Black Panther: Wakanda Forever
Hvor skal man lige placere den? Det var en svær opgave at komme videre med Black Panter fortællingen, efter Chadwick Boseman's tragiske død. Han var klart det perfekte cast til jobbet - og vil blive savnet, også for den rolle.
Filmen giver et godt bud på en fortsættelse, fin udvikling at give Shuri en årsag til at trække i dragten. Det eneste der for alvor hakker i fortællingen er årsagen til at Namor går i krig med Wakanda. Ja, han vil gerne beskytte sit folk - og ja, han vil forhindre verden i at få adgang til Vibranium, men mange af hans handlinger fører jo netop til at hans eksistens bliver kendt.
Når det er skrevet, så er Namor et interessant bekendtskab - han bliver nok en del af det nye Avengers-team, når næste trussel for alvor dukker op.
Kampscenerne - mand til mand er ok - men krigen totalt er en smule kedelig. Alt i alt skulle man måske være blevet en smule rørt over det hele, det blev jeg ikke rigtig.
Men opgaven er løst - der er håb for mere Wakanda i fremtidens Marvel, selvom jeg ikke synes det er det mest spændende univers. Og så savnede jeg end - end credit scenen, som ellers altid peger frem mod det næste. Er du ved at miste grebet Kevin Feige?
MCU mangler i den grad noget at bygge videre på; Iron Man, Black Widow, Cap America, Wanda er alle ofret - Thor er blevet en lallende tosse og Hulk er en hyggeonkel - Black Panter var ikke selvforskyldt, dog. Hawkeye er vel også et spørgsmål, efter Renners uheld?
Der er nærmest lavet FOR mange selvmål i den fortælling - jeg savner mål og mening når alle dem der blev bygget op er væk, og der ikke for alvor er kommet erstatninger man gider holde med.
Nå, det var en personlig rant mod MCU's/Feige's nuværende slingrekurs - jeg håber der er en plan et sted...
Denne fortjener
7/10