Firmaskovturen (1978)
Da jeg omkring jul genså "Julefrokosten", hvilket var et ganske fornøjeligt gensyn, selvom man ikke ligefrem kan påstå at filmen er god, indkøbte jeg "Firmaskovturen" for at give den et kig. Det herlige vejr som vi har for tiden, var en god setting til at få genset en film, som jeg slet ikke kunne huske noget som helst fra.
Historien er kort, at medarbejderne fra Simonsens Bijouterifabrik er taget på skovtur på Dyrehavsbakken og der skal drikkes igennem på bedste danske vis.
Lad os bare få det af vejen med det samme: "Firmaskovturen" er en lortefilm. Hvor "Julefrokosten", trods sine mange år på bagen, har noget genkendelsesværdi i form af kollegaer der bliver pinligt stive og pludselig er alles bedste ven, folk der knalder udenom og andet der stadig er aktuelt under nutidens julefrokosten, er "Firmaskovturen" først og fremmest en gentagelse af forgængeren, ikke 100%, men stadig.
Dertil kommer, at den aldrig bliver sjov, selvom den forsøger sig at være lidt "meta", da Hans Jensen (Preben Kaas) havner på scenen i et Preben Kaas-show og folk hyler af grin, selvom han bare er fuld og forsøger at finde et sted at tisse. Jeg er ikke helt sikker på, hvad man præcis forsøger at sige med den scene, men i 2018 er det mest pinligt, da Kaas ikke er sjov, men åbenbart kunne leve af, at publikum var let at underholde, hvis man bare sagde dumme ting og sagde at man skulle tisse.
Det gør sig også gældende i andre scener, hvor Jørgen Ryg og Rolv Wesenlund sidder i scene efter scene og bare vrøvler. Rolv Wesenlunds (som spillede Fleksnes på tv i en lang årrække) primære komiske force i filmen er at råbe og især råbe "jeg er norsk", hvilket der går 3-4 min. med i slutningen af filmen, hysterisk morsomt..!
For ikke at efterligne forgængeren alt for meget, viser Kirsten Norholt ikke bryster i denne omgang, men render rundt med dusken fremme og heldigvis reddes filmen, da et par andre damer viser bryster, i en helt umotiveret scene med mudderboksning. Det ville jo ikke være dansk, hvis der ikke var bryster og selvfølgelig den obligatoriske portion sexisme og hyggeracisme.
1/6
Nå ja, så er udgivelsen et ret godt eksempel på, at dansk film virkelig hader sig selv. Jeg er sjældent stødt på en værre udgivelse af hvad jeg formoder var en forholdsvis populær film i sin tid. Den ser ud til at være taget fra samme master, som man har brugt til VHS-udgivelsen og det eneste stykke arbejde, man har lavet, er at smide undertekster på - ingen menuer og intet ekstramateriale.
