En anmeldelse af Odense Symfoniorkesters filmkoncert i går:
Uden intro starter de med Superman Theme og lige fra start er der selvfølgelig et stort smil på læben. Derefter stod den på Jurassic Park som fortsatte samme god stil fra før, og derefter en god udgave af Schindler's Liste. Det var med tåre i øjnene, for det er i mine øjne et af de mest rørende temaer, der overhovedet er lavet. Første halvdel blev rundet af med 5 Star Wars i streg: Main Theme, Binary Sunsets, Imperial March, Han and Leia Theme og et andet ikonisk nummer, som jeg slet ikke kan huske hvad hedder lige nu.
Så var der pause og derefter så jeg frem til mit højdepunkt, nemlig Morricone-sektionen. Men det skuffede desværre lidt. The Good, the Bad and the Ugly var ok, men den har jeg hørt i bedre versioner. Love Theme fra Cinema Paradiso var der nogle ændringer i - men stadig en af højdepunkterne. Men højdepunktet kom bagefter da de spillede Deborah's Theme fra Once Upon A Time in America. Virkelig en fantastisk smuk udgave. Efterfulgt af en bombastisk og fed udgave fra The Untouchables.
Så var der endnu en fed udgave fra Pirates of the Caribbean efterfulgt af de to klassikere fra The Godfather, Waltz og Love Theme. Så var det tid til sjov og spas med en Batman Medley afsluttende med temaet fra TV-serien var salen skulle være med til at råbe "BATMAN"
Det sidste nummer på programmet var en medley fra E.T., og her var der heller ikke et øje tørt. Virkelig fantastisk.
Efter en lang stående klappesalve var der ekstranummer - som selvfølgelig var Indiana Jones.
Det var Love Theme fra Cinema Paradiso jeg havde set mest frem til, og den var også smukt spillet - men den var ikke spillet helt, som jeg husker den. Og The Good...sad ikke helt i skabet. Men ellers var det med stor smil på hele tiden.
Det er ikke meget symfoni-orkester, jeg har set, men jeg overvejer lidt, om man ikke skulle prøve at nappe en klassisk forestilling på et tidspunkt.