Forum - Forum-tråd: Skeloboy's Top50 - i 2010'erne

Skeloboy's Top50 - i 2010'erne

  • ★★★★0

    På den måde:-D Næ, jeg er nok bare "regelrytter";-)

    Bare du ikke får hovedbrud :)

    Babo27-09-16 20:06

  • ★★★★★★1

    Bare du ikke får hovedbrud :)

    Jeg har kendt dig i snart 15 år, så hvis det var muligt, så var det med garanti sket :-*

    T. Nielsen27-09-16 20:34

  • ★★★0

    Men...hvad kommer der så nu?

    Og er der nogen I savner på listen?

    Broken

    Broken Circle Breakdown

    What Maisie Knew

    Brooklyn

    Birdman

    The Place Beyond The Pines

    A Seperation

    Steffan Rasmussen27-09-16 21:06

  • ★★★★★★1

    Id4 ?

    davenport27-09-16 22:21

  • ★★★★★★0

    Spændende, Steffan ;) - 2 af filmene har jeg ikke set, mens de sidste alle er gode film - nogle er da også i top10 ;)

    Guldager28-09-16 00:05

  • ★★★★★★0

    10. Amour, Michael Haneke, 2012
    Haneke er en instruktør, der ikke er bleg for at forarge, overraske og udforske. I hans karriere har han skabt mange ekstreme filmscener. Men centrum har altid været det menneskelige drama.

    Personligt synes jeg, at filmene er mere interessante end decideret gode, omend The White Ribbon og Benny's Video begge får næsten topkarakter. Men så er der også Amour. Hvor Hanekes tidligere film har det med at distancere sig fra sine subjekter, så viser Amour en enorm menneskelig indsigt. Det er et smukt drama, der fanger alderdom, sygdom, kærlighed og tragedie.

    Det aldrende par, Georges og Anna, lever et stille og roligt pensionist-liv, men da Anna bliver ramt af et såkaldt "silent stroke"(kunne ikke finde et dansk ord), bliver deres liv forandret. Det er stadig betragtet nøgternt, men Haneke kommer tættere på individerne i Amour end han har gjort i nogen andre film. Måske derfor tiltaler dem mig mere end hans andre film.

    Dette er endnu et stille drama, men det er så gennemført stilsikkert og så gennemført velspillet, at Amour hører til blandt de bedste film i nyere tid.

    Guldager28-09-16 22:26

  • ★★★★0

    Jeg er ikke helt skudt i den, men den er rigtig god. Gav den 8/10.

    Babo28-09-16 22:51

  • ★★★★★0

    Jeg er derimod helt skudt i den. Nøjes nok med 9/10. Spøjst at Haneke, der ellers elsker at vise menneskets destruktive natur samt generelt er ganske negativ, pludselig kan lave noget så smukt og positivt som Amour - dog stadig på hans egen måde.

    David Lund29-09-16 02:38

  • ★★★★★★0

    Jeg er for i øvrigt også i 9/10-delen :) samt min generelle top250

    Guldager29-09-16 07:38

  • ★★★0

    Amour skulle også have været på min mangel liste ... sjovt nok lavede Rúnar Rúnarsson en film (Eidfjell) med de samme tematikker, bare et halvt år før. Det er også en glimrende film.

    Boyhood mangler i øvrigt også på din liste.

    Steffan Rasmussen29-09-16 14:44

  • ★★★★★★0

    Der kommer nu 4 af de film, som Steffan Rasmussen har nævnt :)

    Og jeg vil gerne være færdig med listen før horror-oktober, så her kommer resten i en lidt lang tråd...

    ----
    9. Of Gods and Men, Xavier Beauvois, 2010
    Nogle film foregår i en meget kompliceret og stor verden uden at omhandle den verden. En sådan film er Of Gods and Men. Midt i krig, terrorisme og krise følger vi 9 munke, der har valgt at følge deres tro fremfor at flygte eller lade sig kue.

    Mødet med munkene og de fundamentalistiske muslimer er intelligent skildret. Filmen har også en af de mest effektive, små scener nogensinde lavet på film. Det kan sagtens være, at jeg overser nogle forcerede ting, men jeg falder fuldstændig for Swan Lake-scenen. Der bliver sagt så meget i den scene uden et ord bliver ytret. Det er brilliant!

    ----

    8. The Selfish Giant, Clio Barnard
    The Selfish Giant er en film om venskab og opvækst. Og det er en af de absolut bedste film, der nogensinde overhovedet er lavet om det emne! Mere skal der ikke siges her :)

    ----

    De næste to gider jeg ikke skrive noget videre om. Det er på hver sin måde kompetente dramaer.

    7. The Broken Circle Breakdown, Felix Van Groeningen, 2012 - og nu er vi oppe i 10/10
    6. A Seperation, Asghar Farhadi, 2011

    ----

    5. Winter's Bone, Debra Granik, 2011
    Både som karakterstudie, miljøskildring, krimi og drama er Winter's Bone helt og aldeles sublim. Jeg har en stor forkærlighed for film, der går meget tæt på en person. I Winter's Bone er Jennifer Lawrence næsten altid i billedet.

    Hendes samfund er meget lukket - en del er trods alt kriminelle meth-producerer - og i det samfund skal hun finde sin far. Filmen virker, fordi den er så gennemført stilfuld, og fordi Jennifer Lawrence leverer en så gennemgribende troværdig og respektindgydende præsentation. Det må høre til en af mest overbevisende gennembrudsfilm nogensinde.

    ----

    4. Boyhood, Richard Linklater, 2014
    Dette er taget fra en ældre anmeldelse:
    Filmens produktion er alment kendt: filmet et par uger hvert år i 12 år med det samme cast. Det er i sig selv en stor bedrift. Jeg kan forestille mig mange måder, hvorpå projektet kunne have været droppet på de 12 år. Den viden er en del af filmens oplevelse, og jeg kan ikke svare på, om min bedømmelse havde været det samme, hvis jeg ikke kendte til det(eller hvis den havde været lavet med forskellige skuespillere til de samme karakterer). Nuvel, min viden kan ikke slettes - videre til anmeldelsen.

    Lad mig starte med at sige: den er genial. Linklater har lavet en del forskelligt, og Boyhood er tættest på hans Before Sunrise/Sunset/Midnight-film. Realistisk og med meget samtale. Man starter med at følge Mason Jr. som 6-årig og fortsætter så med at se hans liv i 12 år. Han er vel i princippet hovedrollen, men man lærer også søsteren og især moderen at kende. Patricia Arquette spiller den fraskilte mor, der prøver at gøre det bedste for hendes børn, mens Ethan Hawke spiller den ungdommelige og flyvske far. Patricia Arquette er fænomenal - som i absurd god. Alle de primære skuespillere gør det godt, selvom Lorelei Linklater som datteren starter ud svagt.

    De enkelte scener er i sig selv suveræne, men noget af filmens genialitet er, at man ikke får fortalt hele historien. Linklater får bundet de forskellige scener sammen med dialog, og der går ikke lang tid, før man er nogenlunde opdateret på, hvad der er sket i mellemtiden. Jeg har sjældent gået igennem så mange følelser i en og samme film, og fordi kommer til at kende personerne så godt, så smiler man, håber, frustreres og tænker sammen med dem. Normalt i en film er der et par scener, der træder frem, men der er masser her, så jeg vil ikke nævne dem.

    Tilbage til starten: det virker, at det er de samme skuespillere, der bogstavelig talt bliver ældre for øjnene af os. Det ville ikke have haft samme effekt, hvis det bare havde været et skift af skuespillere. Jeg føler næsten, at jeg kunne betragte deres liv i endnu flere år. Boyhood opnår noget ekstrem sjældent: den får mig til at glemme, at det er en fiktiv film, jeg ser.

    Der er kun tilbage at give denne oplevelse og fantastiske rejse topkarakter.

    ----

    3. Brooklyn, John Crowley, 2015
    Første gang jeg så Brooklyn var jeg ret vild med den. Da jeg så den igen, så blev det til en af mine all-time favoritter. Alt i den film er skruet perfekt sammen. Når der er optræk til det store drama, så undlader Brooklyn at gå den vej, og det er dejligt befriende. Den tager nogle ekseptionelle gode valg i udfoldelsen af historien. Ingen af akterne i filmen er for lange eller for korte. Andre film ville tage en mere dramatisk drejning, men ikke Brooklyn. Det betyder, at det er et lille drama - mindre end de andre små dramaer. Desuden er Saoirse Ronan og Emory Cohen er total favorit on-screen couple.

    Soundtracket har stor betydning for min oplevelse af Brooklyn - og den nostalgiske irske tone rammer lige min smag. Jeg har genset de sidste scener flere gange, fordi slutningen er utrolig rørende. Så...Brooklyn er den bedste film, der er lavet indenfor de sidste 3 år.

    ----

    De to sidste film på listen er faktisk også mine to all-time favoritter. Og dem har jeg utroligt svært ved at sætte ord på, fordi jeg finder dem ekstraordinært exceptionelle på alle områder. Der findes ingen film som dem og den filmiske oplevelse ved at se dem, er unik. Det er ikke film, jeg kan se igen og igen, men det er film, der taler til hjerne og hjerte. Den taler til min filmnørd, fordi de leger med og udforsker mediet. Mere vil jeg ikke sige om dem.

    2. Blancanieves, Pablo Berger, 2012
    1. Tree of Life, Terrence Malick, 2010

    ----
    Hele listen:

    1. Tree of Life 
    2. Blancanvenies
    3. Brooklyn
    4. Boyhood
    5. Winter's Bone
    6. A Separation
    7. The Broken Circle Breakdown
    8. The Selfish Giant
    9. Of Gods and Men
    10. Amour
    11. Station of the Cross
    12. Black Swan
    13. Philomena
    14. Interstellar
    15. 12 Years A Slave
    16. Nebraska
    17. The Tale of the Princess Kaguya
    18. We Need To Talk About Kevin
    19. Cosmopolis
    20. Jagten
    21. Only Lovers Left Alive
    22. Stoker
    23. Melancholia
    24. Rust and Bone
    25. Incendies
    26. Tyrannosaur
    27. Carol
    28. Ex Machina
    29. Wolf Children
    30. Robot & Frank
    31. The Congress
    32. Her
    33. Warrior
    34. Captain Philips
    35. We Are the Best
    36. Girlhood
    37. Submarino
    38. Room
    39. Fruitvale Station
    40. The Perks of Being A Wallflower
    41. Frances Ha
    42. Oslo 31. august
    43. Martha Marcy May Marlene
    44. Game Change
    45. The Intouchables
    46. What We Do In The Shadows
    47. The Turin Horse
    48. Spring Breakers
    49. Creed
    50. Timbuktu

    ----

    Det er listen - den er meget orienteret mod drama og independent, men det er nu engang de film, jeg finder bedst. Det er ikke de eneste film, jeg ser, men det er dem, jeg finder mest interessante. Når en film kan udfordre og udvikle min syn på verden, så er jeg klart mere underholdt. Den klassiske "jamen, [indsæt whatever blockbuster] er jo bare underholdning, så bare slå hjerne fra og nyd den" kan jeg egentlig godt følge, og dem kan jeg også snildt nyde. Men det er ikke den type film, jeg husker. Jeg vil gerne røres, og jeg vil gerne have noget at tænke over, før jeg kan begejstres totalt.

    Guldager29-09-16 15:22

  • ★★★★0

    Jeg kan sådan set godt følge din tankegang. Jeg vil også gerne være aktiv under en film. Jeg bryder mig ikke om tanken "hjernedød underholdning" og det er for mig spild af tid, når jeg kan lave så meget andet, hvis jeg skal koble fra, samle mig osv. På den anden side, så finder jeg tilfredsstillelse i gode blockbusters. Og dem har jeg noget til overs for. Jeg er, hvor klichefyldt det end måtte lyde, på udkig efter den gode film, blockbuster såvel som independent drama. 

    Jeg vender lige tilbage med min vurdering af dine valg.  

    Babo29-09-16 15:54

  • ★★★★★★0

    Som jeg også skrev, så kan jeg sagtens nyde såkaldt "hjernedød underholdning", men de vil meget sjældent komme op blandt mine favoritter.

    Guldager29-09-16 15:55

  • ★★★★0

    9. Of Gods and Men - den kunne jeg også rigtig godt lide.

    8. The Selfish Giant - rigtig god, men satte ikke dybe spor i mig. 

    7. The Broken Circle Breakdown - YES

    5. Winter's Bone - YES

    4. Boyhood - absurd overvurderet, men den er da go'. 

    3. Brooklyn - god, men helt deroppe? Måske vil jeg give den et syn mere.

    2. Blancanieves - ikke set.

    1. Tree of Life - YES

    Ud fra din liste, har du ca. 17 film, jeg selv tog med over den tidsperiode. Men du mangler noget fra PTA, Bigelow, Fincher, Nichols :) Men overall er det jo en solid liste og meget sigende for, hvad du foretrækker.

    Babo29-09-16 16:27

  • ★★★★★★0

    PTA: Jeg kan godt lide hans film, men synes ofte de er lidt overvurderede...dog med undtagelse af Magnolia, der er total undervurderet :). Inherent Vice var dog tæt på at klare cuttet på 50. pladsen. The Master var ikke i mine overvejelser

    Bigelow: Zero Dark Thirty var faktisk på den første udkast til min liste, men røg så af igen i sidste øjeblik. Hvis jeg reviderer(eller nærmere ser alle film igen), kunne den sagtens være med.

    Fincher: Jeg har ikke set Gone Girl eller Girl With the Dragon Tattoo, men jeg synes, at The Social Network er utrolig overvurderet. Generelt finder jeg Fincher overvurderet. Det er faktisk kun Se7en, jeg rigtig godt kan lide. Ikke at de andre er dårlige, men der er bare en stil, en tone eller noget udefinerbart, der ikke tiltaler mig så meget i hans film.

    Nichols: har ikke set Midnight Special. Men Mud er fin nok, dog ikke topliste-værdig, og Take Shelter giver jeg kun 6/10

    Guldager29-09-16 16:54

  • ★★★★0

    Aha. Det var da uhørt lav dom til Take Shelter. 

    Babo29-09-16 17:16

  • ★★★★★0

    Jeg kan især bifalde dine to sidste, "The Tree of Life" og "Blancanieves". To helt igennem fantastiske film, som også er blandt mine absolutte favoritter.

    Kruse29-09-16 17:37

  • ★★★★0

    Hvad er det helt for en type film Blancanieves og hvad kan man forvente? Jeg ikke ikke rigtigt hørt om den fra andre, end jer to. Hvad gør den så god?

    Synes det var lidt ærgerligt du ikke satte ord på de to bedste film på listen. 

    Babo29-09-16 17:54

  • ★★★★★★0

    Nu taler jeg ud fra hukommelsen, så kan måske godt være, jeg tager fejl...

    Men jeg fandt Take Shelter frustrerende. Ikke på grund af hele er han syg/ikke syg, men fordi ingen rigtig tager hinanden seriøst. Enten skal manden have professionel hjælp eller også skal han tage kontakt til nogen, der vil høre på ham. I stedet står han bare passivt og glor op på himlen uden at gøre noget ved noget. 

    Udover det, så synes jeg, at filmen med sin stil taber spændingen på gulvet. Jeg tænker lidt, at man bliver man ikke fanget af stemningen, så fanger filmen ikke en, fordi det er en film, der prøver at formidle en stemning eller sindstilstand. Og jeg blev altså ikke rigtig fanget. Men 6/10 skal den have, fordi dens præmis er interessant og jeg kan sagtens se, hvad Nichols vil med filmen, og jeg kan godt lide skuespillet.

    Måske jeg skal se den igen :)

    Guldager29-09-16 17:59

  • ★★★★★0

    Hvad er det helt for en type film Blancanieves og hvad kan man forvente? Jeg ikke ikke rigtigt hørt om den fra andre, end jer to. Hvad gør den så god?

    Synes det var lidt ærgerligt du ikke satte ord på de to bedste film på listen. 

    Her er den anmeldelse jeg skrev af "Blancanieves" på filmz i sin tid:

    Blancanieves

    Wow, sikke en fantastisk film! Der er ikke et eneste overflødigt frame i den film, og jeg kan virkelig ikke sætte en finger på håndværket eller det endelige resultat, som er ovenud fantastisk. Imponerende at man kan lave en så god stumfilm nu til dags. Jeg hørte til dem der ikke var så imponerede over 2011's "The Artist". Det var da en fin film og en fin hyldest til stumfilm, men det blev aldrig mere end en hyldest viklet rundt om en simpel kærlighedshistorie. "Blancenieves" derimod, ER en stumfilm, og udnytter genrens virkemidler til perfektion, mens den samtidigt bibeholder et moderne præg. Derudover er den enormt smukt fotograferet og skuespillet rammer perfekt tonen fra stumfilmens tidsalder. Og så skal den have stor ros for at tage en gammelkendt historie som Snehvide og kontekstualisere den i 1920'ernes Spanien, og få den til at føles frisk og fascinerende. En helt igennem fantastisk film!

    10/10

    Kruse29-09-16 20:09

  • ★★★★★★0

    Her er min filmz.dk-anmeldelse af Blancanieves:

    Blancanieves
    Mere moderne stumfilm! The Artist er en fin film, men det er mere en meta-stumfilm. Den gør lidt kærlig grin med genren, og den siger konstant: "se, jeg er en stumfilm!". Blancanieves derimod er en rendyrket stumfilm. En af genrens store styrker er ansigtsudtrykkene, mens en af svaghederne kan være en haltende historiefortælling. Den svaghed er helt væk her, og historien foregår i et moderne tempo, mens alle stumfilmens styrker er fuldt ud intakt.

    Det her er en sjældenhed af en filmoplevelse. En af dem, hvor man forlader oplevelsen med en følelse af, at man er priviligeret. Den er så afsindig smukt fortalt, og selvom Snehvide-historien er velkendt, er den her helt unik. Den kan simpelthen kun få den allerhøjeste karakter og en plads på min personlige top10.

    10/10

    og af Tree of Life:

    The Tree of Life, 2011

    10½/10

    Ved ikke helt, hvad jeg skal sige...andet end jeg aldrig nogensinde har set noget bedre eller noget lignende. Den er i en skala helt for sig selv, og den springer rammerne for, hvad en film kan indeholde. Som jeg har skrevet på FB:
    Er lamslået, benovet, paf, overvældet og beæret over at have overværet den måske bedste film nogensinde! Se Tree of Life! Det bliver ikke større

    ----

    Men jeg har faktisk svært ved at sætte ord på Tree of Life, derfor skrev jeg ikke noget til den...

    Guldager29-09-16 20:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen