Forum - Forum-tråd: Børn og filmsamling

Børn og filmsamling

  • ★★★★★★0

    Ok, sønnike er kun 1 år, så han ser ikke så mange film endnu...men når han får den interesse, så har jeg jo en del voldsomme film, hvor også coveret er voldsomt. Jer andre med børn og horror film, har I gjort noget for, at de ikke skal få fat på dem? Eller står de bare i samlingen? Og er det måske først et problem, når han selv begynder at vælge om 10-12 år? 

    Guldager31-07-18 19:37

  • ★★★★★1

    Sæt de værste øverst, og ellers er det bare at forklare ham, at det ikke er rigtigt men bare noget fjollet noget, hvor folk har klædt sig ud og smurt lidt ketchup på for at se farlige ud ligesom til fastelavn og halloween. Hvis han bliver meget forskrækket over det, har svært ved at sove og snakker om det over længere tid, skal de nok gemmes væk, men ellers synes jeg det er ok, at udfordre børn lidt på det område.

    David Lund31-07-18 19:49

  • ★★★0

    Minder mig om da min niece (dengang 6-7 år) hev Fredag den 13. ud af samlingen og jeg tænkte shit, hvor hun bare sagde den ser sjov ud men lagde den alligevel tilbage da jeg skyndte mig at sige at jeg havde den nyeste Disney film. 

    Men ellers kommer det nok an på hvilke billeder der er på coveret, tror ikke børn er så let at skræmme igen, kun hvis man hjælper dem med at sætte deres fantasi igang eller kommer med et jumpscare. 

    MOVIE100031-07-18 20:00

  • ★★★★★0

    True. De forstår det ikke helt. De gange min søn har fundet et af de grimmere covers, har bemærkningen været “den ser mærkelig ud”. Hvilket vel ikke er helt forkert. 

    David Lund31-07-18 20:02

  • ★★★★★★0

    Mine samling står i mit aflåste filmværelse, så ingen af dem har direkte adgang. Det nu ikke af de årsager du omtaler, men blot fordi jeg vil have værelset i fred. De får dog lov til at komme med derind og de har også set film dernede med deres mor og jeg. Vi ser dog mest i stuen.

    T. Nielsen31-07-18 20:09

  • ★★0

    Du skal nok stille Nekromantik-filmene bagerst. :) 

    Mikkel Abel31-07-18 20:44

  • ★★★0

    Mine film er sat efter udgivelsesår, så det er ikke så nemt at sætte de værste øverst.

    Mine på 3 og 7 har gået og taget dem ud, som 1-1½-2 årige, men syntes ikke det er sjovt længere, og syntes nu de ser kedelige ud..

    Jeg tror ikke de har taget skade, tænk bare på hvad de kan ramle ind i, men en ipad på youtube.  

    MadMartigan31-07-18 22:39

  • ★★★★★★0

    Har aldrig gjort det fjerneste i den retning. De må rode i alle de film de vil. Jeg var selv skærmet for grimme film, da jeg var lille, og det gjorde, at jeg fx altid har været bange for E.T. og coveret til Xtro.

    Det er rigtigt, at børn i dag, har let adgang til alt, og de tager lettere på det, end jeg gjorde. Tror sgu ikke jeg så en pornofilm, før jeg var 12-13 år... (Har dog ikke porno liggende ;D )

    davenport 1-08-18 11:58

  • ★★★★★★0

    Der er forskel på E.T., actionfilm og A Serbian Film...

    Men tak for jeres input. Jeg tror måske mest af alt, det er et issue, når han kommer i en alder, hvor han er alene hjemme og selv kan vælge...

    Guldager 1-08-18 13:41

  • ★★★★★0

    Da jeg var 10-11 år så jeg aaalt muligt gyser/splatterknald, og film som jeg først forstod en del år efter. Jeg har kun taget lidt skade =)

    David Lund 1-08-18 14:58

  • ★★★★1

    Vis dem Salo når de er 7, så bliver alt bare lettere derefter. 

    Bruce 1-08-18 15:08

  • ★★★★★0

    Da jeg var 10-11 år så jeg aaalt muligt gyser/splatterknald, og film som jeg først forstod en del år efter. Jeg har kun taget lidt skade =)

    Det er i den alder, de har størst effekt jo. 

    Lars! 2-08-18 11:35

  • ★★★0

    Det er da lidt tidligt du går med de bekymringer, når knægten kun er 1 år :)

    Optagelserne fra koncentrationslejrene var nok det jeg kan huske skræmte mig mest som barn. Den nat sov jeg ikke, men det var jo også virkelighed.

    Uhyggelige ting er nemmere at bearbejde og forholde sig til, hvis man snakker om det, så det tror jeg er vigtigt.

    Aranyhajú Nyárszépe 2-08-18 11:54

  • ★★★★★★0

    Vis dem Salo når de er 7, så bliver alt bare lettere derefter. 

    Du mener de trænger til endnu en anal fase;)

    T. Nielsen 2-08-18 12:01

  • ★★★★★★0

    Det er da lidt tidligt du går med de bekymringer, når knægten kun er 1 år :)

    Optagelserne fra koncentrationslejrene var nok det jeg kan huske skræmte mig mest som barn. Den nat sov jeg ikke, men det var jo også virkelighed.

    Uhyggelige ting er nemmere at bearbejde og forholde sig til, hvis man snakker om det, så det tror jeg er vigtigt.

    Jojo, man kan jo ligeså godt være forberedt ;) - som udgangspunkt mener jeg også, at børn i fællesskab med voksne kan se det meste, bortset fra meget ekstreme torturporn-film. Jeg har selv set Nightmare On Elm Street og Hellraiser, da jeg var omkring 10-12 år

    Guldager 2-08-18 14:37

  • ★★★1

    Jeg har selv tænkt tanken - og min datter er ikke engang født endnu (but soon...).

    Men jo mere jeg har tænkt over det, jo mindre bekymrer det mig. For som flere af jer skriver, så har mange af os klaret det helt uden problemer som børn selv at se nogle... Underlige... Film.

    Jeg har ikke været mere end 7-8 år gammel, da en kammerat og jeg høvlede os igennem Children of the Corn, Cujo, Pet Semetary, Hellraiser, Nightmare on Elm Street og en røvfuld andre, jeg ikke kan huske navnene på.

    Jeg snakkede med min egen mor om det for et stykke tid siden, som indrømmede, at hun ikke lige anede, at jeg havde set den slags film, og så fulgte det op med; "men det var jo også en anden tid". Men det, synes jeg, er en forfærdelig gang ævl. Nutiden er jo, hvad vi gør den til, og det er da netop 'os' forældre, der har den største indflydelse på, hvordan vores børn bliver.

    Vi kan vælge at være curlingforældre og overbeskyttende - eller vi kan vælge at se lidt tilbage og tænke 'vi klarede den da meget godt'.

    Jeg siger ikke, at min datter skal stopfodres med slasherfilm fra det moment, hun selv kan holde nakken i en nogenlunde stabil position. Men samtidigt ser jeg nogle af mine venner - venner, som er vokset op på samme måde som jeg selv - slukke for nogle af de gamle Tom & Jerry-tegnefilm, fordi de "lige er voldsomme nok" for lille William. Så stopper vi fandenfuckme.

    Nåh, det løb lidt af sporet. Min pointe er bare; forklar barnet, hvad film reelt er. Og vær fornuftig omkring, hvad et barn bør se i hvilken alder. Og lad være med at forsøge at 'skjule' noget, for det gør dem kun mere nysgerrige. Jeg er faktisk ret overbevist om, nu jeg tænker over det, at det netop var derfor, min kammerat og jeg så alle de film. Fordi hans far havde gjort et stort nummer ud af, at det måtte vi ikke...

    HonoDelLoce 3-08-18 10:47

  • ★★★★★★0

    Vi kan vælge at være curlingforældre og overbeskyttende - eller vi kan vælge at se lidt tilbage og tænke 'vi klarede den da meget godt'.

    Jeg får lidt frækt lyst til at skrive, få nu bare barnet først;-P

    T. Nielsen 3-08-18 10:59

  • ★★★0

    Jeg får lidt frækt lyst til at skrive, få nu bare barnet først;-P

    Det må du skam skrive alt det, du overhovedet lyster :)

    Tro mig, jeg har set alt for mange snotforkælede, overbeskyttede børn, der ender med ikke at kunne tage en selvstændig beslutning, fordi de svære valg er svære og forældrene jo 'nok skal klare den for dem'. Det er en indædt frygt i mig at få et barn, der bliver sådan. Så indædt, at jeg er så opmærksom på ikke at lade det ske, at jeg til tider frygter, om jeg bliver et røvhul (hvilket jeg ser som en god ting, for så har jeg også det aspekt med i overvejelserne ;) ).

    HonoDelLoce 3-08-18 11:07

    Ja ja, måske du får det lige som jeg, der opdagede at det er langt sværere at tænke klart når man selv bliver (eller kan blive) følelsesmæssigt påvirket:) Jeg har arbejdet med børn og unge i mange år og været ret dygtig til dette. Det vidste sig dog ikke at være så "nemt" når det kom til mine egne (jeg snakker ikke om at ende som det forslidte udtryk "curlingforældre", for det tror jeg nu bestemt ikke jeg er).

    Nå ja og så håber jeg ikke jeg kom til at lyde belærende. Det var ikke hensigten. Det var kun ment som kærligt sjov:)

    T. Nielsen 3-08-18 11:17

  • ★★★0

    Ja ja, måske du får det lige som jeg, der opdagede at det er langt sværere at tænke klart når man selv bliver (eller kan blive) følelsesmæssigt påvirket:) Jeg har arbejdet med børn og unge i mange år og været ret dygtig til dette. Det vidste sig dog ikke at være så "nemt" når det kom til mine egne (jeg snakker ikke om at ende som det forslidte udtryk "curlingforældre", for det tror jeg nu bestemt ikke jeg er).

    Jeg er nærmest sygeligt bevist om forskellen på at gøre sig klog på andres vegne og selv stå i en situation, man ikke på forhånd har nogen idé om hvordan er. Hvorfor jeg netop sørger for at gøre mig utroligt mange tanker - og har mange snakke med min kære kone - om netop de ting på forhånd ;)

    Jeg tror faktisk, jeg måske gør mig FOR mange tanker om det. Hvilket jeg faktisk sidder og skriver om netop nu (uuuuh, teaser).

    Selvfølgelig er det noget andet med ens eget barn. Selvfølgelig kan man ikke vide det på forhånd. Men man kan forberede sig så godt som muligt og have nogle helt urokkelige standpunkter - der så kan rokkes ved ;)

    HonoDelLoce 3-08-18 11:21

    Jeg er såmænd heller ikke uenig med dig i størstedelen af dine holdninger, sådan i grove træk.

    T. Nielsen 3-08-18 11:33

  • ★★★0

    Jeg er såmænd heller ikke uenig med dig i størstedelen af dine holdninger, sådan i grove træk.

    Nej, det fornemmede jeg heller ikke :) Og for lige at svare på din sidste sætning i sidste indlæg, så tog jeg det nu heller ikke som belærende eller negativt. Men det betyder jo ikke, at det ikke er reelt. Altså, at man ikke ved, hvad man går ind til ;) 

    HonoDelLoce 3-08-18 11:58

    Nej nej, det var skam også oprigtigt, om end med et glimt i øjet som du selv er inde på:-) Jeg kender så også det med at gøre mig (alt for) mange tanker. Det gør jeg stadig her 5 år efter jeg blev far for første gang (jeg har to piger).

    T. Nielsen 3-08-18 12:02

  • ★★★1

    Jeg hader det der udtryk "curlingforældre". Der er intet belæg for at der skulle være et problem med kærlige og beskyttende forældre. Det omvendte kan til gengæld være et stort problem. Børn af forældre der er ligeglade med dem, klarer sig dårligere. Det ved vi jo.

    Aranyhajú Nyárszépe 3-08-18 12:29

  • ★★★★★★0

    Jeg hader det der udtryk "curlingforældre". Der er intet belæg for at der skulle være et problem med kærlige og beskyttende forældre. Det omvendte kan til gengæld være et stort problem. Børn af forældre der er ligeglade med dem, klarer sig dårligere. Det ved vi jo.

    Det jo også bare blevet et ydet bashing udtryk hos mange. Jeg finder det også trættende.

    T. Nielsen 3-08-18 12:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen