Love, Simon (2018)
Med det ene øje rettet imod Becky Albertallis populære ungdomsbog "Simon vs. The Homo Sapiens Agenda", og det andet øje rettet i et tilbageskuende nostalgisk blik mod bl.a. John Hughes herligt fornøjelige highschool-komedier, var instruktøren Greg Berlantis målsætning at lave en LGBT relateret coming of age film til det brede mainstream publikum.
I en pæn og idyllisk beliggende forstad i Atlanta lever den lettere afdæmpede og høflige Simon Spier (Nick Robinson) et stille og roligt liv med sin familie og sine trofaste venner, der bl.a. tæller skolens ubestridte babe, Abby (Alexandra Shipp). Men ikke alt er som det plejer at være bag den traditionelle facade af kæk kådhed og teenage-angst, for Simon gemmer på en svær hemmelighed som højst sandsynligt vil vende op og ned på hele hans tilværelse.
Derfor gør den bekymrede teenager med sin adfærd en dyd ud af at holde alle på behørig afstand, så ingen fatter mistanke, alt imens han bag lukkede døre på sit værelse starter en affære over nettet med en ligesindet romantiker, hvem han forelsker sig hovedkulds i uden dog at kende vedkommendes identitet. Klassens klovn og selvudnævnte provokatør Martin (Logan Miller) opdager dog desværre ved en tilfældighed, hvad Simon har gang i og den udspekulerede sjover ser derfor straks - via en lumsk afpresning - sit snit til at score Abby på bekostning af Simons jagt efter den store kærlighed.
Ja, det skorter ikke ligefrem på forviklinger i Greg Berlantis lette og luftige blanding af forvekslingskomedie og kærligheds-mysterium, hvilket også er en af de væsentligste årsager til at filmen formår at holde dampen oppe og interessen ved lige i den lidt for lange spilletid. For hverken angående afviklingen af filmens altoverskyggende temaer om seksuel identitet og den første store kærlighed, eller i sine karakterbeskrivelser bliver den dybe tallerken ligefrem opfundet.
Men på trods af at "Love, Simon" i sin iver for at please et mainstream publikum kører med livrem og seler fra start til slut - og dermed på ingen måde er en film, som man slår sig på eller som er kontroversiel - formåede den alligevel at gøre et følelsesmæssigt stærkt indtryk på mig.
"Love Simon" er nemlig ud over sine forvekslinger og sit mysterium et utroligt charmerende, morsomt og rørende bekendtskab som har hjertet på rette sted hvilket gør - kombineret med en række herlige, håbefulde og hjertevarme skuespilpræstationer - at den i sidste ende formår at overvinde sine klicheer og polerede levering af historiens forudsigelige budskaber.
Dette betød at jeg alligevel efterfølgende følte mig selv som værende i en stemning af at være nyforelsket og glad i låget, og den slags skal man bestemt ikke kimse af, når det lykkedes en film at fremprovokere sådanne herlige følelser.
8/10