Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★2

    Med hensyn til job, kommer det meget an på hvor man slår sig ned. Der vil ganske sikkert være større chancer i de store byer i Danmark.

    Min ene nevø havde en nogenlunde klar idé om hvad han ville studere og alt tyder på, at han kører direkte igennem til en Ph.d.

    Min anden nevø havde en løs idé om at studere sprog, men endte at gå i retning af økonomisk controller, som han så fandt ud af slet ikke var noget for ham, så nu arbejder han, mens han overvejer situationen.

    Min fætter der er på alder med mine to nevøer blev "guidet" i retning af noget uddannelse af sin far, men endte med at melde sig til forsvaret og blive professionel soldat.

    Jeg nærmer mig selv de 50, har prøvet to forskellige ungdomsuddannelser, samt hvad man i dag kalder en erhvervsuddannelse, afsluttede aldrig den videregående uddannelse jeg startede på og har huslet mig ind i noget IT, hvor jeg kan tjene nok til ikke at behøve at arbejde fuldtids. Jeg har søgt ind på uni før og overvejer at gøre det igen her til marts, bare for at få lidt nye indtryk. Jeg har heller aldrig haft en virkelig klar idé om hvad jeg vil være når jeg bliver voksen.

    Så jo, det kan da være at hun ender med ikke at arbejde med film/tv, hvis hun suser direkte igennem uni og aldrig går i en anden retning, men omvendt kan jeg sige fra mig selv, at det er virkelig svært at holde fokus på en uddannelse, man ikke gider, men er et mere sikkert valg.

    Min fætter der er lidt yngre end jeg, har p.t. tre forskellige uddannelser, efter at vælge en hvor han ikke kunne få arbejde, vælge en anden hvor han fandt ud af at arbejdet ikke sagde ham noget efter uddannelsen var overstået og så endelig prøve en tredje, som viste sig at være noget han er glad for.

    NSF 7-10-23 12:56

  • ★★★1

    Nå ja, noget hun helt sikkert bør gøre op med sig selv, hvis målet er at blive tv-vært: har jeg lyst til at blive berømt. Det ser meget tiltalende ud med succes, penge, fancy tøj og sådan, men har man lyst til at alle har en holdning til en? At alle har en holdning til ens udseende, ens tøj, ens vægt, hvem man dater. hvilket jo er den sørgelige realitet for kvinder og i langt højere grad end for mænd.

    Samt om tv-vært virkelig er noget der bliver ved med at eksistere i den form vi kender i dag og det er noget der bliver ved med at være efterspørgsel efter. Hvert år bliver tv-pakkerne dyrere og dyrere fordi færre og færre ser traditionelt tv. I modsætning til kreative fag som forfatter og den slags, hvor AI/chatbots har svært ved at overtage, er vi ikke mange minutter fra en nyhedsvært der er 100% computergenereret.

    NSF 7-10-23 13:09

  • ★★★★0

    Det ser meget tiltalende ud med succes, penge, fancy tøj og sådan

    Man tjener vel ikke nødvendigvis mange penge ved at være tv-vært. Jeg har svært ved at forestille mig, at TV2 giver værterne på God Morgen Danmark en millionhyre.

    S. Rico 7-10-23 13:17

  • ★★★0

    Man tjener vel ikke nødvendigvis mange penge ved at være tv-vært. Jeg har svært ved at forestille mig, at TV2 giver værterne på God Morgen Danmark en millionhyre.

    Det behøver jo ikke at være en millionhyre for at være en god løn. Jeg er pænt sikker på at de tjener en del mere end en standard medarbejder i Netto :)

    Men nu var pointen jo om man har lyst til at være et kendt ansigt, ikke om man bader sig i guld på daglig basis. :)

    NSF 7-10-23 13:21

  • ★★★★0

    Der er jo nok desværre mange fra YouTube generationen, som tror, at det er fedt at være et kendt ansigt. Jo flere følgere, man har, jo federe er ens liv. Hmm...

    S. Rico 7-10-23 13:26

  • ★★★2

    Der er jo nok desværre mange fra YouTube generationen, som tror, at det er fedt at være et kendt ansigt. Jo flere følgere, man har, jo federe er ens liv. Hmm...

    Jeg tror nu ikke det er unikt for en specifik generation, da jeg var blot en ung purk ville folk være skuespillere, rockstjerner, modeller og den slags.

    NSF 7-10-23 13:27

  • ★★★★0

    Men vi behøvede heldigvis ikke at gå op i, hvor mange følgere vi havde på de sociale medier.

    Som ung ville jeg gerne være professionel tennis-kommentator og rejse verden rundt og se tennis på eksotiske lokationer. Det kunne have været et spændende liv, men jeg ved ikke hvor fedt det er på den lange bane at rejse fra hotel til hotel uden en fast base.

    S. Rico 7-10-23 13:45

  • ★★★★2

    Ud fra jeres mange kommentarer om jobmulighederne for Film- & Medievidenskabs uddannede, så lyder det som, at det kan opsummeres i:

    • det er ikke let at få job på grund af høj arbejdsløshed
    • ens personlighed, karisma, evne til at netværke osv. er super vigtig (og karaktergennemsnit på studiet er mindre vigtig?)  
    • man må forvente at ende i et helt andet job end det man havde planer om

    Jeg tror ikke der er nogen arbejdsgivere lige inden for den branche (eller de fleste andre brancher for den sags skyld), der interesserer sig for karaktergennemsnittet - udelukkende ens erfaring og personlighed.

    Og ja, netværke er nok alfa og omega. Hvis hun ikke allerede har 500 connections på LinkedIn, er det bare med at komme i gang :)

    chandler75 7-10-23 13:45

  • ★★★1

    Hvis hun ikke allerede har 500 connections på LinkedIn, er det bare med at komme i gang :)

    Hvis alt andet fejler, kan man altid blive LinkedIn influencer og skrive opslag om synergi, omstillingsparathed og andre fine buzzwords.

    The horror!

    NSF 7-10-23 13:53

  • ★★★★★★1

    Ud fra jeres mange kommentarer om jobmulighederne for Film- & Medievidenskabs uddannede, så lyder det som, at det kan opsummeres i:

    • det er ikke let at få job på grund af høj arbejdsløshed
    • ens personlighed, karisma, evne til at netværke osv. er super vigtig (og karaktergennemsnit på studiet er mindre vigtig?)  
    • man må forvente at ende i et helt andet job end det man havde planer om

    Er du ved at samle skyts til at få hende på andre tanker ;-)

    Wayne 7-10-23 13:56

  • ★★★★0

    Hvis alt andet fejler, kan man altid blive LinkedIn influencer og skrive opslag om synergi, omstillingsparathed og andre fine buzzwords.

    The horror!

    Jeps :)

    Jeg har en profil, men bruger det ikke selv, men tror det kan være en fordel, hvis man vil arbejde i mediebranchen.

    chandler75 7-10-23 14:08

  • ★★★★1

    Er du ved at samle skyts til at få hende på andre tanker ;-)

    Nej, slet ikke. Vi har opgivet at få hende til at studere jura eller medicin (som vi ellers er ret sikre på, at hun let ville kunne klare). Det er selvfølgelig vigtigt at forfølge sine drømme. Men det er også smart at være bevidst om realiteterne og mulighederne.

    S. Rico 7-10-23 14:30

    Min datter kunne også have valgt på alle hylder, men der skal være noget der brænder i dem selv, for st det bliver godt.

    Uanset skal de nok lande et godt sted, bare de har ballast med hjemmefra.

    Wayne 7-10-23 16:01

  • ★★★★★★1

    Min er fuldt opsat på at først blive læge og sidenhen hjernekirurg. Hun er ret målrettet mod det, men skal jo på den anden side lige have overstået 9. ;)

    Nu tager vi lige gym først, så et år som au pair og så videre på uni. 

    Drengene der imod... Den mellemste kan efter egen mening ikke finde ud af noget som helst, og vi prøver virkelig at få hans selvværd op. Den yngste vil bare have en forretning, så han tjener nok penge til at kunne sidde og spille resten af tiden.

    Nok meget typisk i et pige-dreng-dreng senarie. Har læst et par metastudier omkring nummer i søskendeflokken, og det passer sgu meget godt på vores familie.

    davenport 7-10-23 16:12

  • 2

    Man tjener vel ikke nødvendigvis mange penge ved at være tv-vært. Jeg har svært ved at forestille mig, at TV2 giver værterne på God Morgen Danmark en millionhyre.

    TV værter tjener mere end hvad de fleste tror. Det handler naturligvis også om ancienittet og hvilken type af programmer der er tale om. 

    Nu ved vi ikke hvad de tjener da indkomster ikke er offentlige og nogle af dem har også klausuler der siger at de ikke må udtale sig om det. 

    Det er ikke utænkeligt at værter på nyhederne tjener omkring 1 mio. om året. Det tror jeg faktisk ikke er helt ved siden af.

    Jeg ved at David Mandel og Christian Fuhlendorf offentliggjorde deres løn i forbindelse med et radionprogram for en 10 år siden. Den løn var på omkring 50k for Mandel og 55-60k for Fuhlendorf. Sidstnævnte skal så selv sørge for pension da han er selvstændig plus hans agen skal have noget af kagen.

    Det skal dog nævnes at det især er redaktørerne der tjener pengene. Det har får været belyst at redaktørerne på for eksempel DR tjener langt mere end hvad TV journalisterne gør.

    Kiyonji 7-10-23 19:19

  • ★★0

    Vi har lige set Casino med Robert De Niro, den holdt stadig ved gensyn.

    Der kommer Britain's Got Talent S15E01 om lidt på TV2 Charlie, så det vil jeg se, inden sengetid...

    Ryder666 8-10-23 02:20

  • ★★★★★★0

    Vi? Har du fået påhæng?

    davenport 8-10-23 08:04

  • ★★★★★★0

    Har fundet en ny ting, som jeg kan komme til at bruge lang tid på sammen med sønnike. Stop motion!

    Betalte for Stop Motion Studio-appen (engangsbetaling på 49 kr) - og Lauge har kreereret sin første kortfilm. Train vs. lava.

    Se den her: kortlink.dk/2n6sb 

    Guldager 8-10-23 12:51

  • 0

    Fedt. Det er Volcano i en Brio udgave.

    Verbal 8-10-23 16:30

  • ★★★★1

    Jeg har været alene med mine unger siden torsdag, da kæresten er rejst hjem til Litauen på en miniferie, hvor hun kunne hygge med gamle venner, og kusiner, der var rejst hjem på ferie.

    Mine to unger og jeg brugte hele dagen i går i Legoland, sammen med min kusine og hendes familie. Vejret var absolut perfekt, omkring 10-12 grader, vindstille og ingen regn. Og det var heller ikke fordi, der var specielt mange mennesker i Legoland, så det var en vellykket tur.

    Nu skal jeg lige overleve en enkelt aften og nat med ungerne, og så er fruen hjemme igen i morgen over middag.

    dyg 9-10-23 09:26

  • 0

    Tog lige denne quiz på sporcle som handler om at nævne de 100 TV serier som Rolling Stone har udnævnt som de bedste i historien.

    Du behøver ikke at have set listen, da der er hints:

    www.sporcle.com/games/rockgolf/up-schitts-creek

    Kiyonji 9-10-23 20:17

  • ★★★★1

    Fandt lige ud af, at den unge pige, der blev stukket ihjel i af sin kæreste/ eks på Frederiksberg i sidste uge, var i familie med en af mine gode hundevenner. 

    Det er godt nok svært at finde på noget at sige i sådan en situation. Alting kommer til at lyde så hult.

    thomsen10-10-23 12:15

  • ★★★★★★3

    Jeg skal lige af med noget:

    Blev indkaldt til møde i dag. Det hele drejede sig om mit arbejde, hvor der ikke er nok kommunikation fra mig til de frivillige. Som jeg før har skrevet om, så er det svært at definere min rolle i arbejdet, da jeg har indtryk af, at være ansat som kok, og dermed stå for madlavningen. Men det er ikke det ledelsen vil have mig til. Jeg skal hellere sidde og drikke kaffe med vores "gæster" og lade de frivillige i køkkenet tage over. Og være meget klar i min kommunikation, så det fx er klart for alle, at nu slukker jeg emhætten, fordi jeg ikke laver mere mad, og dermed er træt af at høre på det larm, hvor nogle ikke kan forstå, at den nu bliver slukket... (Det var bare ét ex.)

    Der var en liste så lang, at alle andre end mig, bare havde sagt "fuck jer" og skredet. Jeg tænker egentlig det er det de gerne vil have, men ikke vil sige det så direkte, og så er det jo nemmere, hvis jeg selv skrider. 

    Nu får jeg en måned til at være mere klar i min kommunikation, ellers er det yt. 

    Jeg ligger vandret for det sted, og det tager mig 2 timer at koble af bagefter, fordi der ikke er tid til noget som helst. Remind you: det er kun en 21 t. stilling, men der forventes 37+, og nu kan mine andre to lederkolleger simpelthen ikke mere, fordi de drukner i spørgsmål fra de frivillige, der angiveligt ikke anser mig som en autoritet, og render til dem hele tiden.

    Hvis de ville det her, så synes jeg de skulle have ansat en socialpædagog, der kunne lave lidt mad, og ikke ansætte en kok, der (og det var ikke lige i jobbeskrivelsen!) skal fungere som "voksen". 

    Husk på, at de har mig til en udbetalt løn på 11.5,- som vi iøvrigt hverken kan leve eller dø af, og det forekommer mig direkte latterligt, at de ikke tager i mod med kyshånd for det de får for et meget beskedent beløb. 

    Jeg syntes nu egentlig, at jeg havde fundet en god rytme, og var begyndt at kunne slappe lidt mere af i arbejdet, så det ikke fyldte i min fritid, men jeg skal da love for, at det ikke er tilfældet.

    Jeg er nok bare super trist lige nu, da jeg synes jeg lægger mig i selen for det arbejde, og føler mig mere end uretfærdigt behandlet.

    Skulle bare lige skrive det ud af systemet, inden jeg overvejer fremtiden...

    davenport10-10-23 16:25

    Øv - jeg håber du/I finder ud af det. Det virkede ellers som om det fungerede fint. Det er nok lidt historien om sådan nogle steder, jeg har en svoger der er ansat som vicevært på en institution for multihandcappede. Men han har også fået skæld ud for ikke at bruge mere social tid sammen med beboerne.

    Det er nok hos ledelsen den er gal med kommunikationen. Held og lykke.

    Wayne10-10-23 17:16

  • ★★★★★★0

    Tak - det er jo lige som at de vil have hele pakken, men ikke vil investere i den. Jeg er nok mest af alt forvirret..

    davenport10-10-23 17:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen