Nå, så går det snart løs i parken i den første playoff kamp mod Irland. Jeg tror vi snupper en sejr på 2-0, men det bliver nok først I anden halvleg efter, at vi har brudt den irske mur ned. De er jo kendt for at være rimelig hårdføre, så det bliver højst sandsynligt noget af en herre fight.
Så kommer der et par retur kampe ud over vores egen, som jeg også skal se og som er helt åbne, når Nordirland skal til Schweiz og Sverige skal til Italien og se om de kan gennemføre miraklet.
Og så venter der to kampe d. 18 november, som jeg glæder mig vildt til når Leicester tager imod tilsyneladende uovervindelige Manchester City, som bare tromler derudaf i både Premier League og Champions League. Leicester har dog haft krammet på dem i de sidste mange kampe, så jeg krydser fingre og håber på endnu et mirakel. Samme dag er der så et vaskeægte brag af et lokal derby, når Atletico Madrid skal forsøge at slå Real Madrid på Wanda Metropolitano.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente her, for Atletico Madrid har skuffet vildt i Champions League og gjort det ok i ligaen og Real Madrid gør det solidt i Champions League men er temmelig fesne i ligaen. Håber selvfølgelig at Atletico Madrid vinder, men det bliver nok ikke den helt store sprudlende oplevelse som det plejer, holdenes nuværende form in mente.