"Spiller lidt hårdt"....Wauw, det tangerer til den største underdrivelse jeg længe har hørt. Diego Costa er et større svin på en fodboldbane end Ramos, og når Ramos bliver sammenlignet med en af de notorisk største svin nogensinde på en fodboldbane, så undrede jeg mig bare over, hvem du ville sammenligne Costa med. Ramos er afgjort en svinsk spiller, og jeg har heller aldrig påstået andet. Men han er ikke tæt på Vinnie Jones-psykopat-niveau. Selv Costa kan ikke måle sig med ham.
Tak for at omskrive hvad jeg skrev. Der står meget klart og tydeligt, at jeg er enig med dig i, at Costa spiller hårdt. Intet sted står der, at "han spiller lidt hårdt".
Igen er jeg på ingen måde uenig med dig angående Diego Costas ofte svinske og brutale måde at spille på. Blot fordi jeg er Atletico Madrid fan, er det altså ikke ensbetydende med, at jeg forholder mig blindt til, hvis en spiller går langt over grænsen. Men det ændrer intet på, at Ramos igennem hele sin karriere er notorisk berømt og berygtet for at spille svinsk og tage alle midler i brug for at vinde.
Blot fordi han udfører sine svinestreger mere elegant, gør det ham ikke til et mindre svin end mange andre hardcore spillere og det står jeg fast på. Nej, vi kan da godt sige, at han ikke er på samme niveau psykopat-mæssigt (det var heller ikke min pointe) som Vinnie Jones, men fællestrækkene med det kyniske og hårde spil, har de stadig til fælles. Oprindeligt var mit eksempel også blot taget ud fra, hvad du skrev om, at du fandt det helt usandsynligt, at nogen kunne finde på at skade andre bevidst. Det har man dog set flere eksempler på desværre.
Det er dig der påstår at han med vilje skader andre spillere, og nu forlanger du omvendt bevisbyrde?.
Ja, jeg er i hvert fald åben for muligheden for, at han ville kunne finde på at gøre det hans historik taget i betragtning. Dermed ikke sagt, at Ramos vælter ind på banen og slagter folk til højre og venstre, men du vil kunne finde rigtig mange eksempler på groft og hensynsløst spil fra hans side, som sagtens kunne være bevidst, selvom muligheden for at det ikke er selvfølgelig også er til stede. Men ærlig talt så siger min mavefornemmelse mig, med tanke på alle de kampe jeg har set med ham, at han sagtens kunne spekulere i at ødelægge det for modstander-holdet, bl a. via den her slags dybt usympatiske handlinger
Og ja, altså hvis jeg skal bevise mit synspunkt, er det vel også helt fair, at du skal kunne bevise dit synspunkt? Så jeg spørger lige igen. Hvordan kan du være sikker på, at det ikke var en bevidst handling?
Havde det været en anden spiller der var involveret, og bevægelserne, grebet, faldet og skaden havde været præcis den samme, så havde der aldrig været en diskussion om, hvorvidt der måske var intention om at skade. Det har intet med situationen og tacklingen at gøre, men alt med Sergio Ramos at gøre.
Det har du da en pointe i og selvfølgelig lægges der mere mærke til sådan en takling, når den bliver udført af en spiller med en bestemt historik, som den Ramos har. Men taklingen i sig selv var jo ret speciel og netop det, at det samtidig var Liverpools bedste spiller, som det gik ud over betyder også rigtig meget i forhold til, hvorvidt folk finder det interessant at diskutere. :)