Forum - Forum-tråd: Ny idé - film lister

Ny idé - film lister

  • ★★★★0

    Jeg har gået og leget lidt med en idé på det seneste, som jeg gerne vil have noget nørd-feedback på:

    Grundlæggende handler det om at jeg har prøvet forskellige apps og systemer til at lave en database over min filmsamling, men jeg synes enten de er for besværlige, for dårlige eller for dyre.

    Jeg overvejer derfor at lave en ny web-tjeneste (i min rigelige fritid), hvis formål ville være at man som bruger kan lave lister, af alle slags, over film og serier. Grundlæggende ville man have adgang til en database over alle filmtitler (hentes sikkert et eksternt sted), eller man kan tilføje sjældne titler selv. De kan så indrettes i en eller flere lister, som man nu selv ønsker.

    Eksempelvis ville man sikkert oprette en liste over film man ejer, en ønskeliste, en to-see liste osv. Brugerne skal grundlæggende selv kunne lave alle de lister de ønsker. Man kunne sikkert også bruge det til at lave top-100 lister og lignende.

    Samtidig har brugerne mulighed for at rate filmene personligt, og naturligvis dele lister med hinanden osv.

    Det hele skal være simpelt og overskueligt, og naturligvis virke på mobiltelefoner såvel som på desktop-computere.

    Lyder det som en åndsvag idé? Findes det allerede og jeg har bare misset det? Andre tanker?

    gi-jones 1-11-16 16:03

  • 0

    Jeg bruger et program der hedder DVD Profiler, som jeg umiddelbart tænker gør det meste af hvad du forlanger, plus der vist nok er et iPhone app.

    Jeg bruger programmet med stor tilfredshed hvertfald :)

    Superknys 1-11-16 16:45

  • ★★★0

    ICM findes allerede. Det trænger til en opdatering grafisk, men det arbejdes der på.

    Aranyhajú Nyárszépe 1-11-16 19:19

  • ★★★★★★0

    Sådan en app, skulle i hvert fald have mulighed for at have snablen nede i sådan noget som IMDb, at man er i stand til at importere sin filmliste fra eksempelvis DVD Profiler og hvad der findes af tilsvarende programmer, for at gøre det let.

    Jeg har ikke en ligeså stor filmsamling som så mange andre herinde, men det tager alligevel pænt lang tid at plotte cirka 1100 titler ind igen.

    Dertil kommer, at det nok skal gøres let at finde sine venner derpå, altså noget Facebook/Twitter/Instagram-integration. Jeg ved ikke hvordan ICM fungerer nu, men da jeg brugte det, var det kun folk fra Filmz jeg havde på, fordi jeg netop ikke havde mulighed for at se om eksempelvis mine Facebook-venner brugte det. 

    Idéen med at kunne lave en masse lister eller bare kunne sortere sin filmsamling på en fornuftig måde, er bestemt noget jeg savner med jævne mellemrum, ikke mindst når jeg skal finde noget at se.

    Zero Cool 1-11-16 19:43

  • ★★★★★0

    Letterboxd er også en service der eksisterer, hvor det at lave lister, også er en stor del af det. De har også en app, men jeg har ikke prøvet den.

    Kruse 1-11-16 19:56

  • ★★★★0

    ICM findes allerede. Det trænger til en opdatering grafisk, men det arbejdes der på.

    Link? Kender det ikke.

    gi-jones 1-11-16 20:15

  • ★★★★0

    Letterboxd er også en service der eksisterer, hvor det at lave lister, også er en stor del af det. De har også en app, men jeg har ikke prøvet den.

    Letterboxd har jeg faktisk leget med en gang for længe siden, men havde glemt det igen. Det ser lækkert ud og er nok det tætteste på min forestilling jeg har fundet. Det ville dog være rart hvis det kunne scanne stregkoder ind fx. Og da deres primære fokus ikke er listerne virker det også lidt cluttered for mig.

    gi-jones 1-11-16 20:19

  • ★★★0

    Link? Kender det ikke.

    www.icheckmovies.com

    MadMartigan 1-11-16 20:29

  • ★★★0

    Letterboxd er også en service der eksisterer, hvor det at lave lister, også er en stor del af det. De har også en app, men jeg har ikke prøvet den.

    Ja, der findes vist i det hele taget en del af den slags tjenester.

    Jeg kan da også programmere, men syntes det er meget svært at komme på noget der ikke allerede er lavet :)

    Aranyhajú Nyárszépe 2-11-16 06:39

  • ★★★★★★0

    For mig lyder det som om, at hvad Jonas prøver at udtænke, er noget der ligger mellem ICM og sådan noget som DVD Profiler/My Movies. Jeg har aldrig brugt Letterboxd og det er evigheder siden, jeg har brugt ICM, men jeg kan ikke forestille mig, at de har grundige data om de specifikke DVD/BD-udgivelser man ejer.

    Et godt eksempel på noget der allerede eksisterer er jo DVD Profiler, som jeg selv brugte for nogle år siden, indtil jeg stødte på My Movies, som i bund og grund gør det samme, men havde en mobil-app med stregkodescanner og præsenterer ens samling på en meget bedre måde. Samtidig giver My Movies også en grund til at være aktiv mht. til at rette data, scanne covers osv., fordi man indtjener point, som kan låse aspekter af My Movies op, som man ellers skal betale for.

    Nå ja, så kan My Movies også meget mere end DVD Profiler, da det også fungerer som en slags mediacenter, så man kan tilføje de film, man har liggende digitalt og vistnok kan afspille det via programmet. Den del har jeg dog aldrig rodet med.

    Kort sagt: bare fordi ICM og Letterboxd fungerer, kan man jo godt udtænke noget der minder om disse to, men tilføje andre funktioner. Men det kan selvfølgelig være, at jeg har misforstået hvad Jonas gerne vil lave. :)

    Zero Cool 2-11-16 07:36

  • 0

    Jeg brugte appen (iPhone) My Movies på et tidspunkt. Hvor man bl.a. kan scanne filmenes stregkoder. 

    Jeg kørte dog lidt træt i at scanne/indtaste filmtitler :P

    misuma 2-11-16 08:22

  • ★★★0

    Jeg brugte appen (iPhone) My Movies på et tidspunkt. Hvor man bl.a. kan scanne filmenes stregkoder. 

    Jeg kørte dog lidt træt i at scanne/indtaste filmtitler :P

    Me too :-(

    MadMartigan 2-11-16 08:24

  • ★★★★★★0

    Jeg brugte appen (iPhone) My Movies på et tidspunkt. Hvor man bl.a. kan scanne filmenes stregkoder. 

    Jeg kørte dog lidt træt i at scanne/indtaste filmtitler :P

    Da jeg begyndte at bruge My Movies, tog jeg bare et par dage til at gøre det. Alle mine film står i alfabetisk rækkefølge og på hylder, så det var ret let bare at hive en håndfuld ud, scanne dem, stille dem på plads og så gentage.

    Så tog det selvfølgelig også lidt tid at rette titlerne til bagefter, samt tilføje de titler, som My Movies ikke havde registreret, men når den del er klaret, er det en ret smal sag at vedligeholde ens samling og have rigtig godt styr på hvad man har.

    Zero Cool 2-11-16 09:07

  • ★★★★0

    Jeg har også tidligere brugt My Movies, men skal nok til at starte helt forfra med opdateringen. Ganske godt produkt!

    Bruce 2-11-16 09:29

  • ★★★★0

    Jeg har også prøvet My Movies, men synes der var flere ting der generede mig. Fx. at den ikke er hundrede procent web-baseret forstået på den måde at man skal installere et ret omfattende program på computeren for at administrere samlingen. Programmet er samtidig enormt uoverskueligt. Og noget så simpelt som at få app'en til at sortere tingene alfabetisk, med hensyntagen til "the" og "a" i begyndelsen af titler har vist sig næsten umuligt at få til at virke.

    Men det kan også sagtens være at jeg over-reacher her :) 

    gi-jones 2-11-16 12:55

  • ★★★★0

    Nej det er faktisk rigtige observationer gi-jones. Det ER ret overkill og jeg skal ikke klage over en meget lettere løsning, a la den du snakker om :) 

    Bruce 2-11-16 13:01

  • ★★★★0

    Min tanke var så at spare på detajlerne om selve udgivelserne. Alt muligt data om ekstra-materiale, lydformater, etc. finder jeg lidt unødvendigt i en sådan app (man har jo filmene stående på hylden). Samtidig ville det være en rigtig tricky teknisk ting at få med. Jeg tænkte at begrænse den til basically filmtitler og så et formatvalg (dvd/BD/Streaming). Giver det mening?

    gi-jones 2-11-16 13:04

  • ★★★★★★0

    Og noget så simpelt som at få app'en til at sortere tingene alfabetisk, med hensyntagen til "the" og "a" i begyndelsen af titler har vist sig næsten umuligt at få til at virke.

    Det kan den ikke nej, fordi den tager udgangspunkt i det punkt der hedder "sorterings titel" i mobilappen og "sort" i programmet til PC.

    Så du har følgende muligheder:

    • Meld forkerte data til moderatorerne af My Movies, så eksempelvis The Adventures of Ford Fairlanes sorteringstitel ændres til "Adventures of Ford Fairlanes, The".
    • Hvis du har programmet installeret på din computer, kan du selv rette i data og submitte ændringerne.
    • Brug "personal data" (jeg kan ikke huske om den er synlig i mobilappen) og lav dine sorteringstitler, som du har lyst til.

    De to første muligheder er de mest oplagte, fordi de hjælper resten af communitiet der benytter My Movies.

    Mine James Bond-film hedder eksempelvis: "007: Skyfall" og min sorteringstitlen er: "007 23: Skyfall". Jeg ejer ikke alle Bond-filmene, så hvis jeg på et tidspunkt vælger at tilføje flere, er der gjort plads til dem.

    Jeg har også lavet egne sorteringstitler til en del andre film/serier i min samling. Selvom der er nogle standarder for hvordan eksempelvis serier skal sorteres, er det ikke altid de følges af brugerne, så i praksis er det ofte lettere at lave dem selv, så man er sikker på at de optræder i den rækkefølge, man gerne vil have dem til.

    Jeg har eksempelvis The Complete Blackadder på DVD, men den sorteres som Blackadder 01, så den står sammen med Blackadder's Christmas Carol og Blackadder: Back and Forth.

    Jeg har også titler som er i serie med hinanden, men én udgivelse er eksempelvis dansk, mens en anden er engelsk, så jeg har selv defineret titlerne, så de stemmer overens med hinanden i min samling.

    Så der er masser af muligheder for at rette sin samling til, så den ser fornuftig ud i My Movies, det tager bare lidt tid at finde ud af hvordan det hele virker, hvad kan kan rette og hvad man ikke bør rette.

    Zero Cool 2-11-16 13:19

  • ★★★★★★0

    Min tanke var så at spare på detajlerne om selve udgivelserne. Alt muligt data om ekstra-materiale, lydformater, etc. finder jeg lidt unødvendigt i en sådan app (man har jo filmene stående på hylden).

    Se, sådan en app ville jeg personligt ikke kunne bruge til noget. Der er tre grunde til, at jeg har My Movies på min mobil: så jeg kan se en liste over mine film (selvfølgelig), så jeg kan scanne stregkoder og så jeg har alt info om udgivelserne i min samling.

    Sidstnævnte har jeg flere gange brugt, hvis jeg stod i en butik og er faldet over en potentiel opgradering af en af mine film, så jeg kan sammenligne eksempelvis sådan noget som billedformat og lydspor. Det er pænt vigtigt for mig, at jeg rent faktisk ejer film som er i det rette billedformat, har de rigtige lydspor osv.

    Zero Cool 2-11-16 13:24

  • ★★★★★0

    Jeg bruger og er glad for icheckmovies til det du beskriver. Fedt sted at finde inspiration og få oversigt over, hvad man har set! Glæder mig dog til det nye design er færdigt. 

    Lars! 2-11-16 14:17

  • ★★★★0

    Sidstnævnte har jeg flere gange brugt, hvis jeg stod i en butik og er faldet over en potentiel opgradering af en af mine film, så jeg kan sammenligne eksempelvis sådan noget som billedformat og lydspor. Det er pænt vigtigt for mig, at jeg rent faktisk ejer film som er i det rette billedformat, har de rigtige lydspor osv.

    Men har du virkelig overskuddet til at tjekke at al den data er rigtig når du opretter? For der kan jo snige sig masser af fejl ind i den slags. Personligt tjekker jeg i butikken om en film har det den skal have. Jeg tror heller aldrig jeg har opgraderet en film alene pga. lydsporet endnu.

    gi-jones 2-11-16 15:17

  • ★★★★0

    Dette vil være noget af det basale for mig:

    Film:

    FilmId, Original Titel, Årgang, Rating, Cover, Instruktør, Spilletid, Extended/Directors Cut, Region, Format, Udlånt

    Liste:
    ListeId, Navn

    FilmListe
    FilmId
    ListeId
    SortNo (hvis man vil lave en top-100 f.eks)


    Bruce 2-11-16 15:24

  • ★★★★★★0

    Men har du virkelig overskuddet til at tjekke at al den data er rigtig når du opretter? For der kan jo snige sig masser af fejl ind i den slags. Personligt tjekker jeg i butikken om en film har det den skal have. Jeg tror heller aldrig jeg har opgraderet en film alene pga. lydsporet endnu.

    Jeg checker i hvert fald lige om data stemmer overens med coveret, når jeg tilføjer en film til min samling. I øjeblikket køber jeg dog primært film, hvis data er mangelfulde eller slet ikke eksisterer i My Movies, fordi der åbenbart ikke er mange der ejer dem.

    Zero Cool 2-11-16 15:25

  • ★★★0

    For mig lyder det som om, at hvad Jonas prøver at udtænke, er noget der ligger mellem ICM og sådan noget som DVD Profiler/My Movies. Jeg har aldrig brugt Letterboxd og det er evigheder siden, jeg har brugt ICM, men jeg kan ikke forestille mig, at de har grundige data om de specifikke DVD/BD-udgivelser man ejer.

    Et godt eksempel på noget der allerede eksisterer er jo DVD Profiler, som jeg selv brugte for nogle år siden, indtil jeg stødte på My Movies, som i bund og grund gør det samme, men havde en mobil-app med stregkodescanner og præsenterer ens samling på en meget bedre måde. Samtidig giver My Movies også en grund til at være aktiv mht. til at rette data, scanne covers osv., fordi man indtjener point, som kan låse aspekter af My Movies op, som man ellers skal betale for.

    Nå ja, så kan My Movies også meget mere end DVD Profiler, da det også fungerer som en slags mediacenter, så man kan tilføje de film, man har liggende digitalt og vistnok kan afspille det via programmet. Den del har jeg dog aldrig rodet med.

    Kort sagt: bare fordi ICM og Letterboxd fungerer, kan man jo godt udtænke noget der minder om disse to, men tilføje andre funktioner. Men det kan selvfølgelig være, at jeg har misforstået hvad Jonas gerne vil lave. :)

    ICM henter alt filmdata fra IMDb. Der findes jo flere API'er til hente dataen derfra, udover den officielle metode og det er ret enkelt. Det andet der kender jeg ikke, men lyder som om det er brugerne selv der tilføjer meget af data'en.

    Aranyhajú Nyárszépe 2-11-16 17:04

  • ★★★★★★0

    Ja, det er brugerne der er med til at tilføje data til både DVD Profiler og My Movies, fordi man ikke bare registrerer at man ejer den pågældende film, men præcis hvilken BD/DVD-udgave (eller HD DVD, digital download mv) man ejer.

    My Movies kan importere sådan noget som cast og crew-info direkte fra IMDb, men alt andet info som resumé af filmen, billedformat, lydspor, undertekster, ekstramateriale mv. står brugerne selv for at oprette. Selvfølgelig hjælper ejerne og moderator-teamet også til, så vidt det er muligt.

    Det gør selvfølgelig at man kan støde ind i forkerte data fra tid til anden, men i langt de fleste tilfælde, er brugerne selvfølgelig interesseret i at gøre det så godt som overhovedet muligt.

    Hvis jeg har nogle film, som ikke er 100% komplette på min liste, afsætter jeg en times tid eller to en gang imellem, scanner coveret ind, tilføjer info og gør profilerne komplette.

    Zero Cool 2-11-16 17:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen