Jeg holder en lille pause fra kommentarer til min top 50 og ser på lortefilm. Inspireret af Babo, kom jeg frem til, at jeg havde brug for lidt regler for listen, som er følgende:
- Filmen behøver ikke nødvendigvis at være en blockbuster, men skal trods alt have et forholdsvis højt budget, da der er rigtig mange lowbudget-film, som selvfølgelig er lort, men slet ikke har haft de samme ambitioner/forventning bag, som film med et stort budget.
- Kun én film pr. instruktør, fordi det hurtigt gik op for mig, at et par instruktører ville dominere listen, hvis jeg ikke skar lidt fra.
Det hører selvfølgelig også med til historien, at jeg faktisk ser lortefilm helt frivilligt og morer mig kosteligt over nogle af dem, så måske dukker der en topliste op over de bedste "so bad it's good"-film.
Filmene er i tilfældig rækkefølge, de nederste fem film på listen har jeg alle givet 1/10 på IMDb. Det viser sig, at jeg åbenbart er næsten ligeså nærig med 1/10, som jeg er med 10/10.
Max Payne
Hvorfor det er så fandens svært at lave en film, baseret på et computerspil, er jeg ikke klar over, men indtil videre, er Tomb Raider og Warcraft nok de bedste eksempler og ingen af dem er specielt imponerende heller. Spil er et visuelt medie og mange spil er særdeles historiedrevne, hvilket også er tilfældet med Max Payne.
I filmudgaven har man valgt at bruge Marky Mark, ikke at han som sådan er et skidt valg til en actionfilm, men når figuren skal forestille at være en nedslidt noir-inspireret betjent med en rusten stemme, er det evige baby-face, som Marky Mark render rundt med, slet ikke et oplagt valg. Der er et vagt forsøg på at lave Matrix-action, som i spillet, men det er ikke specielt godt udført og filmen er pissekedelig - den værste en actionfilm kan være.
The Bodyguard
The Bodyguard tjente vistnok styrtende med penge, havde et succesfuldt soundtrack ved siden af og musikken er det eneste gode ved filmen. Jeg kan ikke huske, om der var vrøvl mellem Costner og Houston i forbindelse med optagelserne, men kemien er ikke-eksisterende. Costner ser ud til at kede sig igennem hele filmen og Houston er ikke en specielt god skuespiller. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at Costner slet ikke er overbevisende som superduper-bodyguard.
Queen of the Damned
Otte år efter Interview with the Vampire, som er en ret god film, fandt nogen på at lave en efterfølger. Det var som sådan ikke verdens dårligste idé, men slutresultatet.. fyha. Efter Tom Cruise havde rollen som Lestat, var det vigtigt at finde en skuespiller, som kunne matche hans karisma, hvilket man åbenbart valgte at se stort på og gav rollen til Stuart Townsend. Om filmen er tro mod originalmaterialet, skal jeg ikke gøre mig klog på, men en vampyr-rockstjerne virker som en idé, der næsten er på Twilight-niveau, hvis det ikke var fordi, at Jarmusch faktisk fik det til at spille. Det siges, at man ikke skal tale ondt om de døde, men for helvede, Aaliyah var en dårlig skuespiller og hun flagrer rundt med tænderne fremme konstant, mens hun laver fjollede ansigtsudtryk og mærkelige kropsbevægelser, som triviaen på IMDb skriver, at hun helt selv har improviseret.
Rambo III
Den første film i serien af Rambo-film er blandt Slys bedste, Rambo III er til gengæld blandt hans værste. Rambo tager til Afghanistan og skyder pile efter russere, fordi det gør man jo. Og så får han hjælp af de modige frihedskæmpere og alt detdér. Præmissen er på sin vis ikke dummere end så mange andre actionfilm, men når man smider pænt mange penge efter en film, gør det ikke noget, at man i det mindste prøver at finde på en historie. Retfærdigtvis skal det siges, at jeg synes at det med pilene var pænt hardcore, da jeg var omkring 14-15 år gammel.
Catwoman
Hvordan laver man bedst en film, baseret på en tegneseriefigur? Man ignorerer alt hvad der har med tegneserien at gøre, skaber en helt ny figur og laver et manuskript, så fyldt med plothuller, at den med rette vinder en Razzie. Halle Berry fik også en for sin rolle, som lod til at være inspireret af Aaliyahs optråden i Queen of the Damned, men havde i det mindste selvironi nok til at se, at filmen faktisk var en gigantisk bunke lort og mødte op for at tage imod sin pris.
Hannibal Rising
Ah ja, prequels som skal forklare en figur, som ingen har behov for at få forklaret, fordi det faktisk er mere skræmmende at man intet ved. Allerede dér gik Hannibal Rising galt i byen. Ligesom Queen of the Damned, valgte man også en skuespiller til hovedrollen, som slet ikke kunne spille op med Anthony Hopkins. Til gengæld prøvede man at fylde filmen med en eller anden form for misforstået fanservice, inkl. at give Hannibal en maske på, som minder om den han bærer i Silence of the Lambs, fordi.. why the fuck not.
Fifty Shades of Grey
En film baseret på Twilight fanfiction, med et kvindesyn der bedst hører til i 1950'erne og som forklæder et dybt problematisk forhold mellem to mennesker, som kærlighed. Heldigvis er filmen fyldt med sexscener, der er så usexede, at der er en større chance for at få en boner, mens man skider og læser etiketten på bagsiden af shampooen, når man glemmer at tage sin mobil med på potten.
The Day After Tomorrow
Det er sjældent at jeg ser film i biffen, der er så dårlige, at jeg overvejer at forlange pengene tilbage. Halløj med Golfstrømmen, som jeg har valgt at døbe The Day After Tomorrow, er et af de få tilfælde. Igen er det et tilfælde af, at man smider åndsvagt mange penge efter en film, men glemmer at bruge et par kroner på et ordenligt manuskript. Emmerich prøver oprigtigt at fortælle os, at vi skal passe på miljøet, men digitale ulve, instant freeze (som man kan løbe fra) og afbrænding af bøger, i stedet for at bruge alt det træ, der er er rådighed omkring én, overbeviste ikke mig. Til dens forsvar skal det siges, at den bliver cirka 100 gange bedre, hvis man køber RiffTrax-kommentarsporet til den.
Batman & Robin
Bat-kreditkort, Bat-nipples, Bat-butts og så meget camp, at MGP har svært ved at følge med. En film der er så dårlig, at den kulsejlede Tim Burtons chance for at lave en Superman-film med Nic Cage, det er sgu svært at tilgive!
The Twilight Saga: Breaking Dawn - Part 1
Straight up, jeg er slet ikke i målgruppen for disse film. Det er jeg helt klar over, men det betyder dog ikke, at jeg ikke kan have en mening om, hvor dårligt historien er skrevet. Ligesom i Fifty Shades of Grey, er der bunkevis af problemer i forholdet mellem de to hovedpersoner - hvis de var mennesker og det var virkelighed, var Bella forlængst havnet på et krisecenter for kvinder. Men hey, der er noget med et bryllup, en vampyrbaby og Bella vistnok smiler for første gang i filmserien, så det hele er nok ok alligevel.
Blade: Trinity
De to første Blade-film er awesome og den første har en stor del af æren for de superheltefilm, vi har i dag. Den tredje film er dog instrueret af Goyer, en manuskriptforfatter, som i bedste fald er en hack, der lejlighedsvis er heldig og skriver noget brugbart. Han er samtidig komplet uduelig som instruktør, så hvorfor han har en karriere, er et stort mysterium for mig. Dracula er vendt tilbage og nu kalder han sig Drake, fordi.. det gør han. Og så er der noget med Biel og Reynolds, som træder lidt i baggrunden, fordi der skal satme være plads til noget product placement og holy shit, der er meget af det.
Wild Wild West
Steampunk-western med Will Smith og Kevin Kline, baseret på en gammel tv-serie, men sammenligningen stopper vistnok ved navnet. Det er en voldsomt idiotisk historie med forsøg på humor, der falder igennem og skal man tro på Kevin Smith, er den store mekaniske edderkop, noget som Jon Peters ville se på film. Så vidt jeg husker, var det filmen der brød Will Smiths række af økonomiske succeser - det er sgu alligevel en præstation i sig selv.
Rambo (2008)
For ikke at lade Rambo III stå alene, valgte Sly åbenbart at skrive og instruere en film, som kunne matche dens manglende kvaliteter. Det er ellers ikke fordi, at Sly er en dårlig instruktør eller forfatter, men manuskriptet er så dovent skrevet, at det mere eller mindre er genbrug fra de to første efterfølgere til First Blood, til en grad, at han genbruger originaltitlen til den anden film i serien. Det er en åndsvag omgang voldsporno, som måske havde været underholdende i 1984, men ikke i 2008.
Mission: Impossible II
John Woo kom til Hollywood og gik fra at være en fed instruktør, til at være lidt ligegyldig. Der er vist noget med et biovåben, men historien kommer ofte lidt i vejen for en masse Woo-ism med slow-mo, motorcykler og stunts med store armbevægelser.
A View to a Kill
Den værste James Bond-film til dato, hvilket er synd, når man har Walken som skurk. Moore ser ud til at være cirka 100 år gammel og klæder sig som en mand på den alder. Når det ikke er lidt fælt, at han dusker damer, der er cirka 70 år yngre end ham selv, bekymres man for, om han pludselig brækker sin hofte og må klare resten af filmen i rullestol. Så er der Grace Jones, som jo var indbegrebet af 80'erne på mange måder, men er en åndsvagt dårlig skuespiller. Nå ja, så formår filmen også lige at have et af de værste Bond-temaer nogensinde.
De sidste fem følger lidt senere.
