Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    United 93 (BD) - 9/10

    Ekstremt veldrejet og næsten ulidelig intens skildring af det skæbnesvanger fly, der blev kapret den 11 sep. Greengrass afholder sig fra moralprædiken, sentimentalitet og skildrer blot en frygtelig dag, som gik ad pommeren til. Jeg må sige, at Greengrass har disponeret rigtigt her og leveret en gedigen mavepuster.  

    Babo27-09-16 20:23

  • ★★★★★★0

    Det er en karakter for lavt! :)

    De sidste 15 minutter sidder man total på kanten af sædet på trods af, at man kender slutningen.

    Guldager28-09-16 00:07

  • ★★★★0

    The Maltese Falcon - 6/10

    Så er den heller ikke vildere :) Kan egentlig godt se den har været grundlaget for noir og derfor uomgængelig historisk set. Det ændrer bare ikke på, at jeg - for det meste, fandt den uspændende og skuespillet er bare sine steder grinagtigt, som smider mig lidt ud af illusionen. Dét til side, så er den kompetent drejet, selvom den forkommer mig en smule konstrueret i sin dialog. Lyder godt, men føles mekanisk. Gode momenter undervejs, men efterlod mig med en tam fornemmelse. 

    Babo28-09-16 12:26

  • ★★★★★0

    Jeg var heller ikke den store fan af "The Maltese Falcon", selvom at jeg nok lige er en tand højere med 7/10. Den er meget stereotypisk for film-noir, og er derfor et godt eksempel på en film-noir, men det er langt fra min favorit.

    Har du i øvrigt en bestemt dato, hvor du skifter over til 6-skalaen eller er det udskudt på ubestemt tid? ;)

    Kruse28-09-16 13:07

  • ★★★★0

    Har du i øvrigt en bestemt dato, hvor du skifter over til 6-skalaen eller er det udskudt på ubestemt tid? ;)

    Det var 5-skalaen og den er ikke trådt i kraft endnu. Jeg regner med ultimo 2020 :)

    Babo28-09-16 13:14

  • 0

    ARQ her den anden dag på Netflix. Filmen har lånt utrolig meget fra Edge of Tomorrow, men rammer slet ikke den samme fede stil. Man kan godt mærke, at det er en mindre Netflix produktion. Også på castet, der består af Robbie Amell (bedst kendt fra serien The Flash) og Rachael Taylor (bedst kendt som Jessica Jones' blonde sidekick Trish Walker). Den kan ses, men er hurtigt glemt igen.

    3/6

    Bony28-09-16 17:14

  • ★★★0

    Så Lost in Translation i går for første gang, og nøj hvor skulle jeg kæmpe for at holde mig vågen. Der er godt nok ikke, ret megt medrivende i... Gaaaab.

    3/6

    MadMartigan29-09-16 07:14

  • ★★★★★1

    Hvaff...? Lost In Translation er sgudda awesome!

    David Lund29-09-16 07:15

  • ★★1

    Det var 5-skalaen og den er ikke trådt i kraft endnu. Jeg regner med ultimo 2020 :)

    Så er du jo værre end mig! :-D

    BN29-09-16 07:27

  • ★★★0

    Hvaff...? Lost In Translation er sgudda awesome!

    Kan godt se hvorfor nogen kan lide den, men jeg kunne bare slet ikke finde noget i den, syntes ikke engang Hr. Murray var sjov, og det er han ellers næsten altid garant for. Jeg fandt den virkelig kedelig...

    MadMartigan29-09-16 07:38

  • ★★★★★★0

    Det er jo heller ikke en komedie, så han skal ikke være sjov 

    Guldager29-09-16 07:40

  • ★★★★★0

    Hvaff...? Lost In Translation er sgudda awesome!

    På den stille næsten meditative måde. Meget gang i den er der ikke, og jeg har også set den med folk, som kæmpede for at holde sig vågne ;) Murray er fantastisk. 

    Lars!29-09-16 07:44

  • ★★★0

    Nej, men der er nok bare noget Dirch Passer over ham, for mit vedkommende, har virkelig svært ved at tage ham seriøs. Whisky reklamen og da de sender hende glædespigen op til ham, samt flere steder ude i nattelivet, spiller de da også på komik, samt tøjklemmerne på hans habitjakke...

    MadMartigan29-09-16 07:47

  • ★★★★0

    Så er du jo værre end mig! :-D

    Men jeg holder, hvad jeg lover ;)

    Babo29-09-16 08:03

  • ★★★0

    Jeg synes Lost in Translation var medrivende, interessant og virkelig godt spillet, for mig fløj tiden afsted og at den godt kunne have varet længere, og synes godt man kunne finde humor i filmen. Er ikke stor Murray fan, men tror det er min yndlings film med ham. 8/10

    MOVIE100029-09-16 08:24

  • ★★0

    Men jeg holder, hvad jeg lover ;)

    i 2020?

    BN29-09-16 08:47

  • ★★★★★0

    Nej, men der er nok bare noget Dirch Passer over ham, for mit vedkommende, har virkelig svært ved at tage ham seriøs. Whisky reklamen og da de sender hende glædespigen op til ham, samt flere steder ude i nattelivet, spiller de da også på komik, samt tøjklemmerne på hans habitjakke...

    Dirch Passer var dog sjældent subtil (faktisk tværtimod), som Murray netop ofte er og får benyttet maksimalt i en film som "Lost in Translation". Jeg synes, det er en herlig udnyttelse af manden, kudos til instruktionen. 

    Lars!29-09-16 08:56

  • ★★★★0

    i 2020?

    Bedre sent end aldrig :)

    Babo29-09-16 09:09

  • ★★★★1

    Collateral (BD) - 10/10

    Det er sgu en ren 10'er i min bog, selvom filmen ofte betragtes som at være en "lillebror" til "Heat". Det er på alle måder en film lige efter mit hoved og jeg fænges maximalt af to (ensomme) mænd på hver deres side af loven, men da deres veje krydser hinanden, befinder de sig i samme situation. Ekstremt godt spillet med et bundsolidt manuskript. Enestående teknisk tour de force med fabelagtigt soundtrack. 

    Babo29-09-16 16:57

  • ★★★0

    Collateral (BD) - 10/10

    Det er sgu en ren 10'er i min bog, selvom filmen ofte betragtes som at være en "lillebror" til "Heat". Det er på alle måder en film lige efter mit hoved og jeg fænges maximalt af to (ensomme) mænd på hver deres side af loven, men da deres veje krydser hinanden, befinder de sig i samme situation. Ekstremt godt spillet med et bundsolidt manuskript. Enestående teknisk tour de force med fabelagtigt soundtrack. 

    Jeg er også ret pjattet med den - særligt da Cruise er helt forrygende. Portrættet af byen, som er filmens egentlige hovedperson, rammes også noget nær perfekt, selvfølgeligt pga. brugen af det ekstremt lysfølsomme Viper-kamera. Dog synes jeg at slutningen er svag, og at Jamie Foxx nok starter godt - men ender med at blive en karikatur. Jeg er på en lille 5/6.   

    Dolphinfriendly29-09-16 18:23

  • ★★★★0

    Jeg har aldrig opfattet det som karikatur. Synes begge præstationer er enestående. Slutningen finder jeg rørende. "Think anybody will notice?" rammer mig hver gang. 

    Babo29-09-16 18:28

  • ★★★0

    Jeg har aldrig opfattet det som karikatur. Synes begge præstationer er enestående. Slutningen finder jeg rørende. "Think anybody will notice?" rammer mig hver gang. 

    Lige dét stykke er fint, og underbygger hele det modernistiske tema om individets opløsning i storbyen. Men run and chase-delen, hvor Foxx kommer heltinden til undsætning, synes jeg er malplaceret og går imod filmens ellers fine momentum og atmosfære. 

    Dolphinfriendly29-09-16 18:34

  • ★★★★0

    Den del fandt jeg bare elementært spændende, så det gjorde mig ikke spor, men kan godt se, hvad du mener. 

    Babo29-09-16 18:40

  • ★★★★★0

    The VVitch

    Robert Eggers debutfilm er hvad man vil kalde for en slow-burn, men sikke en fantastisk og intens tur det er, når der nærmer sig sin ende. Man skal helst ikke forvente en traditionel horror-film, men giver man sig fuldt ud til filmens stemning og langsomt opbyggende horror, er der en fantastisk oplevelse i vente. Det er dog nok en god idé at have undertekster på, da deres gamle engelske talemåde ellers vil være en smule svær at tyde til tider. Den er eksekveret med en imponerende sikkerhed, og jeg kan kun se frem til hvad Robert Eggers har tænkt sig at kaste sig over som det næste.

    9/10

    Kruse29-09-16 22:17

  • ★★★★0

    Enig med karakteren. Den er ret fantastisk. 

    Babo29-09-16 22:51

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen