Meget komplekse. Men alligevel vildt at man kan stå og holde den slags taler og så have SÅ sort en side, uden at føle sig falsk.
Der er to begreber i psykologien, som delvis kan forklare det. Det ene er kognitiv dissonans, som er en form for oplevet ubehag, der opstår, når man går imod sine egne værdier - enten bevidst eller ubevidst. Hvis en politiker f.eks. vil have en lov gennemført, men kun kan få den gennemført også at skulle stemme for en lov, der var imod vedkommendes værdier, kan det opleves ubehageligt. Det kan også være mere simpelt, som I at man ryger, men meget gerne vil stoppe, fordi det er skadeligt - det kan også føles ubehageligt.
Men - hvis det er ubehageligt, hvorfor gør man det så? Her kommer det andet begreb ind - kompartmentalisering. Det er en slags forsvarsmekanisme hjernen har, hvor den skarpt adskiller de to ting, der giver en kognitiv dissonans. For det meste vil det foregå ubevidst, men jeg tænker også, at det kan ske, hvis man nok gange har lavet undskyldninger for nogle handlinger, der som udgangspunkt er i modstrid med ens etiske og moralske værdier.
Det er også derfor, man kan være et utroligt godt menneske, der mener, at alle børn skal have gode vilkår, men samtidig går man en for at bevare Sjælsmark, som det er. Kognitiv dissonans og kompartmentalisering er to gode begreber at kende, hvis man gerne vil forstå menneskers handlinger generelt.