Fallout (sæson 1)
Fallout er en spil titel jeg tit har hørt omtalt, men aldrig spillet. Faktisk vidste jeg intet om konceptet, så jeg var total blank, da jeg satte mig ned for at se serien.
Og hold da nu op! Det er godt nok en vild historie, et vildt univers, og en syret tone der slås an her. Alene i første afsnit er der næsten flere sindssyge what-the-fuck moments end i hele Peacemaker serien med John Cena. Hvilket ikke siger så lidt.
Mere end 200 år efter en altødelæggende atomkrig lever resterne af Jordens befolkning i atomsikre bunkers under jorden. Strålingen oppe på jordoverfladen er stadig for høj til at man kan leve der. Eller kan man...?
I det her univers har teknologien taget en anden drejning end hvad vi kender til. Atomkrigen startede i 1950'erne, så teknologien er på mange områder retrofuturistisk. Desuden skal man forestille sig, at de har opfundet noget YDERST langtidsholdbart dåsemad - og nogle gigantiske opbevaringsrum til de mængder, der skal til for at brødføde et helt samfund i over 200 år med en overflod af al slags mad hver eneste dag. Heldigvis er sådanne ting meget nemme at sluge. Og det skyldes den humoristiske og meget specielle tone i serien, som gør, at det hele bare er så absurd, at man kan acceptere hvad som helst.
Man følger tre personer med meget forskellige baggrunde. Lucy fra Bunker 33, soldaten Maximus fra The Brotherhood, og dusørjægeren Cooper er på hver deres quest i det californiske wasteland. Og mon ikke deres rejser bliver viklet godt og grundigt ind i hinanden?
Det er Johnathan Nolan og Lisa Joy, der står bag serien. De er nok mest kendt for også at have lavet Westworld. Og de er åbenbart meget glade for at have en revolvermand med cowboyhat i en antihelt rolle. Der er i hvert fald utallige lighedspunkter mellem The Man in Black fra Westworld og Cooper Howard i Fallout. Jeg ved ikke, om der ligger en højere mytologi bag, eller det bare er en ting hos Johnathan Nolan og Lisa Joy.
Som serien skrider frem, rejses der flere og flere spørgsmål. Næsten hver eneste afsnit afsluttes med en vild og syret cliffhanger. Hvordan hulen hænger det hele sammen, og er det overhovedet realistisk, at man kan nå at få bare en brøkdel af spørgsmålene besvaret på kun 8 afsnit?
Svaret er, at man får overraskende mange af trådene redt ud i sidste afsnit. Der er stadig masser af kød til næste sæson (som heldigvis er officielt godkendt). Men nu hvor man kender universet, og nu hvor de fleste vilde ting er blevet præsentret og forklaret, så er det nok tvivlsomt, at en sæson 2 kan nå samme højder.
Indtil da vil jeg bare glæde mig over at have nydt året hidtil næstbedste serie.
★★★★★½