Stronger (2017)
Som med ”Patriots Day” omhandler instruktør David Gordon Green’s film også terrorangrebet og dets eftervirkningerne for en lille gruppe mennesker, under en maraton i Boston i 2013.
Hvor førstnævnte var en effektiv og spændende actionthriller (men næppe helt realistisk), hvis fokus var på indsatsen for at fange terroristerne, så er fokus her på melodramaet, hvor en ung mand har mistet begge ben og kæmper med en skabe sig den tilværelse han måske nok altid har ønsket sig.
En ung mand, der lidt mod hans vilje bliver symbol at Boston ikke lader sig knække, i bedste amerikanske ånd. Bag facaden, og det er her filmen har sit hjerte og sin fortælling, er virkeligheden dog en anden og mindre gloværdig.
Det er også her filmen bliver interessant og fængende, hvor den med solide personkarakteristikker og uden overdreven sentimentalitet eller moraliseren bliver en god fortælling om at finde styrke i kærligheden, også hvor man ikke havde ventet den.
I sidste akt bliver filmen måske det rigeligt forudsige drama, hvor der trykkes på de rette knapper, man hele tiden har fornemmet måtte komme og selv om det ikke ødelægger filmen, det er såmænd rørende nok, så føles det lidt for velkendt. Indtil der, var den måske ikke stor kunst, men bare en lidt bedre film.
Bedømmelse: 7/10
Den lyder interessant og jeg er vild med Jake Gyllenhaal, så den ryger på min watchlist med det samme. :)
Jeg er desuden helt enig angående det, som du skriver om "Patriots Day". Jeg var grebet af filmen fra start til slut også selv om den et par steder tager nogle dramaturiske friheder.