Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★★1

    Saving Private Ryan forskelle fra 1080p til 4K til 4K HDR.

    www.dvdbeaver.com/film/DVDCompare3/saving_private_ryan_UHD_blu-ray.htm

    Bruce18-05-18 15:30

  • 0

    Er lige kommet hjem fra Pinchos og Wrestling. Min første af slagsen, men det var nu meget spas at se live.

    Whispering Horse18-05-18 23:45

  • ★★★★0

    Nice! En Grand Prix i Cannes til Spike Lee. Nu glæder jeg mig endnu mere til at se Blackkklansman.

    Guldager19-05-18 21:11

  • ★★★★0

    Nice! En Grand Prix i Cannes til Spike Lee. Nu glæder jeg mig endnu mere til at se Blackkklansman.

    Den ser også væsentligt federe ud, end hvad Spike Lee ellers har leveret de senere år. Jeg glæder mig i hvert fald også :)

    Kruse19-05-18 22:20

  • ★★★★0

    Har du set Chi-raq? Den er altså ikke dårlige.

    Guldager19-05-18 22:23

  • ★★★0

    Vinterbrødre er kommet på filmstriben.

    MOVIE100019-05-18 23:17

  • ★★★★0

    Har du set Chi-raq? Den er altså ikke dårlige.

    Nej. Den så sådan set ganske interessant ud, men jeg fik den aldrig rigtigt set.

    Kruse19-05-18 23:18

  • 0

    Nå, så er vores knægt ude over at blive kaldt for kolik barn.. Hvem der bare havde et barn med kolik! Silent reflux eller GØRD er diagnosen indtil videre (vi har lægebesøg ved en specialist på programmet senere på ugen, for at blive helt bekræftet i mistanken). Det er satme hårdt at se knægten have smerter og ubehag konstant, både når han er vågen, og når han sover.

    Vi har over de sidste dage ændret vores kost drastisk for at se om det kan afhjælpe nogle af problemerne, og derudover følger vi ske råd for små amninger, hold ham oprejst efter spisninger og hold hans hoved eleveret, når han sover. Men alligevel, så er han tæt på umulig at få til at sove andre steder end i vores arme.

    Han lider, og vi lider. Jeg glæder mig inderligt til jeg endeligt kommer til at kunne nyde at være forælder, for lige nu er det ren tortur! 

    dyg22-05-18 02:21

  • ★★★★★★0

    Det må være hårdt og man føler sig ofte så magtesløs med ens små børn. Håber det er noget jeres lille dreng vokser fra:-( Det er jeg ked af at høre på jeres vegne Dyg. Så en tanke herfra med ønske om god bedring med ham. 

    T. Nielsen22-05-18 08:04

  • 0

    Takker! Indlægget var skrevet ret meget i frustration over endnu en nat, hvor det eneste sted Benedikt kunne sove var på vores maver. Det er sgu virkeligt hårdt at se den lille purk konstant vride sig i ubehag, synke og fejlsynke, hoste, kløjs i spyt, og generelt bare være trist!

    dyg22-05-18 10:20

  • ★★★★0

    Mowgli trailer

    m.youtube.com/watch

    Babo22-05-18 10:41

  • ★★★★0

    Lidt bag om teknologien på Mawgli.

    m.youtube.com/watch

    Måske har jeg fået solstik, men ser den ikke helt forrygende ud? 

    Babo22-05-18 10:53

  • ★★★0

    Alt de bedste tanker herfra, Dyg. Da min søn var lille, var vi også gennem en hel del prøvelser. Det var fuldstændig opslidende, og man følte sig totalt magtesløs. Det var en trist måde at tage imod den lille nyankommende, men jeg håber og tror, at vores som jeres kærlighed og omsorg kompenserede for det.

    Benway22-05-18 13:58

  • ★★★★★★0

    Alt de bedste tanker herfra, Dyg. Da min søn var lille, var vi også gennem en hel del prøvelser. Det var fuldstændig opslidende, og man følte sig totalt magtesløs. Det var en trist måde at tage imod den lille nyankommende, men jeg håber og tror, at vores som jeres kærlighed og omsorg kompenserede for det.

    Kærligheden til det lille menneske man har hos sig er det bærende og som gør det hele “det” værd. Enig. 

    T. Nielsen22-05-18 13:55

  • ★★★★0

    Det må være forfærdeligt - for alle.

    Jeg havde voldsom kolik i mange måneder, og min far fortalte engang, at nerverne var så tyndslidte, at han måtte give mig til min mor, fordi han var bange for, at han ville kaste mig ind i væggen.

    En dag blev de helt nervøse, da der pludselig ikke længere kom nogen lyde fra mig, men det var så gået over fra den ene dag til den anden.

    chandler7522-05-18 13:59

  • ★★★★0

    Nu ved jeg efterhånden ikke hvad kolik indebærer, men min søn vågner stadig mange gange i løbet af natten, og han er snart 7 år. Til tider kan man slet ikke komme i kontakt med ham. Han er nærmest bare hysterisk i søvne, og han husker det sjældent. Vi tænkte først, at han havde mælkeallergi, men prøverne var negative. Vi valgte alligevel mælken fra, og det har hjulpet en del på afføringen samt maveproblemer. Søvnproblemerne er der dog stadig, og han er nu tilmeldt en søvnklinik, der ærlig talt ikke viste særligt positive svar. Han sover 5-8 timer om natten, selvom han bliver lagt i seng 19:30 og står op 6:30. Så det er alligevel en del vågne timer, han har i løbet af en nat. Det har også smadret min nattesøvn fuldstændigt, hvilket betyder, at jeg sjældent får sovet mere end 6 timer. Flere gange om ugen sover jeg mindre end 4 timer om natten. Problemet er ikke, at der ikke er mulighed for det, problemet er, at min døgnrytme er fuldstændigt smadret. Det betyder, at jeg simpelthen ikke kan sove, selvom jeg er dødtræt. Så jeg føler med enhver, der skal gennemgå noget lignende, for det er absolut drænende.

    David Lund22-05-18 14:43

  • ★★★★0

    Jeg er meget, meget glad for, at vi ikke har oplevet noget af det. Det har såmænd været hårdt nok bare med en "normal" baby, der vågner i tide og utide, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det måtte være, hvis den vågentid så er med gråd hele tiden.

    Kolik er en slags catch-all-diagnose, der beskriver en tilstand, hvor en baby græder i mere end 3 timer hver dag. Det kan ikke måles, og det vides ikke helt, hvad det er. Nogen kalder det også for et umodent mave/tarm-system. GØRS kan også være på grund af et umodent mave/tarm-system...eller som hos mig, fordi jeg er fed, doven og drikker for meget cola :)

    Det er faktisk helt håbløst, så ufærdige babyer er...

    Guldager22-05-18 15:44

  • 0

    Jeg havde en diskussion med en ven her sidst: kan erfarende og alsidige filmfolks mening omkring film bedre forsvares end ikke-erfarende og alsidige filmfolk?
    Det bunder i sidste ende i om nogle er bedre til at se film end andre. Vi kunne ikke argumentere for hver vores mening, selvom vi prøvede.. En holdning til dette kunne være sjovt at få?

    Bobby Long22-05-18 17:20

  • ★★★★1

    Nej, ikke hvis der er tale om filmens umiddelbare kvaliteter, altså god/dårlig, kedelig/spændende. Men det er klart, at den filmerfarne kan snakke mere kvalificeret om analyse, film set i sammenhæng med andre osv

    Guldager22-05-18 18:11

  • ★★0

    Jo flere film man har set, jo mere kan man jo også sammenligne og holde dem op mod hinanden.
    Desvære kan jeg også godt mærke, at jo flere film jeg ser, jo mere skal der til for at begejstre. Man har set det meste før.

    Aranyhajú Nyárszépe22-05-18 18:38

  • ★★★0

    Helt enig med Guldager her. 

    Den erfarne kan formentlig tale mere nuanceret og kvalificeret end den uerfarne og dermed sandsynligvis også bedre understøtte sin holdning med argumenter. 

    thomsen22-05-18 18:40

  • ★★★0

    I dag er det præcis 60 år siden, at Hammer Film Productions (HORROR OF) DRACULA havde verdenspremiere i London - den 22. maj 1958. 

    En på flere måder banebrydende film, der med ét slag gjorde Christopher Lee til verdensstjerne.

    Jeg tror, at jeg vil fejre det med at gense den i aften. Det er ved at være nogle år siden sidst. 

    thomsen22-05-18 18:45

  • ★★★★0

    Det er også en rigtig god film. Jeg har set alt for lidt af Hammer Horror, og påtænker snart at købe den her, selvom jeg godt ved, den ikke har de mest anerkendte af dem.

    Guldager22-05-18 18:48

  • ★★★★★★0

    Gamle Clint Walker er død. Han blev 90 år gammel. Mange vil måske ikke genkende navnet herhjemme. Men jeg husker ham fra hans rolle i mesterværket The Dirty Dozen og så husker jeg ham særligt fra filmen Yellowstone Kelly, som jeg så ret mange gange som barn.

    T. Nielsen22-05-18 21:52

  • ★★★0

    Det er også en rigtig god film. Jeg har set alt for lidt af Hammer Horror, og påtænker snart at købe den her, selvom jeg godt ved, den ikke har de mest anerkendte af dem.

    Det er en ret fantastisk boks. Jeg har den desværre ikke selv, og jeg har ærgret mig mange gange over, at jeg ikke slog til, dengang de ryddede ud i dem og solgte dem for under £20. 

    Du har ret i, at det ikke er deres bedste og mest anerkendte titler, men der er da nogle gode og interessante imellem dem: Dracula - Prince of Darkness er en af de bedre i Dracula-serien (og i øvrigt den første sequel med Christopher Lee, selvom det var fjerde vampyrfilm i rækken efter Dracula, Brides of Dracula og Kiss of the Vampire). 

    The Nanny er god "hagsploitation" med Bette Davis. Quatermass and the Pit er en klassiker, og jeg kan selv godt lide Frankenstein Created Woman, selvom den bestemt har sine kritikere. (I det hele taget kan jeg meget bedre lide Hammers Frankenstein-film end deres Dracula-film, men sådan har jeg det også med Universals gamle serie).

    The Devil Rides Out regnes generelt for en af de bedste Hammer-film, og jeg har selv et varmt forhold til The Reptile, fordi det var den første Hammer-film, jeg så (på tysk tv sågar), selvom der er en del, der vistnok synes, at den er lidt kedelig. 

    She mangler jeg at få set, men den skulle være ret interessant som en slags ramasjang-film. Plague of the Zombies, Rasputin og The Witches har jeg alle hørt godt om. 

    Jeg har faktisk selv tænkt mig at bestille den første Hammer-boks fra Powerhouse/ Indicator hjem Hammer Volume one - Fear Warning, der indeholder The Gorgon, Curse of the Mummy's Tomb og de to psykopatfilm Maniac og Fanatic.

    Jeg har egentligt gået og ventet på, at de skulle udgive dem hver for sig. Men det ser ikke ud til at ske foreløbigt. De vil vist vente til, at boksene er udsolgt, og det ser ikke ud til at være i nærheden af at ske endnu. Jeg har desværre en fornemmelse af, at klassisk gotisk skræk ikke sælger særligt godt på blu-ray.

    Jeg er lidt mere loren ved boks nummer to og tre, som mere indeholder thrillere og kriminalfilm, selvom jeg nu godt kunne finde på at hoppe på tre'eren, fordi krigsfilmen Camp on Blood Island skulle være ganske god. 

    Jeg ser mere frem til boks nummer fire, som efter planen skulle komme til at indeholde Frankenstein-film nummer to, Revenge of Frankenstein

    Hammer er lidt hit-and-miss med mig. Men i betragtning af, hvor mange film de nåede at lave, så er det måske ikke så mærkeligt, at man skal gennem en del skidt for at finde frem til kanelet. :)

    thomsen23-05-18 12:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen