Katastrofefilm er min yndlingsgenre, og her kan man jo ikke komme uden om Emmerich.
"Independence Day" er en 8/10, og "The Day After Tomorrow" en 7/10. Hvis det ikke var for CGI-ulvene, havde den muligvis sneget sig op på 8/10.
Og så er der jo "2012", der har nogen fede scener, men som desværre er en af den type katastrofefilm, der ikke kan tage sig selv seriøs og føler behov for at lette stemningen med fjollede komiske scener og figurer. 6/10.
"Stargate" så jeg, da den kom ud i biografen for 27 år siden, og har vist genset den efter. Dengang var jeg især meget imponeret over effekterne, og så er Kurt Russell jo som altid sej. 8/10.
"White House Down" er "Olympus Has Fallen", der vist endda kom ud samme år, underlegen. 6/10.
"The Patriot" har jeg set virkelig mange gange. Der er virkelig kælet for detaljerne, og man føler rigtig, at man er tilbage i tiden omkring Revolutionskrigen. Set ud fra et historisk perspektiv skal man dog ikke gå for meget i detaljerne, da den her er ret ret unuanceret og decideret ukorrekt. 8/10.
"10,000 BC" er en virkelig stinker. Jeg har heldigvis fortrængt det meste af filmen, men husker noget med fotomodeller med perfekte hvide tænder og flotte frisurer, der i den præ-historiske æra render rundt og slås med sabeltigre. 2/10.
"Anonymous" prøvede jeg at se, men måtte opgive.
"Independence Day: Resurgence" og "Midway" har jeg ikke fået set, nok mest pga. den generelt dårlige omtale, de har fået.