Forum - Forum-tråd: What we saw - tv serier

What we saw - tv serier

  • ★★★★1

    Tak for advarslen! Jeg forsøgte at gå i gang med første sæson, uden at det rigtigt fængede så hvis det bliver værre  og kedeligere i sæson 2, så tror jeg bare jeg springer over. :-)

    Jeg var rigtig glad for sæson 1 af Valhalla. Men hvis den ikke sagde dig noget, så er der absolut ingen grund til at bruge tid på sæson 2.

    S. Rico 1-03-23 10:34

  • ★★★★1

    24 - Sæson 1.

    Fruen overbeviste mig om at vi skulle prøve at gense serien efter 22 år, jeg var lidt nølende og foreslog at vi skulle tage en af de nyeste sæsoner fordi jeg var i tvivl om den stadig ville fungere så mange år senere, og om jeg ville kunne huske den for godt til at det var spændende. Jeg tænkte også kvalitetsmæssigt - billed, lyd, effekter - gadgets.

    Hele serien 8 sæsoner og i alt 195 afsnit - ligger på Disney+ (et par gange er der lavet et prequel afsnit til en sæson, derfor det lidt skæve antal). Der findes desuden en tillægssæson på 12 afsnit -24: Live Another Day fra 2014, som er i samme kvalitet som resten - den er ikke tilgængelig på nogen tjenester i følge playpilot, men jeg har set den for et nogle år siden.

    Billedkvaliteten er helt i top - man kan se den mindste detalje i ansigter mm. - og formatet er ganske enkelt banebrydende. 

    Alt foregår indenfor det samme døgn - man har altså lavet det benspænd for sig selv at man ikke kan bygge en historie op, vi er nødt til at opleve det hele mens det sker. Det er samtidig styrken ved det hele og med til at gøre det hele mere intenst.

    Summer man det hele op til hvad Jack Bauer & Co kommer ud for i løbet af et døgn, så er det fuldstændigt "over the top". Det hele opleves som en (ikke for) lang actionthriller.

    Vi møder David Palmer, en sort amerikansk senator som er i gang med at blive demokraternes præsidentkandidat, hvilket bliver afgjort i det pågældende døgn. Han er en retskaffen person, men angribes fra flere fronter både af pengemænd, hans familie - og fortiden.

    En konkret trussel bringer Jack Bauer, som er chef hos CTU (Counter Terrorist Unit), ind i billedet - og så kører bussen!

    Der er nærmest ikke et roligt sekund - man vælger at følge flere lokationer samtidig. Dels følger vi skurkene, vi følger flere agenter, vi følger senatoren og vi følger Jack Bauer. Hele tiden er vi med der hvor der er mest action eller intriger - og det er der ofte flere steder, samtidig.

    Alt imens klokken tikker på udvalgte tidspunkter - da serien blev udsendt var der typisk 3-4 reklameblokke indlagt, så af hver "time" varer typisk 45 minutter.

    Bodycounts er højt! Og man ved aldrig helt hvem der er ven, eller fjende - vi er i en verden af spioner og politiske rævekager - samtidig kæmper Jack ikke kun mod de konkrete trusler, men også for at holde sammen på en sårbar familie. Keifer Sutherland er et ret godt cast til rollen - men serien har flere andre solide karakterer.

    Der er så mange cliffhangers, at det var ulideligt at skulle vente en uge på at det hele fortsatte - derfor er det en luksus at kunne binge det hele, og det gør man hvis man fanges af historien!

    Min frygt var at den ville virke gammel, og at tempoet ikke ville leve op til nutidens.

    Glem det! Dagens serieskabere burde kigge på 24 - sådan skal det gøres, hvis målet er at folk skal sidde yderst på stolesædet, i længst tid.

    Voldsomt underholdende og stadig 9/10 for første sæson, og en klar anbefaling herfra - hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med en af de mest intense serier der er lavet.

    Du kunne sælge sand i Sahara! :-) Det er i hvert fald en voldsomt overbevisende svada, du lige fik fyret af der. 

    Den er hermed sat på listen. 

    Men det er jo et forrygende forår vi nu kommer i møde, så der er en del andre der lige først skal ses:

    - The Last of Us

    - The Mandalorian 3 (plus gensyn med sæson 1+2)

    - The Bad Batch 2 (plus gensyn med sæson 1)

    - Shadow & Bone 2 (plus gensyn med sæson 1)

    - Mayor of Kingstown 2

    - 1923

    - Succession 4 

    S. Rico 1-03-23 10:44

  • ★★★★1

    Jack Ryan - sæson 3.

    Suk, suk. Amazon er desværre ved at smadre en ellers lovende serie om Tom Clancy's geniale hovedperson.

    Den første sæson var egentlig godkendt - Jack Ryan fik efter en militær ulykke plads bag et skrivebord og blev introduceret til CIA. Han havde også et privatliv, ligesom i bøgerne - og alt pegede frem mod noget som kunne blive godt.

    I bøgerne får man et klart indtryk af Ryan som en meget intelligent person, professor og økonomisk uafhængig via en tæft som succesfuld børsmægler. Han deltager udelukkende i agentverdenen af patriotiske årsager - fordi han ganske enkelt er den bedste til at løse komplekse storpolitiske situationer. Som tidligere marinesoldat er han også klar til action, men det gør han kun i særlige tilfælde. Desuden er han dedikeret familiefar, og hans privatliv er en vigtig del af handlingen.

    I sæson 2 var Jack så udsendt gennem hele sæsonen - udelukkende som field agent - glemt var hans privatliv, hvilket desværre gjorde det hele mere overfladisk og kedeligt.

    Sæson 3 er endnu værre - Ryan dukker nu kun sporadisk op som ligegyldig actionfigur på udvalgte tidspunkter, helt ligegyldig for handlingen i øvrigt. Hele sæsonen bygges på et utroværdigt plot, hvor det hele kunne være løst ved at tage telefonen og ringe til den russiske præsident, hvorefter det hele straks ville være blevet opløst.

    Det eneste der løfter serien en smule er spændinger internt i CIA og nogle enkelte actionsekvenser - Jack Ryan er desværre reduceret til en indholdsløs figur.

    5/10

    Jeg var heller ikke imponeret. Men nok knap så skuffet som dig. Tror jeg lige fik den hevet op på 4 ud af 6 på grund af de to sidste afsnit.

    S. Rico 1-03-23 10:48

  • ★★★★1

    Curb Your Enthusiasm (sæson 1-8)

    Larry David som sammen med Jerry Seinfield skabte verdens sjoveste serie; Seinfield, skabte denne serie helt tilbage i 2000.

    Ser man den for første gang bliver man klar over hvor Casper og Frank fik ideen til Klovn fra.

    Larry spiller sig selv - succesfuld producer, komiker med eget bureau (som Frank og Casper). Som Frank er Larry en tikkende bombe som ustandseligt vader ind i den ene selvskabte konflikt efter den næste.

    Jeg har løbende set serien over flere år, og holder jævnligt en pause fra pinlighederne når jeg får nok af Larry's dumheder - manden lærer aldrig af sine fejl.

    Trods det, så er det hyggeligt at kunne se videre når man lige trænger til et billigt grin - og serien skuffer sjældent.

    Larry David er jøde og det faktum spilles der ofte på - samtidig med at adskillige kendis optræder i serien (også fra Seinfield). I serien starter han i et parforhold, præcist som Frank i Klovn - men bliver, forståeligt, skilt undervejs hvorefter Ted Danson (Sam's Bar) overtager konen. 

    Der er mange tilbagevendende personer i universet - hvoraf hans Manager og ven Jeff er den der minder mest om Caspers rolle fra klovn. I de seneste sæsoner har en sort lejer taget en større rolle i Larrys liv - med alle de stereotyper man overhovedet kan forestille sig.

    Jeg er pt i gang med sæson 9 - og har endnu sæson 10 og 11 til gode - og serien ser ikke ud til at slutte med det.

    Afsnittene svinger mellem 7/10 og 9/10 i kvallitet - derfor samlet 8/10

    Jeg gik i stå omkring sæson 5. Ikke fordi det var dårligt, men der var pludselig så meget andet. 

    Jeg vidste ikke de blev skilt. Tak for den spoiler :-)

    Det er selvfølgelig fair nok, når der er tale om noget der ligger en del år tilbage.

    S. Rico 1-03-23 10:51

  • ★★★★1

    Upload - sæson 2
    Fik set den færdig med min søn i weekenden.

    Egentlig et hyggeligt bekendtskab, trods den noget dystre baggrund - at de døde kan leve videre i et digitalt univers som de er oploadet til - hvis de altså har penge.

    Serien lever på humor og en kærlighedshistorie mellem vores hovedperson Nathan og Nora som sørger for at hans digitale efterliv fungerer.

    Midt i det hele er der et mysterie om hvem der sørgede for at Nathan døde - som handler om hans konkurrerende platform til efterlivet, og hans kærestes rolle i det.

    Det hele er så tilpas charmerende lavet at det fortsat fortjener 8/10 - jeg ser frem til den næste sæson 

    Herligt univers. Jeg skal også helt klart se næste sæson. Jeg var dog ikke helt så imponeret af sæson 2 som 1.

    S. Rico 1-03-23 10:53

  • ★★★★★★1

    Jeg var rigtig glad for sæson 1 af Valhalla. Men hvis den ikke sagde dig noget, så er der absolut ingen grund til at bruge tid på sæson 2.

    I stedet overvejer jeg The Last Kingdom som lige er kommet i 5 sæson på Netflix - den ser lovende ud.

    Wayne 1-03-23 11:21

  • ★★★★★★1

    Du kunne sælge sand i Sahara! :-) Det er i hvert fald en voldsomt overbevisende svada, du lige fik fyret af der. 

    Den er hermed sat på listen. 

    Men det er jo et forrygende forår vi nu kommer i møde, så der er en del andre der lige først skal ses:

    - The Last of Us

    - The Mandalorian 3 (plus gensyn med sæson 1+2)

    - The Bad Batch 2 (plus gensyn med sæson 1)

    - Shadow & Bone 2 (plus gensyn med sæson 1)

    - Mayor of Kingstown 2

    - 1923

    - Succession 4 

    Jeg har nappet gensynet med de to første sæsoner af The Mandalorian - husk de to afsnit forklædt som Boba Fett :-)

    Resten står også på min liste - og jeg mangler kun de Bad Batch afsnit som ikke er vist.

    The Mayor og Succession skal jeg dog se fra start på et tidspunkt.

    The Last of Us ser jeg uge for uge - indtil nu er 24 mere spændende, dog ;-)

    Wayne 1-03-23 11:30

  • ★★★★★★1

    Jeg var heller ikke imponeret. Men nok knap så skuffet som dig. Tror jeg lige fik den hevet op på 4 ud af 6 på grund af de to sidste afsnit.

    Det forstærkes af at jeg har læst bøgerne - og ved hvad man går glip af.

    Wayne 1-03-23 11:32

  • ★★★★★★1

    Jeg gik i stå omkring sæson 5. Ikke fordi det var dårligt, men der var pludselig så meget andet. 

    Jeg vidste ikke de blev skilt. Tak for den spoiler :-)

    Det er selvfølgelig fair nok, når der er tale om noget der ligger en del år tilbage.

    Sorry for spoileren :-) 

    Det er en serie jeg får nok af, men genoptager når jeg mangler noget helt åndsvagt.

    Wayne 1-03-23 11:35

  • ★★★★★★1

    Herligt univers. Jeg skal også helt klart se næste sæson. Jeg var dog ikke helt så imponeret af sæson 2 som 1.

    Der mangler lidt af mysteriet fra første sæson - måske er det det?

    Wayne 1-03-23 11:38

  • ★★★★★★1

    Jeg havde gemt Picard ses 2 til tiden kunne blive til det, og den bingede jeg, så jeg var klar til 3eren, som jeg startede på i aftes. Fanme en fed serie!

    davenport 1-03-23 13:15

  • ★★★★★1

    Det forstærkes af at jeg har læst bøgerne - og ved hvad man går glip af.

    Jeg antager historien de her har skrevet er deres egen blot baseret på karakteren.

    Elwood 1-03-23 17:43

  • ★★★★1

    Jeg har nappet gensynet med de to første sæsoner af The Mandalorian - husk de to afsnit forklædt som Boba Fett :-)

    Godt du lige nævner det. Ellers havde jeg nok glemt at få de to afsnit med.

    S. Rico 1-03-23 23:07

  • ★★★★0

    Jeg havde gemt Picard ses 2 til tiden kunne blive til det, og den bingede jeg, så jeg var klar til 3eren, som jeg startede på i aftes. Fanme en fed serie!

    Er den sidste kommentar rettet mod den nye sæson 3 - eller sæson 2 som du lige har binged?

    Der er ikke så mange der synes sæson 2 er fed. Så hvis du er en af dem, vil jeg gerne høre en god "forsvarstale" for den noget spraglede sæson.

    Jeg var helt vild med sæson 1, og hyggede mig til dels med sæson 2, selv om den gik i lidt for mange retninger på én gang. Håber virklig på, at sæson 3 slutter af med manér.

    S. Rico 1-03-23 23:12

  • ★★★★★★1

    Jeg antager historien de her har skrevet er deres egen blot baseret på karakteren.

    I første sæson lykkedes det at fange en stor del af essensen fra den originale Jack Ryan figur - det har man fuldstændigt smidt på gulvet ved at gøre ham til en endimiensionel actionfigur.

    Adminiral Greer har aldrig optrådt "i marken" i bogserien.

    Generelt er det bare skuffende at så stort potentiale behandles så skidt. 

    Wayne 2-03-23 10:05

  • ★★★★★★1

    Godt du lige nævner det. Ellers havde jeg nok glemt at få de to afsnit med.

    Du havde nok opdaget det, når han pludselig dukkede op i sit nye rumskib ;-)

    Wayne 2-03-23 10:06

  • ★★★★★★1

    Mht Picard - Jeg synes der imod ses 1 var noget kedelig. Ses 2 er right up my alley, da der indgår tidsrejser, og så kan jeg næsten ikke håndtere mig selv. Jeg elsker alt med tid, især i Star Trek, da det altid er så gennemtænkt, som det nu kan lade sig gøre, med et så tidskrævende og komplekst emne.. 

    Jeg synes der er god karakterudvikling, og selve Borg-historien er tankevækkende og interessant. (Og så falder jeg helt i svime over hende Romulaneren. Hun er virkelig en smuk kvinde, selv om hun snart er på alder med Wayne...)

    John DeLancie spiller i øvrigt røven ud af bukserne ift. alle de andre til sammen.

    Jeg blev så slemt skuffet, da jeg gik i gang i aftes med 3eren. Jeg troede hele sæsonen lå oppe, men der var kun to afsnit :/

    davenport 2-03-23 10:44

  • ★★★★★★1

    Har set de to første afsnit af Atlanta.

    Afsnit 1 er til 8/10 og afsnit 2 er til 10/10.

    Det lover eddermame godt!

    Guldager 2-03-23 20:48

  • ★★★★0

    Har set de to første afsnit af Atlanta.

    Afsnit 1 er til 8/10 og afsnit 2 er til 10/10.

    Det lover eddermame godt!

    Er det første sæson du har taget hul på. Eller er det den nye sæson 4?

    S. Rico 2-03-23 21:13

  • ★★★★★★0

    Er det første sæson du har taget hul på. Eller er det den nye sæson 4?

    1. sæson

    Guldager 2-03-23 21:14

  • ★★★★★1

    Selvom at nogle afsnit bestemt er bedre end andre, så holder Atlanta et højt niveau hele vejen igennem, og har fantastiske enkeltstående afsnit i hver sæson. Den bliver mere surrealistisk og satirisk med hver sæson.

    Kruse 2-03-23 21:31

    Meget enig. Der er virklig fremragende afsnit, men det varierer meget. Jeg gik i stå efter sæson 2. Sandsynligvis fordi jeg nåede et mæthedspunkt i forhold til alle de racepolitiske temaer.   

    S. Rico 3-03-23 17:43

  • ★★★★1

    Yellowstone (sæson 5 – part 1)

    Sæson 5 er længere end de øvrige og delt op i to halvdele med 8 + 6 afsnit. Det plejer at betyde, at der er tale om sidste sæson. Men det er vist ikke helt mejslet i sten, om der kommer en sæson 6 eller ej.

    Man kan i hvert fald sagtens forestille sig, at historien trækkes yderligere i langdrag. For med det langsomme tempo sæson 5 hidtil har haft, så kan der i teorien gå rigtig lang tid, før vi har en afslutning. Der er nemlig rigtig meget af tiden, som ”bare” går med at hylde det traditionelle cowboyliv og Montanas flotte landskaber. Det er selvfølgelig ganske sympatisk at sætte fokus på en døende branche og være nostalgisk over for det. Men det kunne også være rart med noget mere fremdrift i handlingen.

    Der går også en hel del tid med flashbacks om Beth og Rip, og disse to fylder generelt mere og mere i serien. Omvendt så er Kayce og Monica kommet lidt ud på sidelinien. Jaime begyndte jeg igen at fatte sympati for. Men det er åbenbart ikke meningen, at man skal heppe på ham – i hvert fald ikke baseret på cliffhangeren i sidste afsnit.

    Der er lagt op til det helt store opgør mellem Jamie og Beth. Det kunne være fedt, hvis det blev gjort spændende. Men indtil videre har serien været alt for forudsigelig i forhold til, hvem der ender ud som vindere.

    ★★★½☆☆

    S. Rico 3-03-23 18:18

    Jeg synes det er fint med en pause i serien, den er begyndt at kede mig lidt. Din karakter er jeg enig i so far for sæsonen.

    Wayne 4-03-23 04:55

  • ★★★★1

    1923 (sæson 1)

    I 1883 serien mødte vi Dutton familiens første og anden generation i form af James Dutton og hans børn, og hvordan de kom til Montana.

    40 år senere i 1923 er Kevin Costners oldefar (John Dutton I) blevet voksen. Men det er ikke ham, der er hovedpersonen. Det er derimod hans tipoldefars storebror spillet af Harrison Ford, der nu er familiens patriark. Han er gift med Cara spillet af Helen Mirren. Og de er et mega hyggeligt par at være i selskab med. Det er dog temmelig spøjst at høre Helen Mirren tale med amerikansk cowboy accent. Harrison Ford har også drejet sin accent i en uvant retning, og hvis jeg ikke sad og kiggede på ham, ville jeg ikke kunne høre det var ham.

    Der bliver fulgt tre spor. Hovedsporet er på The Dutton Ranch, hvor problematikken (selvfølgelig) handler om deres jord. Der er som altid andre, der gerne vil have fat i den eller bruge den. Der er to fede skurke i form af Jerome Flynn (Bronn fra Game of Thrones) og Timothy Dalton (som gentager en alternativ version af hans gamle rolle i Colorado Sagaen). Selve plottet er dog ikke sindsoprivende interessant.

    Det andet spor omhandler John Dutton I’s lillebror - Spencer - som har slået sig ned i Afrika. Og det tredje vedrører en indianerpige, som sandsynligvis er Thomas Rainwater’s oldemor.

    Serien er desværre lidt ujævn. Alt det med Spencer i Afrika føltes ligegyldigt og noget der bare skal overstås, så han på et eller andet tidspunkt kan komme til USA. Til gengæld er historien om indianerpigen Teonna virklig god og langt det bedste og mest spændende ved serien. Hvis jeg ikke allerede havde meldt mig ud af folkekirken for mange år siden, så ville jeg helt klart have gjort det efter at have set første sæson af 1923. Præsterne i USA anno 1923 stilles ikke ligefrem i noget gunstigt lys.

    ★★★★☆☆

    S. Rico 6-03-23 11:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen