Jeg har tilbudt min storebror at passe deres datter på 1.5 år, hvis de får brug for det, og det gør de nok hver anden dag. Det skal nok blive hyggeligt :)
Og der er gode nyheder også: Danmark har respiratorer nok til worst case scenarier, og der er medicin (ikke en vaccine) på vej inden for kort tid.
Efter hvad jeg fik ud af pressemøderne igår, så mener man også det bliver et større problem med sundhedspersonale der kan passe disse respiratorer. Også hvis de selv begynder at lægge sig syge. Man vil oplære sygeplejesker og læger til også at kunne hjælpe til med det udstyr og så vil man indkalde lægestuderende og pensonerede læger/sygeplejesker. Det også derfor man aflyser alt ikke nødvendige opgaver.
Når vi står overfor så en alvorlig global krise, så tror jeg også på at menneskeheden kan skubbe andre interesser til side og nå frem til løsninger hurtigere end normalt.
Syntes godt nok det er svært at forstå og det virker helt uvirkeligt. Det ligesom at betragte en katastrofefilm, men det er jo virkelighed. Jeg kan ikke finde ud af om de tiltag der bliver taget er for meget eller for lidt. Nogen mener jo der er blevet handlet for tidligt og andre mener at det er overdrevet. Det vil tiden nok vise. Men tror det kan blive svært at overskue konsekvenserne for vores økonomi. Under alle omstændigheder, må jeg tage hatten af politikerne. Det må kræve store løg at tage og stå til ansvar for så voldsomme beslutninger.