Den 1. august flytter vi i hus, og her får vi et rum mere end vi egentlig har brug for. Så det bliver til et filmrum :) - det her er en slags blog / inspiration om tilblivelsen af rummet.
Lige et par billeder først, så I kan følge bedre med:
- Bygningstegning - rummet er cirklet ind med orange
- Billede 1 af rummet - det er fra salgsopstillingen, så det er ikke vores ting
- Billede 2 af rummet
- Filmsamlingen, der skal være plads til - samt en reol med serier og nogle tilsidesatte horrorfilm med voldsom cover.
Krav til rummet:
- Alle film skal kunne være derinde
- Der skal være plads til en sovesofa, så det kan agere som gæsteværelse også
Hvad skal der laves?:
- Det indbyggede skab skal fjernes
- Der skal laves et reolsystem
- Der skal købes et TV
- Der skal købes noget lyd
-----
Det er de overordnede ting, så her kommer mine tanker om rummet:
Indretning:
Sofaen kommer til at stå under det lille vindue tættest på badeværelset. Det vil sige, at TV'et kommer til at hænge på væggen ud til stuen. Det skal altså være et vægophængt TV og et ikke alt for dyb soundbar, der skal være på den væg. Der ud over bliver væggene plastret til med hylder og plakater (På billedet af filmsamlingen er der en masse små rammer med klassiske skuespillere - dem vil jeg gerne have plads til også, men det er ikke et must. Der udover drejer det sig om to 70x100 cm Hitchcock-plakater, fire 20x30 udprintede plakater med 30'er gangster-film og en 60x80 Charlie Chaplin. Jeg regner på ingen måde med, at der er plads til alle.)
Problemet er dog, at samlingen fylder omkring 45 meter - med voksetillæg skal jeg så have 50 meter hyldeplads.
Hyldeproblemet:
Jeg regner med at bygge reolen selv - jeg skiller simpelthen de 25 filmreoler ad og bruger siderne som hylde. Det giver rigeligt med hyldemeter. Så skal de selvfølgelig sættes sammen med vinkelbeslag. Min oprindelig plan var blot at hænge dem op som hylder, men det ville kræve mellem 150-200 skruer i væggen. Derfor laver jeg simpelthen en reol selv. Reolen kan ikke have alle film, men jeg har et par temaer, jeg gerne vil have for sig selv (horror, Ingmar Bergman, Animation, sci-fi, Marvel etc.). Det største problem her er dog, at jeg ikke er specielt handy, og at jeg er meget langsom til at få lavet ting - min motivation bliver så, at indtil det er lavet, så står filmene bare i kasser :)
Det tekniske:
Jeg er på ingen måde interesseret i eller videne om TV og/eller soundbars. Jeg aner ikke, hvad QLED, krystalbillede eller andet betyder. Så her kommer jeg lidt til kort. Det er dog sikkert, at TV'et bliver enten 65 eller 75, men jeg er lidt bange for, at 75" er for stort. Hvis man følger tommelfingerreglen om 25" per meters afstand, så giver det sådan ca. 70".
Økonomi:
Konen siger, det er ok, hvis det bliver op til 10.000 kr., der bliver brugt på det. Sofaen er ikke medregnet her, så det er på TV, lyd og byggematerialer og eventuelt mørklægning.