Forum - Forum-tråd: What we saw - tv serier

What we saw - tv serier

  • ★★★★★★1

    Ahsoka (2023)

    Ordre 66, samt Anakins nedslagtninger fik gjort kål på pænt mange Jedi's. Det viser sig dog at overraskende mange alligevel har overlevet, en del af dem mødes i denne serie - hvilket selvfølgelig giver mulighed for en lang række fede dueller med lyssværd. Faktisk er der ikke et afsnit uden Jedi/Sith action, hvilket bestemt ikke tæller ned.

    Lokations og verdensopbygning fungerer også virkelig godt, og Dave Filoni har lagt sig i selen for at opfinde nye figurer og planeter som matcher det oprindelige univers.

    Kæden hoppede dog lidt af for mig da der pludselig dukkede enorme rum-hvaler op som kunne rejse med "light-speed", som ingen tilsyneladende havde hørt om før. Men det er vel ikke måske ikke mere underligt end så meget andet...

    "The Force" er ikke den eneste kraft der findes i universet - nogle mystiske hekse har også et par triks i ærmet, og med dem dukker den mytiske og frygtede Storadmiral Thrawn op (Lars Mikkelsen) - med resterne af Imperiets flåde. 

    Filoni skal have ros for ikke at opfinde endnu et ødelæggelsesvåben, men istedet gå den mere okkulte vej for at skabe en ny trussel til Den nye republik.

    Lars Mikkelsen er en fantastisk skuespiller - men skjult bag blå sminke og røde øjne virker hans skuespil for en gangs skyld for underspillet - jeg savnede en passion i forhold til den kalkulerede lidt robotagtige præstation.

    Der er flere følelser i robotten Huyang, med herlig stemme af David Tennant som giver en fuldgod afløser til C-3PO.

    Ud over Ahsoka møder vi Sabrine Wren - en mandalorianer med potentiale til måske at blive Jedi. Overfor dem står Baylan Skoll - en lejesvend som tilsyneladende er Sith, uden at virke helt overbevist, samt hans lærling Shin Hati. Vi finder hurtigt ud af at endnu en Jedi, Ezra Bridger, måske findes et sted i en fjern, fjern galakse.

    Personligt synes jeg bedre om det Filoni har opnået med The Mandalorian, som mere er den oprindelige "Spacewestern" Lucas opfandt - men der er mange fine kampe og ideer, og især et afsnit med Anakin Skywalker i en drømmende sekvens løfter det hele en del.

    Trods et ujævnt forløb ender jeg dog godt tilfreds, og håber på en endnu bedre sæson 2, nu hvor de indledende øvelser og introduktioner er overstået.

    8/10

    Wayne 8-10-23 05:57

  • ★★★★1

    Jeg er halvvejs inde i Ahsoka og er indtil videre meget tilfreds. Masser af referencer til Star Wars Rebels, som er et must at have set før. I SW Rebels lærer man bl.a. om disse rumhvaler. Ahsoka er en direkte fortsættelse af finalen fra Rebels. 

    Jeg forstår dog ikke, hvorfor Heras barn ikke har nogle hovedhaler. Vi har tidligere set børn, der var halvt Twi'Lek og halvt menneske (en deserteret klon). Og de havde tydeligt Twi'Lek træk.

    S. Rico 8-10-23 09:26

  • ★★★1

    Baylan og Shin er ikke Sith, men er nærmere de såkaldte Grey Jedi som eksisterede i den gamle kanon og på sin vis Ahsoka. Hvor Ahsoka stadig svinger i retning af traditionelle Jedi-værdier, svinger de to mere i retning af "ondskab".

    Det understreges bl.a. ved at deres lyssværd er en anden farve end både Jedi og Sith, at de aldrig bliver vist at bruge Dark Side specifikke evner, eller have de røde øjne, der er blevet standard for Sith, når de skruer op til 11 på ondskab. Baylan viser også en vis portion afsky overfor at Anakin blev til Vader, hvilket jo ikke ville have været tilfældet, hvis han selv var Sith.

    Jeg synes det er meget tydeligt i serien at begge, trods deres motivationer, ikke er voldsomt langt fra lyset og det ville ikke overraske mig hvis Shin ender i en rolle lidt i retning af Ventress, hvor hun stadig ikke er 100% Jedi, men samarbejder med den gode side.

    NSF 8-10-23 09:39

  • ★★★★★★1

    Jeg er halvvejs inde i Ahsoka og er indtil videre meget tilfreds. Masser af referencer til Star Wars Rebels, som er et must at have set før. I SW Rebels lærer man bl.a. om disse rumhvaler. Ahsoka er en direkte fortsættelse af finalen fra Rebels. 

    Jeg forstår dog ikke, hvorfor Heras barn ikke har nogle hovedhaler. Vi har tidligere set børn, der var halvt Twi'Lek og halvt menneske (en deserteret klon). Og de havde tydeligt Twi'Lek træk.

    Jeg burde nok tjekke rebels ud - troede egentlig at jeg havde set alle afsnit men kunne ikke huske noget om hvalerne.

    Alene det at Ahsoka er direkte fortsættelse er grund nok.

    Wayne 8-10-23 11:57

  • ★★★★1

    Jeg burde nok tjekke rebels ud - troede egentlig at jeg havde set alle afsnit men kunne ikke huske noget om hvalerne.

    Alene det at Ahsoka er direkte fortsættelse er grund nok.

    Jeg kunne faktisk heller ikke selv huske de der rumhvaler, før jeg genså Star Wars Rebels hen over sommeren. Så det er jeg glad for jeg gjorde.

    Til gengæld kunne jeg sagtens huske Huyang, som man mødte i The Clone Wars, da en gruppe younglings skulle lave deres første lyssværd.

    I Rebels er man også flere gange inde i det du kalder “drømmesekvenser”. Det er faktisk et rigtigt fysisk sted med portaler til andre steder og tider. Havde jeg ikke set det i Rebels, ville jeg nok have syntes det var lige lovligt hokus-pokus-agtigt.

    Apropos hokus-pokus, så er jeg helt oppe at køre over, at man møder en vaskeægte Nightsister i en live-action serie. Det havde jeg aldrig turde håbe på.

    S. Rico 8-10-23 13:03

    Vi har meget at takke Filoni for - fedt at han blev trukket med over i live action delen :-)

    Wayne 8-10-23 13:58

  • ★★★0

    Vi har meget at takke Filoni for - fedt at han blev trukket med over i live action delen :-)

    Ja, så en feature hvor alle deltagere (diverse instruktører til Mandalorian sæson 1 + Kathleen  Kennedy så vidt jeg husker) snakker om hvad Star Wars egentlig er, alle er sådan lidt so so, men Filoni nailer den bare totalt, og alle de andre ( inkl. Favreau) sidder og kan hertil bare sige wouuu.. episk….

    Gormanden 8-10-23 23:01

  • ★★★★★0

    Rumhvaler, det må da være Star Trek The Voyage Home i blander ind i det, len hel forståeligt det er også en awesome Star Trek film.

    Elwood 9-10-23 10:04

  • ★★★★★★1

    Heirs to the Land

    Efter at have afsluttet Havets Katedral var planen egentlig at jeg ville have startet på Lupin - det har jeg så gjort nu, men inden da nåede Netflix lige at gøre opmærksom på at der var en direkte fortsættelse af begivenhederne i Barcelona - man var ikke helt færdige med historien om Arnau og Mar, og deres søn Bernat.

    Denne selvstændige fortsættelser er dog mere historien om Hugo Llor og hans familie.

    Middelalder hyggen fortsætter med henrettelser, svig og bedrag i lange baner - og kvinderne holder sig ikke tilbage for at fylde gift på hvem der lige kunne står i vejen, mens magt skifter hænder.

    Den der på det ene tidspunkt bliver fordrevet og fornedret, kan selvfølgelig sagtens vende tilbage som sejerherre et par år senere.

    Llor og hans søster mister deres far, og det er ret skidt på det tidspunkt - for der var ikke rigtigt et socialt sikkerhedsnet. Derfor havner søsteren i kloster, mens Llor hutler sig gennem og ved et tilfælde ender som vinbonde hos en jødisk familie, og senere selvstændigt.

    Kærlighed til mere end en kvinde, giver dog Llor en mængde problemer på halsen, og samtidig må han tage sig af søsterens datter, som hun har født - formentlig efter en voldtægt.

    Men utroskab florerer, er tidens konge ved at løbe tør for tid - han har ikke produceret en arving. På det tidspunkt er det altid noget bras for eliten - for symbolet på magten er kongen og da han dør (lige efter en absurd scene hvor han bliver hejst i kran ind over den ventende dronning) - står nye magtfulde folk klar til at overtage det hele.

    Som i forgængeren skal vores hovedpersoner gå grueligt meget igennem, og kvinde er kvinde værst!

    8/10

    Wayne13-10-23 13:27

  • ★★★★1

    Llor og hans søster mister deres far, og det er ret skidt på det tidspunkt - for der var ikke rigtigt et socialt sikkerhedsnet. 

    Var der ikke noget socialt sikkerhedsnet - i middelalderen - i Spanien? 

    Whaaaat!  :-)

    S. Rico13-10-23 21:26

  • ★★★★★★1

    Var der ikke noget socialt sikkerhedsnet - i middelalderen - i Spanien? 

    Whaaaat!  :-)

    Nej det var strengt - børnehaverne havde heller ikke åbent til kl 17  ;-D

    Wayne14-10-23 06:00

  • ★★★★1

    Nej det var strengt - børnehaverne havde heller ikke åbent til kl 17  ;-D

    Det var nok heller ikke det bedste sted eller tidspunkt at erklære sig for ateist.

    Jeg sidder faktisk nede i Andalusien lige nu på et torv i landsbyen Ojén. Der ser heldigvis ikke ud til at være nogen inquistatorer i nærheden :-)

    S. Rico14-10-23 12:59

    Nej - eneste vej der duede var den katolske.

    Pas nu på dernede, de holder stadig øje med kættere ;-)

    Kan se du har 22 grader, plus hvad solen giver ekstra, lidt mere behageligt end de 11-12 stykker i Danmark lige nu :-)

    Wayne14-10-23 15:18

    22 grader? Nix, her er faktisk noget varmere. 26 grader i skyggen. Og i solen er der varmere end under en dansk hedebølge. Det er ret vildt for midten af oktober.

    Lyder som om at jeg skal have lange bukser på, når jeg tager hjem. Dansk efterårsvejr er ikke lige min kop te :-(

    S. Rico14-10-23 15:47

    De lange bukser slipper du nok ikke for, der er lange udsigter til varmt vejr herhjemme - nu har jeg desværre været hjemme i et par uger og kunne godt lokkes af en tur mere.

    Savner dog ikke de 43 grader fra Rom :-)

    Wayne14-10-23 19:39

  • ★★★★1

    Har lige set, at der er kommet en ny sæson af Doom Patrol. Jeg tror sgu' at jeg springer over denne gang. Den seneste sæson var ret skuffende.

    I stedet vil jeg kigge nærmere på The Gifted, som efter sigende skulle være tiden værd...

    S. Rico14-10-23 19:50

    Jeg er midt i sæson 2 af The Gifted - den er bestemt værd at se.

    Har dog læst at der er en ok afslutning på Doom Patrol, så tænker at give det en chance - jeg tager en for holdet :-)

    Wayne14-10-23 20:05

  • ★★★★★★1

    Lupin - sæson 3

    Min største anke ved serien er stadig at Omar Sy, ud over at være charmerende, også er et ordenligt skur af en mand og tilmed sort, blandt et flertal af hvide og lavere mennesker. Når man som ham gør en dyd ud af at skulle gemme sig og optræde i diverse forklædninger - så burde odds være ret svære.

    Kan man sluge den kamel, så er det en hyggelig serie - hvor Assane (Omar Sy), ispireret af tyven og tryllekunsteren Lupin, snyder alt og alle - inclusive sin nærmeste familie, politiet og pressen - igen og igen.

    Han er drevet af en uret der blev begået mod hans far, og det meste han gør peger tilbage i tiden.

    I denne sæson dukker der nye personer op fra fortiden - blandt andet en lyssky værge, og hans mor.

    Historien giver et større indblik i Arsanes motivationer og fortid - og omstændighederne fører frem til en række heists - hvor han igen kommer i oppossition til alle - både venner og fjender.

    Bedst som man troede at serien havde fået sin afslutning, laves der lige en krølle og en mulighed for en sæson 4, som de godt må lave for min skyld.

    8/10

    Wayne17-10-23 10:39

  • ★★★★1

    Lupin - sæson 3

    Min største anke ved serien er stadig at Omar Sy... er sort... 

    Din racist ;-)

    S. Rico17-10-23 15:30

  • ★★★★★★1

    Din racist ;-)

    Hey - den skulle have været i Dagens Platte ;-)

    Wayne17-10-23 16:58

  • ★★★★★★1

    Beckham - Dokumentar som miniserie på 4 afsnit.

    Om man har interesse i fodbold er knap så vigtig, lige her - for David Beckham er lige så meget et modeikon og en mønsterbryder, som han var fodboldspiller - og så blev han jo lige gift med Victorie - Posh Spice.

    Lige så meget England elsker David Beckham - lige så dybt hadede de ham da han fik rødt kort i en vigtig kamp (tilmed af danske Kim Milton) som England tabte.

    Havde Beckham langt hår fik englands ungdom langt hår - og de kopierede hans stil da han blev kronraget og da han senere fik hanekam

    Han blev til sidst større end klubben i legendariske Manchester United - og det gør man ikke i den klub. Det førte til sidst til et uundgåeligt brud, og et skifte til Real Madrid og The Galacticus.

    Vi følger David Beckham fra han som lille purk blev trænet af sin far i haven og til slutningen af karrieren som førte ham videre over USA og Paris.

    Dels gennem ,samtaler med ham selv og Posh - og dels gennem flere af hans med og modspillere, trænere (især Sir Alex Ferguson), forældrene, paparatzier og journalister.

    Han var en fantastisk fodboldbegavelse, og kunne præstere under umenskeligt pres - men var endnu større som Idol.

    Alle op og nedture er med i historien - også skandalerne.

    Det kræver som sagt ikke at man er fodboldfan, for at få udbytte af serien som klart kan anbefales.

    8/10

    Wayne19-10-23 07:06

  • ★★★★★2

    Det kræver som sagt ikke at man er fodboldfan, for at få udbytte af serien som klart kan anbefales.

    Ja, jeg er ikke specielt stor fodboldfan, men syntes rigtig godt om dokumentarserien.

    Lidt spøjst, at Kim Milton skulle have så stor indflydelse på Beckhams liv - men kortet var vel i orden. Hvis Milton havde vidst, at det i sidste ende ville kaste Beckham ud i dødstrusler og en klinisk depression, ville han dog måske have nøjes med gult...

    chandler7519-10-23 11:39

    Jeg blev forarget over England som nation - Kim Milton gjorde jo bare sit arbejde. Jeg husker da Preben Elkjær sparkede over målet ved EM i Frankrig ved et straffespark - der klarede vi det med en vits; Hvad er det der er rødt og hvidt og brænder? På trods af at det betød en misset mulighed for en EM finale.

    Christian Poulsen's hjerneblødning i Parken - rødt kort og straffespark blev næsten glemt i forhold til vores forargelse over den fodboldtosse som slog ud efter dommeren.

    Jesper Olsen er nok den der blev behandlet dårligst, på grund af en simpel fejltilbagelægning i Mexico. Det blev efterfølgende kaldt en Jesper Olsen. Ikke helt fair - det var holdet der faldt sammen mod Spanien.

    Men det sindsyge scenarie omkring Beckham - var kilometervis for langt over stregen. Vildt at han overhovedet gik på banen i den periode.

    Wayne19-10-23 11:57

  • ★★★★1

    Christian Poulsen's hjerneblødning i Parken - rødt kort og straffespark blev næsten glemt i forhold til vores forargelse over den fodboldtosse som slog ud efter dommeren.

    Jesper Olsen er nok den der blev behandlet dårligst, på grund af en simpel fejltilbagelægning i Mexico. Det blev efterfølgende kaldt en Jesper Olsen. Ikke helt fair - det var holdet der faldt sammen mod Spanien.

    Olsens fejl har masser af fodboldspillere lavet, men at hamre en knytnæve i maven på en modspiller, det er satme idiotisk!

    dyg19-10-23 12:44

  • ★★★1

    Er jeg havnet i fodboldtråden? Hjælp!

    NSF19-10-23 12:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen