Forum - Forum-tråd: 20 lortefilm i følge Bruno

20 lortefilm i følge Bruno

  • ★★★★★★1

    Jeg holder en lille pause fra kommentarer til min top 50 og ser på lortefilm. Inspireret af Babo, kom jeg frem til, at jeg havde brug for lidt regler for listen, som er følgende:

    • Filmen behøver ikke nødvendigvis at være en blockbuster, men skal trods alt have et forholdsvis højt budget, da der er rigtig mange lowbudget-film, som selvfølgelig er lort, men slet ikke har haft de samme ambitioner/forventning bag, som film med et stort budget.
    • Kun én film pr. instruktør, fordi det hurtigt gik op for mig, at et par instruktører ville dominere listen, hvis jeg ikke skar lidt fra.

    Det hører selvfølgelig også med til historien, at jeg faktisk ser lortefilm helt frivilligt og morer mig kosteligt over nogle af dem, så måske dukker der en topliste op over de bedste "so bad it's good"-film.

    Filmene er i tilfældig rækkefølge, de nederste fem film på listen har jeg alle givet 1/10 på IMDb. Det viser sig, at jeg åbenbart er næsten ligeså nærig med 1/10, som jeg er med 10/10.

    Max Payne

    Hvorfor det er så fandens svært at lave en film, baseret på et computerspil, er jeg ikke klar over, men indtil videre, er Tomb Raider og Warcraft nok de bedste eksempler og ingen af dem er specielt imponerende heller. Spil er et visuelt medie og mange spil er særdeles historiedrevne, hvilket også er tilfældet med Max Payne.

    I filmudgaven har man valgt at bruge Marky Mark, ikke at han som sådan er et skidt valg til en actionfilm, men når figuren skal forestille at være en nedslidt noir-inspireret betjent med en rusten stemme, er det evige baby-face, som Marky Mark render rundt med, slet ikke et oplagt valg. Der er et vagt forsøg på at lave Matrix-action, som i spillet, men det er ikke specielt godt udført og filmen er pissekedelig - den værste en actionfilm kan være.

    The Bodyguard

    The Bodyguard tjente vistnok styrtende med penge, havde et succesfuldt soundtrack ved siden af og musikken er det eneste gode ved filmen. Jeg kan ikke huske, om der var vrøvl mellem Costner og Houston i forbindelse med optagelserne, men kemien er ikke-eksisterende. Costner ser ud til at kede sig igennem hele filmen og Houston er ikke en specielt god skuespiller. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at Costner slet ikke er overbevisende som superduper-bodyguard.

    Queen of the Damned

    Otte år efter Interview with the Vampire, som er en ret god film, fandt nogen på at lave en efterfølger. Det var som sådan ikke verdens dårligste idé, men slutresultatet.. fyha. Efter Tom Cruise havde rollen som Lestat, var det vigtigt at finde en skuespiller, som kunne matche hans karisma, hvilket man åbenbart valgte at se stort på og gav rollen til Stuart Townsend. Om filmen er tro mod originalmaterialet, skal jeg ikke gøre mig klog på, men en vampyr-rockstjerne virker som en idé, der næsten er på Twilight-niveau, hvis det ikke var fordi, at Jarmusch faktisk fik det til at spille. Det siges, at man ikke skal tale ondt om de døde, men for helvede, Aaliyah var en dårlig skuespiller og hun flagrer rundt med tænderne fremme konstant, mens hun laver fjollede ansigtsudtryk og mærkelige kropsbevægelser, som triviaen på IMDb skriver, at hun helt selv har improviseret.

    Rambo III

    Den første film i serien af Rambo-film er blandt Slys bedste, Rambo III er til gengæld blandt hans værste. Rambo tager til Afghanistan og skyder pile efter russere, fordi det gør man jo. Og så får han hjælp af de modige frihedskæmpere og alt detdér. Præmissen er på sin vis ikke dummere end så mange andre actionfilm, men når man smider pænt mange penge efter en film, gør det ikke noget, at man i det mindste prøver at finde på en historie. Retfærdigtvis skal det siges, at jeg synes at det med pilene var pænt hardcore, da jeg var omkring 14-15 år gammel.

    Catwoman

    Hvordan laver man bedst en film, baseret på en tegneseriefigur? Man ignorerer alt hvad der har med tegneserien at gøre, skaber en helt ny figur og laver et manuskript, så fyldt med plothuller, at den med rette vinder en Razzie. Halle Berry fik også en for sin rolle, som lod til at være inspireret af Aaliyahs optråden i Queen of the Damned, men havde i det mindste selvironi nok til at se, at filmen faktisk var en gigantisk bunke lort og mødte op for at tage imod sin pris.

    Hannibal Rising

    Ah ja, prequels som skal forklare en figur, som ingen har behov for at få forklaret, fordi det faktisk er mere skræmmende at man intet ved. Allerede dér gik Hannibal Rising galt i byen. Ligesom Queen of the Damned, valgte man også en skuespiller til hovedrollen, som slet ikke kunne spille op med Anthony Hopkins. Til gengæld prøvede man at fylde filmen med en eller anden form for misforstået fanservice, inkl. at give Hannibal en maske på, som minder om den han bærer i Silence of the Lambs, fordi.. why the fuck not.


    Fifty Shades of Grey

    En film baseret på Twilight fanfiction, med et kvindesyn der bedst hører til i 1950'erne og som forklæder et dybt problematisk forhold mellem to mennesker, som kærlighed. Heldigvis er filmen fyldt med sexscener, der er så usexede, at der er en større chance for at få en boner, mens man skider og læser etiketten på bagsiden af shampooen, når man glemmer at tage sin mobil med på potten.

    The Day After Tomorrow

    Det er sjældent at jeg ser film i biffen, der er så dårlige, at jeg overvejer at forlange pengene tilbage. Halløj med Golfstrømmen, som jeg har valgt at døbe The Day After Tomorrow, er et af de få tilfælde. Igen er det et tilfælde af, at man smider åndsvagt mange penge efter en film, men glemmer at bruge et par kroner på et ordenligt manuskript. Emmerich prøver oprigtigt at fortælle os, at vi skal passe på miljøet, men digitale ulve, instant freeze (som man kan løbe fra) og afbrænding af bøger, i stedet for at bruge alt det træ, der er er rådighed omkring én, overbeviste ikke mig. Til dens forsvar skal det siges, at den bliver cirka 100 gange bedre, hvis man køber RiffTrax-kommentarsporet til den.

    Batman & Robin

    Bat-kreditkort, Bat-nipples, Bat-butts og så meget camp, at MGP har svært ved at følge med. En film der er så dårlig, at den kulsejlede Tim Burtons chance for at lave en Superman-film med Nic Cage, det er sgu svært at tilgive!

    The Twilight Saga: Breaking Dawn - Part 1

    Straight up, jeg er slet ikke i målgruppen for disse film. Det er jeg helt klar over, men det betyder dog ikke, at jeg ikke kan have en mening om, hvor dårligt historien er skrevet. Ligesom i Fifty Shades of Grey, er der bunkevis af problemer i forholdet mellem de to hovedpersoner - hvis de var mennesker og det var virkelighed, var Bella forlængst havnet på et krisecenter for kvinder. Men hey, der er noget med et bryllup, en vampyrbaby og Bella vistnok smiler for første gang i filmserien, så det hele er nok ok alligevel.

    Blade: Trinity

    De to første Blade-film er awesome og den første har en stor del af æren for de superheltefilm, vi har i dag. Den tredje film er dog instrueret af Goyer, en manuskriptforfatter, som i bedste fald er en hack, der lejlighedsvis er heldig og skriver noget brugbart. Han er samtidig komplet uduelig som instruktør, så hvorfor han har en karriere, er et stort mysterium for mig. Dracula er vendt tilbage og nu kalder han sig Drake, fordi.. det gør han. Og så er der noget med Biel og Reynolds, som træder lidt i baggrunden, fordi der skal satme være plads til noget product placement og holy shit, der er meget af det.

    Wild Wild West

    Steampunk-western med Will Smith og Kevin Kline, baseret på en gammel tv-serie, men sammenligningen stopper vistnok ved navnet. Det er en voldsomt idiotisk historie med forsøg på humor, der falder igennem og skal man tro på Kevin Smith, er den store mekaniske edderkop, noget som Jon Peters ville se på film. Så vidt jeg husker, var det filmen der brød Will Smiths række af økonomiske succeser - det er sgu alligevel en præstation i sig selv.

    Rambo (2008)

    For ikke at lade Rambo III stå alene, valgte Sly åbenbart at skrive og instruere en film, som kunne matche dens manglende kvaliteter. Det er ellers ikke fordi, at Sly er en dårlig instruktør eller forfatter, men manuskriptet er så dovent skrevet, at det mere eller mindre er genbrug fra de to første efterfølgere til First Blood, til en grad, at han genbruger originaltitlen til den anden film i serien. Det er en åndsvag omgang voldsporno, som måske havde været underholdende i 1984, men ikke i 2008.


    Mission: Impossible II

    John Woo kom til Hollywood og gik fra at være en fed instruktør, til at være lidt ligegyldig. Der er vist noget med et biovåben, men historien kommer ofte lidt i vejen for en masse Woo-ism med slow-mo, motorcykler og stunts med store armbevægelser.

    A View to a Kill

    Den værste James Bond-film til dato, hvilket er synd, når man har Walken som skurk. Moore ser ud til at være cirka 100 år gammel og klæder sig som en mand på den alder. Når det ikke er lidt fælt, at han dusker damer, der er cirka 70 år yngre end ham selv, bekymres man for, om han pludselig brækker sin hofte og må klare resten af filmen i rullestol. Så er der Grace Jones, som jo var indbegrebet af 80'erne på mange måder, men er en åndsvagt dårlig skuespiller. Nå ja, så formår filmen også lige at have et af de værste Bond-temaer nogensinde.

    De sidste fem følger lidt senere.

    Zero Cool23-09-16 15:36

  • ★★★★★0

    Rambo III er ret fjollet, men jeg finder den superunderholdende alligevel. Den nye Rambo er ret middelmådig - langsom, triviel og halvkedelig. Men den har sin eksplicitte vold trods alt. Og jeg har altid fundet Batman Forever betydeligt værre end Batman & Robin. Ikke fordi sidstnævnte er en decideret god film, men den er nu alligevel så dårlig, at den er god. The Day After Tomorrow kan jeg også meget godt lide. Igen - kan sagtens forstå at folk ikke kan, da den også er fjollet, men den har hjertet på rette sted og formåede at underholde mig fra start til slut. 

    Resten er crap.

    David Lund23-09-16 15:53

  • ★★★★1

    Rambo finder jeg sgu herligt underholdende. Synes virkelig ikke den er dårlig. Resten kan jeg bedre følge :)

    Babo23-09-16 15:53

  • ★★★★★0

    The Day After Tomorrow ville nok lande på min top 10 over katastrofefilm, men nu er jeg også meget glad for genren. Den indeholder alle de rigtige elementer for genren, men modsat f.eks. "2012" formår den efter min mening at udnytte dem rigtigt.

    A View to a Kill var en af de første Bond-film jeg så, så jeg har et ømt punkt for den, selvom jeg i dag godt kan se dens svagheder. Da jeg så den som teenager, studsede jeg ikke over, at Bond muligvis var lidt for gammel til rollen, når han dér render rundt med sin toupe og scorer 20-årige skønheder.

    Dens tema mener jeg til gengæld er blandt de 5 bedste temaer, men nu har Duran Duran også altid været et af mine favoritbands :)

    chandler7523-09-16 15:57

  • ★★★★★★0

    Jeg er også glad for katastrofefilm, jeg har næsten ikke tal på hvor mange gange, jeg har set Volcano, som også på mange måder er superdum. Jeg tror forskellen for mig ligger i, at Volcano, Dante's Peak og andre sådanne film, nøjes med at være katastrofefilm, mens Halløj med Golfstrømmen forsøger at være superseriøs og lære os om miljøet, samtidig med at den er dum.

    Zero Cool23-09-16 16:02

  • ★★0

    Ups, vidste ikke at Queen of the damned var fortsættelsen til interview with the vampire, nok fordi jeg så dem i forkert rækkefølge og med mange år imellem. Syntes nu den var god i den periode jeg så den, måske den skal have et gensyn.

    Weird_J23-09-16 16:19

  • 1

    Dude, nooooo!!! :O

    Rambo (2008) er sgu da awesome! Ganske vist ikke helt deroppe med den første, men bestemt værdig til at stå ryg mod ryg med denne.

    Hvor dælen er Highlander II og RoboCop 3 på din liste?? :P

    evermind23-09-16 21:24

  • ★★★★★★0

    Dude, nooooo!!! :O

    Rambo (2008) er sgu da awesome! Ganske vist ikke helt deroppe med den første, men bestemt værdig til at stå ryg mod ryg med denne.

    Hvor dælen er Highlander II og RoboCop 3 på din liste?? :P

    Listen er ikke færdig endnu. Jeg mangler stadig de sidste fem. Og nej, Rambo (2008) er noget lort. :D

    Zero Cool23-09-16 21:25

  • ★★★★★★2

    Rambo er pissefed!!!!

    T. Nielsen23-09-16 21:26

  • ★★★★★★0

    Hermed de sidste fem film, dem der har fået 1/10 på IMDb, igen, tilfældig rækkefølge.

    Transformers: Dark of the Moon

    Efter tissejokes og noget med metalnosser, skulle man tro, at Transformers ikke kunne blive dårligere, men det lykkedes sgu alligevel. Det skal siges, at de tre andre film i serien ligger utrolig tæt kvalitetsmæssigt på denne, men der er bare et eller andet ved den særdeles fjollede historie, forsøget på at blande den sammen med historiske begivenheder og måden Bay gang på gang pisser på Transformers-franchisen, der irriterer mig grænseløst. Jeg vil på ingen måde påstå, at den originale Transformers-serie var stor kunst, faktisk var den bare en serie, der var lavet for at sælge legetøj. Men selvom det er tilfældet, er der langt mere hjerte i den serie, som er fyldt med plothuller, fjollede figurer og dumme storylines, end der nogensinde har været i Bays udgave. Og så er der selvfølgelig lige det faktum, at Optimus Prime, som i alle historier (bortset fra da han var under Quintessons-kontrol) bliver fremstillet som en ædel robot med en høj retfærdighedssans, straight up henretter en anden robot.

    Battlefield Earth

    Battlefield Earth er et interessant bæst, fordi den er helt åndsvagt dårlig, men den bevæger sig virkelig tæt på at være så dårlig, at den er underholdende. Jeg tror det kommer an på mængden af øl, man har indtaget. Der er så mange problemer med historien og rumvæsnerne er så fjollede, at man tror det er løgn. Men nogle highlights er, at vi er omkring år 3000 og vi er blevet tævet af rumvæsner. Et af disse rumvæsner kaster sin kærlighed på et menneske, som han mere eller mindre uden motivation beslutter sig for at forvandle fra omkring hulemandsstadiet til supersmart - så smart, at han kan lære andre mennesker at bruge våben og flyve jetfly, som på magisk vis er helt i orden, efter at have stået ubrugt i cirka 1000 år. Og så er der en masse der griner på en superskurkeagtig måde.

    The Spirit

    The Spirit tager jeg som en personlig fornærmelse. Fra jeg så den første trailer, vidste jeg med sikkerhed, at filmen ville være noget lort. Jeg har stor respekt for hvad Miller gjorde for tegneserier i 80'erne og 90'erne, men jeg er også helt klar over, at han har en gigantisk hard-on for alt hvad der har med Will Eisner at gøre, i sådan en grad, at han direkte har stjålet en af sine egne Sin City-historier (tror jeg det var) fra Eisner. Udover at The Spirit rent teknisk er pissedårlig, så er det ren og skær voldtægt af Eisners fantastiske materiale, som kun har ét formål, at gøre det til Millers eget. Fair nok at manden har skrevet The Dark Knight Returns, Year One og nogle gode Daredevil-historier, men han fortjener alligevel skridtspark for denne film.

    AVPR: Aliens vs Predator - Requiem

    Yadda, yadda, yadda. Aliens og Predators, de slås og man prøver at binde det sammen med Alien-serien og Predator-serien, men i virkeligheden skulle man have fodret de to instruktører til væsnerne i stedet. På den positive side, var deres næste film, Skyline, ikke så katastrofal dårlig.

    Highlander II: The Quickening

    Hey, venner. Hvis nu vi tager detdér fede koncept fra den første film og gør dem til.. *dramatisk pause* .. RUMVÆSNER! Det lyder sgu som verdens bedste plan, gør det ikke? Nå, publikum synes at det var en pissedårlig idé, hvad gør vi så, altså udover at lave flere dårlige efterfølgere, en animé-serie og en tv-serie, samt at binde tv-serien og film-serien sammen? JEG VED DET! Vi klipper filmen om, så de udødelige ikke længere er rumvæsner, men kommer fra en fjern fortid og så prøver vi at slette alle spor, så publikum måske glemmer det!

    MEN DET GØR VI IKKE!! FUCK DIG, MULCAHY!

    Og ja, Bay havde fået adskillige pladser på listen, hvis jeg ikke havde lavet lidt regler.

    Zero Cool23-09-16 22:04

  • 1

    Listen er ikke færdig endnu. Jeg mangler stadig de sidste fem. Og nej, Rambo (2008) er noget lort. :D

    Bruno23-09-16 21:25

    Ah, det gik lige hen over hovedet på mig, at du manglede de sidste fem. Jeg var nok for chokeret over dét med Rambo ...! :P

    Rambo er pissefed!!!!

    T. Nielsen23-09-16 21:26

    YEAH BRUTHA! <3

    evermind23-09-16 22:09

  • ★★★★★0

    Highlander II er bestemt noget pis, men... jeg ved ikke hvordan, jeg skal forklare det, men jeg har lidt et soft spot for den. Nok fordi det er en af de utallige film, jeg er vokset op med. Resten har fortjent deres pladser. Det har Highlander nok egentlig også i sidst ende.

    David Lund23-09-16 22:11

  • 0

    Og The Spirit og Highlander II, Brün, dét ligner til gengæld noget! Noget meget, meget ækelt!! ;)

    evermind23-09-16 22:12

  • ★★★★★★1

    Og The Spirit og Highlander II, Brün, dét ligner til gengæld noget! Noget meget, meget ækelt!! ;)

    We aim to squeeze!

    Zero Cool23-09-16 22:14

  • ★★★★★3

    For mig er "Highlander" og "Highlander II" to ender af et kvalitetsspektrum, den ene god, den anden du godeste. 

    Lars!23-09-16 22:18

  • ★★★★★★0

    Highlander II er bestemt noget pis, men... jeg ved ikke hvordan, jeg skal forklare det, men jeg har lidt et soft spot for den. Nok fordi det er en af de utallige film, jeg er vokset op med. Resten har fortjent deres pladser. Det har Highlander nok egentlig også i sidst ende.

    Jeg kom til at tænke på - har du faktisk genset den i nyere tid? Fordi det originale cut af filmen har ikke været bredt tilgængeligt siden VHS-dagene og er kun udkommet en håndfuld steder på DVD, men aldrig på BD.

    Zero Cool24-09-16 08:26

  • ★★★★★0

    Ikke for nyligt, nej. Mener det er 10 år siden, da jeg lige gav min VHS-afspiller en revival, og fandt en håndfuld film inkl. den frem.

    David Lund24-09-16 09:51

  • ★★★0

    Jeg var vild med Rambo (2008), da den udkom. En drengerøvsfilm, som da nok langt fra blev dårlige af at se den med et par kammerater og nogle øl, så vi kunne henslænge os til en fortabt tid, hvor det var i orden at tage så hårdt kvælertag, at man river struben ud på folk, og hvor det var okay at grine af asiaters fuldstændigt elendige engelske accent (ham fight-promotoren i starten er da hyleskæg).

    Det er langt fra en film, jeg kunne finde på at sætte på en aften alene hjemme, men så langt som hjernedøde action-film går, så var jeg ret vild med den.

    Men derudover er jeg ret enig i filmene på listen. 

    HonoDelLoce24-09-16 13:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen