Greta Gerwig, Emma Watson og Saoirse Ronan er utroligt dygtige, og jeg er især vild med Saoirse Ronan. Glæder mig enormt meget til at se filmen.
Little Women
★★★★★★1
★1Angående kommentaren om, at film enten skal få en til at grine højt eller græde, så har jeg haft lettest ved det sidste de senere år. Jeg har ikke skraldgrinet i lang tid...
- 1
Og STOLT af det! Jeg ELSKER at tude til film og indrømmer det hjertens gerne - jeg elsker at mærke, at mit følelsesapparat kommer op i gear og får sig en workout. At mærke, at den del sgu fungerer, og det "rush" man får at virkelig at mærke følelserne strømme igennem kroppen. Kææææft, hvor har jeg ondt af dem, der stolt proklamerer "jeg har aldrig grædt til film", fordi de er blevet opdraget med, at det udviser svaghed og/eller manglende kontrol. Det er et kæmpe sundhedstegn i min optik.
Jeg kan tilslutte mig hvert et ord! Også selvom "tude" måske/måske ikke er et misvisende ord. Jeg får tårer i øjnene og en klump i halsen, så stemmen er lidt grødet ved første efterfølgende forsøg på at sige noget. :-)
Blandt de film der rammer mit følelsesapparat HVER gang, er Spielbergs "Empire of the Sun" (Christian Bales tavse genforening med sine forældre), "The Boy With The Striped Pyjamas" (det øjeblik det går op for forældrene hvad der er sket, efterfulgt af den tavse kameratur inde i bygningen) og Eastwoods "Unforgiven" (prologen med billedet af Will Munny stående ved sin kones grav, Claudia's Theme på lydsporet og teksten: "And there was nothing on the marker to explain to Mrs. Feathers why her only daughter had married a known thief and murderer, a man of notoriously vicious and intemperate disposition.")
★★★★★0Jeg kan tilslutte mig hvert et ord! Også selvom "tude" måske/måske ikke er et misvisende ord. Jeg får tårer i øjnene og en klump i halsen, så stemmen er lidt grødet ved første efterfølgende forsøg på at sige noget. :-)
Blandt de film der rammer mit følelsesapparat HVER gang, er Spielbergs "Empire of the Sun" (Christian Bales tavse genforening med sine forældre), "The Boy With The Striped Pyjamas" (det øjeblik det går op for forældrene hvad der er sket, efterfulgt af den tavse kameratur inde i bygningen) og Eastwoods "Unforgiven" (prologen med billedet af Will Munny stående ved sin kones grav, Claudia's Theme på lydsporet og teksten: "And there was nothing on the marker to explain to Mrs. Feathers why her only daughter had married a known thief and murderer, a man of notoriously vicious and intemperate disposition.")
Mængden af tårer kan helt sikkert variere! :-) Der er en stor spændvidde helt fra en enkelt, trillende tårer til et ustyrligt tudeanfald. Det hele er værdsat hér. Sidstnævnte oplevelse havde jeg bl.a. med "Coco" og de sidste 15 minutter af "Six Feet Under".
Og gode bud, BN! Jeg har ikke set "Empire of the Sun" i årevis, og jeg har stadig "Striped Pyjamas" til gode, så dem må jeg få smækket i afspilleren inden alt, alt for længe!
The Insider 3-06-20 18:09
- ★★★★★★1
så dem må jeg få smækket i afspilleren inden alt, alt for længe!
Sammen med de 1500-2000 andre du har stående og skal se at få set;)
T. Nielsen 3-06-20 18:14
- 1
Mængden af tårer kan helt sikkert variere! :-) Der er en stor spændvidde helt fra en enkelt, trillende tårer til et ustyrligt tudeanfald. Det hele er værdsat hér. Sidstnævnte oplevelse havde jeg bl.a. med "Coco" og de sidste 15 minutter af "Six Feet Under".
Og gode bud, BN! Jeg har ikke set "Empire of the Sun" i årevis, og jeg har stadig "Striped Pyjamas" til gode, så dem må jeg få smækket i afspilleren inden alt, alt for længe!
Det er ikke fordi "Striped Pyjamas" specielt udstiller fysisk vold og død (som mange Kz-lejr-film jo ellers gør) - faktisk er det yderst begrænset hvad man ser af den slags i filmen. Men ikke desto mindre ramte slutningen mig så hårdt, at jeg ikke har haft lyst til at gense filmen, siden jeg så den første og eneste gang for efterhånden en del år siden. Men jeg regner med et snarligt gensyn ... og endnu en gang trykken i tårekanalerne. ;-)
- ★★★★1
Coco var da til tider for meget af det gode. Men jeg husker jeg græd under Battleship, men ikke af den ‘rigtige’ årsag :)
- ★★★★★1
Sammen med de 1500-2000 andre du har stående og skal se at få set;)
Præciiiis! :-D
Coco var da til tider for meget af det gode. Men jeg husker jeg græd under Battleship, men ikke af den ‘rigtige’ årsag :)
Jeg havde det PRÆCIS som dig, Babo. Når filmen ville have, man skulle grine, var man lige ved at græde af sorg over, at man aldrig ville høre noget så sjovt igen... og når man skulle græde, så begyndte man simpelthen at grine, fordi man knap nok kunne fatte, at man så noget så fuldstændig ufatteligt smukt. I feel ya, man <3
The Insider 3-06-20 22:13
- ★★★★0
Præciiiis! :-D
Jeg havde det PRÆCIS som dig, Babo. Når filmen ville have, man skulle grine, var man lige ved at græde af sorg over, at man aldrig ville høre noget så sjovt igen... og når man skulle græde, så begyndte man simpelthen at grine, fordi man knap nok kunne fatte, at man så noget så fuldstændig ufatteligt smukt. I feel ya, man <3
ooooh...Thats a BINGO
som Hans Landa ville sige :)