Forum - Forum-tråd: Konsol og Pc tråden

Konsol og Pc tråden

  • 0

    Jeg er let at gøre indtryk på, for jeg klappede i mine små hænder, når de fik det til i Horizon Zero Dawn. Jeg er åbenbart fra en gaming tidsalder, hvor sådan noget var nærmest sci-fi. 

    Det er i min verden en lille ting, men jeg kan selvfølgelig ikke sige om det er meget besværligt for udviklerne. Jeg synes personligt bare, at så længe de giver os valgmuligheden med garderobeskabe til både skift af tøj og udseende, så skal den også følges op af den lille detalje. Og der er endda mange garderobeskabe rundt omkring på kortet, så det er forholdsvis ofte at man har muligheden for at lave et skift. Jeg er nok bare blevet en krævende gammel mand.

    Bony13-01-18 13:02

  • ★★★★★0

    Nej, det har du da nok ret i, altså at du bare er en gammel mand ;) 

    Lars!13-01-18 13:14

  • ★★★★0

    En af dem fra spilbranchen jeg følger nævnte Mark Brown og hans serie omkring Spildesign, og damm it's good stuff, elsker sådan noget her :)

    Game Maker's Toolkit

    Elwood14-01-18 16:11

  • ★★★★0

    Jeg må sgu indrømme, at jeg allerede har været ved at smide håndklædet i ringen og på tolv timers spilletid har jeg allerede opnået mere frustration end jeg har gjort i 50-60 timers Bloodborne. :D

    Jeg kan rigtig godt lide Dark Souls II (og det generelle indtryk af Souls-serien). Synes indtil videre det har været nogle fede levels og ligeledes fjender - bosserne har jeg dog ikke været super imponeret over indtil videre i form af design. Synes de virker noget enkle og tunge ift. Bloodborne, som er det eneste jeg rigtigt kan sammenligne med, men har tilgengæld hørt der skulle være rigtig bosskampe i IIeren så der kommer nok nogle fede.

    Efter at have spillet gennem dem alle + DLC'erne, så synes jeg selv, at DS3 og BB (og deres DLC'er) har de bedste bosser. 

    Til sammenligning var jeg faktisk en lille smule skuffet over bosserne i DS1. Der er bestemt enkelte fede, men de genbruger også nogle af dem flere gange, og som jeg skrev tidligere, så er der også enkelte, der bare virker irriterende eller direkte ufærdige. DLC'en er dog virkelig god, og her er bosserne mindeværdige og pænt svære. 

    På stående fod kan jeg faktisk ikke huske en eneste boss fra DS2. Jeg har en kammerat, der selv er spiludvikler, og han ramte nok meget godt min oplevelse ved at sige, at DS2 er underholdende, mens man er igang med det, men man glemmer det hurtigere end de andre bagefter.

    Sjovt nok kan jeg se, at DS2 faktisk er det af spillene, jeg har brugt mest tid på. Som i: en her del mere. Det virker også større end de andre (især i forhold til BB). Omvendt er det nok det af dem, jeg syntes var lettest af gå igennem - i hvert fald indtil et punkt omkring midtvejs. Men det hænger måske sammen med, at det var det af dem, jeg spillede sidst, så jeg var nok godt inde i mekanikken på det tidspunkt.

    Jeg er i øvrigt lige blevet færdig med Dark Souls NG+ forleden. Jeg skal love for, at nogle af de svære bosser får et godt nøk opad. Det var helt oppe på BB og DS3-niveau, hvad angår frustration! 

    Jeg var oven i købet nødt til at klare dem solo, hvor jeg i første omgang i nogle tilfælde havde kaldt en NPC ind til at hjælpe mig. Men på NG+ er NPC'erne simpelthen FOR svage, og den hjælp/ distraktion, de kan give, er ikke altid det værd i forhold til, at bosserne jo også får mere health, hvis man spiller co-op mod dem.

    Nu mangler jeg bare at nå frem til midten af NG++ og komme til det sted, hvor man kan handle sine boss souls til våben, så er det sidste trofæ og dermed platinum hjemme. :)

    thomsen15-01-18 13:48

  • ★★★★0

    Ang. Mafia 3 ku lige se på FB at det var igår at jeg gennemførte det, her var, hvad jeg skrev.

    Fik gennemført Mafia 3 i går. Endnu et bevis på at en fin historie med nogle ret flotte cutscenes blir ødelagt af udvikler der dovent gentager de præcis samme missioner gang på gang, det var virkelig kun på grund af cutscenes jeg klarede mig igennem det. Jeg havde håbet man var blevet klogere.

    Tror spillet havde fungeret bedre som mere liniær spil struktur som de tidligere i serien. Fordi hvis de køre open World formlen. Skal de hvertfald bruge mere tid på og lave missionerne. Se på Watch Dogs 2 og GTA V.

    Så ja interessant miljø, tilfredstillende feedback fra våben de lyder til og gøre ondt, og soundtrack er godt. Og interessant ide med politiet reagere langsommere i de sortes dele af byen i forhold til de hvide.

    Elwood15-01-18 15:18

  • ★★★★★2

    Ang. Mafia 3 ku lige se på FB at det var igår at jeg gennemførte det, her var, hvad jeg skrev.

    Det er meget godt, at man kan se den slags på facebook, hvis hukommelsen max rækker 24 timer!

    David Lund15-01-18 18:06

  • ★★★★0

    Det er meget godt, at man kan se den slags på facebook, hvis hukommelsen max rækker 24 timer!

    Haha jeg glemte lige og skrive det var i går for et år siden, lille vigtig detalje kan jeg godt se nu :)

    Synes blot det lige var pudsigt det faldt samme stortset med tidpunktet hvor Bony blev færdig, og hvor han snakkede om det.

    Elwood15-01-18 18:51

  • ★★★★★1

    Haha jeg glemte lige og skrive det var i går for et år siden, lille vigtig detalje kan jeg godt se nu :)

    Synes blot det lige var pudsigt det faldt samme stortset med tidpunktet hvor Bony blev færdig, og hvor han snakkede om det.

    Haha det regnede jeg også med, men jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at drille =)

    David Lund15-01-18 18:53

  • ★★★★0

    Haha det regnede jeg også med, men jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at drille =)

    Hehe jeg sad også blot og tænkte ah crap da jeg ikke ku rette det, og ventede blot på det uundgålige :)

    Elwood15-01-18 19:03

  • 0

    Ang. Mafia 3 ku lige se på FB at det var igår at jeg gennemførte det, her var, hvad jeg skrev.

    Fik gennemført Mafia 3 i går. Endnu et bevis på at en fin historie med nogle ret flotte cutscenes blir ødelagt af udvikler der dovent gentager de præcis samme missioner gang på gang, det var virkelig kun på grund af cutscenes jeg klarede mig igennem det. Jeg havde håbet man var blevet klogere.

    Tror spillet havde fungeret bedre som mere liniær spil struktur som de tidligere i serien. Fordi hvis de køre open World formlen. Skal de hvertfald bruge mere tid på og lave missionerne. Se på Watch Dogs 2 og GTA V.

    Så ja interessant miljø, tilfredstillende feedback fra våben de lyder til og gøre ondt, og soundtrack er godt. Og interessant ide med politiet reagere langsommere i de sortes dele af byen i forhold til de hvide.

    Jeg er meget enig i din beskrivelse. Jeg vil da også godt indrømme, at der på min vej dybere ind i spillets historie, åbnede sig ganske små lyspunkter, der sådan set var ganske interessante. Og her tænker jeg ikke kun på at køre byen tyndt efter gamle Playboy magasiner, selvom det er en finurlig lille detalje. Men uanset hvor gode, sjove og interessante idéer spillet så end bringer på bordet, så er det stort set alt sammen set før. Og hvis ikke det er set i andre spil i samme genre, så er det set i samme spil, for gentagelser er en kæmpe del af det. Som du også selv er inde på, så gentages missioner igen og igen med samme grundidé og det bliver røvkedeligt i længden. Udviklerne har samtidig også flere gange sprunget over hvor gærdet var lavest, for hvor bliver det dog også bare umådeligt frustrerende, at rende ind i den samme skurk igen og igen, da designet genbruges hele tiden. Kan især mindes en ildkamp mod nogle rednecks hvor jeg simpelthen måtte slukke, da jeg for femte gang i træk lavede hovedskud på den samme krøllede fyr. Hvis man var femling, ville alle fem så vælge samme profession, samme bande, samme kirke, samme tøj, samme våben, samme, samme, samme.... Gaaab..

    Bony15-01-18 19:07

  • ★★★★0

    Det sjoveste i Mafia spillenes historie udviklingsmæssigt that is var godt nok Mafia 2, hvor de har Nolan North til og voice to karakter med hans normale stemme, han kan også andre.

    Men i Mafia 2 var det så hans normale stemme, og udviklerne havde så sat de to NPC'er han havde stemmelagt til og snakke med hinanden, så det var ret munter og sidde og høre Nolan North snakke med sig selv :)

    Men Mafia 1 oh boy, jeg husker stadigvæk første gang jeg spillede a trip to the country, i dag er den nok ikke så imponerende, men back then damm det var en af de bedste missioner i et spil, med stemning og buildup til det store shootout.

    Men som nævnt i min tekst, så mener jeg personligt at hvis man laver et nyt Mafia spil så skal man blot lave det liniært, og satse 100% på den gode historie, og finpudse gameplayet, det vil jeg meget heller spille.

    Elwood15-01-18 19:23

  • ★★★★★1

    Jeg tager meget gerne et remake af det første Mafia til de nye konsoller. Hold kæft, et fantastisk spil!

    David Lund15-01-18 20:15

  • ★★★★0

    Hel enig jeg elsker virkelig det spil og det's persongalleri

    Obs! Spoilers til Mafia 1!

    Jeg nægtede og execute Mafia'ens bogholder blot fordi han ville ud af the game, jeg holdt for meget af ham til at jeg ku få mig selv til det, så self. hjalp jeg ham og hans familie væk :)

    Missionen hvor man skal finde en bestemt person der har rattet nogen ud, og det viser sig og være en kvinde som man kender, man lader hende leve, og skal nu flygte fra politiet, så vidt jeg husker, hele jagten ender med at man "crasher" ned til en begravelse, på en som man tidligere i spillet har dræbt, og nu skal man så kæmpe sig ud derfra damm nogle fede missioner!

    Og da du skal følge Bartenderens (som også er stor ven af Mafia familien) Datter hjem om aften og hende og din karakter forelsker sig, jeg snakekde om den scene med min lokale spilpusher i softwaren shoppen næste gang jeg var derinde, det lyder weird, men det var for mig en af de første gode eksempler på kærlighed i spil som ikke føltes påklistrert

    Og jeg bande og svovlede over Race missiionen, og jublede da jeg klarede den en sen fredag nat, og det var før alt det her med en patch der indsatte ens værhedsgrad fordi folk fandt den for svær.

    Hele måden du fik nye våben på, du fik lige en lille historie/kommentar omkring deres nyttighed af Mafia'ens lokale våben mand. Og første gang man fik Tommy Gun'en :)

    For ikke og tale om slutningen man bare ved må komme, fordi intet i den verden går godt, men den rammer aligevel en hårdt, når man ser Old Tommy blive executed af et Liv han troede han var sluppet ud af.

    Ahh damm ja det måtte de gerne lave et remake af, men chancerne er nok ikke så store desværre.

    Elwood15-01-18 20:58

  • 0

    Jeg så på et tidspunkt en video der sammenlignede Mafia 1 og Mafia 3 og selvom grafikken selvsagt havde fået et nøk opad på det nyeste, så var forskellen slet ikke så stor igen og de små detaljer i det første spil var overlegne. Mafia 3 virker mest af alt som et hobbyprojekt lavet af amatører. Det er skidt for en AAA titel.

    Bony15-01-18 21:25

  • ★★★★0

    ADVARSEL! WALL-OF-TEXT!

    Argh! Fordømt! 

    Jeg har dummet mig et par gange i løbet af Dark Souls (som da jeg fx på første gennemspilning kom til at klaske mit sværd i hovedet på en vigtig NPC, hvilket betød, at jeg måtte bruge timer på at kæmpe mig hele vejen tilbage gennem spillet for at bede om tilgivelse). Og selvfølgelig skulle det da også ske på det, der skulle have været den sidste etape.

    Det er lidt forskelligt, hvad der skal til for at gafle platinum-trofæerne i "Soulsborne"-spillene, og hvad der er de sværeste trofæer at opnå. 

    I Dark Souls 3 var det dødirriterende, at man mere eller mindre var nødt til at spille multiplayer for at få de nødvendige trofæer. 

    I Bloodborne var det, at man SKULLE have fat i et par genstande, der lå gemt i dungeons, der ellers var bonus content og lå uden for spillet - og selvfølgelig var de gemt bag et par af spillets mest irriterende bosser.

    I det første Dark Souls hedder min banemand "Knights Honour - Collect All Rare Weapons". Det kræver en skønsom blanding af random drops, fund, våben man bytter sig til mod boss souls, og våben man kun kan få ved at hakke halen af (!) bestemte bosser (fx en drage). 

    Man kan samle alt undtagen ét våben ved at gennemspille spillet to gange. Der er dog en boss soul, der skal bruges til at bytte sig til tre forskellige våben - dvs. man er nødt til at dræbe bossen tre gange for at få dem alle. Og det betyder naturligvis, at man må starte op på NG++.

    Som sagt så gjort. Heldigvis ligger bossen rimeligt tidligt i spillet, og derefter er det blot at kæmpe sig frem til midten, hvor man møder den handelsmand, der kan ordne gesjæften. 

    Jeg sad og ventede spændt på, at trofæet "poppede" ... og ventede ... og ventede.

    Så begyndte jeg febrilsk og gå mine våben og skjold igennem og sammenligne med lister - og ja, selvfølgelig viste det sig, at et sjældent drop fra en troldmand manglede. 

    Det værste er, at jeg faktisk har haft det. Men jeg solgte det for håndører til en købmand i forgårs, fordi jeg var overbevist om, at jeg havde en ekstra på lager. 

    Det havde jeg så ikke.

    Der er to muligheder for at få droppet tidligt i spillet. Dem har jeg begge forlængst passeret, og desværre respawner troldmændene ikke. 

    Man kan så altid farme det senere i spillet, for der er en level, hvor de konstant respawner. Men det kræver så, at jeg fortsætter med spillet. 

    Jeg er netop nået til midten, og for at komme videre, skal jeg banke spillets måske hårdeste boss igen - Smough & Ornstein - en dobbeltboss. 

    Sidste gang tog det mig mere end en fucking uge!

    Sværhedsgraden stiger lidt uforudsigeligt mellem NG og NG+ - eftersigende mellem 0,5-2,5 x alt efter boss og område. Fra NG+ til NG++ skulle de heldigvis kun stige 7% i styrke og health, så det er ikke SÅ vild en forskel i forhold til sidst. 

    Men jeg orker det altså næsten ikke. :/

    (Who am I kidding - jeg er jo afhængig af det!)

    (TL;DR Jeg er en idiot, og i stedet for endeligt at gafle platinum for Dark Souls i går, er jeg nødt til at fortsætte spillet lidt endnu.) 

    thomsen16-01-18 12:41

  • 1

    Du skal sku have det Platinum, thomsen! Sikke en følelse, når det endelig popper!

    Jeg fik endelig Platinum trophy i Yooka-Laylee i går, efter 24 timer brugt på spillet. Jeg vil absolut ikke anbefale det spil til nogen. Men jeg er selvfølgelig stædig og sagde til mig selv at spillet ikke skulle vinde over mig!

    Superknys16-01-18 15:03

  • ★★★★0

    Så lykkedes det!

    Jeg fik endeligt nakket mit platinum for Dark Souls!

    De grumme, grumme "dobbelt-bosser" Smough & Ornstein som sidste gang tog mig i omegnen af 100 forsøg at komme forbi, heraf 30-40 med NPC-hjælp, viste sig at være noget mere føjelige denne omgang. 

    Det tog mig ca. 10 forsøg. Jeg anvendte en lidt anden strategi og brugte sværd + magi i stedet for sværd + ild (pyromancy) og samtidigt havde jeg endeligt opdaget værdien af den såkaldte fog ring, som gør, at den radius, hvor fjender opdager en og "aggro'er" bliver væsentligt mindre. Det gjorde det langt nemmere at nå hen til boss-fighten igen, hver gang jeg døde.

    Det var faktisk langt mere besværligt at farme det våben, jeg manglede. Jeg måtte gå en level igennem over 20 gange, før det dukkede op. Men så poppede trofæet også.

    Som sædvanligt er det lidt vemodigt at sige farvel til Dark Souls. På trods af sine mange fejl med ufærdige områder og nogle af seriens dårligeste bosser, så er det virkeligt et spil, deres værd at spille.

    Heldigvis kommer der jo snart en remaster - og så er jeg klar igen.

    Indtil da tror jeg, at jeg vil fortsætte med Assassin's Creed: Origins, som jeg gik i gang med lige efter jul, før jeg tog en pause. Og på reolen ligger også Resident Evil 7 og Demon'S Souls (PS3) og venter. 

    thomsen17-01-18 15:12

  • ★★★★1

    Heldigvis kommer der jo snart en remaster - og så er jeg klar igen.

    Og hvis du har en Switch kan du jo spille det på Lokum når det engang udkommer hehe.

    Elwood17-01-18 15:17

  • 0

    Jeg er et stykke inde i The Frozen Wilds udvidelsen til HZD og missionerne er, indtil videre i hvert fald, ganske sjove og godt tænkt. Er der nogen der ved om der er planer om flere udvidelser? Jeg håber lidt på en udvidelse der ikke foregår i Banuk landets kolde nord, da jeg langt bedre kunne lide at gå på opdagelse i de øvrige områder.

    Bony21-01-18 14:00

  • ★★★★0

    Jeg faldt i igen. 

    Jeg nåede lige nøjagtigt at spille videre på Assassin's Creed: Origins en halv aften, før jeg bookede PS3'en op og kastede mig over Demon's Souls i stedet.

    Jeg ved ikke, hvad der er med ACO, men det fænger mig ikke rigtigt. Gåderne er selvfølgelig langt bedre end i Souls-serien (det få, der er i Souls-serien, er temmeligt simple). Til gengæld føles kampene bare kedelige og tomme i forhold til Souls. 

    Jeg er ellers vildt imponeret af universet i ACO. Det er et fantastisk flot spil, og skildringen af oldtidens Egypten virker troværdig og realistisk. Men historien fænger mig ikke rigtigt. Jeg tror, at problemet måske ligger i, at man ind imellem hives ud af det hele for at spille en sekvens i nutiden, og derfor bliver mindet om, at man egentligt spiller en afdød figur. Det gør det hele lidt mere ligegyldigt.

    Jeg har altid hadet nutidssekvenserne i AC-serien. Heldigvis har Ubisoft tilsyneladende holdt dem på et minimum denne gang. Men jeg havde stadigvæk foretrukket et spil, der udelukkende foregik i én tidsperiode. 

    Demon's Souls er til gengæld en overraskelse. Det er selvfølgeligt endnu mere "clunky" at styre og grimmere end Dark Souls. Men det er jo også ved at nærme sig de ti år, så alt andet ville næsten være mærkeligt. Atmosfæren fungerer stadigvæk, og det er stadigvæk sjovt at spille. Det er dog ikke nær så svært, som jeg havde forestillet mig.

    Demon's Souls var jo oprindeligt berygtet for sin sværhedsgrad og fik hug fra både anmeldere og brugere, men fandt langsomt sit publikum og sine dedikerede fans og endte alligevel med at sælge nok til at give Dark Souls en chance. 

    Måske er det bare, fordi jeg har spillet dem alle igennem nu og kan genbruge tilgangen fra de andre spil, men selvom jeg naturligvis stadigvæk dør ind imellem, så kan jeg altså holde liv i min figur overraskende længe, når man tænker på, at det er første gennemspilning. 

    Jeg har også endeligt forstået, hvorfor en del hærdede fans skældte ud på Dark Souls 3 og beskyldte det for genbrug. Der er selvfølgelig en del direkte genbrug fra det første Dark Souls, fordi flere levels foregår samme sted - blot i en anden tidsalder. Men der er også koncepter fra Demon's Souls, der dukker op i DS3 - fx et uhyggeligt, gammelt nedslidt fængsel. Det grafiske har naturligvis fået en overhaling, og det samme har monstrene. Men grundidéen er den samme. 

    DS3 er dog stadigvæk nok min favorit. Sikkert fordi jeg spillede det først. Men nu forstår jeg da endeligt, hvad al brokkeriet gik ud på. 

    Nå, men jeg holder fast i Demon's Souls, indtil det er gennemført. Det ser ud til at være rimeligt kort i forhold til de senere spil, og de lukker alligevel serverne ved udgangen af februar, så det kan jeg lige så godt. 

    Apropos det med, at serverne lukker, så er jeg tydeligvis ikke den eneste, der har fået idéen. Jeg skal love for, at der er gang i dem i øjeblikket. Andre spillere, der spiller samme område som dig på samme tid, kan kort dukke op som en slags "spøgelser" i din verden. Jeg støder næsten konstant ind i en til to af dem - langt oftere end jeg gjorde, da jeg spillede både Dark Souls og Dark Souls 2. 

    thomsen21-01-18 15:59

  • 0

    Jeg er et stykke inde i The Frozen Wilds udvidelsen til HZD og missionerne er, indtil videre i hvert fald, ganske sjove og godt tænkt. Er der nogen der ved om der er planer om flere udvidelser? Jeg håber lidt på en udvidelse der ikke foregår i Banuk landets kolde nord, da jeg langt bedre kunne lide at gå på opdagelse i de øvrige områder.

    Jeg tror ikke der er nævnt noget om flere udvidelser til spillet. Jeg tror personligt ikke på der kommer flere og at de i stedet arbejde på en toer.

    Superknys21-01-18 18:27

  • ★★★0

    Jeg tror ikke der er nævnt noget om flere udvidelser til spillet. Jeg tror personligt ikke på der kommer flere og at de i stedet arbejde på en toer.

    Guerilla Games har bekræftet, at der ikke kommer flere dlc'er :-)

    HonoDelLoce21-01-18 21:21

  • 1

    Microsoft kom lige med en kæmpe bombe af en nyhed. Alle Xbox One exclusive spil fra Microsoft Studios (firmaer de ejer) kommer på Game Pass, SAMME DAG som de bliver udgivet!

    Hvis ikke man allerede har Game Pass, så er det altså med at springe på nu. Det er en fantastisk service.

    twitter.com/majornelson/status/955803220688896000

    Superknys23-01-18 15:27

  • ★★★★★0

    Fedt! Jeg har en måne gratis liggende et eller andet sted. Venter lige til der udkommer et spil, jeg gerne vil kære igennem, før jeg aktiverer det. Jeg er fortsat glad for at eje mine spil, så jeg fortsætter nok ikke med Game Pass.

    David Lund23-01-18 16:15

  • 0

    Fedt! Jeg har en måne gratis liggende et eller andet sted. Venter lige til der udkommer et spil, jeg gerne vil kære igennem, før jeg aktiverer det. Jeg er fortsat glad for at eje mine spil, så jeg fortsætter nok ikke med Game Pass.

    Jeg elsker også selv at eje mine spil på disc, men Game Pass er for godt til at lade ligge synes jeg. Der er flere spil jeg aldrig ville købe, som jeg har prøvet og gennemspillet via Game Pass fx.

    Superknys23-01-18 16:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen