, dokumentarer osv. Hellraiser III indeholder desuden en alternativ unrated version med SD-inserts, og Hellraiser: Bloodline indeholder et workprint (formentligt i ringere kvalitet), så man kan få en fornemmelse af, hvordan filmen ændrede sig med filmselskabets indgriben. 

    Hvis man allerede har den gamle Scarlet Box, så kan det dog måske godt betale sig at holde fast i den. Den nye boks har masser af spændende extras, men den mangler den fjerde disk med Clive Barker's Legacy-dokumentaren og hans to tidlige kortfilm. 

    Limited edition består af en boks med nyt artwork samt en 200 siders indbundet bog af Clive Barkers personlige arkivister. 

    Som med The House by the Cemetery kommer Hellraiser - Quartet of Torment i tre forskellige versioner: en BD limited edition boks, en 4K UHD limited edition boks og endeligt kan man få en særlig "Arrow Exclusive"-version af boksen med et andet artwork, som kun kan købes direkte hos Arrows egen webshop. Denne gag er der dog ikke tale om den originale plakat, men om at den eksklusive version har et billede af det såkaldte "chatterer"-monster på forsiden, hvor udgaven i almindelig handel har Pinhead på coveret. 

    Alle tre versioner af Hellraiser-boksen kan købes i UK fra den 23/10. 

    thomsen28-07-23 17:13

  • ★★★★0

    Ben Stoddard fra BFI har skrevet på Twitter (sorry, "X" ...), at han lige nu arbejder på BBC Ghost Stories for Christmas, Vol. 2. Den skal udkomme senere i år og indeholder de resterende gamle episoder, dvs. bl.a. den fine The Signalman baseret på Arthur Conan Doyle. 

    thomsen29-07-23 10:51

  • ★★★★0

    Scream! Factory har offentliggjort deres titler i oktober:

    Pumpkinhead (1988) - Collector's Edition - 4K UHD/ BD-combo eller BD/ dvd-combo - monsterfilm fra 1980'erne med nyt transfer. 

    Night of the Demons (1988) - Collector's Edition - 4K UHD/ BD-combo eller BD/ dvd-combo - okkult horror fra 1980'erne.

    Night of the Demons 2 (1994) - Collector's Edition - BD

    Night of the Demons 3 (1997) - Collector's Edition - BD

    The Blob (1988) - Collector's Edition - 4K UHD/ BD-combo eller ren BD - festlig 80'er-genindspilning af klassisk monsterfilm fra 1950'erne. 

    Shaw Brothers Classics. Vol. 3 - BD-boks - 11 diske med 11 klassiske kung-fu-film fra perioden 1976-1980

    --

    The Blob er umiddelbart det eneste, der vækker en smule begejstring hos mig. Den film er langt bedre, end den burde være og er virkeligt underholdende skruet sammen. 

    thomsen 2-08-23 16:53

  • ★★★★0

    Engelske Radiance har sendt et nyhedsbrev ud med deres titler i oktober:

    The End of Civilization - Three Films by Piotr Szulkin - limited edition boks med filmene War of the Worlds: Next Century (1981), O-Bi, O-Ba: The End of Civilization (1985) og Ga-Ga, Glory to the Heroes (1986)

    Radiance beskriver filmene som en absurd blanding af Terry Gilliams Brazil og Tarkovskijs Stalker

    Alle filmene blev også udgivet i en opsamling af Vinegar Syndrome i USA for et par måneder siden. VS' boks indeholdt fire film på to diske og til sammenligning får man hos Radiance tre film på tre diske, flere extras, nogle andre kommentarspor og en dobbelt så tyk booklet. Til gengæld går man glip af den fjerde film, Golem fra 1980. Radiance gør dog opmærksom på, at den udkommer nogenlunde samtidigt i UK fra Second Run.

    Limited til 2000 eksemplarer.

    Le combat dans l'ile (1962) - fransk nybølge med noir-undertoner, instrueret af Alain Cavalier, der også stod bag Fill'er Up With Super, som Radiance udsendte tidligere i år. 

    Jean-Louis Trintignant spiller en højreorienteret terrorist fra et overklassemiljø, som efter et fejlslaget snigmordsforsøg må flygte ud på landet med sin hustru for at gemme sig. 

    Masser af extras og limited edition booklet. Limited til 3000 eksemplarer. 

    Gang War in Milan (1973) - hårdkogt italiensk kriminalfilm af Umbert Lenzi.

    En small-time italiensk "pimp" tager kampen op mod en brutal fransk gangster, der forsøge at forene alle Milanos bander under sig. 

    Den anden udgivelse i Radiance Films nye samarbejde med Raro. Vi får igen et tilsyneladende ældre transfer fra det originale negativ, men forhåbentligt har Radiance gjort deres for at sørge for, at komprimeringen er optimal. 

    Der er et ældre interview og kommentarspor og et nyt visuelt essay og en booklet. Limited til 3000 eksemplarer. 

    Alle udgivelser udkommer ca. den 27/11 og kan indtil den 6/9 forudbestilles med 10% rabat direkte fra Radiance. 

    thomsen 2-08-23 17:32

  • ★★★★0

    BFI har annonceret deres udgivelser i fjerde kvartal:

    Short Sharp Shocks - Vol. 3 (BFI Flipside, no. 43) - 2 x BD - tredje opsamling i deres serie med kortfilm, der befinder sig et sted mellem horror og thriller. Udkommer 9/10. 

    Film:

    Return to Glennascaul (Hilton Edwards, 1951, 22 mins)
    Strange Stories (John Guillermin and Don Chaffey, 1953, 45 mins)
    Strange Experiences (1955, 10 mins)
    Maze (Bob Bentley, 1970, 15 mins)
    Skinflicker (Tony Bicât, 1973, 41 mins)
    Beach Litter: Broken Bottle (1 min)
    Firework: Chick (1 min)
    Wings of Death (Nichola Bruce and Michael Coulson, 1985, 20 mins)
    The Terminal Game (Geoff Lowe, 1982, 40 mins)

    Extras:

    Interview with filmmaker and artist Bob Bentley, director of Maze (2023)
    Interview with Tony Bicât, director of Skinflicker (2023)
    Interview with Nichola Bruce and Michael Coulson, directors of Wings of Death (2023)
    Interview with Colin Towns, composer of the music for The Terminal Game (2022)
    The Strange Stories Scrapbook (2023): video essay on 1950s British film producer Roger Proudlock by Vic Pratt
    Interview with Geoff Lowe, director of The Terminal Game (TBC)
    Rare scripts, stills, images and behind-the-scenes footage (TBC)
    **FIRST PRESSING ONLY** Illustrated booklet including new writing by directors Bob Bentley, Nichola Bruce and Tony Bicât

    Three Films by Yasojiro Ozu - 2 x BD - opsamling med tre film af den japanske mesterinstruktør fra nye restaureringer.

    Film:

    Dragnet Girl (1933, 99 mins) Sweet-faced Tokiko is an ordinary typist, but come nightfall she's a fun-loving gangster's moll. When her boyfriend strays, Tokiko is forced to reassess her life. Hugely popular when it was released, Ozu's Dragnet Girl remains one of his most enduring silent films.

    Record of Tenement Gentleman (1947, 75 mins) Tashiro, a fortune-telling resident in a poor district of Tokyo, has been followed home by a young boy whose father took him to the city but became separated from him. Initially unwilling to look after Kohei, Tashiro gradually warms to the boy.

    A Hen in the Wind (1948, 84 mins) A soldier returns home at the end of World War II, and refuses to forgive his wife for prostituting herself one night to pay off medical bills for their son.

    Extras TBC

    Udkommer den 23/10. 

    Bluebeard's Castle (1963 + 1978) - Michael Powells filmatisering af Belá Bartoks ekspressionistiske opera, der med sine skuespillerpræstationer og vilde set design skulle nå samme kreative højde som Powells Tales of Hoffmann og Red Shoes. Filmen blev produceret til tysk fjernsyn i 1963 og har ikke været til at komme til at se i mange år. Nu er den blevet restaureret i BFI i samarbejde med bl.a. The Film Foundation. 

    BD'en indeholder både den originale version, der blev vist i 1963, samt en omredigeret udgave fra 1978. 

    Udkommer den 20/11. 

    Ghost Stories for Christmas, Vol. 2 - 3 x BD - BBC's A Ghost Story for Christmas-serie regnes for noget af det bedste old school horror, som engelsk tv nogensinde her leveret. "Serie" er måske så meget sagt, for der blev kun sendt et enkelt afsnit, eller en enkelt film, hvert år ved juletid op gennem 1970'erne, som en moderne forlængelse af den gamle, engelske tradition for at fortælle hinanden spøgelseshistorier juleaften

    De fleste af dem var baseret på forfatteren M.R. James med en enkelt afstikker til Dickens og et par nyskrevne historier. Den klassiske serie sluttede i 1978, men den er senere blevet taget op igen i det nye årtusinde, og det nye afsnit kom sidste år.

    I mange år hed det sig, at BBC enten ikke kunne finde alle de originale filmspoler, eller at det ville blive for dyrt at restaurere dem, og at vi derfor ikke skulle forvente nogensinde at få opgraderet det gamle dvd'er til blu-ray. Men sidste år overraskede BFI alle ved at annoncere Vol. 1, der indeholdt den første halvdel af de klassiske fortællinger. Det blev en kæmpe succes, og nu udkommer så Vol. 2.

    Vol. 2 indeholder resten af de klassiske historier fra 1970'erne samt to nyere filmatiseringer fra 00'erne:

    Film:

    The Treasure of Abbot Thomas (1974, 37 min)
    The Ash Tree (1975, 32 min)
    The Signalman (1976, 39 min)
    Stigma (1977, 32 min)
    The Ice House (1978, 34 min)

    Extras:

    A View From a Hill (2005, 39 mins): a young museum curator, Fanshawe finds himself in possession of a pair of binoculars that grant him a strange new ability. Ignoring all warnings about their necromantic creator, Fanshawe carries out his research, but the bloody past of the area is best left undisturbed…
    Number 13 (2006, 40 mins): infuriated by the ghoulish noises made nightly by his neighbour, Professor Anderson is soon driven to investigate the diabolical secrets of the old hotel and its mysteriously vanishing room 13.
    Newly recorded audio commentary on The Treasure of Abbot Thomas by TV historian Simon Farquhar
    Newly recorded audio commentary on The Ash Tree by author Johnny Mains
    Newly recorded audio commentary on The Signalman by TV historian Jon Dear
    Newly recorded audio commentaries on Stigma and The Ice House by Kim Newman and Sean Hogan
    Ghost Stories for Christmas With Christopher Lee (2000, 30 mins): Ronald Frame's adaptation is brought to life by horror maestro Christopher Lee
    Introductions by Lawrence Gordon Clark (2012, 39 mins): the director introduces The Treasure of Abbot Thomas, The Ash Tree, The Signalman and Stigma
    Illustrated booklet with archival essays by Alex Davidson, Dick Fiddy, Matthew Sweet, and Helen Wheatley

    Der er siden kommet endnu en episode i 2010, der var inkluderet som ekstramateriale i Vol. 1, samt hele seks episoder (foreløbigt) fra 2016 - 2022, alle skrevet og instrueret af Mark Gatiss.

    Ben Stoddard fra BFI har antydet, at vi ikke skal forvente en Vol. 3 med de nyeste. De første fire af dem er dog blevet udgivet på dvd af BBC selv.

    Udkommer den 20/11. 

    thomsen 4-08-23 11:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen