Don’t Worry He Won’t Get Far on Foot.
Hvilken film skal du til at se?
★★★0Steffan Rasmussen 1-09-18 20:48
★★1M (1931)
Mikkel Abel 2-09-18 11:36
★★★★★0Jeg snupper en premiere på The Cloverfield Paradox. Den har fået et par hårde ord med på vejen, kunne jeg læse mig til, men jeg håber alligevel på, at dette første kapitel i Cloverfield-sagaen er rimelig underholdende trods alt, da jeg holder rigtig meget af dette univers.
Bagefter vil jeg se LGBT filmen Below Her Mouth. Den ligner lige umiddelbart en typisk niche film uden de store armbevægelser, men forhåbentlig kan man blive positivt overrasket. :)
★★★★1Fair, vi er ude i personlige præferencer. Men egentlig handler det vel om, hvad man synes er større filmkunst. En klassiker kan jo godt hedde Die Hard, som det kan hedde Godfather eller Alien. Men mon ikke de fleste vil pege på Godfather som større filmkunst?
Jo, jeg vil personligt også kalde alle tre klassikere :)
★★★★★1The Vanishing (Spoorloos)
- ★★★★★0
Jeg skal se Good Times og bagefter snupper jeg Annihilation. :)
★★★★0Jeg skal se Good Times og bagefter snupper jeg Annihilation. :)
Giv melding. Fandt Good Times bedre anden gang. Annihilation er sublim. En af årets bedste ifølge mig.
- ★★★★★0
Giv melding. Fandt Good Times bedre anden gang. Annihilation er sublim. En af årets bedste ifølge mig.
Det skal jeg gøre. Jeg vender lige tilbage i morgen eftermiddag med er par ord om begge film. :)
- ★★★★★0
Giv melding. Fandt Good Times bedre anden gang. Annihilation er sublim. En af årets bedste ifølge mig.
Good Times - Fed og medrivende film, hvor jeg især var imponeret over instruktørenes måde at holde mig som tilskuer fanget på i en hektisk og urovækkende redigeret stil og med en kameraføring, der bestod af flere intense nærbilleder. Det kunne stilmæssigt godt minde en del om Dardenne brødrenes måde at lave film på.
Moralen i historien om den unge hustler type der tror, at han gør en masse godt men i virkeligheden er utrolig selvdestruktiv og altødelæggende, synes jeg også var ret interessant at følge, og Robert Pattinson spiller fanme godt i den rolle, selv om det først og fremmest er filmen der gør ham god og ikke omvendt.
Filmens nærmest horror/thriller agtige synth score var et lidt spøjst indslag, men på den anden side så var jeg ikke generet af det. 8/10
Annihilation - Jeg var fuldstændig vild med Alex Garlands "Ex-Machina", som jeg betragter som et sci-fi mesterværk og derfor må jeg desværre sige, at jeg var temmelig skuffet over hans opfølger, der trods et spændende og interessant koncept, både på det eksistentielle og religiøse plan, samtidig er hæmmet af en række irriterende og ulogiske ting mht. karakterene ageren på det mere praktiske plan, hvilket også var tilfældet med en film som "Prometheus".
Jeg tænker bare, at hvis den udefra kommende The Shimmer zone åbenlyst er så farlig at ingen andre militærfolk osv er vendt tilbage i live, med undtagelse af en enkelt person som viser sig at være dødeligt syg og hoster en masse blod op, ville det så ikke være en god idé at tage ind i zonen med en beskyttelsesdragt på?
Og inde i zonen tager Natalie Portman sørme også en prøve fra den fremmede organisme uden handsker, selv om teamet lige har set det forrige hold påvirket på horribel vis af selv samme organisme. Og hvorfor sende de fem kvinder ind i zonen med store guns, når det åbenbart kun er Natalie Portman, der kan finde ud af at bruge våbnet på en effektiv måde.
Og sådan kunne man ellers blive ved. Det er mig ubegribeligt hvorfor, at så kompetente kræfter som Alex Garland og Ridley Scott ikke er i stand til at få styr på helt basale ting samtidig med, at de skaber et storslået sci-fi univers og det ødelægger desværre en del af oplevelsen for mit vedkommende.
Jeg synes heller ikke, at der bliver gjort nok ud af at beskrive forholdet mellem Lena og hendes mand, som jo er hele motivationen for hendes rejse ind i The Shimmer. Eller sagt på en anden måde, ja så blev jeg på intet tidspunkt selv følelsesmæssig engageret i hendes følelsesmæssige rejse, som fremstod kølig og distancerende det meste af vejen lige med undtagelse af slutningen, som jeg til gengæld synes var rigtig godt lavet og tænkt med sin nye version af paradisets have og sin Adam og Eva symbolik.
Men vejen dertil er fyldt med for mange irritetende bump på vejen og både det lansommelige tempo og nogle skidt udførte CGI effekter, samt det at Alex Garland ikke helt kan bestemme sig for, om han vil lave sci-fi horror i stil med "Aliens" eller mere sofistikeret sci-fi i stil med "2001" gør, at filmen samlet set fremstår noget diffus. De mange spring frem og tilbage i tid tjener heller ikke til filmens fordel synes jeg og ligesom, at man er blevet komfortabel med historien, så klippes der til et flashback eller flashforward, hvilket var ret frustrerende.
Skuespillet synes jeg dog var glimrende fra alle medvirkende og et par steder var historien og dialogen ganske fascinerende, især hen mod finalen. Men samlet set var jeg ret skuffet og lander derfor kun på 5/10.
- ★★★★0
Ja okay, vi er noget fra hinanden her mht Annihilation :)
Det med ‘dårlige beslutninger’ afhænger vel af måden, man tænker på. Filmen tematiserer over selvdestruktive tendenser og de 5 kvindelige medlemmer er alle sårede sjæle. Hvorfor er man selvskadende?
Derudover: kun Portmans karakter havde erfaring med våben. De andre var blot bevæbnede. Jeg ser heller intet problem i, de ikke havde dragter på. Tematisk giver det mening. Og så tvivler jeg på det havde hjulpet, når Shimmer nemt kan manipulere med både tid og celler.
Det med følelsesmæssigt aspekt: den rammer måske ikke så hårdt på det punkt, nej. Men jeg synes den ramte nok til at jeg var investeret.
Effekterne: jeg synes der var mange flotte og opfindsomme praktiske elementer, men også enkelte steder, som ikke var 100% overbevisende. Jeg tilgiver den dog, fordi den, for pengene, stadig er imponerende. Slangen-i-maven var sgu awesome.
Jeg er med på, den sætter sig lidt mellem to stole. Horror og sofistikeret sci fi. Jeg ser bare intet forkert i det, da filmen fungerede godt. Men jeg er sucker for ambitiøs sci fi. :)
- ★★★★★0
Angående det med beskyttelsesdragten, må du da give mig ret i, at det virker højst besynderligt, at de folk der er på militærbasen alle har beskyttelsesdragter på og derudover har placeret både Kane og Lena (da hun vender tilbage) i karantæne. Kanes karantæne foregår jo sågar inden, at Lena og hendes team begiver sig ind i The Shimmer og derfor ville det jo netop være logisk at påføre sig beskyttelsesdragter og al mulig anden sikkerhed inden afrejsen. Det er klart, at de på forhånd ikke kan vide, om dragten har nogen effekt, men på den anden side kan de heller ikke vide om den har. Under alle omstændigheder virker det tåbeligt ikke at tage den sikkerhedsforanstaltning.
Dette har jo ikke noget med det overordnede tema at gøre om at træffe forkerte og selvdestruktive beslutninger, men er derimod en tanketorsk fra Alex Garlands side, der viser at han som instruktør ikke har tænkt sig godt nok om, da han tog beslutningen og sked på sin egen logik.
Mht. CGI-effekterne som jeg nævnte, så mener jeg mere præcis både angående Alligatoren, bjørnen og de to hvide hjorte. Det ser godt nok kunstigt og dybt utroværdigt ud og når de så i forvejen befinder sig inde i et område, der mest af alt ligner en forvokset psykedelisk sæbeboble og giver et meget lyst skær, så ser det blot endnu kunstigere ud. Ok, bjørnen ses i delvist mørke, men når effekten kommer så tæt på rigtige mennesker af kød og blod, fremstår den bare utrolig falsk og computer-agtig i sine bevægelser.
Temaet om det selvdestruktive i mennesket synes jeg også var interessant at følge og måden hvorpå de fire andre kvinder går til grunde i The Shimmer, hvor deres undergang bliver hhv. frygt, mangel på tro og håb for en bedre fremtid, samt paranoia, mens lederen Dr. Ventress, som jeg tolker det, går til grunde i hendes jagt på at opnå en eller anden form for guddommelig visdom. I hendes mere og mere fanatiske proces glemmer hun dog alt om sine medmennesker og næstekærlighed og derfor må også hun elimineres.
Natalie Portmans Lena indeholder lidt af hvert, som det de fire andre har, men er modsat dem i stand til at overvinde disse selvdestruktive tanker og følelser så meget, at den udefrakommende kraft, eller guddommelige kraft om man vil, udvælger hende som den der skal lede menneskeheden mod en muligvis ny og bedre fremtid. Da dette bliver i fællesskab med hendes mand, eller den nye version af ham, formoder jeg at han (ligesom hun har været på sin mission) har været den der har været i stand til at overvinde de selv samme selvdestruktive tanker og handlinger på sin mission siden, at han er blevet den udvalgte her.
Alt det her medgiver jeg gerne er et ret fascinerede aspekt af “Annihilation” (selv om der gerne måtte være gjort mere ud af de fire andre kvinders forhistorie) og jeg sætter skam også pris på ambitiøs sci-fi. Havde der dog bare været strammet op hist og pist, så kunne det have været en fremragende film i mine øjne, men der er desværre, og som jeg oplever det, tale om lidt for mange fejl og mangler til at, jeg kan se forbi dem. :)
- ★★★★0
Hmm, jeg synes nemlig det tematiske aspekt spiller en rolle. At træde ind i Shimmer er jo en selvmordsmission. Det ved de jo godt. Og holdet er specifikt udvalgt af Jason’s karakter (det er ikke tilfældigt), som oveni selv har kræft. Der er også antydet, at de har prøvet alt før, uden held. Så jeg vil lade tvivlen komme filmen til gode, og i stedet stole på Garland har tænkt over det.
Mht CGI, så er jeg enig i, at dyrene ikke er 100% troværdige. Jeg fandt til gengæld bjørne-scenen både uhyggelig og spændende, så det opvejede mere end rigeligt.
- ★★★★★0
Ja, for Jennifer Jason Leighs karakter Dr. Ventress var rejsen ind i The Shimmer helt afgjort en selvmordsmisson. Men det fik jeg nu slet ikke indtrykket af, at det var for de andre og slet ikke for Lena. For hvorfor skulle hun så forsøge at besejre den udefrakommende organisme/guddommelige kraft til sidst. Hun kunne jo i så fald bare havdet ladet sig assimilere på samme måde som Dr. Ventress.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Alex Garland er en yderst intelligent instruktør, men lige i dette tilfælde med "Annihilation" virker det på mig som om, at han ikke helt har haft det store overblik (som han havde med "Ex-Machina") over, hvordan han skulle løse en del af de problemstillinger, som han stiller op, ligesom logikken et par vitale steder synes at være ikke eksisterende selv inden for dette univers. Hvis man lige tænker lidt over slutningen og det jeg skrev før om, at Kane og Lena var de udvalgte, så giver Kanes selvmord kontra Lenas ihærdige forsøg på at overleve heller ikke megen mening. De burde jo i så fald begge have kæmpet for at overleve, hvis udvælgelsen skal give nogen mening.
Og så er der måden hvorpå Lena besejrer "væsnet" med en granat. Det synes jeg var lige lovlig meget noget M. Night Shyamalan kunne have fundet på. For i så fald at det var så nemt at besejre fjenden, hvorfor har militæret så ikke bare nuket hele The Shimmer eller Fyrtårnet til at starte med, dvs. da de fandt ud af, at det udgjorde en trussel.
En anden og lidt mindre men alligevel iøjnefaldende scene der ikke giver mening i forhold til en karakters tidligere gøren og laden er angående Anya (hende der lider af svær paranoia). Under scenen hvor de bliver angrebet af den muterede alligator, kan hun stort set ikke ramme en ladeport med sin gevær, hvilket også giver god mening i forhold til det, som du selv skrev om, at det kun var Lena som havde erfaring med våben. Men senere da Anya har bundet de tre andre og hun selv bliver angrebet af bjørnen og slæbt væk, sker der noget interessant. Mens bjørnen bevæger sig rundt om Lena og co. dukker Anya op igen og er nu pludselig i stand til, hårdt såret og midt imellem hvor de tre andre sidder, at ramme bjørnen ret præcist uden at ramme de andre. Det var altså hende som tidligere ikke kunne ramme en ladeport og ikke havde nogen erfaring med våben. Hmmm...
Mht. CGI-effekterne så glemte jeg at skrive før, at jeg er helt enig med dig angående slangen-i-maven scenen. Det var ret overbevisende og pænt ulækkert lavet. Ligeså synes jeg også, at de groteske vægmalerier bestående af ligdele og skelletter var flot lavet, og at hele det visuelle udtryk da Lena begiver sig mod fyrtårnet til sidst var et helt kunstværk i selv og meget betagende at se på. :)
- ★★★★0
Lena ‘besejrer’ fjenden (som nok nærmere ses som opgør mod sig selv) med mennesket destruktive sider, ved at ‘lære den’. Eller rettere snyde. Men jeg ser ikke Shimmers destruktion til sidst som en besejring i den forstand. Det har tjent sit formål med Lena/Kane som nu ‘har det’ i kroppen og kan snige sin spredning ind via den trojanske hest.
Derudover: de siger direkte i filmen, at man ikke melder sig til denne mission, hvis man har et idyllisk liv. De er ‘damaged goods’. Lena bliver sågar spurgt, hvorfor hun meldte sig, velvidende konsekvenserne og hendes svar var (I owed him, so I went in). Modsat de andre medlemmer, har kun måske som eneste en oprigtig grund til at vende tilbage. Hvilket hun gør.
Mht Kane, han bukkede under for presset, men en del af ham elskede Lena stadigvæk og bed derfor Shimmer-versionen om at finde Lena. Hvilket han gjorde.
Det med våben og håndtering, ja ok. Kan godt se en af medlemmer måske godt kunne have ageret efter erfaringen, men Shimmer har vel en indvirkning på alt? Uanset, så er det lidt nitpicking i min verden, men derfor behøver det selvfølgelig ikke være for dig. Så fair nok :)
- ★★0
Kæmper mig igennem femte sæson af American Horror Story.. Damn, den er ringe
Mikkel Abel 6-09-18 15:35
- ★★★★★★0
Kæmper mig igennem femte sæson af American Horror Story.. Damn, den er ringe
Jeg kom til midt i sæson 2, så gad jeg ikke mere. Den var slet ikke mig.
T. Nielsen 6-09-18 15:37
- ★★★0
Bøh!
- ★★0
Jeg kom til midt i sæson 2, så gad jeg ikke mere. Den var slet ikke mig.
Spøjst - synes sæson to er fremragende, og indtil videre den bedste. Sæson tre er også virkelig god, mens sæson ét og fire svinger mellem det middelmådige og fine fra afsnit til afsnit.
Sæson fem har dog været næsten ulidelig at komme igennem.
Mikkel Abel 6-09-18 16:10
- ★★★★★★0
Sæson 1 var nemlig middelmådig. Sæson 2 lagde (vist) bedre ud, men kogte suppe på det samme mystiskfystisk pjat i alt for lang tid til min smag. Det kedede mig enormt. Ikke værre end sæson 1, men nok til at den slet ikke trak i mig.
T. Nielsen 6-09-18 17:50
- ★★★★★0
Lena ‘besejrer’ fjenden (som nok nærmere ses som opgør mod sig selv) med mennesket destruktive sider, ved at ‘lære den’. Eller rettere snyde. Men jeg ser ikke Shimmers destruktion til sidst som en besejring i den forstand. Det har tjent sit formål med Lena/Kane som nu ‘har det’ i kroppen og kan snige sin spredning ind via den trojanske hest.
Derudover: de siger direkte i filmen, at man ikke melder sig til denne mission, hvis man har et idyllisk liv. De er ‘damaged goods’. Lena bliver sågar spurgt, hvorfor hun meldte sig, velvidende konsekvenserne og hendes svar var (I owed him, so I went in). Modsat de andre medlemmer, har kun måske som eneste en oprigtig grund til at vende tilbage. Hvilket hun gør.
Mht Kane, han bukkede under for presset, men en del af ham elskede Lena stadigvæk og bed derfor Shimmer-versionen om at finde Lena. Hvilket han gjorde.
Det med våben og håndtering, ja ok. Kan godt se en af medlemmer måske godt kunne have ageret efter erfaringen, men Shimmer har vel en indvirkning på alt? Uanset, så er det lidt nitpicking i min verden, men derfor behøver det selvfølgelig ikke være for dig. Så fair nok :)
Du har helt ret i, at kampen til sidst mellem Lena og den fremmede organisme også er en kamp mod Lena selv, da organismen kopiere hendes tanker og bevægelser til punkt og prikke og agere en slags spejlbillede. Jeg ser det nu ikke som, at Lena lykkedes med at snyde organismen, fordi det ville jo i så fald betyde, at den var blevet væsenlig mere uintelligent på blot få minutter. Jeg ser det derimod som endnu en test, eller den afgørende test, dvs. en test på handlekraft og vilje til at overleve for, at hun endegyldigt kan blive den udvalgte til den mission eller revolution af menneskeheden, som væsnet/organismen har planer om at sætte i værk efterfølgende.
Og jeg er sådan set også enig i, at da først denne test er opfyldt til organismens tilfredsstillelse, ja så vælger den nok nærmere at udslette sig selv, da dens første step i planen er opfyldt, hvilket også var det jeg mente med Adam og Eva i en version 2.0 symbolik, som Kane og Lena nu ufrivilligt påtager sig, altså borset fra at Kane jo allerede er en version 2.0 af sig selv. Netop sidstnævnte synes jeg ikke giver nogen mening og jeg havde hellere set, at Kane, hårdt såret, var vendt tilbage i sit eget jeg med virussen i sig frem for, at han allerede fra filmens start af var en kopi. Det ville også have givet mere mening i forhold til The Shimmer, som jeg ser som en form for natural selction test af de to grupper bestående af hhv. mænd og kvinder, hvor den stærkeste der overlever også ender med at blive fundet værdige til den udefrakommende/guddommelige organismes planer om at reboote jordens befolkning i dens skaberbillede.
Jeg ved godt, at de er "damaged goods" osv. Men dette ser man reelt kun komme til udtryk med henblik på at give op og begå selvmord hos hhv. Dr. Ventress, samt hende der bliver forvandlet til et træ/plante. De andre gør da deres bedste for at overleve. At Lena siger "I owed him so I went in" signalere jo heller ikke det du skrev tidligere om, at det var en selvmordsmission og det som du skriver nu giver da også langt bedre mening i forhold til hendes vilje for at ville overleve og, set ud fra hendes synsvinkel, at ville besejre fjenden frem for at lade sig underkaste.
Det du skriver med at Kane bukker under for presset og begår selvmord er her, hvor kæden hopper af for mit vedkommende mht til den overordnede logik. Jeg kan selvfølgelig godt se fornuften i, at væsnet/organimen tager på en rekogniserings-mission med henblik på at motivere Lena til at tage ind i The Shimmer og lade sig udfordre af de forskellige test. Men hvor fra kunne den vide, at lige netop hun ville være en værdig "deltager", eller champion om man vil, når hendes mand vælger den selvdestruktive løsning at begå selvmord. Igen ville det da have givet mere mening, at den rigtige Kane (hårdt såret) selv var "sluppet" væk dvs. at The Shimmer organismen, efter sine test, selv havde ladet ham gå ligesom med Lena.
Grunden til at jeg nævner det eksempel med Anya og hendes pludseligt opståede skydeevner er nu ikke for at nitpicke, men derimod for at understrege en pointe om, at underordnet hvilket kulørt univers, om det er sci-fi, fantasy eller overnaturlig horror, ja så bliver man som instruktør naturligvis nødt til at følge filmens indre logik fremfor at gå imod den med jævne mellemrum. Dette gør jo netop at sådan en situation med Anya opstår, hvilket nemt kunne have været undgået. At The Shimmer bare ændrer alting og at der derfor ikke er nogen regler for, hvordan og hvorledes karakterene agerer, synes jeg er for letkøbt. I så fald kunne man jo bruge The Shimmer forklaringen til at afvise samtlige kritikpunkter folk måtte komme med. :)
- ★★★★★0
Hostiles
- ★★★★★0
@Babo -
Nu for at snakke om noget helt andet hvad syntes du så om "Good Times"? :)
★★★★★0Spøjst - synes sæson to er fremragende, og indtil videre den bedste. Sæson tre er også virkelig god, mens sæson ét og fire svinger mellem det middelmådige og fine fra afsnit til afsnit.
Sæson fem har dog været næsten ulidelig at komme igennem.
Helt enig. Kunne slet ikke komme igennem sæson 5 selv. Sig til hvis sæson 6 skulle være bedre. Gav op efter 5. sæson.
David Lund 6-09-18 19:45
- ★★★★1
Nighthawk - den korte version og så må vi slutte af ;)
The Shimmer fungerer bl.a. også som en fysisk manifestation af bevidstheden. Huset vi ser i The Shimmer, er Lenas hus fra begyndelsen af filmen. Derfor ved den ting :)
Mht Kane 2.0, måske var han et redskab til at hente Lena og få hende ind i Shimmer? Jeg synes det giver mening, men filmen - og særligt hvordan Shimmer opererer, kan tolkes forskelligt. Pyha, en ordentlig mundfuld, men altid spændende snak om tvetydige film. Tak for snakken :)
- ★★★★1
@Babo -
Nu for at snakke om noget helt andet hvad syntes du så om "Good Times"? :)
God første gang, bedre anden gang. Forhøjer med en enkelt og ender som dig. Scoret er virkelig stadig bombastisk, men man kan ikke tage noget fra følelsen af den flænser nerverne. På den gode måde.