Det er vist noget med, at hvis du har fået fx en MA, kan du ikke kaste dig over en uddannelse, der ender ud i en lavere "grad". Hvilket er helt vanvittigt - det er jo vitterligt ikke alle, der ender på den rigtige hylde eller med en uddannelse med jobmuligheder. Og man kan rigtig nok ikke få mere SU, men man får ikke engang muligheden for selv at betale for sit nye studie.
Jeg mener, at Benway fx ikke ville have kunnet læse til teologi, hvis han havde søgt ind året efter, han gjorde...
Ja, det er virkelig en totalt hul i hovedet-regel, regeringen fik indført der.
Jeg har dog en veninde, der har fundet en omvej af en slags. Sverige har nemlig stadigvæk "livsvarig læring", dvs. man kan blive ved med at uddanne sig (naturligvis uden økonomisk støtte), og pga. det nordiske samarbejde, så kan man som dansker frit søge ind på svenske uddannelser.
Mange af de højere uddannelser tilbyder online-læring, dvs. forelæsninger hvor man følger med hjemme fra computeren og kan stille spørgsmål direkte via siden. Da de nordiske sprog sidestilles, så kan man oven i købet aflevere alle opgaver på dansk (eller engelsk hvis man foretrækker det).
Men veninde tog tidligere i år sin tredje kandidat på den måde!
Hun har i forvejen en kandidat fra RUC og en fra et universitet i sydsverige.
(Nummer to var dog lidt snyd, for hun fik overført det meste af sin kandidat fra RUC til det svenske universitet og godkendt det, så hun kun skulle tage et par enkelte fag og skrive et speciale. Der var i hvert fald på det tidspunkt nemlig ikke nogen deling af resultater mellem Sverige og DK, så der var ikke nogen, der sagde noget til, at nogle af eksaminerne fra DK indgik i to forskellige kandidater.)
Den nye kandidat fra i år i et eller andet business-halløj er dog udelukkende taget online over nogle år, mens hun har arbejdet ved siden af på fuld tid.
Og hun er vist allerede går i gang med en fjerde her efter sommerferien.