American Symphony
1 Oscar-nominering: Song (It Never Went Away)
Hvor: Netflix
Dette er en dokumentar om Jon Batiste og hans forberedelser til at skulle opføre American Symphony på den helt store scene.
Jon Batiste er et navn jeg har hørt flere gange. Men jeg anede reelt ikke, hvem han var, før jeg satte filmen på. Han står bl.a. bag musikken til Pixar filmen Soul, og der er bestemt ligheder mellem den måde han spiller klaver på, og den måde hovedrollen i Soul spiller og bevæger sig på.
Man får en kort intro til hans tidligere karriere, hvor han kom som opkomling fra New Orleans til at blive et kæmpe navn i USA med hele 5 Grammy priser på samme aften. Han er en imponerende dygtig pianist. Og herudover er han komponist, sanger og entertainer. Noget af et talent.
En del af dokumentaren handler også om hans kone, der har leukæmi. Det giver selvfølgelig en masse "bøvl", når de skal koordinere hendes behandlinger med hans tidskrævende arbejde. Som fortælling er dokumentaren måske lidt rodet. Men for en som ikke kendte ham på forhånd, så var det bestemt tiden værd.
★★★★☆☆
Den skriver jeg også lige op - jeg synes generelt dokumentarer om musik er spændende, og musikken i Soul er ret godt skruet sammen.