Jeg så ikke hans kamp men ser den anden nu. Jeg ved ikke om det er nogle rettigheder DR har anskaffet sig specifikt til Danmarks kampe, da jeg mener Det er Discovery+ som har rettighederne, men de har i hvert fald lånt deres kommentatorer.
Jeg er i øvrigt imponeret over hvor mange tilskuere der trods alt er, men det skyldes naturligvis også Holger Rune. Allerede i så ung en alder er det ham som især trække dansk tennis. Ikke at forglemme Clara Tauson, som desværre har været meget skadet.
Jeg håber jo at det er en sport som flere vil dyrke og at der bliver postet flere penge ind i af Team Danmark og i det tilfælde er Holger Rune en vigtig figur. Det er en ketchersport som Badminton hvor Danmark har været stærke i mange år.
Det er dog også en dyr sport, i det der er mange rejsedage og du skal have forskellige trænere, så som ung spiller er det ikke nemt. Når først du bliver en del af eliten er pengene store nok og du behøver ikke tænke på penge, men at komme dertil er bestemt ikke billigt.
Jeg mener der er et stort potentiale og ikke mindst er det en af verdens største sportsgrene, så jeg håber at der vil blive satset mere på det.