Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    En top 50 liste er jo meget personlig. Der er helt sikkert film, som vil blive rakket ned af nogen, så det kræver altid sit mod, at offentliggøre den slags =)

    Tænker også den ligger der. Han har selvfølgelig offentliggjort den på Scope, men der er også mere "sikkert":-) Men hans valg er dog så stærke film og uden ret mange kontroverser (uden dem folk måtte synes han mangler:) og frække overraskelser der ville kunne sættes ret meget spørgsmålstegn til, at jeg ikke synes han burde frygte ret meget. Så kom nu med den her Babo, så vi kan få lidt hyggelig snak her også med dem der gider:-D

    T. Nielsen 1-09-16 16:16

  • ★★★★0

    Morten - hvis filmen blegner i forhold til serien, så er det ihverfald kun EN SMULE, som du siger. Filmen er måske lidt i samme boldgade som den eminent "Memories of Murder". 

    Mht listen, så var det lidt med henblik på at puste liv i en gammel hjemmeside, så i bedste fald ville det jo blot være copy-past. 

    Babo 1-09-16 16:30

  • ★★★★★★0

    Mht listen, så var det lidt med henblik på at puste liv i en gammel hjemmeside, så i bedste fald ville det jo blot være copy-past. 

    Første del giver mening, om end det ikke er en undskyldning for ikke at smide den her. Men sidste del forstår jeg vist ikke helt? I bedste fald, copy-past??? Hvad så, det er din egen liste og måske vil flere gerne se den???

    T. Nielsen 1-09-16 17:26

  • 0

    Morten - hvis filmen blegner i forhold til serien, så er det ihverfald kun EN SMULE, som du siger. Filmen er måske lidt i samme boldgade som den eminent "Memories of Murder". 

    Mht listen, så var det lidt med henblik på at puste liv i en gammel hjemmeside, så i bedste fald ville det jo blot være copy-past. 

    Men kommentarerne vil nu engang være anderledes. Og det spændende ved lister er jo ofte de diskussioner, valgene afføder. :)

    Morten Møller Bertelsen 1-09-16 17:23

  • ★★★★★★0

    Men kommentarerne vil nu engang være anderledes. Og det spændende ved lister er jo ofte de diskussioner, valgene afføder. :)

    Det er jo det der er det sjove. Som jeg skrev til Babo på Scope, fandt jeg det var noget af det sjoveste og bedste der var sket på Scope i årevis og det mente jeg. Stor ros til ham for det kæmpe arbejde og for at gve en glæden ved at logge ind der hver dag og følge med. Ved godt at folk kan gå derind og tjekke, men jeg synes han skal sprede budskabet og glæden. Det affødte mange gode snakke, på en side der var stillestående. Måske kan det også give lidt mere liv her. Det ville jo være dejligt:-)

    Så får du jo også endnu mere glæde af det stykke arbejde du har lavet og det er vel ikke en dårlig ting. Jeg synes det var flot arbejde og dejligt du gad dele. Det er også meget nemmere at kommentere herinde. Tror desuden kun folk vil tage positivt imod det. Eller det vil de da!!!

    T. Nielsen 1-09-16 17:30

  • ★★★★★0

    Tænker også den ligger der. Han har selvfølgelig offentliggjort den på Scope, men der er også mere "sikkert":-) Men hans valg er dog så stærke film og uden ret mange kontroverser (uden dem folk måtte synes han mangler:) og frække overraskelser der ville kunne sættes ret meget spørgsmålstegn til, at jeg ikke synes han burde frygte ret meget. Så kom nu med den her Babo, så vi kan få lidt hyggelig snak her også med dem der gider:-D

    Sikre valg vil jeg jo angribe! Der må være noget lort, som man personligt finder SÅ fantastisk, at det skal på en top 50. Min liste vil i hvert fald have et par film, som folk slet ikke vil kunne forstå.

    David Lund 1-09-16 18:22

  • ★★★★★★0

    Sikre valg vil jeg jo angribe! Der må være noget lort, som man personligt finder SÅ fantastisk, at det skal på en top 50. Min liste vil i hvert fald have et par film, som folk slet ikke vil kunne forstå.

    Fair nok, men der er vel negative angreb og positive, i den forstand at man diskuterer det, uden at svine hinanden til for de valg man har taget. For så gad jeg sgu hellere ikke smide noget her, hvis jeg var babo. Tror såmænd gerne babo vil debattere sine valg med dig. Det har han i hvert fald været god til på scope, i en positiv ånd:-)

    Desuden er det jo ikke sikkert du synes det er sikre valg. Jeg synes det er film som vi sådan generelt næsten alle kan være enige om er af høj kvalitet og samles om...Sådan i grove træk. Men det kan jo bare være noget JEG synes:-*

    T. Nielsen 1-09-16 18:33

  • ★★★★★★0

    Nå ja og så havde Babo trods alt givet sig selv et par sjove benspænd, som gjorde det lidt sjovere at følge med. 

    T. Nielsen 1-09-16 18:42

  • ★★★★0

    Battleship er ikke det sikre valg :) Men lad os da gøre det. 

    Babo 1-09-16 18:46

  • ★★★★★★0

    YES, sådan:-D Glæder mig til at hore Trekkie Yohan's hyl, når du smider den i hovedet på ham :-D

    T. Nielsen 1-09-16 18:51

  • ★★★★0

    Jeg vil dedikere den til ham :) 

    Babo 1-09-16 19:01

  • ★★1

    Ja, kom så med den liste, Babo! Vi vil have LISTE. NU!!!

    BN 1-09-16 19:05

  • ★★★★★1

    T.Nielsen - jo selvfølgelig! Diskussioner er vel hovedsageligt årsagen til, at vi gider blive ved med at skrive steder som disse. Især de positive af slagsen.

    David Lund 1-09-16 19:23

  • ★★★★★★1

    T.Nielsen - jo selvfølgelig! Diskussioner er vel hovedsageligt årsagen til, at vi gider blive ved med at skrive steder som disse. Især de positive af slagsen.

    'amen jeg ved skam godt du er enig.....Også uden at kalde mig synsk:-D

    T. Nielsen 1-09-16 19:34

  • ★★★★0

    Short Term 12 - 9/10

    Stærkt, autentisk og bevægende drama om udsatte teenagere og titlen hentyder til en institution med et kortvarigt ophold. Instruktør Destin Cretton, der selv har erfaring på området med udsatte børn, tegner derfor et troværdigt miljøbillede og forfalder ikke til ulidelig patos. Hatten af for Brie Larson, der må siges at være blandt de aller dygtigste skuespillerinder lige nu. Absolut ren top-præstation. Og fremragende film! 

    Babo 2-09-16 10:34

    Du er ikke helt gået over til 5-skalaen endnu kan jeg se? :)

    Ellers er jeg meget enig. Både i det skrevne og karakteren. Fremragende film!

    Kruse 2-09-16 11:29

  • ★★★★0

    Kruse - den er snart en realitet :)

    Babo 2-09-16 11:46

  • ★★★★★★0

    Suk....

    T. Nielsen 2-09-16 16:58

  • ★★★★★★0

    Jeg er ikke gode venner med den rettefunktion....Hvorfor har den det så svært med mellemrum???

    T. Nielsen 2-09-16 16:59

  • ★★★★★★1

    In the Heart of the Sea (2015)

    Historien skulle efter sigende være inspireret af den virkelige begivenhed, der skulle danne baggrund for Herman Melville’s mastodontiske romanklassiker Moby Dick. I Ron Howard’s instruktion fremstår det ikke desto mindre som at vi får serveret en glat, poleret og typisk skematisk Hollywood film, af den slags som ikke sætter sig fast. Bevares, der er scener der kan kaldes flotte, medrivende eller bare godt underholdende. Men de er for få og ofte er man slet ikke med, da hverken fortælling eller karaktererne er gribende. Når affæren så i forvejen er sovset ind i et kulørt skær af klæg og forloren sømandsromantik, tilsat en billedside der forekommer farvelagt og belyst for at fjerne de sidste rester autenticitet, så er det svært at tro på at der er ret meget der rammer den virkelighed, den vil bilde os ind den repræsenterer. Graden af sandfærdighed er måske mindre vigtig, men når filmen i forvejen ikke spiller, bliver dette til endnu et irritationselement.

    Bedømmelse: 5/10

    No Escape (2015)

    Fik nogle hård ord med fra kritikerne. Blev kaldt blandt andet racistisk, hvilket jeg synes er lidt vrøvlet. En historie har nu engang sine helte og skurke og når man ser på hvad der sker i visse lande og i visse områder i verden, så er denne ikke værre. Bevares, filmen er på ingen måde nuanceret, den vil bare være en spændingsfilm og det synes jeg den lykkes med. Troværdigt er det ingenlunde og som historien skrider frem, vokser det plausible ikke ligefrem. Men køber man præmisset, så leverer den solid underholdning. Så kan jeg i øvrigt godt lide dens lille hint til sidst med Vietnam, der er det modsatte af racistisk. Nå ja, jeg indrømmer gerne, den rammer nok ekstra hårdt, da en familie med to små piger på tur til udlandet kommer så tæt på.

    Bedømmelse: 7/10

    Victor Frankenstein (2015)

    Endnu en version af Mary Shelley’s verdenskendte roman, nu set igennem den pukkelryggede hjælper Igors øjne (i øvrigt en figur der ikke var med i romanen). Heldigvis for vores ”indlevelse”, viser det sig at han hverken er vanskabt, en freak eller noget andet særligt. Ja faktisk ligner han mest en frisk og lidt langhåret udgave af en næsten voksen Harry Potter. Han spilles da også meget heldigt, men ikke altid synderligt overbevisende af Daniel Radcliffe. Som filmens titelbærer, ses den ellers ofte sympatiske James McAvoy i en rolle som han slet ikke kan fylde ud. Men filmens store fejl er såmænd ikke skuespillerne, men historien som slet ikke bliver så spændende og/eller interessant som den gerne vil være, i dens forsøg på endnu engang at twiste lidt på hele kernen i fortællingen. Samtidig tør den heller ikke gå skridtet fuldt ud og blot være en pumpet actionudgave, hvad der får enkelte scener til at virke ret malplaceret. Nuvel, der er også momenter der rent faktisk bliver lidt uhyggelige og det meste af tiden er filmen ganske flot at se på, i dens historiske kulisse.

    Bedømmelse: 5/10

    The Walking Dead (sæson 5)

    Femte sæson om de levende døde starter rigtigt godt ud med en episode, der når op på højde med den mesterlige første sæson. Men desværre går det hurtigt ned ad bakke i de efterfølgende episoder for ofte at blive tæt på det middelmådige. Sæsonen rammer ikke helt ned på niveau med den kedelige sæson to, der kun blev reddet af en god slutning. Men det er ofte tæt på. Historien træder for meget vande og virker som om at skaberne ikke helt har fundet ud af, hvor de nu skal føre serien hen. Der er spændende begivenheder undervejs og tematisk lykkes det den at skabe mere og mere tvivl om, at vores helte nu også stadig er heltene, eller de i deres egne forsøg på at overleve, efterhånden er blevet til de skurke, de så ofte selv frygter. Den nuance skal den have ros for og gør, at man dog glædeligt hænger på, trods alt.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 2-09-16 17:00

  • ★★★★★★0

    Det er sørme lykkedes mig at se min anden Lars Von Trier-film, Melancholia.

    Jeg havde ikke rigtigt nogle forventninger til den, fordi jeg vidste kun meget til om handlingen og vidste, at Kirsten Dunst havde hovedrollen og var ganske godt underholdt, selvom det er en... interessant oplevelse, dog ikke skidt. Jeg skal nok have den genset på et eller andet tidspunkt.

    Zentropa eller hvem der står bag BD-udgivelsen skal dog have ros, fordi Dogville på dvd var godt noget hø på den tekniske side, men det kan man ikke klage over i dette tilfælde.

    Zero Cool 2-09-16 19:47

  • ★★★★0

    Sinister - 6/10

    Fin lille okkult film. Mangler indre logik, men effektivt eksekveret som en creepy horror film. Hawke gør en god figur i rollen. 

    Babo 2-09-16 22:05

  • ★★★★★★0

    Sinister - 6/10

    Fin lille okkult film. Mangler indre logik, men effektivt eksekveret som en creepy horror film. Hawke gør en god figur i rollen. 

    Hvordan indre logik? Derudover er jeg enig, også i rating:-) Synes den blev plat i slutningen, som var det der trak ned for mig.

    T. Nielsen 2-09-16 22:10

  • ★★★★0

    Into the Forest - 6/10

    Low key post-apokalyptisk fortælling, der leger med tanken om, hvad der sker, når al elektricitet forsvinder. Spændende præmis, men filmen som helhed mangler noget dramatisk substans, der suger tilskueren ind i sit univers. Der var ellers nogle optræk, men det blev desværre aldrig for alvor til noget. Men "nice try" og den havde min opmærksomhed. 

    Babo 2-09-16 22:28

  • ★★★★0

    Hvordan indre logik? Derudover er jeg enig, også i rating:-) Synes den blev plat i slutningen, som var det der trak ned for mig.

    Jeg synes den starter med at være en lidt detektiv historie men udvikler sig til søgt okkult film, hvor man ikke skal tænke for meget over plottet og logikken bag. 

    Babo 2-09-16 22:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen