Jeg kunne ikke finde en regel mod at poste et spørgeskema i forummet, så hermed:
Som et led i min nystartede kontoruddannelse har min gruppe og jeg lavet en øvevirksomhed. Vi er nu nået til emnet 'markedsanalyse' og har (lidt hurtigt) bakset en markedsundersøgelse sammen som et led i den fiktive etableringsproces. Øvevirksomheden er en servicevirksomhed, som skal konkurrere med bl.a. Just Eat om at levere mad fra diverse spisesteder i København. Vi vil dog udelukkende levere med drone.
Spørgeskemaet tager næppe mere end 5 minutter og det kunne være fedt, hvis mindst et par stykker herindefra ville svare. Det er naturligvis anonymt og vi kommer ikke til at bruge statistikken til andet end lave grafer, som vil blive delt under en fremlæggelse i klasselokalet (jeg kan dog ikke lige garantere for, hvad google måtte finde på at gøre med de indsamlede data...).