Bare lige en hurtig heads-up, hvis det skulle være gået næsen forbi. Faces in the Dark #4 starter i aften, torsdag d. 6/10 og kører frem til på lørdag den 8/10 i Husets Biograf i Magstræde, Kbh. K.
Som altid vises der exploitation, horror og B-film og kun fra originale filmkopier (ikke noget med at smække en Blu-ray på her).
Programmet ser sådan ud:
TORSDAG 6/10
Ca. kl. 19 - La casa gris (2016) - ny spansk horror-kortfilm med den danske skuespiller Lone Færch. Lone Færch gjorde karriere i sydeuropæiske skræk- og exploitation-film i 1970'erne og er nok mest kendt for sin hovedrolle i zombieklassikeren Tombs of the Blind Dead. Hun vil selv være tilstede og introducere filmen, så husk at medbringe din dvd-kopi af Tombs, hvis du vil have den signeret!
Kl. 19.30 - Violent Rome (ITA, 1975) - italiensk kriminalfilm
Kl. 21.30 - Cat o'Nine Tails (ITA, 1971) - giallo af Dario Argento
FREDAG 7/10
Kl. 19.30 - The Fighting Fists of Shanghai Joe (ITA, 1973) - blanding af spaghetti western og kung fu-film!
Kl. 21.30 - The Street Fighter (JP, 1974) - klassisk karatefilm med Sonny Chiba
LØRDAG 8/10
Kl. 17.30 - Death Weekend (USA, 1976) - rape/ revenge-exploitation
Kl. 19.30 - Hitch-Hike (ITA, 1977) - thriller
Kl. 21.30 - The Exorcist (USA, 1973) - flot print af den originale biografudgave!
Søndag 9/10 kl. 12-16 vil der desuden bliver afholdt filmplakatmarked i biografens café med sælgere både fra DK og nabolandene.
Billetter til filmene koster 40 kr. per film eller 60 kr. per dag. Der er tilsyneladende ikke noget "all-weekend pass" denne gang, men 180 kr. for syv film er stadigvæk mere end rimeligt.
Jeg regner med at nuppe hele striben, så sig endeligt til, hvis nogle af jer andre tager derind.