Er ved at blive helt glad for Dark Souls 3.
Jeg har stadigvæk svært ved at parere med skjoldet, men der er muligvis også en lille forsinkelse på, alt efter hvilket skjold, man bruger. Jeg vil gerne prøve med et mindre skjold, hvis jeg kan finde et med bare nogenlunde beskyttelse.
Vigtigt nok, så behøver man dog slet ikke at parere. Man kan også blot nøjes med at bruge skjoldet til at blokere (L1) og så ellers fokusere på at få sine egne stød ind.
Jeg er kommet gennem de første tre områder (det første er et mindre tutorial-agtigt område) og klasket de første tre bosser.
Områderne er noget større end i Bloodborne, og der er en hel del at udforske - også skjulte rum og hemmelige gange. Det passer mig fint, for det er nok næsten min yndlingsdel af det hele.
En ting, jeg dog har lagt mærke til, er, at der virker til at være knap så meget, skal vi sige tyngde i DS3. Jeg har svært ved at finde andre ord at beskrive det med. Men i Bloodborne følte man nærmest, hvor tunge våbnene var, hvor meget power der var i slaget, når man svingede sin forlængede økse 360 grader rundt om sig og hakkede fjenderne ned på stribe. Man kan lave lignende ting i DS3, men der er ikke den samme fornemmelse af styrke eller tyngde.
Jeg ved ikke, om det er størrelsen på figurerne, der er anderledes, om det er animationerne eller måske bare lydeffekterne, men et eller andet er der altså, der får kampene i Bloodborne til at virke bedre.
Alt i alt er det dog indtil nu et vildt flot spil, og jeg tror næsten, at jeg bedre kan lide Dark Souls 3's verden end Bloodbornes.