Har lige genset Inglourious Basterds. Bare for at være sikker på Rusland og TV2 nyheder:
Russisk talsperson kalder tyske officerer for “Inglourious Bastards”
Rusland retter tirsdag kritik mod tyske officerer på baggrund af en lækket lydoptagelse, der blev udgivet i russiske medier 1. marts. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Maria Zakharova, talsperson for det russiske udenrigsministerie, kalder i samme ombæring de tyske officerer for “Inglourious Bastards.”
Udmeldingen kommer efter, at Rusland de seneste dage har udtrykt utilfredshed med et 38 minutter langt lækket lydklip, hvor tyske officerer diskuterer den mulige brug af tyske Taurus missiler i Ukraine.
Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz har ellers tidligere afvist at sende de omtalte missiler til Ukraine.
Inglourious Bastards er også navnet på en hollywoodfilm af den amerikanske filminstruktør Quentin Tarantino, der handler om en gruppe amerikanske soldater, der jagter nazister under Anden Verdenskrig.