Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★0

    Tillykke med dagen Ryder :-)

    Tak :-)

    Ryder666 4-10-23 09:04

  • ★★★★★★0

    Tillykke - det skulle du næsten fejre med en 5-6 film :D 

    davenport 4-10-23 11:43

  • ★★0

    Tillykke - det skulle du næsten fejre med en 5-6 film :D 

    Tak :-)

    Ved ikke hvor meget filmkigning det bliver til, da jeg skal til Odense kl 15 og købe ting til hjemmet. Men er godt igang med at se nogle af de 25 UHD film jeg købte via Gucca og DBA. Jeg så 3 i nat...

    Ryder666 4-10-23 11:50

  • ★★★★★★1

    Tak :-)

    Ved ikke hvor meget filmkigning det bliver til, da jeg skal til Odense kl 15 og købe ting til hjemmet. Men er godt igang med at se nogle af de 25 UHD film jeg købte via Gucca og DBA. Jeg så 3 i nat...

    Måske burde du ønske dig en seng i fødselsdagsgave ;-)

    Wayne 4-10-23 11:57

  • ★★0

    Måske burde du ønske dig en seng i fødselsdagsgave ;-)

    Jeg har endda en elevationsseng, så jeg kan ligge med dyne og pude med ret ryg...det hyggede jeg mig gevaldigt med da jeg så Days of thunder og training day...

    Ryder666 4-10-23 12:10

  • ★★★★★★1

    Kan få gratis influenzavaccine, så den har jeg lige fået.

    Synes egentlig flere burde tage imod den. Men for mig er det mest fordi, jeg har kontakt med virkelig mange personer hver dag.

    Så må vi håbe, de har ramt den rigtige variant!

    Guldager 5-10-23 13:10

  • ★★★★★★0

    Har lige bestilt billetter til koncert med Coco O i Musikhuset i Aarhus i morgen - hendes nye album lyder ikke tosset.

    Wayne 5-10-23 16:32

  • ★★★★0

    Kan få gratis influenzavaccine, så den har jeg lige fået.

    Synes egentlig flere burde tage imod den. Men for mig er det mest fordi, jeg har kontakt med virkelig mange personer hver dag.

    Så må vi håbe, de har ramt den rigtige variant!

    Ja, det er den tid på året. Jeg lagde mærke til det forleden, da jeg tilfældigvis kom til at følges lidt med en af vores "hundevenner" (= en af de andre i kvarteret med en hund, som min hund godt kan lide). Han begyndte igen at rable løs om antivax-halløj, og det har jeg ellers været forskånet for at høre om siden sidste omgang af Covid-vaccinen. 

    Den nye er dog, at han nu også er meget fortørnet over hele LGBTQ+-segmentet og talte om, hvordan "de" (hvem de så end er") er ved at udslette hele vores maskulinitet.

    Jeg stod tilbage med en fornemmelser af, at de her folk alle sammen læser de samme konspirationsgrupper på FB og Telegram.

    Han lød, som om han var et skridt væk fra at blive en af dem, der ville troppe op og protestere mod, at mænd i prinsessetøj læste højt for børn, eller som er overbevist om, at Onkel Reje sender hemmelige pædofile signaler.

    Jeg kan snart ikke mere med de typer ...

    thomsen 5-10-23 18:16

  • 1

    Der er desværre en tendens til at generalisere og sige "de". Jeg ser det også nu hvor de kriminelle tilstande er blevet til nyheder i Danmark. Der bliver "de" også brugt som eksempel på nogle som folk ikke vil have herop og at "de" er kriminelle. Det er så også "de" som gør at du kan spise kebab, falafel, humus, pizza og mere, men det er der mange som glemmer. Ofte tendenserer det racistiske indlæg uden at folk selv er klar over det.

    For ikke at tale om udtryk som at de har selv valgt at tilstandene skal være sådan. Jeg ved ikke hvem de er i dette tilfælde, men det er i hvert fald ikke mig eller mange andre svenskere. Det er som om der går landskamp i det. Der er gode og dårlige ting ved alle lande.

    Det er muligt at have en kritisk og konstruktiv debat uden at lave generaliseringer om etnicitet eller seksualitet 

    Kiyonji 5-10-23 18:55

  • ★★★★1

    Min ældste datter er lige startet på Film- og Medievidenskab på KU. Jeg kan desværre ikke tage æren af at have præget hende til at interessere sig for film. For det er faktisk mediedelen af uddannelsen, som hun går efter.

    Hendes plan er at blive tv-vært, men jeg tænker at sådanne jobs nok ikke hænger på træerne. Hvilke slags arbejde ender folk med uddannelsen typisk at få?

    S. Rico 5-10-23 20:34

  • ★★★1

    Hvilke slags arbejde ender folk med uddannelsen typisk at få?

    Vært på Moovy TV. 

    NSF 5-10-23 21:04

  • ★★★★★★1

    Hvilke slags arbejde ender folk med uddannelsen typisk at få?

    En ret stor del får ikke noget job :S

    Så hun skal være megagod til at netværke allerede nu. Problemet er, at det er nogle virkelige populære jobs, der er bare ikke mange af dem. 

    Ellers tror jeg, det er noget med at være med på mindre produktioner, reality-TV, reklamer osv. Eller lignende med andre medier.

    Guldager 5-10-23 21:13

  • ★★★★1

    Min ældste datter er lige startet på Film- og Medievidenskab på KU. Jeg kan desværre ikke tage æren af at have præget hende til at interessere sig for film. For det er faktisk mediedelen af uddannelsen, som hun går efter.

    Hendes plan er at blive tv-vært, men jeg tænker at sådanne jobs nok ikke hænger på træerne. Hvilke slags arbejde ender folk med uddannelsen typisk at få?

    Projektansættelser, småjob, job der ikke har meget med uddannelsen at gøre osv… Ligesom mange andre humanistiske uddannelser (inkl. min egen, Engelsk) bliver der uddannet flere, end der er job til.

    chandler75 6-10-23 09:36

  • ★★★★★★1

    Min ældste datter er lige startet på Film- og Medievidenskab på KU. Jeg kan desværre ikke tage æren af at have præget hende til at interessere sig for film. For det er faktisk mediedelen af uddannelsen, som hun går efter.

    Hendes plan er at blive tv-vært, men jeg tænker at sådanne jobs nok ikke hænger på træerne. Hvilke slags arbejde ender folk med uddannelsen typisk at få?

    Hun bliver da selvfølgelig tv-vært - hvis hun benhårdt går efter det. Guderne skal vide at både tv2 og DR i den grad mangler gode værter, og genbruger alt for mange.

    Wayne 6-10-23 09:42

  • ★★★2

    Der er lidt mere til at blive tv-vært, end bare at gå benhårdt efter det. Ligesom det er tilfældet med at blive skuespiller, kræver det en vis del naturlig personlighed og karisma, noget der er svært at lære.

    Det har været masser af eksempler på semi-berømte der har fået deres eget program i en eller anden form og har vist sig at være frygtelige, når de kom på skærmen, selvom de kunne tale foran et kamera i andre sammenhænge.

    Men når det er sagt, så vil jeg mene at det er vigtigt at finde noget man gerne vil læse og så finder man nok ud af hvad man kan bruge det til senere hen. Det er trods alt ikke unormalt at starte ét sted og ende et helt andet, mange år senere.

    Jeg kender et par stykker der har taget den uddannelse og andre film/medierelateret uddannelser, som er endte op med at arbejde med kultur, bare på en helt anden måde.

    NSF 6-10-23 10:05

  • ★★★★★★1

    Der er lidt mere til at blive tv-vært, end bare at gå benhårdt efter det. Ligesom det er tilfældet med at blive skuespiller, kræver det en vis del naturlig personlighed og karisma, noget der er svært at lære.

    Det har været masser af eksempler på semi-berømte der har fået deres eget program i en eller anden form og har vist sig at være frygtelige, når de kom på skærmen, selvom de kunne tale foran et kamera i andre sammenhænge.

    Men når det er sagt, så vil jeg mene at det er vigtigt at finde noget man gerne vil læse og så finder man nok ud af hvad man kan bruge det til senere hen. Det er trods alt ikke unormalt at starte ét sted og ende et helt andet, mange år senere.

    Jeg kender et par stykker der har taget den uddannelse og andre film/medierelateret uddannelser, som er endte op med at arbejde med kultur, bare på en helt anden måde.

    Enig - Sofie Linde typerne er der langt imellem - de bremses alt for ofte i barndommen, så de kan leve ulykkeligt resten af deres liv. Bare så de passer ind i skabelonen.

    Uendeligt trist. 

    Wayne 6-10-23 10:16

  • ★★★★★★2

    Jeg synes generelt, der bliver optaget for mange på uddannelser, der leder til arbejdsløshed. 

    Selvfølgelig kan antallet af studiepladser på en given uddannelse ikke være på markedsvilkår, fordi det tager for lang tid at uddanne folk - men der burde ses på, hvilke uddannelser der kan skæres i. Mange af mine venner, der har læst humaniora har aldrig fået job indenfor området og har som sådan spildt deres uddannelse. Her er et par eksempler:

    • Mig selv: Cand. mag. i historie - og tog en anden uddannelse som lærer, fordi jeg var arbejdsløs eller havde lagerjob.
    • Tove: cand. mag. i dansk - tog efter lang tids arbejdsløshed en møbelsnedker-uddannelse. Er nu altmuligperson
    • Frank: cand. mag. i litteraturhistorie - også lang arbejdsløshed - er nu elev i en boghandel.
    • Karsten: cand. mag. i historie - yada yada yada - fik en voksenlærerplads som pædagogisk assistent.

    Og jeg har mange eksempler endnu. Nogen er selvfølgelig endt med at bruge deres uddannelse til noget på museer, gymnasier, forskning osv.

    Når en uddannelse har 20% arbejdsløshed, så er der bare ikke brug for så mange på den uddannelse...

    Jeg ved godt, man får en skill-sæt med, der kan overføres til alt muligt - men ikke desto mindre, så er det spild af folks tid og statens penge at uddanne nogen til arbejdsløshed.

    Guldager 6-10-23 10:31

  • ★★★★★★1

    Det er en svær - hvis ikke umulig opgave at få til at ballancere. 

    Du skal helst ikke bremse dine børn i det de gerne vil - men du vil også gerne undgå at skuffe dem, hvis det ikke lykkes.

    Staten spiller ofte fallit i forsøget på at gøre alle tilfredse.

    Der mangler ganske enkelt forventningsafstemning. Og helt enig med Guldager - vi uddanner alt for mange mennesker til noget som der ikke er fremtid i.

    Det er ærgerligt for alle de som ender skuffede - og skidt brugte penge for samfundet.

     

    Wayne 6-10-23 10:50

  • ★★★★★1

    Jeg er Cand.mag. i Medievidenskab…... og jeg begyndte på en helt ny uddannelse for lidt over en måned siden.

    Kruse 6-10-23 11:24

  • ★★★★1

    Jeg er cand.mag. i Engelsk og har i 15 år været selvstændig, bl.a. med oversættelse.

    Modsat på gymnasiet fyldte oversættelse måske 3 % på engelskstudiet, og for mit (og de studiekammerater jeg stadig har kontakt med) var alt andet fuldstændig spild af tid. Oldengelsk, semantik osv... Uddannelsen var (er?) alt for fragmenteret med tilfældige fag og uden nogen som helst fokus på fremtidige jobmuligheder. Ligesom mange andre humaniorafag, mistænker jeg?

    Men det var da meget fedt at læse en masse gode bøger på statens regning i 5 år...

    chandler75 6-10-23 11:35

  • 1

    Som det er blevet nævnt så kan det, i hvert fald i Danmark være svært at få job med en humanistisk uddannelse, da det ikke er uddannelser der er rettet mod et bestemt job som for eksempel jura eller medicin, for at tage et par eksempler.

    Det du ofte lærer er en række redskaber som du så kan bruge i forskellige jobs, men hvor du nogengange skal være lidt kreativ. Mange virksomheder ved ikke engang hvad en del af uddannelserne betyder. Jeg har en kammerat som blev uddannet indenfor mellemøststudier og var til en jobmesse med blandt andet Mærsk og Novo Nordisk. De spurgte ham begge to om hvad det er for noget og om det betød at han var god til statistik. Så han måtte forklare hvad uddannelsen går ud på. 

    Der er jo også stadigvæk nogle der tror at hvis du har studeret engelsk så er du blevet ekspert på det engelske sprog, uden at vide at der er meget mere i det end det.

    Der savnes et bedre sammenspil mellem erhverv og uddannelserne på dette område. Og så skal nogle af uddannelserne også blive bedre samt der nok skal skæres ned på nogle. Jeg har i hvert fald haft nogle til tider elendige laissez faire undervisere som knap læser opgaverne igennem og med undervisning hvor ansvaret bliver lagt over på eleverne. Jeg har sågar haft en der sov mens der blev fremlagt, men jeg fik da alligevel topkarakter, selv om han ikke havde hverken set eller hørt noget. Det var samme underviser som kom med den famøse "ja det er så din mening" og så var den diskussion ligesom lagt ned 

    Studerer du et eller andet IT-relateret bliver du nærmest headhuntet på din bachelor, da der er kæmpestor mangel på arbejdskraft som bare bliver større.

    Dertil skal vi også huske på at Danmark er et lille land så det er begrænset hvor mange forskellige uddannelser der skal bruges. Så vil jeg næsten hellere anbefale at tage dele i udlandet, når drt gælder humaniora i lande hvor det er mere udbredt. Du kan endda tage SU med samtidig med at du udvikler dig som menneske. Alle burde prøve mindst et semester i udlandet synes jeg. Det er enormt godt givet ud.

    Jeg arbejder selv med IT efter at have taget en humaniora og tjener mere end hvad jeg nogensinde kunne tjene med min humaniora. Ikke fordi penge er alt, men det er trods alt en stor del.

    Kiyonji 6-10-23 11:34

  • ★★★★★★1

    Jeg kender en der er uddannet i historie, og arbejder i en bank. Og en der er antropolog og arbejder i en Brugs...

    davenport 6-10-23 14:58

  • ★★★★1

    Humaniora er en generalistuddannelse. Det er kun få, der ender med at arbejde med det felt, de har uddannet sig i. 

    Det mest direkte, humanistiske uddannelser peger imod er nok en stilling som gymnasielærer. Det kræver dog, at man har taget en særlig sidebygning og været strategisk i sine valg af sidefag, så der også er nogen, der gider at ansætte en (fra venner i branchen ved jeg, at det er langt nemmere at få arbejde, hvis man har et "hårdt" naturvidenskabeligt sidefag end to bløde humaniorafag).

    Jeg kender masser af folk, der har læst alle mulige humanistiske uddannelser, og en meget stor del af dem sidder langt fra deres oprindelige felt. Der er flere, der arbejder i forsikringsbranchen eller sidder på et kontor et eller andet sted, nogle af dem i administrationen i kommunen eller i staten. En skriver taler for politikere, en anden er højskolelærer, en tredje arbejder for et forlag, en fjerde er selvstændig konsulent osv.

    Fra Humaniora har de primært det, at de er gode til at skabe overblik over meget store mængder tekst og data og skrive rapporter.

    Jeg kender naturligvis også ret mange med en Film- og Medievidenskabelig baggrund, fordi det er min egen. Her laver folk også alt muligt- der er fx flere højskole- og gymnasielærere i blandt - men der er alligevel en ret stor del af dem, jeg har haft berøring med, der direkte arbejde i mediebranchen på den ene eller anden måde. 

    Det virkeligt vigtige i den forbindelse er, at man sørger for at netværke meget, at man finder en god praktikplads, og at man byder ind på alle mulige projekter undervejs.

    Jeg var selv med til at starte et filmblad op i sin tid, og mange af dem, som jeg arbejdede sammen med, sidder i dag som filmanmeldere på de store dagblade, har været med til at køre de københavnske filmfestivaler, arbejder for DFI eller for nogle af filmdistributørerne o.l.

    Jeg var selv i praktik på DR i sin tid og har siden også arbejdet for dem nogle gange. Men mest af alt åbnede det en dør ind til forskellige små produktionsselskaber. Jeg har været tilrettelægger på tv-programmer, lejlighedsvært på et radioprogram, speaker, skrevet materiale til nogle forskellige programmer, filmet andre, klippet, assisteret på både lyd og video for andre osv. Noget af den grundlæggende viden har jeg fra universitetet, men meget er først kommet undervejs ved at prøve i praksis og spørge sig frem.

    Det med at blive vært er ikke rigtigt noget, man kan regne med eller uddanne sig til. Jeg ved, at en stor del af de værter, man ser i dag, har en journalistbaggrund. Andre har været heldige og er fx kommet ind på DR's talenthold ved at søge eller er blevet prøvefilmet, mens de var i praktik. Der var faktisk to piger på min egen årgang, der endte som værter i sin tid (begge er dog bag kameraet i dag). Dengang var den stående joke, at hvis man var pige og så bare lidt godt ud, så kunne man næsten være sikker på at blive prøvefilmet hos DR. Jeg ved dog ikke, hvordan det er i dag. 

    thomsen 6-10-23 18:59

  • ★★2

    Nunslaughter har brugt et af mine billeder af den nu afdøde trommeslager Jim Sadist, fra koncerten på harmonien i Svendborg for godt 15år siden. Jeg mødte bandet før og efter koncerten. Fik taget en masse gode billeder af den. Jim gav mig hans trommestik personligt før de gik på scenen. De var vildt imødekommende...jeg blev sgu helt glad for den gestus...

    Ryder666 6-10-23 21:43

  • ★★★★2

    Ud fra jeres mange kommentarer om jobmulighederne for Film- & Medievidenskabs uddannede, så lyder det som, at det kan opsummeres i:

    • det er ikke let at få job på grund af høj arbejdsløshed
    • ens personlighed, karisma, evne til at netværke osv. er super vigtig (og karaktergennemsnit på studiet er mindre vigtig?)  
    • man må forvente at ende i et helt andet job end det man havde planer om

    S. Rico 7-10-23 12:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen